Rt-1882-629

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1882-06-03
Publisert:	Rt-1882-629
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 224/1 1882.
Parter:	Advokat Heffermehl, Aktor mod Johan Jørgen Pedersen Osbakken (A.B. Heiberg).
Forfatter:
Lovhenvisninger:

Angj., Johan Jørgen Pedersen Osbakken, er noget over 32 1/2, Aar gammel, gift og har 4 Børn. Han ernærer sig som Snedker og Tømmermand i Mosjøen, hvor han eier Hus. For endel Aar siden har han været mulkteret for Gadeuorden, men iøvrigt har han, saavidt oplyst, ikke tidligere været straffet eller tiltalt. Han har dog 2 Gange, første Gang for 7 Aar siden og sidste Gang i 1877, været under Forhør som mistænkt for Tyveri, men uden at Undersøgelserne ledede til, at han blev tiltalt. Efter Præsteattesten skal Angj. være temmelig drikfældig.

Ved Nordlands Amts Ordre afødt xx.xx.1881 blev han sat under Tiltale for en Nat i Septbr. 1880 at have trængt sig ind i Butiken hos Enkemadame Schrøder i Mosjøen (3 V.) og der uberettiget bemægtiget sig endel Øl, hvorhos en Seminarist, Lærer og Redaktør Pedersen blev tiltalt for Delagtighed deri, og ved den af Sorenskriveren i søndre Helgeland den 24 .Decbr. 1881 i Sagen afsagte Dom bleve de som skyldige efter Tiltalen, nemlig Angj. for simpelt Tyveri og Medtilt. Pedersen for Delagtighed deri, tilfundne Angj. 40 og Medtilt. 32 Kr.s Bøder, samt in solidum ilagte sædvanligt Omkostningsansvar, hvorunder Salarier til Referent og Forsvarer, sagfører Bergh og Overretssagfører Skavlan, respektive 50 og 65 Kr. Efterat denne Dom ifølge de Tilt.s Forlangende var bleven paaanket for Trondhjems Stiftsoverret, blev ved Overrettens Dom af 30 Febr. d. A Medtilt. Pedersen frifunden, medens Angj. for 1 Gangs simpelt Tyveri blev tilfunden 4 Dages Fængsel paa Vand og Brød samt ilagt Halvdelen af Sagens Omkostninger, heriblandt Salarier til Referent og Forsvarer som ved Underretsdommen bestemt, hvorhos han tilpligtedes for Overretsreferatet at betale .5 Kr. i Erstatning til Delinkventfondet. Ved denne Dom er for Medtilt. Pedersens Vedkommende acqviesceret af det Offentlige, hvorimod Dommen, for Angj.s vedkommende efter hans Begjæring er indanket for Høiesteret, hvor dog Sagen ikke foreligger ganske i samme Udstrækning for Angj.s Vedkommende som Tilfældet var ved de underordnede Retter, idet han, medens han ved Underretten var fældet for Bemægtigelse i 2 Repriser af først 6 og noget senere 5 Flasker Øl, af Overretten kun blev fældet for de sidst tagne 5 Flasker, men derimod frifunden for de først tagne 6 Flasker uden at Paaanke med Hensyn hertil er skeet fra det Offentliges Side. Imidlertid maa, til Bedømmelsen af Angj.s Forhold ved Bemægtigelsen af de sidst tagne 5 Flasker, ogsaa Omstændighederne ved Bemægtigelse af de først tagne 6 Flasker, og Detaillerne derved ligefuldt omhandles.

Faktum er følgende:

Om Aftenen den 1 septbr. 1880 traf Angj. paa Gaden i Mosjøen Medtilt. og efter med ham at have været inde paa et Skjænkested og drukket

