Rt-1882-38

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1882-10-19
Publisert:	Rt-1882-38
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 68/28 1881
Parter:	Bygmester Jakob Digre (Bergh) mod Possementmager Edler (Klingberg).
Forfatter:	Saxlund, Lambrechts, Andresen, Blich, Hansteen, Platou, justitiarius Thomle
Lovhenvisninger:	LOV-1845-09-20-§14

Assessor Saxlund: Ifølge Forligsklage afødt xx.xx.1875 anlagde Kontracit., Possementmager Edler, Sag mod Hovedapp. Bygmester Digre angaaende Erstatning for formentlige Ulemper i forskjellige Henseender for Edlers Gaard af en Digre tilhørende Dampsag. Ved Dom afsagt. af Byfogden i Trondhjem 12 April 1877 blev Digre paalagt at udrede Erstatning efter Skjøn optaget paa hans Bekostning for den skade, der var tilføiet Tag og Væg paa Edlers Udhusbygning med 5 pCt. Rente fra 8 Marts 1875, hvorimod han forøvrigt blev frifunden for Edlers Tiltale og Processens Omkostninger bleve ophævede. Den for Edler befalede Sag ører blev tilkjent i Salarium af det Offentlige 120 Kr. Denne Dom blev alene, af Edler paaanket til Trondhjems Stiftsoverret, som under 13 Mai 1878 paalagde Digre at udrede til Modparten Erstatning efter Skjøn foruden for hvad der ved Underretten der bestemt tillige for de Ulemper, som Vare Edler tilføiede ved den Rysten og Larm, som Dampsagens Virksomhed haade Dag og Nat har bevirket indtil Branden, samt 5 pCt. Rente af begge Beløb fra 8 April 1875, - (8April antages at være en Feilskrift, Dommens Præmisser vise, at det skal være 8 Marts) -, hvorimod Digre forøvrigt blev frifunden for Modpartens Tiltale og Processens Omkostninger ophævedes. Den for Edler befalede Sagfører blev tilkjendt for begge Retter i Salarium 180 Kr. af det Offentlige. Denne Dom har Digre ved Hovedappelstevning paaanket til Høiesteret, hvor han har paastaaet; at Kontraappelsterningen afvises; at Underretsdommen, saavidt paaanket er, stadsfæstes, og at han hos Modparten tilkjendes kost og Tæring samt Procesomkostninger. Forsaavidt Edlers Erstatningspaastand tages, til Følge i videre Udstrækning end ved Underrettens Dom skeet, paastaaes den paaankede Skjønsforretning, sluttet, 1 Oktbr. 1878, kjendt uefterrettelig eller ophævet. For Edler er ved befalet Sagfører ogsaa for Høiesteret efter vedtagen Kontrastevning paastaet: at Digre tilpligtes at betale Edler 2.140 Kr. med lovlige Renter fra 5 (maa antagelig være Skrivfeil for 8) Marts 1875: fremdeles, at Digre tilpligtes at udrede Erstatning efter Skjøn, optaget paa hans bekostning a) for Dab og Skade ved, at Sod og Røg fra Digre Dampsag er trængt ind paa Edlers Hus og Grund, fra den tid, da Digre blev Eier af Dampsagen, indtil dens Brand; b) for Tab og skade ved Digres nye Dampsag, nemlig derved, at Sud, Røg og Damp trænger ind paa Edlers Hus og Grund og ved den Rystelse og Larm, som Dampsagen forvolder samt derhos for den blivende Forringelse i Værdi, som samtlige disse Ulemper havde paaført hus og Grund, med Renter af disse, Beløb fra 8 Marts 1875. Fremdeles paastaar Kontracit, at Digre tilpligtes under Dagsmulkt at opføre et saadant Gjærbe, som ved Skjøn optaget paa hans Bekostning ansees tilstrækkeligt til; at hindre Affaldsved fra at trykke paa Edlers Plankegjærde saavel som at flytte Rørene for Dampen fra Sikkerhedsventilerne saaledes som af det afgivne Skjøn angivet, Endvidere har Kontracit. paastaaet Hovedapp. paalagt Omkostninger for alle Retter, deriblandt ved begge Skjøn og et Thingsvidne og derunder Salarier til de befalede Sagførere.

