Rt-1879-879

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1879-08-30
Publisert:	Rt-1879-879
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.Nr. 285/1 1879.
Parter:	Advokat Stang, Aktor mod Johan Peter Salomonsen Horsnæs og Nils Peter Nilsen Horsnæs (Nikolaysen).
Forfatter:	Th. Hansteen, E. Saxlund, W. Manthey, C.W. Andresen, A. Thomle, J. Blich, S.J. Thomle
Lovhenvisninger:	LOV-1858-05-23-§17

Angj. Nr. 1, Johan Peter Salomonsen Horsnæs, er 26 Aar gl., ikke tidligere straffet, boende som Inderst hos Angj. Nr. 2 og gift med en Datter af henne. Angj. Nr. 2, Nils Petter Nilsen Horsnæs, er 61 Aar gl., Gaardsmand i god Formuesforfatning, har i 1848 for Overfald paa Sagesløs Mand været straffet med 10 Dages Fængsel på Vand og Brød og er efter hans Præsts og Lensmands Erklæringer vild, heftig og opfarende og myndig i sin Optræden mot Andre, medens nogen tidligere Uredelighed af ham ikke er oplyst. I Præsteattesten anføres han at være tilbøielig til Drik. Ved Aktionsordre fra Amtmanden i Tromsø Amt af 9 Aug. f A. bleve de Angj. sammen med en tredie Person, for hvis Vedkommende Sagen ikke foreligger for Høiesteret, da han har akviesceret ved Stiftsoverretsdommen, satte under Justitiens Tiltale, "for under 1878 Mars Lofotfiske i Skraaven at have gjort sig skyldige i Forbrydelse mod Krll. Kap. 21 §14 med hensyn til 2 1/2 Torskegarn, som Angj. Nr. 1 med Baadmandskab under Trækningen af egne Garn kom i Besiddelse af, og hvis Eiermand de ikke kjendte". Og ved Dom, Afsagt af Sorenskriveren i Tromsø Sorenskriveri den 27 Decbr. f. A., bleve de for Forbrydelse mod Kap. 21 §14, andet Led, tilfundne Fængsel paa Vand og Brød, Nr. 1 i 5 og Nr. 2 i 8 Dage, hvorhos de, sammen med den tredie Tiltalte bleve ilagte solidarisk Omkostningsansvar, hvoriblandt i Salarier til Referent og Forsvarer 170 Kr. til hver. Trondhjems Stiftsoverret, til hvilken denne Dom efter de Angj.s Begjæring blev indanket, fældte de Angj. til samme Straf, men henførte Forbrydelsen under Krll.s Kap 21 §14, første Led. Med hensyn til Omkostningsansvaret blev Underretsdommen stadfæstet, hvorhos de Angj. tilpliktedes in solidum at udrede 5 Kr. til Delinkventfondet for Overretsreferatet.

Side:880

Efter de Angj.s Begjæring er Sagen nu for deres Vedkommende indbragt for Høiesteret.

De Angj. laa under Lofotfisket i 1878 med 2 Baade og Baadlag i Skraaven. Begge Baaderne tilhørte Angj. Nr. 2, Nils Horsnæs, og denne var Høvedsmand paa den ene Baad, medens Angj. Nr. 1, Johan Horsnæs, var Høvedsmand paa den anden. Hver af de Angj. havde ogsaa sin egen Børnskab, hvilket ogsaa var Tilfældet med deres Medtilt., medens Angj. Nr. 2, Nils Horsnæs, holdt det øvrige Mandskab paa begge Baade med Børnskab og i det hel var Formand for hele Bruget.

Mandskabet paa Nr. 1's Baad bestod, foruden af ham selv og de Angj.s Medtilt., af 1, 2 og 4 B., og paa Nr. 2's Baad af 3, 5, 6 og det formedelst Beruselse ikke afhørte 7 Vidne.

Da Garnene paa Angj. Nr. 1's Baad en Dag under Fisket bleve trukne, vare de blevne sammenviklede eller, som det kaldes, komne i Avl sammen med nogre (2 1/2) fremmede Barn med paaværende Glaskavler. Disse fremmede Garn bleve da optagne, sammenfiltrede eller i en Vase med Baadlagets eget Garn, og med dem bragte i Land, og her greiede, ved hvilken Udgreining af Garnene Angj. Nr. 2, Nils Horsnæs, som imidlertid var kommen tilstede, var behjælpelig. Under Greiningen bleve Glaskavlerne afskaarne og sammenblandede med de Angj.s egne, hvorefter de fremmede Garn bleve udlagte for at tørres efterat noget af Tougværket (Tallierne) var revet af. Efter Tørringen bleve de fremmede Garn stoppede i en Sæk, som derpaa blev hensat i et Skot i den af de Angj. og deres Mandskab fælleds benyttede Rorbod. Fundet eller Bjergningen af Garnene blev ikke anmeldt for Fiskeriopsynet eller paa anden Maade oplyst, hvorimod saavel Kavlerne som det afrevne Tougværk under Fisket tildels blev benyttet sammen med de Angj.s egne Fiskeredskaber, hvorefter ved Hjemreisen fra Fisket Sækken med de fremmede Garn samt endel (18 Stkr.) af Kablerne bleve medtagne i Angj. Nr. 2s Baad og derpaa efter Hjemkomsten tagne i Forvaring af de Angj.s Medtilt. Ved Garnernes Fund var der paa samme og Kavlerne anbragt Mærker, men disse blev afskaarne af Angj. Nr. 2, Nils Horsnæs.

