Rt-1884-802

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1884-10-11
Publisert:	Rt-1884-802
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 61/2 1884
Parter:	Advokat Stang, Aktor mod Ida Andersen, Anne Antonie Amundsen, Louise Due og Peterin Paulsen (Nikolaysen).
Forfatter:	Platou, Lambrechts, Bachke, Saxlund, Blich, C. Hansteen, I.S. Thomle
Lovhenvisninger:

Da Gaardbruger Johan Johnsen fra Gaarden Braaten i Tønset en Morgen i Begyndelsen af Juli Maaned f. A. "vaagnede i Politiarresten (hersteds), savnede han 1.600-1.700 Kr. og et Uhr med Kjæde". Han havde da i flere Dage ranglet om paa forskjellige Bordeller og Restaurationer i saa beruset Forfatning, at han ingen Oplysning kunde give om, hvor han havde vanket eller om hvem han havde været sammen med. Politiet tog sig imidlertid af Sagen, og efterat Forhør var optaget, blev ved Kristiania Stifts Ordre af 20 Juli f. A. 6 offentlige Piger satte under Justitiens Tiltale "for ved forskjellige Ledigheder i Ugen 30 Juni - 7 Juli at have frastjaalet eller fralistet Gaardbruger Johan Braaten af Tonset Penge". For Delagtighed i det af Angj. Nr. 2 begaaede Tyveri blev tillige som Nr. 7 en Bordelvært sat under Tiltale. Ved Kristiania Byrets Dom af 3 Novbr. sidstleden blev de Tilt. Nr. 4, 5 og 6 frifundne for Justitiens Tiltale, hvorimod de Tilt. Nr. l Ida Andersen, Nr. 2 Anne Antonie Amundsen, Nr. 3 Lovise Due og Nr. 7 Peterin Paulsen fældtes - Nr. 2 og 3 for Tyveri og Nr. l og 7 for den i Straffelovens Kap. 19 §6 omhandlede Tyvsdelagtighed - til Fængsel paa Vand og Brød Nr. 2 i 15 - femten - Dage de øvrige nævnte Tilt. hver i 10 - ti - Dage. I Erstatning til Gaardbruger Johan Johnsen Braaten blev det derhos paalaagt Nr. 2 at tilsvare 139 - et hundrede og treti ni - Kr., i hvis Udredelse Nr. l og 7 skulle solidarisk deltage, Nr. 7 for 100 - et hundrede - Kr. og Nr. l for 65 - sexti fem - Kr. Endvidere paalagdes de Tilt. Nr. l, 2, 3 og 7 solidarisk Ansvar for Sagsomkostningerne, hvoriblandt Erstatning til Delinkventfondet for Sagførelsen 50 - femti - Kr., og endelig bestemtes i Dommen, at "den under Sagen irettelagte Talma, det brune Kjoletøi og Medaillonen bliver at udlevere til den nævnte Braaten". Kun for de 4 Domfældtes Vedkommende og efter deres Forlangende er Sagen indbragt for Høiesteret.

Tirsdag den 3 Juli f. A. kom Braaten, som nogle Dage før havde besøgt Nr. 1, igjen ind til denne, hos hvem derpaa Nr. 2 indfandt sig. Om hvad der nu passerede, har Nr. 1 og 2 afgivet følgende i det Væsentlige overensstemmende forklaring. Braaten rekvirerede gjentagne Gange Øl

