Rt-1882-693
| Instans: | Høyesteretts kjæremålsutvalg - dom |
|---|---|
| Dato: | 1882-04-15 |
| Publisert: | Rt-1882-693 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 147/1 1882 |
| Parter: | Peder Sørensen Pladsen (Dop) mod Nils Jakobsen Kjendalen (Stang) |
| Forfatter: | Saxlund, C. Hansteen, Ottesen, Collett, Ingstad, justitiarius Thomle |
| Lovhenvisninger: |
Assessor Saxlund: Ifølge Forligsklage afødt xx.xx.1976 anlagde Kontraappell. i denne Sag Nils Jakobsen Kjendalen Sag mod Hovedappell. Peder Sørensen Pladsen angaaende Erstatning for Afsavn af fri Skur ved en Bandsag paa Eiendommen Pladsen m.V,. og ifølge Dom afsagt af Sorenskriveren i Gjerpen den 14 Mai 1878 blev Hovedappell. Peder Sørensen ilagt Erstatning efter Skjøn for Afsavn i Aarene 1869-1876 af fri Skur paa det i Sagen omhandlede i 1868 nedrevne Sagbrug med Renter af Erstatningsbeløbet fra Forligsklagen. Denne Dom blev af begge Parter indanket for Kristianssands Stiftsoverret som under 25 Febr. 1880 stadfæstede Underrettens Dom. Processens Omkostninger bleve ved begge Retter ophævde. Stiftsoverrettens Dom er nu igjen fra begge Sider indanket for Høiesteret, hvortil Hovedappell. har erholdtbeneficium paupertatis med fri Sagfører. For Hovedappell. er i Høiesteret paastaaet Frifindelse for Modpartens Tiltale og Tilkjendelse af Processens Omkostninger for alle Retter, som om Sagen ikke havde været beneficeret, deriblandt Salar til den befalede Sagfører for Høiesteret, hvilketin subsidium paastaaes udredet af Statskassen. For Kontraappell. er principalt gjentaget den samme Paastand som ved de foregaaende Retter. Denne Paastand gaar ud paa: 1) "at den Nils Jakobsen som Eier af Gaarden Kjendalen ved Skjøde afødt xx.xx.1858 hjemlede Ret til fri Skur af saa mange Bord, som kan behøves til hans eller Eieren af Kjendalens Hus-Behov eller af 5 Tylter Tømmer aarlig, hvilken Skur skal foregaa uden nogen Udgift for Eieren af Kjendalen, stadfæstes, og at Nils Jakobsen og efterkommende Eiere af Kjendalen altsaa kjendes berettigede til at erholde saadan fri Skur. 2) at Nils I. og efterkommende Eiere af Kjendalen, forsaavidt denne frie Skur ikke faktisk bliver præsteret, tilkjendes en aarlig Erstatning derfor med et saa stort Beløb, som maatte blive bestemt ved lovligt Skjøn af uvillige Mænd paa Modpartens Bekostning, hvilken Erstatning forudsættes at skulle paahvile Eiendommen Pladsen som en prioriteret Gjæld eller Afgift. 3) At Kontraappell. i Erstatning for som maatte blive bestemt ved lovlig Skjøn paa Hovedappell.s Bekostning tilligemed lovlige Renter af Erstatningsbeløbet; og 4) at Kontraappell. tilkjendes Processens Omkostninger".In subsidium har Kontraappell. derhos paastaaet, at de ergangne Domme stadsfæstes, hvorhos han ogsaa for dette Tilfælde har paastaet sig tilkjendt Processens Omkostninger for alle Retter.