Det er saaledes tilfulde oplyft, at Budet i Fiskeriloven afødt xx.xx.1858, §17, om at Bjergning af Fiskeredskaber skal endog inden 24 Timer anmeldes for Opsynet under Ansvar for den, som forsømmer dette, af at ansees som Fordølgelse af Hittegods, ikke er efterkommet af de Angj.

Disse have imidlertid ikke villet erkjende, at have handlet i bedragerisk Hensigt.

Angj. Nr. 1 paaberaaber sig i saa Henseende væsentlig, at det var hans Svigerfaders, Nr. 2's, Skyld, at Anmeldelse ikke strax blev gjort om Fundet, og at det var den ved de foregaaende Retter Medtilt., som foranledigede, at Garnene heller ikke ved Hjemreisen fra Fisket bleve afleverede til Opsynet, og Angj. Nr. 2 paastaar (dels under Sagen, dels i nogle fra ham senere end Overresdommens Afsigelse fremkomne Forestillinger), at han gjentagende havde givet Ordre til at Fundet skulde anmeldes og udtalt Misbilligelse af at dette ikke var skeet, at han kun av Vanvare har brugt noget af Tougværket paa de fundne Garn, at han kun af disse har aftaget ét Mærke og det kun fordi han hørte ymte om, at Mandskabet vilde tilegne sig Garnene og at han ikke har vidst noget om, at de Garnene fraløste Kavler ere blevne benyttede. Jeg finder dog med de foregaaende Retter, at Sagens Oplysninger afgjørende gaa derhen, at de Angj. ialfald paa visse Stadier af Begivenheden har havt til Hensigt at underslaa de fundne Gjenstande og gjøre sig disse nyttige.

Vistnok er det saa, at Angj. Nr. 1 efterat Garnene vare bragte iland, og efterat Nr. 2 var kommen tilstede, spurgte Baadlaget om hvad de nu skulde gjøre, enten anmelde Fundet eller ikke, men da han derpaa mod Nr. 2's Bemærkning om, at det ikke kunde nytte til noget at gjøre Anmeldelse til

Side:881

Opsynet, ikke gjorde nogen Indvending, skjønnes det berørte Spørgsmaals Fremsættelse saa langfra at funne diskulpere Nr. 1, at meget mere selve Fremsættelsen af et saadant Spørgsmaal synes at involvere den Hensigt, hvis han deri fik Medhold, at underslaa Fundet. Og at hans Svigerfaders Autoritet ligeoverfor ham ikke med nogen Nytte kan paaberaabes er klart, og det saamegetmere som Angj.s Stilling som Høvedsmand paa den Baad, hvori Garnene droges, maatte gjøre ham det indlysende, at han med Hensyn til disse havde at handle selvstændigt. At denne Angj. (Nr. 1) ved Hjemreisen fra Fisket yttrede, at han ikke vilde have noget med Garnene at bestille, forekommer mig heller ikke i nogen Maade at kunne diskulpere ham, naar han dog ved den ved de foregaaende Retter Medtilt.s Bemærkning om at det ikke gik an at aflevere dem til Opsynet nu, da Mærkerne var aftagne, lod sig bevæge til at medtage dem i Baaden, og senere gav denne Medtilt. dem med til Forvaring. Netop heri ligger efter min Mening en vedblivende Intention til at underslaa Fundet, uden at man behøver at basere Forudsætningen derom paa, hvad nævnte hans Medtilt. har forklaret om, at Angj. ved Garnenes Afleverelse til denne sagde, at han (Medtilt.) kunde beholde dem indtil videre, "og at de saa senere kunde enes om dem", en Yttring, som Angj. ikke har villet vedkjende sig. At Kavlerne til de fundne Garn, som det synes ere blevne brugte i Flæng under Fisket i begge Baade og at af dem endel ogsaa medfulgte, da Medtilt. fik Garnene, synes endyderligere at bestyrke, at Angj. ikke med Hensyn til Fundet kan siges fri for at have handlet af Egennytte, om han end tilslut intet af det Fundne beholdt.