Sagens faktiske Omstændigheder ere i det Væsentlige følgende. I Forstaden Ihlen i Trondhjem har der fra gammel Tid af været megen Trælasttrafik. Forstaden ligger temmelig adskilt fra Hovedbyen og den er af de kommunale Antoriteter bleven henført under Bestemmelsen i §14 i Bygningslov afødt xx.xx.1845 angaaende disse Slags Anlæg og Værker, som det kun er tilladt at have i Byens Udkanter. Blandt de gamle Trælasteiendomme

Side:39

paa Ihlen er omtrent midtveis i Strandlinien, en Eiendom, der tidligere tilhørte E. Gram, men nu eies af Hovedapp. Digre; paa en denne Eiendom umiddelbart tilstødende, af Byen fæstet Grund har, Edler et ham tilhørende Vaaningshus og Udhus. Gram havde allerede i 1857 anlagt en Dampsag med Høvleri paa Stedet med Billigelse af Reguleringskommussionen. I 1862 blev der paabygget Dampsagen en 2-Etage, noget som blev approberet af Bygningskommissionen. I samme Aar blev Dampsagen solgt til Digre, som optog Driften, og i 1866 havde han gjort en mindre væsentlig Forandring ved samme, der blev approberet af Bygningskommissionen.

Det viser sig saaledes, at Anlægget og Opførelsen er skeet med de kommunale Autoriteters Villie, Noget som Hovedapp. allerede har fundet afgjørende for denne Sags Udfald. Han mener, at skulde nogen have at klage over Forholdet, saa maatte .det være nogen af Byens offentlige Autoriteter, ligesom han heller ikke anser Edler som kompetent Sagføger af den Grund, at han ikke er virkelig Eier af den Grund, hvorpaa han har Hus, men kuu Bygselmand.

Disse Indsigelser kan jeg dog ikke give Medhold. Hvad angaar Paaberaabelsen af, at Anlægget er billiget af de kommunale Autoriteter, skal jeg ikke videre derved opholde mig end ved at henvise til Voteringen i Høiesteretssagerne i 1874: Skibsreder Gjeruldsen mod Arendals Gasværk, og i 1875 mod Nitroglyserin-Fabriken i Lysaker, hvorefter det antages fastslaaet, at den Omstændighed, at et Anlæg ikke er i Strid med de gjældende Regler for Bygning og Sundhedsvæsenet etc., ikke er den private Nabo til Hinder for at søge Erstatning for ham utilbørlig paaført Skade ved Anlæggets Drift.

Hvad angaar, at Kontracit. ikke er fuldkommen Eier af den Grund, hvorpaa hans Hus staar. kan dette heller ikke tillægges nogen indflydelse i Sagen. Paaføres han, saalænge han er i lovlig Besiddelse af og har Brugen af den Grund, hvorpaa hans Hus staar, utilbørlige Ulemper fra Naboens Side, maa han være berettiget til at værge for sine Interesser i saa Henseende. At Kontracit. ialfald for sin og Kones Levetid har Fæsteret paa Grunden er paa det Rene.

