Rt-1886-44
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1886-10-08 |
| Publisert: | Rt-1886-44 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 62/2 1885 |
| Parter: | Østerrisørs Magistrat og Formandskab (Lous) mod Overretssagfører Torp som Mandatar for O. Jørgensen Laget (Motzfeldt). |
| Forfatter: | Lambrechts, Birkeland, Reimers, Ph. Hansteen, Ottesen, Gram samt Saxlund |
| Lovhenvisninger: |
Assessor Lambrechts: Den 9 Novbr 1872 blev S. Juel beskikket til Fattigforstander i Risæer og Beskikkelsen blev thinglæst den 14 s. M. I Egenskab af Fattigforstander har han efter den i Byen gjældende Ordning tillige fungeret som Regnskabsfører og Kasserer for Fattigvæsenet, ligesom han ogsaa bestyrede Forretningerne vedkommende et Legat kaldet S. H. Carstensens Legat, der er stiftet af flere Medlemmer af denne Familie væsentlig til Oprettelse af en Arbeidsanstalt for Byen, og som staar under Fattigvæsenets Bestyrelse. I 1877 blev Juel afskediget fra sin Bestilling som Forstander, idet han var kommet i betydeligt Ansvar saavel til Fattigkassen som til legatet. Han havde været Eier af et Hus, som han solgte i 1876, og han fik ved Salget en Pantobligation stor 2500 Spd.; da denne Obligation i samme Aar blev thinglæst, blev den givet Paategning bl.a. om Juels Beskikkelse til Fattigforstander. Juel stod ogsaa i privat Gjæld til en Mand O. Jørgensen Laget, og for denne havde Sagfører Torp Tilgodehavende til Inddrivelse hos Juel. Torp henvendte sig i 1877 til Juel for at erholde
Side:45
overdraget den omhandlede Obligation som Sikkerhed for eller til Dækkelse af sin Mandant O. Jørgensens Tilgodehavende, og efter nogle Indvendinger fra Juels Side mod at indgaa paa et saadant Arrangement, idet Juel mente, at Fattigkassen ifølge Thinglæsningen af Beskikkelsen havde Ret i hans Eiendele, gik han dog tilsidst ind paa den begjærede Overdragelse under Forbehold af Fattigkassens Ret. Han paaførte nemlig Obligationen følgende Paategning: «Under Reservation af Fattigkassens Ret stilles nærværende Dokument til Sikkerhed for Hr. O. Jørgensen Laget». Risørs Kommune formente, at den saavel for Fattigkassens som for Legatets Tilgodehavende i Henhold til Pl. afødt xx.xx.1795 havde Fortrinsret foran Jørgensen i Obligationens Udbringende, og det er da Anledning heraf, at nærværende Sag er opstaaet.
Risørs Magistrat og Formandskab anlagde nemlig i 1879 Søgsmaal mod Sagfører Torp, som Mandatar for O. Jørgensen Laget med Paastand om, at Kommunen skulde kjendes berettiget til for sit Tilgodehavende hos Juel (noget over 10000 Kr.) at søge Dækkelse i Obligationens daværende Restbeløb, noget over 8000 Kr. og i de Afdrag og Renter, som da vare eller vilde blive udbetalte til Torp. Parterne bleve enige om, at disse Afdrag og Renter samt yderligere de Rente- og Afdragsbeløb, som faldt under Sagens Gang, skulde indsættes i Risørs Sparebank under Paavente af Rettens Afgjørelse af Tvisten.
Ved Dom, afsagt den 15 Januar 1880, af den beskikkede Sættedommer, senere afdøde Sorenskriver Schnitler, blev Indst. Overretssagfører Torp frifundet for Citantskabets Tiltale. Sagens Omkostninger bleve ophævede, og Sættedommeren tilkjendte sig Salar af Statskassen. Efter Paaanke fra Kommunens Side blev denne Dom, saavidt paaanket ver - det vil sige fraregnet Sættedommerens Salar og en ved Underretten forkastet Afvisningspaastand - under 10 Mai 1882 stadfæstet af Kristiansands Stiftsoverret; Processens Omkostninger ophævedes.
Denne Dom er af Risørs Magistrat og Formandskab paaanket her til Retten ved Stævning afødt xx.xx.1882. Med Bemærkning om, at her ikke er Tale om at fixere nogen bestemt Sum som Ansvar til Kommunen, idet Parterne ere blevne enige om, at dette - i Tilfælde - senere i Mindelighed skulde afgjøres, har Citantskabet nedlagt følgende Paastand:
1) At Risørs Kommune kjendes berettiget til for forhenv. Fattigkasserer S. Juels Ansvar til Risørs Fattigkasse og til C. H. Carstensens Legat at søge Dækning i Obligation fra C. Olsen til S. Juel dateret - - - - stor 2500 Spd. med Pant i Nr. 99 i Krogsgaden i Risør saavelsom i de paa denne Obligation betalte og i Risørs Sparebank indsatte Afdrag og Renter;
2) at oVerretssagfører Torp som Mandatar for O. Jørgensen tilpligtes under Tvang at udlevere til Risørs Magistrat bemeldte Pantobligation og Kontrabøger forsynede med behørig Paategning, og
3) at Indst. tilpligtes at betale Processens Omkostninger ved alle Retter. Indst. har paastaaet, at Stiftsoverrettens Dom stadfæstes, og at Appell. tilpligtes at betale Processens Omkostninger ved Høiesteret.