Sagens faktiske Omstændigheder ere i det Væsentlige følgende: Ved Skjøde afødt xx.xx.1858 thinglæst 21 Novbr. 1859 solgte Kontraappell. Eiendommen "Pladsen" under Gaarden Kjendalen for en Kjøbesum af 1.000
Side:694
Spd., hvorhos han i Skjødet gjorde følgende Forbehold: "Foruden denne Kjøbesum forbeholder jeg mig som Eier af Gaarden Kjendalen fri Skur paa den Eiendommen Pladsen opførende Sag af saa mange Bord, som kan behøves til mit Husbehov eller af 5 Tylter Tømmer aarlig, hvilken Skur foregaar uden Udgift for mig og efterfølgende Eiere. Med Hensyn til Beregningen af det stemplede Papir bemærkes, at den forbeholdte Skur ansees værd 5 Spd." Jeg skal allerede her bemærke, at naar det heder opførende Sag", saa er det mellem Parternein Confesso, at herved skal forstaaes: den allerede paa "Pladsen" opførte sag. Eiendommen blev senere folgt ved Tvangsauktion i 1863, og da gjorde Auktionsrekvirenten opmærksom paa den nus nævnte ved Skjødet af 1858 forbeholdte Rettighed. Eiendommen kjøbtes senere af Konsul Backer, som igjen ved Kjøbekontrakt afødt xx.xx.1868 thinglæst 21 Januar 1870 solgte den til Hovedappell. I selve Kjøbekontrakten nævnes Intet om det omhandlede Forbehold angaaende fri Skur; derimod er samme anmærket i Thinglæsningspaategningen paa Kjøbe kontrakten. Det bemærkes derhos, at Hovedappell. har faaet Skjøde fra Backer under 16 Decbr. 1869, i hvilket Skjøde Spørgsmaalet om fri Skur udtrykkelig er refereret, medens Skjødet ikke er thinglæst. Denne frie Skur kan efter Sagens Oplysning ikke antages at være præsteret siden 1863, medens Kontraappell. først ved Skrivelse ad 24 Novbr. 1869 til Konsul Backer har forlangt Erstatning af 15 Spd. aarlig fra 1863 indtil 1869 for, at han ikke havde nydt fri Skur paa Sagen. Senere da Konsul Backer ikke var villig til at give nogen Erstatning, tilskrev Kontraappell. under 20 April 1875 Hovedappell., om han var villig til at præstere den frie Skur for Fremtiden, hvis han opfører Sagen igjen, eller i modsat Fald give Erstatning for den manglende Skur at regne fra 1863 af. Da Hovedappell. ikke var villig til at indgaa herpaa, blev nærværende Sag anlagt. Det bemærkes, at efter de foreliggende Oplysninger blev Sagen i Begyndelsen af Januar eller Febr. 1868 af den daværende Eier Konsul Backer nedrevet og Materialierne bortførte. Efter Vidneprovene var Sagen, da den nedreves, ikke i brugbar Stand, men saa forfalden, at den ikke igjen kunde benyttes, uden at idetmindske en Hovedreparation var foretagen. Taget var paa Midten af Sagen faldet ned dels af Raaddenhed dels under Trykket af Snemasser, og ved Faldet var flere Gjenstande i Sagbruget blevet ramponerede. Det fremgaar derhos formentlig, at Sagen ikke havde været i brugbar Stand i mange Aar i Forveien, hvilket sluttes deraf, af Kontraappellanten ved Aaret 1863 paastaar at have lidt Afsavn af den ham tillagte frie Skur.
Kontraappell. har bygget Sørgsmaalet paa den Ret, som efter det Anførte tilkommer ham ifølge thinglæst Skjøde, hvilket han formener at medføre for ham en Servitutret eller ialfald en stedsevarende Rettighed til at fordre for sig og efterkommende Eiere af hans Gaard den i Skjødet af 1858 reserverede frie Skur, og han formener i denne Henseende, at Eieren af "Pladsen" Hovedappell. maa ansees at være pligtig til at holde Sagbruget i den Stand, at Kontraappell. kan faa nyde godt ad den ham tilkommende frie Skur, og at det er en Misligholdelse af hans Ret, naar Eieren af "Pladsen" uden at vedligeholde Sagbruget har nedrevet og bortført det, saa at den betingede Skur ikke kan finde Sted. Paa Grund heraf finder han sig berettiget til at stille Erstatningskrav. Hovedappell. har derimod forment, at den Kontraappell. hjemlede Rettighed ikke kan forstaaes saaledes, at Eieren af "Pladsen" derved var paaført Forpligtelse til for Kontraappell.s Skyld at holde Sagbruget i saadan Stand, at den omhandlede frie Skur kunde finde Sted. Han fremholder, at det maa komme an paa, hvad Meningen i denne Henseende har været ved Kontraktforholdets Stiftelse, og anser det urimeligt at fortolke dette derhen, at Kontraappell skulde kunne gjøre en saadan Fordring Gjældende. Han formener, at Sælgeren ved Udstedelsen af Skjødet i 1858
Side:695
er gaaet ud fra, at han med Hensyn til Forbeholdet om fri Skur var væsentlig betrygget ved den Interesse, som Eieren af "Pladsen" havde til sin egen Fordel at vedligeholde Sagen, og at det ikke kan have været hans Mening at lægge anden Vægt paa Forholdet, end at han skulde tilkomme den frie Skur, saa længe Eieren af, "Pladsen" for sit eget Vedkommende sandt det tjenligt at holde Sagbruget istand, Hovedappell. har derhos villet gjøre gjældende, at Forbeholdet om fri Skur ikke var at forstaa saaledes, at Modparten. Ved dette sidste skal jeg bemærke, at jeg ikke kan give Hovedappell. Medhold, hvilket formentligt fremgaar af Udtrykkene. Der staar nemlig: "hvilken Skur foregaar uden Udgift for mig og efterfølgende Eiere", og dette maa antages at betegne, at selve Skuren ikke skulde bekostes af ham. Jeg maa tillige med Overretten gaa ud fra, at der i Processen er forudsat, at denne Fortolkning er den rette.