Side:630

noget Øl, traf de begge lidt efter paa Gaden sammen med 1.V., en Maler Andersen, og fulgte derpaa efter hans Anmodning hjem med ham, K1. antagelig omtrent 10 om Aftenen. Da 1 V. her Intet havde at traktere Angj. og Medtilt. med, anmodede han Sidstnævnte om at gaa ud kjøbe nogle Drikkevarer, hvortil V. leverede ham 2 Kr. Paa Anmodning af Medtilt. fulgte Angj. med denne ud i det angivne Øiemed. De vare nu paa flere Steder for at faa kjøbt Øl, men fandt overalt Butikerne lukkede. Tilsidst gik de derpaa hen til 3 V. Madame Schrøder, i hvis Gaard Angj. ved den Tid arbeidede noget for en Leieboer, og her bankede de paa i Borgestuen eller Bageribygningen, hvor Angj. vidste, at Madamens Søn og Handelsbetjent, 2 V., havde sit Soveværelse, men da de intet Svar sik, troede de, at han var fraværende. I Hovedbygningen, der laa paa den anden Side af Gaden, var der endnu Lys, men de bankede ikke paa der, da Angj. troede, at det var reisende Folk, som var derinde. De bleve nu ærgerlige over ikke at kunne faa noget Øl. Angj. sagde imidlertid, at han maaske alligevel kunde skaffe noget, da han var godt kjendt hos Schrøders og vidste, hvor Nøgelen til Kramboden laa, og de bleve da enige om, at de ved Hjælp af Nøglen skulde gaa ind og tage 5 Flasker Øl, idet Angj. paatog sig at være ansvarlig for dette ligeoverfor Schrøders. Nøglen til Krambodgangen fandtes, som af Angj. formodet, liggende indenfor "Kattehullet" paa Døren, og efter med den at have aabnet Døren, tog Angj. af en i Gangen staaende aaben Ølkasse 5 Flasker Øl, som han leverede til Medtilt., hvorhos han, yttrende, at Øllet, naar det solgtes til Afhentning, nok kun kostede 10 Skilling Flasken, saa at man for 2 kr. vilde saa 6 Flasker, selv ogsaa tog 1 Flaske. Med disse 6 Flasker begave de sig tilbage til 1 V., hvor Øllet derpaa blev opdrukket af alle Tre i Forening. Angj. havde medtaget Nøglen til Gangdøren, angivelig i den Hensigt næste Morgen at levere den til 2 V., Schrøder, og advare denne mod saaledes at lade Nøglen ligge i Kathullet. Da de forlode 1 V., vilde Medtilt. ikke længere være i Følge med Angj., efter hvad Medtilt. siger, fordi han frygtede for at denne vilde have mere Øl, og gik hjem. Angj. derimod gik atter hen til Schrøders og satte sig paa samme Maade som tidligere i Besiddelse af 5 Flasker Øl til, med hvilke han atter gik tilbage til 1 V., i Forening med hvem nu ogsaa dette Øl blev opdrukket. Denne Gang tog Angj. ikke Nøglen med sig, men lagde den igjen paa sit Sted, efter hvad han siger, fordi han, da det nu var ledet saa langt ud paa Natten - Klokken var da, mener han, omtrent 3 om Morgenen - frygtede for, at han skulde forsove sig og ikke om Morgenen komme tidsnok hen, til Schrøders, og at de saaledes der kunde komme i Forgelenhed for Nøglen. Der var nogen Tale mellem Angj. og Medtilt om, hvorledes det skulde blive med Øllets Betaling, men Resultatet blev, at Angj. skulde gjøre op med Schrøder, og Medtilt. beholdt de 2 V., han havde faaet af 1 V. Angj. paastaar, at han havde foresat sig den følgende Dag, saasnart som han havde sovet Rusen ud, at henvende sig til " V. om Betalingen af Øllet, og at han i saadan Hensigt var paa Veien hen til Schrøders, da han om Morgenen paa Gaden traf Medtilt, som nu fortalte ham, at Aftenens Hændelser allerede Vare rygtedes, og at Alle nu nævnte Angj. som Tyv. Angaaende sammenhængen hermed forklarer 2 V., at han Klokken omtrent 4 om Morgenen var ude i et Ærinde, og at han da saa Angj. komme ud af Krambodgangen med Noget under Blusen, som V. antog for at være Ølflasker, men uden at V. gav sig tilkjende for ham, da V. nemlig følte sig ganske sikker paa, at Angj. ikke handlede i tyvagtig Hensigt. Samme Dag traf V. Medilt., Pedersen, og fortalte denne, hvad han havde seet, hvorpaa Pedersen strax fortalte V., at han havde været med ved Hentningen af Øl om Natten. Angj. forklarer, at han, efter som meldt, at have hørt dette af Medtilt., strax efter samme Dag (2 Septbr.) var inde i Madame Schrøders