Hvad angaar Angj. 2, da forekommer det mig, at hans mala fides klart fremgaar ikke alene af den ved 1, 3 og 4 V.s Forklaringer tilstrækkelig godtgjorte Omstændighed, at det netop var ham, som modsatte sig Fundets Anmeldelse for Opsynet, da derom af Nr. 1 vaktes Spørgsmaal, men lige saa meget af hans ved 4 og 5 V.s Prov oplyste Forhold med Hensyn til Afrivning av Mærkerne, og af den oplyste og erkjendte Omstændighed, at han under Fisket brugte endel af de fundne Garns Tougværk i sin Baad, i hvilken Henseende ogsaa er at mærke, at medens Angj. under Sagen siger, han gjorde det af Vanvare, sagde han under Forhøret, at han tog samme "tillaans", da han havde Brug derfor.

Den av denne Angj. paaberaabte Opfordring til Mandskabet om at anmelde Fundet fremkom først henimod Fiskets Slutning, og efter hvad 3 V. derom har forklaret, er her adskillig Anledning til at antage, at Angj.s Ytring derom nærmest var fremkaldt ved, at nogle af Folkene under en Uenighed mellem dem og ham om Opgjøret for Fisket havde forekastet ham hans Forhold med Hensyn til de fundne Garn. Den Omstændighed, at Folkene kunde falde paa i saa Henseende at forekaste ham noget, forekommer mig derhos at væer ganske vægtigt Indicium imod Angj., da det viser, hvorledes hans Forhold af dem, som dermed maa antages at have været vel bekjendte, er blevet opfattet.

Efter det Anførte finder jeg de Angj. rettelig fældede. Hvad Subsumtionen angaar, da tiltræder jeg Overrettens Anskuelse, hvorefter Forbrydelsen er henført under Krll. Kap. 21 §14, 1 Led, idet udsatte Fiskeredskaber, der paa Fiskepladsene komme sammen med andre saadanne og blive indfiltrede i disse, ikke uden Tvang synes at kunne benævnes Vraggods. Overrettens Straffeudmaaling forekommer mig ogsaa passende, selvfølgelig uden at jeg finder Grund til Benaadning.

Om Erstatning er der ikke Spørgsmaal under Sagen allerede af den Grund, at Garnenes Eier ikke kjendes. Forøvrigt bemærkes, at de omhandlede Garn ere taxerede til 22 Kroner, og Kavlerne, hvis Antal antagelig i det Hele var omtrent 30, til 20 Øre Stykket.

Ved de foregaanede Retters Bestemmelse af Omkostningsansvaret har jeg

Side:882

kun at bemærke, at Salarierne forekommer mig før høie, hvorfor jeg forestaat dem nedsatte til 130 Kr. for Referenten og 140 Kr. for Forsvareren, hvorved jeg for Referentens Vedkommende derhos tager Hensyn til, at hans Udførelse af Sagen ikke forekommer mig tilfredsstillende, og at navnlig hans foreløbige Fremstiling mangler enhver Udvikling af Sagens Omstændigheder. Iøvrigt har jeg ved Processualia intet Væsentligt at anmærke, i hvilken Henseende jeg særlig skal udhæve, at jeg anser Underdommerens Oplysning m. H. t. de Omstændigheder, der have medført, at Dom af ham ikke blev afsagt tidligere end skeet (27 Decbr. s. A.), skjønt Sagen optoges den 14 Novbr., for fyldestfjørende, samt at jeg vistnok finder, at det havde været rigtigst, at 1 og 2 V.s Forklaringer havde været Angj. Nr. 1 foreholdte, men at jeg efter sammes Indhold dog lægger mindre Vægt paa, at saa ikke er skeet.

Konklusion:

For Johan Peter Salomonsen Horsnæs' og Nils Peter Nilsen Horsnæs' Vedkommende bør Stiftsoverrettens Dom ved Magt at stande, dog saaledes at Salarierne for Referent og Forsvarer ved Underretten, Sagførerne Figenschou og Edeltoft, bestemmes til 130 Kr. for den Første og 140 Kr. for den Sidste. I Salarium til Aktor for Høiesteret, Advokat Stang, betale de Tilt., En for Begge og Begge for En, 50 - femti Kr.

Th. Hansteen.

Enig: E. Saxlund, W. Manthey, C.W. Andresen, A. Thomle, J. Blich, S.J. Thomle.

Høisterets Dom blev derpaa under 30 Aug. d. A. afsagt overensstemmende med Førstvoterendes Konklusion.