Noget lignende Spørgsmaal har tidligere foreligget for Høiesteret bl. At i en Sag, som blev paadømt den 8 Oktbr. 1868, og som er refereret i Rt-1868-793* . Ligesom man i Høiesteret ved denne Sag gik ud fra, at man ved Spørgsmaalets Afgjørelse maatte lægge Vægt paa, hvad man kunde antage, at der havde været Parternes Mening ved Kontraktens Stiftelse, saaledes antager jeg, at det samme maa lægges til Grund ved Bedømmelsen af denne Sag. Med Hensyn hertil maa det jo erindres, at der ved Forbeholdet i Skjødet af 1858 ikke udtrykkelig omtales et saadant Tilfælde, som at enten Sagbruget forgik ved ulykkelig Hændelse f. Ex. brændte op, eller at det forfaldt og derved efterhaanden blev ubrugbart. Vistnok betegner Bestemmelsen sig som medførende en stedsevarende Rettighed for Kontraappell. og efterfølgende Eiere af Gaarden, men i Skjødet selv er Rettigheden anført til kun at være værd 5 Spd. aarlig, og den maa i det Hele ansees for en mindre betydelig Gjenstand. Der synden med Hensyn hertil at kunne fremkomme et Misforhold, naar man for en saa ubetydelig Things Skyld vilde paalægge den anden Part en kostbar Vedligeholdelse eller en kostbar Nyopførelse af et stort Sagbrug, som man for sit eget Vedkommende ikke sandt det af Interesse længere at beholde. Dette antages at burde komme i Betragtning ved Bedømmelsen af den omhandlede Kontrakt og af, hvad der maa tænkes at have været Parternes Mening med den. I den nævnte Høiesteretssag af 1868 blev det væsentlig fremhævet til Fortolkning af noget lignende Forhold, at den forbeholdte Ret maatte antages at gaa ud paa, at den skulde existere, saalænge den Indretning, hvortil den knyttedes, var til, hvorhos der tillige blev argumenteret fra, at den som paastod en Rettighed, skyldte Beviset for Rettighedens Omfang og Udstrækning, og har han ikke ved Kontraktsforholdets Stiftelse sørget for i denne Henseende tydelig at betegne, hvor vidt den strækker sig, saa faar han selv tage Skaden for, at Rettigheden i Tvivlstilfælde fortolkes paa en indskrænket Maade. Denne Argumentation kan vistnok siges at være anvendelig ogsaa paa nærværende Tilfælde. Det heder, at Kontraappell. skulde have fri Skure paa den opførende Sag, men der nævnes ikke et Ord om, at Eieren af "Pladsen", hvorpaa Sagen laa, skulde have Pligt til at vedligeholde eller, i Tilfælde, igjen opføre Sagen, og det forekommer mig at ligge nær at fordre, at et saa Stærkt Krav paa Eieren af "Pladsen" udtrykkelig skulde have været udtalt, hvis det nu skulde ansees for at være berettiget. Jeg kommer efter det Anførte til det Resultat, at Hovedappellantens Paastand i det Væsentlige bør tages tilfølge, og jeg finder det derfor ufornødent nærmere at omhandle Kontrappell.s forskjellige Paastande. Efter Omstændighederne antager jeg, at processens Omkostninger maa blive at ophæve for alle Retter. Forsaavidt
Side:696
Sagførselen har været beneficeret, har jeg ved samme Intet at udsætte. Hovedappell.s Sagfører for Høiesteret bliver at tillægge Salar af Statskassen
- ) Voteringen med Hurtigskrift i Ugeblad for Lovlydighed med m.m VIII. S. 505-9.
Jegkonkluderer saaledes:
Peder Sørensen Pladsen bør for Nils Jakobsen Kjendalens Tiltale i denne Sag Fri at være. Processens Omkostninger for alle Retter ophæves. Den for Høiesteret befalede sagfører Advokat Dop tillægges i Salarium 160 Kr., der udredes af Statskassen.
AssessorC. Hansteen: Jeg er i det Væsentlige og i Resultatet enig med Førstvoterende.
AssessorerneOttesen ogBlich, AmtmandCollett, ProfessorIngstad og JustitiariusThomle: Ligesaa. Høiesterets Dom blev derefter afsagt overensstemmende med Førstvoterendes Konklusion.