Side:803

og Vin, som af Værten selv, Tilt. Nr. 7, blev indbragt paa Nr. 1s Værelse og der opdrukket af Braaten i Forening med Nr. l og 2. Braaten blev efterhaanden meget beruset, og den Maade, hvorpaa Pigerne benyttede sig af hans Forfatning, naar han skulde betale for Drikkevarerne, røber allerede deres svigagtige Hensigt, idet de af de Pengesedler, "han slængte frem", tilegnede sig, hvad der ikke medgik til Betalingen. Tilsidst sovnede Braaten, i Sophaen, hvor han sad ved Siden af Nr. 2. Denne ruskede i ham, fik ham halv vaagen og spurgte ham, om hun kunde tage Penge af hans Tegnebog, som han havde fremme. Paa et Slags samtykkende Svar fra hans Side tog hun af Tegnebogen en Hundredekroneseddel, hvormed hun og Nr. l gik ind til Værten, som efter nogen Vægring vexlede Pengeseddelen. Nr. 2 gav derpaa Nr. 1 Halvdelen af det vexlede Beløb. Hvorlænge Braatens Ophold hos Nr. 1 og 2 varede, er kun oplyst, forsaavidt som disse Tilt. sige, at han forlod dem omtrent Kr. 5 om Eftermiddagen. I Tilt Nr. 7s Skrivelsee til Defensor for Høiesteret siges, "at Braaten opholdt sig hos Pigerne (Nr. 1 og 2) omtrent en halv Dag til noget over Middagstid". Før han gik, bad Nr. 2 ham om flere Penge og gav han hende da, siger Nr, 2, 50 Kr. Foruden de 50 Kr., som Nr. 1 modtog af Nr. 2 efter Vexlingen hos Værten, erkjender Kr. 1, at hun af de Penge, der fravendtes Braaten, endvidere havde faaet af Kr. 2 femten Kroner. Hvorledes Sammenhængen egentlig er med disse 15 Kr., har Kr. 1 og 2 ikke kunnet nærmere forklare; thi de vare selvfølgelig heller ikke ganske ædrue under Samværet med Braaten. Begge de Tilt. have forøvrigt erkjendt endog i meget bestemt Udtryk, at Braaten befandt sig i en saadan Tilstand, at han ikke havde Rede paa, hvad han sagde og gjorde, og Nr. 2 har tillagt, at hun indsaa, at hun gjorde sig skyldig i Tyveri ved under saadanne Omstændigheder, "at tage, modtage og beholde" hans Penge. Efter den formentlig rigtige Afgjørelse et lignende Tilfælde har faaet i Høiesteretsdom afødt xx.xx.1870, Rt-1870-238 l.nr. 156, jfr. Lassons Bidrag til Strafferetten S. 282 Nr. 321, er det ikke tvivlsomt, at Nr. 2 maa fældes for Tyvsforbrydelse. Og meget taler vistnok for heri at anse Kr. 1 ligesaa skyldig som Nr. 2, men da hun uimodsagt af Nr. 2 har paastaaet, at hun endog søgte at afholde Nr. 2 fra at tage Penge ud af Braatens Tegnebog, gjør man vel med Byretten sikrest i for hendes Vedkommende kun at anvende Krll.s Kap. 19 §6. Hvad den Braaten tilkjendte Erstatning angaar, da er det rimeligt nok, at han ved Leiligheden har mistet flere Penge, end Nr. 1 og 2 har villet vedgaa at være kommen i Besiddelse af. Derpaa tyder ialfald den Uklarhed, der finder Sted med Hensyn til de ovennævnte 15 Kr., om hvilke det forøvrigt er in confesso, at de ikke ere indbefattede i de 150 Kr., som Nr. 2 fik Braaten til at overlade sig. Men i Mangel af Oplysning herom faar man blive staaende ved det Beløb, Nr. 1 og 2 har erkjendt, at Braaten blev fravendt, nemlig 165 Kr. Naar Byretten kun har paalagt Nr. 1 at erstatte 139 Kr., da har dette sin Grund deri, at fra de 165 Kr. bliver at drage Værdien af en Talma og en Medaillon, som Nr. 2 havde- indkjøbt for de skjaalne Penge, hvilke Gjenstande, der ere værdsatte for tilsammen 26 Kr., ere bestemt at skulle udleveres til Braaten. Om Aftenen omtrent Kl. 9 samme Dag (d. 3 Juli) indfandt Braaten sig hos Tilt. Nr. 3, der har forklaret, at han ved sin Ankomst, saavidt hun skjønnede, ikke var synderlig beruset, men blev efterhaanden "mere beruset", uagtet han ikke synes hos hende at have nydt Spirituosa. "Han havde intet Samleie med hende, men laa ved Siden af hende i Sengen og betalte hende derfor først 5 Kr. og senere 5 Kr. Tilsidst sov han ind, men havde forinden lagt en Tikroneseddel paa Bordet, som hun spurgte, om hun kunde tage, hvilket han gav hende Lov til". Hun benægtede derfor at have skjaalet Penge fra Braaten. Men ligesom hun har erkjendt, at han var beruset, da han gav hende Lov til at tage de 10 kr.,