Det, hvorpaa Appellantsk. støtter sin Paastand om Fortrinsret foran Indst. i det omhandlede Obligationsbeløb m. V., er først og fremst den Mening, at Plakaten afødt xx.xx.1795 om offentlige Stiftelsers Panteret i deres Forstanderes Bo er anvendelig paa Juel ikke mindre i Egenskab af Kasserer for Fattigvæsenet end i Egenskab af Kasserer for det omhandlede Legat. I Forhold til det almindelige Fattigvæsen forekommer det mig ikke at kunne være Gjenstand for synderlig Tvivl, at denne Appellantsk.s Mening er uholdbar. Fattigvæsenet er nu, som bekjendt, en ublandet kommunal Instituion, hvormed Stiftsdirektionen som saadan slet intet har at skaffe.
Side:46
Det er paaberaabt af Appell., at Fattigvæsenet i sin Tid, navnlig da Pl. af 1795 blev givet, havde Berørelsespunkter med Stiftsdirektionen; men om saa var, kunde dog ikke dette i mine Tanker tjene til Fordel for Appell.s Paastand. Det afgjørende maa være, at saaledes som det kommunale Fattigvæsen nu efter Lovgivningen er anordnet, er det aldeles rykket ud af den Kreds, som Plakaten afødt xx.xx.1795 vedrører. Denne angaar, som dens samtlige Bestemmelser viser, Stifelser, som henhøre under Stiftsdirektionen, og da dette, som sagt, ikke er Tilfældet med eller passer paa det kommunale Fattigvæsen, saa vil Plakaten ikke kunne bringes i Anvendelse paa saadanne Bestillingsmænd, som Fattigforstandere eller Fattigkasserere. Denne Anskuelse er ogsaa udtalt i en Skrivelse fra Kirkedepartementet af 9de Juli 1850.
Men om det end antages, at Juels Forhold som Fattigforstander og Fattigkasserer ikke har noget med Plakaten af 1795 at bestille, saa mener Appell., at det dog maa forholde sig anderledes med Hensyn til Legatet, idet dette i egentlig Forstand maa betragtes som Stiftelse af det i Plakaten omhandlede Slags. Det er oplyst, navnlig ved en under Sagen dokumenteret Skrivelse fra Kirkedepartementet, at dette Legat staar under Tilsyn af Stiftsdirektionen og Kirkedepartementet, og at navnlig Regnskaberne revideres i Departementet, saaledes oms Tilfældet er med milde Stiftelser overhovedet. Indst. bestrider ogsaa denne Paastand og gjør i saa Henseende gjældende, at Stiftsdirektionen ikke har Bestyrelsen af det omhandlede Legat. Nogen Fundats for Legatet er, efter hvad der i Sagen er anført, nok egentlig ikke givet, men det sees dog af de Regler, som danne Forskrifterne for det, at Stedets Fattigkommission er nævnt som Legatets Bestyrer. Jeg for min Del finder det ikke nødvendigt at afgjøre det Spørgsmaal, om det her omhandlede Legat er at opfatte som hørende til de Stiftelser som Pl. af 1795 angaar. Afgjørende mod Appell.s Paastand er nemlig i ethvert Fald efter min Opfatning det, at der ikke er skeet nogen saadan Thinglæsning som Pl.s §6 fordrer, for at Fortrinsret hos vedkommende Forstander eller Kasserer skal være tilstede. Der siges i denne Paragraf, at der skal thinglæses «en rigtig Fortegnelse over dem, som ere Forstandere og Oppebørselsbetjente ved de offentlige Stiftelser, - -, paa det at Enhver derom kan være underrettet». Alt hvad der er passeret i nærværende Tilfælde i saa Henseende, er imidlertid, at Juels Beskikkelse som Fattigforstander er blevet thinglæst, men der findes i denne Beskikkelse Intet om, at han tillige er Forstander og Kasserer for det omhandlede Legat. Nogen særskilt Thinglæsning for dettes Vedkommende har ikke fundet Sted. Som Indst. ogsaa gjør gjældende, maa det medgives, at i Forhold til Publikum var den Omstændighed, at Juel var beskikket til Fattigforstander og hans Beskikkelse som saadan thinglæst, ikke egnet til at meddele saadan Kundskab, som efter Pl.s §6 er tænkt at skulle meddeles Publikum, nemlig at han havde Oppebørsler for noget under Stiftsdirektionen hørende Legat.