Det bemærkes, at 8 Juli 1876, altsaa medens denne Sag verserede for Underretten, nedbrændte saavel Edlers Hus som Digres Dampsag. Der er derefter opført nye Huse og ny Dampsag paa de respektive Tomter, men begge Dele ere plalerede paa Tomterne noget anderledes, end de afbrændte Dele havde været, ligesom det viser sig, atin Specie den nye Dampsag var i væsentlige Dele af en anden Indretning og Beskaffenhed, end den afbrændte havde været. I Anledning heraf har Hovedapp. paapeget, at Sagen, forsaavidt angaar Ulemperne af den nye Dampsags Drift, maa ansees som en ny Sag, hvis Gjenstand ikke har været behandlet i Forligelseskommissionen. Der har om dette Punkt ikke været procederet af Parterne i de foregaaende Instantser, men det angaar jo et Spørgsmaal, som Domstoleneex officio havde at bedømme, og jeg maa ogsaa ytre den Mening, at Forholdet mellem Edlers nye Huse og Digres nye Dampsag er væsentlig forskjelligt fra det Forhold, der fandt Sted mellem de gamle Huse og den gamle Dampsag. Sagens Oplysninger vise tilstrækkeligt, at den gamle Dampsags Drift medførte Virkninger for Edler, som ikke finde Sted for den nye Dampsags Vedkommende. Hvad der var Gjenstand for Paaklage til Forligelseskommissionen var Ulemperne ved den daværende Dampsags Drift; men disse Ulemper kunne ikke længere existere, afterat Dampsagen er borte. Forsaavidt Kontracit. har paaberaabt sig Forholdet med den Sag, som i 1874 blev paakjendt mellem Skibsreder Gjeruldsen og Arendals Gasværk under hvilken Sags Drift nemlig ogsaa Klagerens Hus var nedbrændt, kan dette ikke være af nogen Betydning for nærværende Sag, da det i sidstnævnte Tilfælde var konstateret at det nedbrændte Hus igen var opført saaledes at Forholdet i

Side:40

det Væsentlige var ligedan som før Branden. Efter dette finder jeg, at Sagen forsaavidt angaar Ulemperne af Digres nye Dampsag, maa blive at afvise fra Underretten og de ergangne Domme forsaavidt at kjende uefterrettelige.

Digre er ved Underrettens Dom paalagt Erstatning for skade paa Tag og Væg, Hvilken ved Skjøn sluttet 1 Oktbr. 1878 er bestemt til 40 Kr. Underrettens Dom blev, som før bemærket, ikke af Digre paaanket og det maa altsaa have sit Forblivende i denne De af Sagen ved Underrettens Dom.

Forsaavidt det omhandlede Skjøn forøvrigt angaar, har Hovedapp. paastaaet det kjendt uefterretteligt som bygget paa ganske feilagtige Forudsætninger. Skjønnet bestemmer nemlig Erstatning af 2.100 Kr. "for de Ulemper, G. Edler har lidt ved den Rysten og Larm, som Dampsagens Virksomhed baade Dag og Nat har bevirket indtil Branden efter 150 Kr. i 14 Aar". Der var under Skjønsforretningen fra Digres Side anført, at det kun. Havde været en kort Tid af Aaret, hvori Dampsagen havde været i Drift om Natten, hvilket Modparten modsagde under Henvisning til Overretsdommen. Efter dennes Afsigelse har imidlertid Hovedapp. produceret en Forklaring om Driften ved Digres Dampsag i Aarene 1863-1880, forfattet, som Hovedapp. siger, efter de ved Dampsagen førte Bøger, og 12 og 13 V., ved et optaget Thingsvidne have ogsaa i det Væsentlige forklaret sig i Overensstemmelse med omhandlede Opgave. Efter denne begyndte først stadigt Natarbeide ved. Dampsagen 26 Juli 1869 og har i de følgende Aar til Branden i 1876 kun foregaaet i begrændsede Tidsrum, gjennemsnitlig for ethvert af de 8 Aar i kun 4 Maaneder af Aaret. Da det omhandlede Skjøn gaar ud fra uafbrudt Natarbeide i 14 Aar, er det, altsaa forsaavidt bygget paa et feilagtigt Fundament.