Side:804

saaledes tyder hendes Tillæg: "men et Samtykke havde hun, dog faaet" hen paa; at hun har indseet, at et Samtykke givet under saadanne Omstændigheder ikke havde stort at betyde. Hertil kommer, at ved den af, 2 Politibetjente, 1 og 3 V., foreløbig anstillede Undersøgelse først nægtede, at hun af Braaten havde modtaget mere end 10 Kr., men senere da disse Vidner havde skaffet sig nærmere Rede paa Sagen, tilstod, at hun endvidere havde tilegnet sig 10 Kr. af hans Penge og for samme kjøbt et Kjoletøi, der er værdsat for 10 Kr. Ogsaa denne Tilt. formenes derfor rettelig fældt for Tyvsforbrydelse. Kjoletøiet er i Byrettens Dom bestemt at skulle udleveres til Braaten. Om Tilt. Nr. 7s Forlid til denne Sag er at mærke, at han har erkjendt, at Nr. 2 kom ind til ham i Følge med Nr. 1 og forlangte vexlet en Hundredekroneseddel, som de opgave at have saaet af Braaten. Nr. 7 var i Begyndelsen ikke ganske villig hertil, men da han paa sit Spørgsmaal, om den var "ærligt" bekommet, fik et bekræftende Svar, opfyldte han deres Begjæring uden nøiere at undersøge Sagen, uagtet han dertil havde Adgang, idet han vidste, at Braaten var tilstede i Nr. 1s Værelse. At Nr. 7 befattede sig med denne Vexling i egennyttig Hensigt, kan ikke være tvivlsomt. Han havde nemlig tilgode hos Nr. 1 og 2 en forholdsvis ikke ubetydelig Sum af omtrent 60 Kr., som han erholdt Udsigt til at faa betalt ved Hjælp af de 100 Kr., og saavel Nr. 1 som Nr. 2 afgjorde da ogsaa, efterat Braaten var gaaet, sin Gjæld til Nr. 7, som endvidere af Nr. 2 modtog i Foræring den før nævnte Medaillon. Naar Nr. 7 har paaberaabt sig, at han ingen Grund havde til at mistænke Nr. 1 og 2 for Uærlighed, "da han ikke nogensinde havde bemærket nogen Uærlighed fra disse Pigers Side", saa skjønnes det lettelig, hvad Værd der kan tillægges en Bordelværts Attestation om hans Bordelpigers Ærlighed. Nr. 7 har erkjendt, at Braaten vistnok, var beruset under Opholdet hos Nr: 1 og 2, - "dog efter hans (Nr. 7s) Skjøn ikke i høiere Grad, end at han maatte have god Rede paa; hvad han gjorde". Men efter det Kvantum Drikkevarer, som Nr. 7 selv havde baaret ind til Braaten og Pigerne - Nr. 2 siger 4 Flasker Portvin- og som selvfølgelig maa for den største Del være bleven fortæret af Braaten, da der ingen Antydning er om, at Nr. 1 og 2 var synderlig beruset under Vexlingen, maatte Nr. 7 indse, at Braaten ikke da kunde være i den Forsatning, at han havde Rede paa, hvad han sagde eller gjorde, og dette maatte han endelig ogsaa kunne skjønne af den Ytring, som han ude i Gaarden før Vexlingen vil have hørt af Braaten, nemlig: "at det ikke var saa nøie, om han (Braaten) slog ihjel et Par hundrede Kroner", thi at dette var drukken Mands Tale, maatte han dog forstaa. Jeg finder saaledes, at ogsaa Nr. 7 er rettelig fældet for Forbrydelse mod Krll.s Kap. 19-6.

De Tilt. ere efter eget Opgivende og Rettens Skjøn nu i en Alder af resp. 27, 26, 29 og 39 Aar. Ingen af dem vides før at have været tiltalt eller straffet. Byrettens Straffeudmaaling formenes efter Omstændighederne passende, altsaa uden Indstilling til Benaadning. Nr. 1 og 2 bleve indsatte i Varetægtsarrest den 7 Juli f. A., men overførtes, som det syntes, samme Dag, til Arbeidsanstalten. Ved Procesusalia er kun at mærke, at da Byretten fandt, at nagtet Braaten havde for Politiet erklæret, at han Intet kunde erindre om, hvad han foretaget sig i de Dage, han ved, St. Hans Tid ifjor havde været paa Rangelen her i Kristiania, burde dog Hans Forklaring herom afgives i en Retssession, og saa blev Sagen reassumeret. Braaten gjentog nu som 4 V. sin tidligere Erklæring med det ganske betegnende Tillæg, "at han aldrig pleier at bortgive Noget, naar han er i den Tilstand at han ved hvad han gjør". Om Ansvar i Anledning af denne Reassumtion kan der formentlig ikke være Tale. Ved Byrettens Bestemmelse af Erstatningsansvaret vides Intet at bemærke.

Side:805

Konklusion:

For Ida Andersens, Anne Antonie Amundsens, Louise Dues og Peterin Paulsens Vedkommende bør Byrettens Dom ved Magt at stande. I Salarium til Aktor for Høiesteret, Advokat Stang, betaler de nævnte. Tilt. En for Alle og Alle for En 70 - syvti, - kr. Chr. Platou.

I det Væsentlige og i Resultatet enig. M. Lambrechts.

Ligesaa. O. A. Bachke.

Ligesaa. E. Saxlund.

Ligesaa. I. Blich.

Ligesaa. C. Hansteen.

Ligesaa. I.S. Thomle.

Høiesterets Dom blev derefter under 11 Oktbr, d. A. afsagt overensstemmende med Førstvoterendes Konklusion.