Appell. paastaar imidlertid tillige, at Kommunen maa være sikret foran Indst. eller dennes Mandant ved den Reservation, som Juel tilføiede sin Transport paa Obligationen. I saa Maade gjør Appell. gjældende, at Juel herved udtrykkelig har givet tilkjende, at Indst. eller dennes Mandant skulde staa tilbage for Fattigkassen, og at Juel kun har givet Indst.s Mandant en 2den Prioritet, medens 1ste Prioritet entenifølge bestemmelse givet ved samme Leilighed eller efter senere Udfyldning maatte tilkomme Fattigvæsenet, hvorunder da Indst. in casu indbefatter Legatet. En saadan senere Udskylding af den ledige Prioritet lægger ogsaa Appell. særlig i en Erklæring, som Juel under 1 Novbr. 1878 gav i Tilsvar til Revisionsantegnelser til hans Regnskab, og som, efter hvad der i saa Henseende uimodsagt er anført i et Indlæg afødt xx.xx.1879, lyder saaledes: «Det er en klar Sag, at
Side:47
hvad jeg bliver Fattigkassen og det derunder hørende Carstensens Legat skyldig, vil blive fuldstændig dækket ved mit til Hr. Overretssagfører Torp overleverede Dokument stvr 2300 Spd. Det kan nok gjælde at vente en Stund, men Sikkerhed er tilstede». Indst. gjør imidlertid fra sin Side gjældende, at der ved denne Reservation aldeles ikke er stiftet nogen ny Pantsættelse, og at dens Indhold som Mening kun er at betegne at Juel havde den Anskuelse, at Fattigvæsenet i Henhold til Pl. af 1795 var panteberettiget, og at som Følge deraf Overdragelse af Obligationens Restbeløb til Indst. skede med Forbehold af Fattigvæsenets bedre Ret efter den nævnte Lov-Bestemmelse. Appell. har ogsaa erkjendt, at der ved selve Transportpaategningen ikke skede nogen ny Pantsættelse. Juel, som har afgivet Erklæring i Sage, og tillige er ført som Vidne, har som saadant udtalt, at det blev af ham udtrykkelig sagt til Sagfører Torp som Indst.s Mandatar, at Indst. maatte gaa ind paa at staa tilbage for Fattigvæsenet. Men dette er bestemt benægtet af Indst. og det er tillige af Juel saavel i hans Erklæring som i Vidneprovet udtrykkelig sagt, at hans Reservation var grundet deri, at han i Overensstemmelse med vedkommende kommunale Autoritet paa Stedet stod i den Tro, at Fattigkassen var fuldt sikret ved Bestemmelsen i Pl. af 1795, og at det netop ver i denne Tanke, at Paategningen blev paaført saaledes som den lød. Efter dette og efter det ligefremme Indhold af Paategningen kan jeg derfor heller ikke lægge mere og andet i den, end at Juel har villet konstatere sin Anskuelse om, at han i Henhold til Lovgivningens almindelige Bestemmelser troede, at Fattigvæsenet maatte gaa foran Indst.s Krav. Hvis det imidlertid viser sig, saaledes som jeg har antaget, at denne Anskuelse fra Juels Side var feilagtig, og at Pl af 1795 ikke kan bringes i Anvendelse, saa falder dermed ogsaa Fundamentet for enhver Rettighed for Appell. til at kunne bestride Indst.s Panteret. Som af Appell. selv udtrykkelig erkjendt, blev der ikke stiftet nogen ny Panterettighed ved selve Paategningen; og den Udfyldning af den ledige Prioritet, som Appell. vil gjøre gjældende i Henhold til Juels Besvarelse af Revisionsantegnelsen er jo aldeles utilstrækkelig til at begrunde nogen ny Panteret. Jeg kommer saaledes til det Resultat, at Appell.s Paastand ikke kan tages tilfølge. Da jeg i enkelte og ganske fremtrædende Punkter ikke kan slutte mig helt til de Anskuelser, som er nedlagt i Overrettens Domspræmisser, vil jeg votere for, at der gives ny Konklusion. Processens Omkostninger for Høiesteret antager jeg bør ophæves.
Konklusion:
Overretssagfører Torp som Mandatar for O. Jørgensen Laget bør for Risørs Magistrats og Formandskabs Tiltale i denne Sag fri ar være. Processens Omkostninger for alle Retter ophæves.
Extraordn. Assessor, Advokat Birkeland: Jeg er i det Væsentlige og i Resultatet enig med Førstvoterende.
Assessorerne Reimers, Ph. Hansteen og Ottesen, extraordn. Assessor, forhenv. Dommer Gram samt Assessor Saxlund: Ligesaa.
Høiesterets Dom blev derefter afsagt overensstemmende med Førstvoterendes Konklusion.