Hovedapp. har forment, at Edler har været uberettiget til at paaanke Overretsdommen, fordi han har tilstevnt det nævnte Skjøn sluttet 1 Oktbr. 1878 i Henhold til Overretsdommen. Men jeg sten dog ikke Skjønne, at - Edler, fordi han i det Stykke, hvori Overretsdommen har tilkjendt ham Erstatning, har optaget Skjøn, kan ansees for at have fraskrevet sig Adgang til ved paaanke at paastaa sig tilkjendt Erstatning i flere stykker, hvori Overretten ikke har tilkjendt ham saadan. Jeg kan derfor ikke billige Hovedapp.s Paastand om Kontrastevningens, Afvisning.

Med Hensyn til Sagens Realitet bemærkes, at jeg ved Bedømmelsen Holder mig til den Grundsætning, som maa ansees fastslaaet ved flere foregaaende Høiesteretsdomme, af hvilke jeg al nævne Domme af 1866 i Sag: Peder Olsen mod .Hovedjernbanen og af 1874 i Sag: Gjeruldsen mod Arendals Gasværk samt af 1875 i Sagen mod Nitroglycerinfabriken ved Lysaker.

Det vil efter det foregaaende formentlig væsentlig komme an paa, om Ulemperne af Digres Dampsag under de stedfundne konkrete Omstændigheder i det Hele maa ansees for at være saa extraordinære eller uforholdsmæssige, at Naboeiendommen. ikke med Rimelighed kan være pligtig til at, finde sig i samme uden Erstatning. Jeg skal nu i denne Henseende nærmere gjennemgaa de af Edler paaklagede Ulemper, idet jeg alene holder mig til, hvad der angaar Forholdet med den gamle Dampsag, da jeg efter hvad jeg før har anført intet Hensyn kan tage til Virkningerne af den nye, Han har i faa Henseende klaget over Rysten og Larm, bevirket af Dampsagen, saavelsom Gene af Sod og Røg fra samme. Til Bevis for, at saadanne Ulemper i uforsvarlig Grad have fundet Sted paaberaaber Kontracit. sig foruden et Par Private Erklæringer, en hel Del af ham førte Vidners Prov. De paaberaabte Erklæringer, ere ikke beedigede, og vistnok har Kontracit. anført, at de ikke af Modparten ere benægtede og saaledes maa tages for fulde; men i dette Stykke kan jeg ikke følge Kontracit. Jeg skal saameget mindre opholde mig ved disse Erklæringer, som deres Indhold antages at være affattet