Side:631

Krambod, men at der - hvad ogsaa 1 V, derefter - da var et Par Fremmende tilstede dersteds, hvorved han da blev forhindret fra at tale om Sagen, og at han derfor forlod Butiken, idet han tænkte at oppebie en mere bekvem Lejlighed. Den følgende Dag - forklarer Angj. videre - kom 3 V. Madame Schrøder ham i "Forkjøbet", idet hun nemlig under hans han vilde betale for de Ølflasker, han forleden nat havde taget fra hendes Krambod. Angj., som nu, ifølge 3 V.s Forklaring, afgav en Beretning om det Passerede overensstemmende med in Forklaring for Retten, erklærede, at han ikke vilde betale mere end sedvanligt Pris eller i det Høieste 40 Øre pr. Flaske. 3 V. forlangte imidlertid 20 Kr. og gav ham Valget mellem at betale denne Sum eller se sig anmeldt for Øvrigheden. Efter af Lensmanden senere foretagen Mægling mellem 3 V. og Angj., gik denne endelig ind paa at betale hende 12 Kr. og skaffe hende de tomme Flasker tilbage. Beløbet var det Meningen, at 3 V. skulde likvidere i Angj.s Tilkommende hos hende for Arbeide. 3 V. har som Følge heraf erklæret, at hun ikke forlanger sig nogen Erstatning tilkjendt under nærværende Sag, og at hun overhovedet ikke har ønsket nogen Tiltale mod Angj., hvis Forhold er gjort til Gjenstand for Undersøgelse og Paatale efter Foranledning af Fogden, der havde faaet Nys om det Passerede. Angj. har stadig benægtet at have handlet i tyvagtig Hensigt, og har, ved Siden af sin Beretning om det Passerede overensstemmende med foranførte Gjengivelse af samme, paaberaabt sig, at han stod i nøie Bekjendskabs- og Venskabsforhold til 2 V., og oftere af ham. var betroet at tage Øl paa egen Haand, baade til sig selv og til andre Kunder, i hvilken Henseende 2 V. har forklaret, at det for nogle Aar siden, da Angj. havde noget Arbeide for V.s Moder, stundom hændte, at V. lod Angj. faa Nøglen til Butiken, hvor han ogsaa tildels betjente Kunder i V.s Fravær, og at det ogsaa i senere Tid har hændt, at Nøglen til Butikgangen er bleven leveret til Angj., for at denne selv skulde hente Øl eller Vin, som han ønskede at kjøbe, ligesom det ogsaa kan have hændt, at man sagde ham, hvor Nøglen laa for at han selv kunde hente den. Og V. har aldrig mærket nogen Uærlighed af ham. Som anført er det ogsaa i nærværende Tilfælde 2 V.s Mening, at Angj. ikke handlet i tyvagtig Hensigt.

Overretten har ogsaa hvad Angj.s første Besøg i Kramboden den omhandlede Nat betræffer fundet overveiende Grund til at antage, at tyvagtig Hensigt da ikke var tilstede, og derfor - som anført - frifundet ham med Hensyn til Bemægtigelsen af de da tagne 6 Flasker; men derimod ikke fundet grund til at gaa ud fra samme Opfatning forsaavidt de sidst tagne 5 Flasker betræffer, i hvilken Henseende navnlig den omstændighed, at Angj. da lagde Nøglen efter sig paa dens sædvanlige Opbevaringssted, i Forbindelse med at han ikke af egen Drift strax berette det Passerede for 3 V. findes at være Indicier af Vægt imod ham.

Det forekommer mig dog, at der ikke er Føie til en saadan Skjelnen mellem begge Begivenheder. Angj.s anførte Grund til at han lagde Nøglen efter sig den sidste Gang, han havde brugt den, forekommer mig ganske rimelig og paa den Omstændighed, at han ikke kom sig til at omtale Sagen for 2 eller 3 V., forinden denne Sidste henvendte sig til ham om samme, vover jeg ikke at lægge nogen afgjørende Vægt mere hvad angaar den sidste Ølhentning end den første.

Jeg kommer saaledes til det Resultat, at Angj. ogsaa i den Del af Sagen, som foreligger for Høiesteret maa blive at frifinde, hvoraf vil følge, at Sagens Omkostninger ville være at udrede af Statskassen. Ved de tilkjendte Salariers har jeg Intet at erindre. Processualia findes ikke at give Anledning til nogen Bemærkning.

Side:632

Jeg konkluderer:

Johan Jørgen Pedersen Osbakken bør for Justitiens Tiltale i denne Sag, forsaavid paaanket er, fri at være Aktor for Høiesteret, Advokat Heffermehl tillægges i Salarium 50 - femti - Kr., der ligesom de Referent og Forsvarer ved Underretten tilkjendte Salarier, udredes af Statskassen.

Ph. Hansteen

Enig.

E. Saxlund

Efter min Mening kan Angj. - idet jeg henholder mig til den af Overretten udtalte Anskuelse - ikke undgaa at fældes for de sidstegang tagne 5 Ølflasker, dog saaledes at Straffen, i Henhold til sidste Passus af 19- 1, sættes til 40 Kr.s Bøder til Statskassen, hvorhos han maa udrede Omkostninger som i Overretsdommen bestemt.

Jeg konkluderer saaledes:

For Johan Jørgen Pedersen Osbakkens Vedkommende bør Stiftsoverrretens Dom ved magt af stande, dog saaledes, at Straffen bestemmes til 40 - fireti - Kr.s Bøder til Statskassen. I Salarium til Aktor for Høiesteret, Advokat Heffermehl betaler Tilt. 50 - femti - Kr.

C.W Andresen.

Enig med Førstvoterende.

C. Hansteen.

Enig med Førstvoterende.

P.V Ottesen.

Enig med Førstvoterende.

W. Manthey.

Enig med Førstvoterende.

I.S. Thomle.

Høiesterets Dom blev derefter under 3 Juni d. A. afsagt overensstemmende med Førstvoterendes Konklusion.