Side:41

med nogen overdrivelse, hvilket antages at fremgaa af de øvrige Oplysninger. Kontracit.s Vidner omprøve sine Erfaringer fra Aaret 1870 og gaa ikke længere tilbage i Tiden; men hvad det angaar, er der efter Omstændighederne Grund til at antage, at Forholdet tidligere vistnok ikke har været bedre end i den Tid, som Vidnerne forklare sig om. 1 og 2 H.V. boede i 1870 et halvt Aar i Edlers Hus. og de forklare, at de havde en Følelse, som om de befandt sig paa et Dampskib; rolig Søvn var vanskelig at erholde, og Sod og Røg fra Dampsagen gjorde undertiden Rengjøring nødvendig. 7- H.V. boede i Edlers Hus fra 1870 eller 1871 til 1875. Dette V. siger, at Larm og stadig Rystelse forstyrrede Arbeidet, forvoldte Hovedpine og vanskeliggjorde Nattesøvn; Sodpartikler trængte ind i Huset. 5 V. boede i Huset en Tid i 1872 og siger, at Rysten og Larmen forstyrrede Nattesøvnen samt at Sod og Røg slog ned i Gaard og Have. Fremdeles forklare 3 og 4 V., som boede i Edlers hus et halvt Aar i 1874, at der var Uro og Rysten af Dampsagen Dag og Nat, som omprovet af 1 og 2 V. 3 V. tillægger, at Ulemperne vare helseødelæggende for hende, at Røg jevnlig slog ned og at det hændte, at Tøi, som var udhængt til Tørkning, maatte omvadskes. 7 V. ved et efter Overretsdommen optaget Thingsvidne siger, at han ofte færdedes i Gaarden, især før Branden og at der i Edlers Hus føltes Rystelse og Stød fra Dampsagen. 14 V. ved Thingsvidnet boede i en Gaard, der laa noget længere borte fra Dampsagen end Edlers Hus, og forklarer, at Han tidt var i Edlers Gaard og der bemærkede Rystelse og Ulemper fra Dampsagen ved Røg, Sod og Gnister samt Larm. Fra Edlers Side er fremdeles paaberaabt de af Hovedapp. førte 7, 8 og 9 Kontravidners Prov, som gaa ud paa dels, at Grunden rystede noget, og dels at Huset rystede. I en noget anden fra de foregaaende V.s forskjellig Retning har 2, 5 og 6 K.V. forklaret sig. Disse have nemlig provet, at de ingen Ulemper havde erfaret af den gamle Dampsag, i hvilken Henseende Kontracit. har gjort opmærksom paa, at disse V. ikke boede i Edlers Hus, men i Nr. 8 og 9 i Mellem Ihlen, som ligger noget længere fra Dampsagen. 15 Tings-V. boede indtil Midten af 1877 i 4 1/2 Aar i Nr. 1 i Nedre Ihlen, og V. erfarede da, at Huset rystede, saa at Ovnene klirrede. Ogsaa 3 og 4 Th.V. som i 5 Aar fra 1875 af boede i Edlers Gaard, forklarer sig om, at Larm, Sod og Røg generede. Imidlertid er det Tilfældet, at nogle af Edler V. forklarer, at Ulemperne i de omhandlede Henseender af Digres nye Dampsag vare ligesaa store som af den ældre, og enkelte V. udtale sig endog derhen, at Ulemperne ved den nye Sag vare større end ved den gamle. Dette staar i stærkt Strid med et af Hovedapp. under Thingsvidnet optaget Skjøn, der gaar afgjørende i den Retning, at. Ulemperne ved den nye Dampsag i ingen Heuseende kunne siges at svare til dem, som fandt Sted ved den gamle, og med Hensyn til Edlers Vidner vil jeg derhos gjøre den Bemærkning, at det et uheldigt, at der ikke ved Examinationen er skjelnet mellem de Ulemper og Rystelse og Larm, der sandt Sted om Dagen, og de, som fandt Sted om Natten, Vidneprovene ere tilførte, som om Vidnernes Erfaringer gjaldt i lige Grand baade Dag og Nat, Noget som i Virkeligheden nemlig kan have været Tilfældet, da man med Hensyn til Driften maa holde sig til den Opgave, som jeg før har nævnt, der blev fremlagt af Hovedcit. under det efter Overretsdommen optagne Thingsvidne. Det indryk, som Provene i det hele give, er efter min Mening, at det i særdeleshed er Ulemperne ved Rystelse og Larm om Natten, som har været til Gene for Beboerne af Edlers Hus, og i denne Henseende kan man jo ikke nægte, at Beboerne maatte have naturligt Krav paa ikke at faa sin Nattesøvn jevnlig afbrudt. Dette er formentlig et saa væsentligt Moment, at jeg maa gaa ud fra, at der fra Edlers Side med Rette er paastaaet, at Driften af Dampsagen i

Side:42

denne Henseende maa ansees at medføre saa uforholdsmæssige Ulemper og Gener for ham, at han i det Stykke maa være berettiget til at paastaa Erstatning. Men Erstatningen maa naturligvis grundes gaa den Drift, som har fundet Sted ifølge den fremlagte Opgave. Altsaa kan der blot være Spørgsmaal om disse Ulemper fra 26 Septbr. 1869 til 8 Juli 1876 for de Tidsrum, hvori efter Opgaven Nattedrift i disse Aar har fundet Sted. Hvad forøvrigt angaar Rystelse og Larm om Dagen, nægter jeg ikke, at sagen har forekommet mig ikke lidet tvivlsom. Efter Vidneprovene maa det jo antages, at Genancen for Edlers Hus i dette stykke ikke har været, ringe. Imidlertid tror jeg dog, at det efter Omstændighederne ikke kan antages, at Ulemperne i dette stykke have været af en saa omfattende Beskaffenhed, at de kunne berettige Kontracit. til at fordre Erstatning. Vidneprovene kunne neppe forstaaes ganske efter Ordene paa Grund af den før berørte Sammenblanding af Erklæringer angaaende Virkningerne af Driften om Dagen og om Natten, og nogen Overdrivelse i Forklaringerne kan, naar Provene sammenholdes med hvad der er fremkommet under det efter Overretsdommen optagne Thingsvidne ikke ganske antages at være borte. I Almindelighed maa man gaa ud fra, at Rystelse og Larm af Maskindrift om Dagen ikke kan være af nogen overmaade generende beskaffenhed, medens det naturligvis for Driften specielt af en Dampsag er Nødvendigt at have saadanne Indretninger, hvorved det er uundgaaeligt, at nogen Larm og Rystelse afftedkommes, og i denne Henseende maa det jo ogsaa komme i Betragtning, at Forstaden Ihlen var en Strækning, som fra gammel Tid af var beregnet paa at have Trælasttrafik, og de, som boede i dette Strøg, kunde efter de lokale existerende Omstændigheder ikke regne paa, at det der skulde være saa roligt og i alle Henseender saa godt som paa andre Steder i Byen. At Edlers Hus har lidt nogen Skade af Rystelsen er ikke i nogen Maade oplyst. Forsaavidt angaar de paaklagede Ulemper af Sod og Røg, kan jeg i denne Henseende ikke finde, at Oplysningerne give Grund til at tilkjende Edler nogen skadeserstatning. Det er jo en Følge af Sagens Natur, at enhver Husholdning og enhver Indretning, der bruger Ildsted, i Særdeleshed et Fabrik maa afstedkomme Nedslag af Sod og Røg for Omgivelserne. Men Oplysningerne gaa i dette stykke ikke ud paa, at Ulemperne for Edlers Huses Vedkommende have været i den Grad generende, at de kunne ansees for noget, kom Naboen ikke kunde taale. Nedslag af Røg og Sod er naturligvis for en væsentlig Del afhængig af Veiret; naar Vinden stod fra Edlers Hus, kunde saadant Nedslag ikke finde Sted, og Vidneforklaringerne gaa heller ikke ud paa, at Ulemperne i denne Henseende have været stadige; der tales blot om, at der fandt Sted Nedslag af Sod og i Røg, men ikte, at dette stede stadig. At Virkningen deraf enkelte Gange var den, at Tøi, som var udhængt til Tørring, maatte omvadskds, kan ikke ansees som en Ulempe, der var af særdeled væsentlig Betydning.

Kontracit. hur for Høiesteret paastaaet, at Edler led Ulempe af Damp fra Dampsagen. Dette er noget, som ikke har været omhandlet i de foregaaende Instantser; med med Hensyn til denne Klage, er at bemærke, at den gjælder Virkningerne af den nye Dampsag, hvorfor det saaledes paaklagede, efter hvad jeg før har anført, ikke formenes at kunne komme under Paakjendelse. Kontracit. har ogsaa anket over, at Dampsagen har havt den Virkning at Leieboere ere flyttede fra hans Hus, samt at han har maattet nedsætte Leien af sine Bekvemmeligheder; men nærmere Oplysning om at han hat lidt Tab paa denne Maade, er ikke fremkommen. Hans Værelser sees ikke nogen Tid at have staaet leieledige. Det er vistnok af flere Vidner forklaret, at de have fraflyttet Leieledige i Edlers Hus paa Grund af Ulemperne fra Sagen, og forsaavidt dette staar i Forbindelse med Ulemper af Nattedriften, kan det være en Omstændighed, som kan komme i Betragtning

Side:43

ved Bestemmelsen af den Erstatning, som i saa Henseende bliver at tilkjende Kontracit. Forsaavidt Kontracit. har paastaaet Digre tilpligtet at forebygge Tryk af Ved paa hans Plankeværk, bemærkes, at dette staar i Forbindelse med Virkningerne af den nye Dampsags Drift og saaledes nu ikke antages at kunne komme under Paakjendelse, og det samme gjælder den paastaaede flytning af Spildedamprøret fra Digres Sag.

Processens Omkostninger antager jeg maa ophæves for alle Retter og saaledes de befalede Sagføreres Salarier udredes af Statskassen. Med Hensyn til Processualia, forsaavidt Sagen har været beneficeret, har jeg Intet at udtale.

Konklusion:

Forsaavidt angaar Kontracit. Possementmager G. Edlers Paastand om Erstatning for Ulemper ved Driften af Hovedcit. Bygmester Jakob Digres Dampsag efter dennes Gjenopbyggelse efter Branden i 1876 bør de ergangne Domme uesterrettelige at være, hvorhos denne Del af Sagen, med Hensyn til hvilken behørig Forligsmægling ikke har været anstillet, fra Underretten afvises. Derimod bør Hovedcit. foruden den Erstatning, der ved den forsaavidt upaaankede Stiftsoverretsdom og det herefter afholdte Skjøn er ham paalagt for Skade paa Kontracit.s Udhusbygning, endvidere til Kontracit. udrede Erstatning efter Skjøn af uvillige Mænd, optaget paa Hovedcit.s. Bekostning, for det Tab, Kontracit. har lidt ved de Ulemper, som for hans Gaard er bevirket ved den Rysten og Larm, der har været en Følge af Dampsagens Drift om Natten i det Tidsrum af Aarene fra 1869 til 1076, der ere opgivne i den i Thingsvidnesessionen den 4 Oktbr. 1880 fremlagte Forklaring. Af Erstatningssummen bliver derhos at svare 5 pCt. aarlig Rente fra 8 Marts 1875, til Betaling sker. Iøvrigt bør Hovedcit. for Kontracit.s Tiltale i denne Sag fri at være. Processens Omkostninger for alle Retter ophæves. De befalede Sagførere Overretssagfører S. Klingenberg og Høiesteretsadvokat Klingenberg tillægges i Salarier den førstnævnte for sagens Udførelse ved underretten og Overretten samt for Optagelse af Thingsvidnet afødt xx.xx.1880 til 12 Mai 1881 ialt 300 Kr., den sidstnævnte for Sagens Udførelse ved Høiesteret 250 Kr., hvilke Salarier udredes af Statskassen.

AssessorLambrechts: Med Hensyn til den Del af Sagen, som angaar Parternes Forhold betræffende den afbrændte Dampsag, er jeg enig med Førstvoterende i Resultatet og forøvrigt ogsaa i det Væsentlige. Jeg antager med ham, at en Fabrikeier ikke kan enten det hele Aar eller stadig disse Dele af Aaret drive Natarbeide paa saadan Maade, at han ved Larm og Rystelse, ved den Støi og Uleilighed, som Fabrikdriften medfører, gjør Nattesøvn for Nabolaget saa at sige umulig, - og til den Yderlighed antager jeg efter de fremkomne Oplysninger, at det var bragt ved Nattedriften i Digres ældre Dampsag. Og at saadant maa medføre Afgang i det lidende Huses Værdi og altsaa medføre Tab for Vedkommende, som bør erstattes, flyder af Sagens Natur og fremgaar ogsaa noksom i nærværende Sag af de afgivne Oplysninger, betræffende Edlers Leiere. Ligesaa antager jeg, med Førstvoterende, at de forhaandenværende Oplysninger ikke godtgjøre, at der, udenfor det ovennævnte punkt er frembragt større Ulemper, end som naturlig og rimelig slyder af, at der er Fabriksdrift i Nabolaget. Særlig vil jeg nævne, at de Udtalelser fra de fleste Vidners Side, som haves om Støi og Larm, efter Indholdet af Vidneforklaringerne i deres Helhed maa ansees hovedsagelig rettede paa den Rysten og Larmen, som fandt Sted ved Nattetid. Et Bipunkt, som jeg tror, at Førstvoterende ikke særlig nævnte, er dette, at Renter tilkjendes af Skjønsbeløbet fra 8 Marts 1875, skjønt Erstatningen omfatter Tiden lige til 8 Juli 1876. Dette synes ju ikke

Side:44

korrekt, og jeg vil derfor til Forklaring deraf nævne, at Paastanden om Renters Beregning paa nævnte Maade ikke er modsagt af Modparten og altsaa maa regnes for godkjent.

Jeg tror derimod ikke, at det er nødvendigt at kjende de ergangne Domme uefterrettelige, forsaavidt Forholdet til den nye Dampsag angaar. Der er ved Over- og Underretten uden Indsigelse Procederet om dette og det er ogsaa i begge Instantser paakjendt. For Høiesteretex officio at afvise denne Del af Sagen tror jeg ikke er nogen Nødvendighed. Kontracit. gjør gjældende, at, det er den Omstændighed, at en Dampsag lægges i hans umiddelbare Nabolag, som medfører og Nødvendigvis maa medføre Ulemper for ham. Disse Ulemper ere selvfølgelig af samme Art som de, der fulgte af den gamle Dampsag. Forsaavidt er altsaa Sagens Gjenstand den samme. At Ulemperne i Grad kunne være forskjellige, er noget andet, men forandrer i mine Tanker ikke Søgmaalsenheden. Jeg skal imidlertid ikke opholde mig videre ved dette, da jeg har Grund til at tro, at min Mening forsaavidt er i Minoriteten. Jeg skal kun ganske kort tillægge, at om Sagen blev paakjendt i det videre Omfang, som jeg tror, at den ved Høiesteret kan og bør, saa vilde dette efter min Mening ikke lede til nogen yderligere Erstatning for Kontracit. end af Førstvoterende antaget. Natarbeide har nemlig, efter hvad der Er oplyst, ikke fundet Sted i den nye Dampsag fra 11 Novbr. 1878 af, af, og man ved ikke, om Edlers nye Hus var opført den Gang. I Overretsdommen, der er afødt xx.xx.1878, siges i Præmisserne, at det erin confesso, at det den Gang endnu ikke var fuldt opført. Man har ikke noget Vidneprov om, at Folk har boet i Huset før langt ude i 1879, og et V., 8 Th.V., synes man at maatte forstaa saaledes, at han havde arbeidet ved Istandbringelsen af Huset lige indtil i Vaaren 1880. Hvad de øvrige paaklagede Ulemper af den nye Sag betræffer, har man Skjøn, som betegner disse Ulemper at være af liden eller ingen Betydning; altsaa, de ville efter min Mening ikke kunne begrunde nogen Erstatning. Og hvad angaar Forlangendet fra Kontracit.s Side om, at Hovedcit. skulde opføre et Plankegjærde, som kan hindre Affaldsved fra at trykke ind paa Kontracit.s Plankegjærde, saa er det, efter min Mening saa, at Hovedcit. maa betale den Skade, som maatte gjøres paa Kontracit.s Plankegjærde, noget, hvortil han ogsaa har erklæret sig villig; men dermed er ogsaa efter min Mening alle rimelige Fordringer opfyldte.

AssessorAndresen: Jeg er i Resultatet og det væsentlige enig med Førstvoterende.

AssessorBlich: Enig med Assessor Lambrechts.

Assessor C.Hansteen: I Resultatet og det væsentlige enig med Førstvoterende.

Extraordinær Assessor, JustitiariusPlatou og JustitiariusThomle: Ligesaa.

Høiesterets Dom blev derefter afsagt overensstemmende med Førstvoterendes Konklusion.