Rt-1886-774

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1886-06-19
Publisert:	Rt-1886-774
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 280/1 1886
Parter:	Kjøbmand P. G. Rieber (Heffermehl) mod Overkontrollør Blich (udebleven).
Forfatter:	C. Hansteen, O.A. Bachke, V. Scheel, J.H. Thoresen, Birkeland, Ph. Hansteen, J.S. Thomle
Lovhenvisninger:	LOV-1848-08-17-§31, LOV-1848-08-17-§33, LOV-1848-08-17-§34

Overkontrollør W. Blich i Bergen tilskrev under 17 Febr. 1879 Bergens Politikammer saaledes:

«Ved den Ildebrand, som for kort Tid siden fandt Sted i Kjøbmand Riebers Edikkebryggeri, forefandtes en Malttilvirkningsindretning og et Brændevinsapparat, anbragt i hvert sit Rum i Bygningen. Efter hvad der er mig berettet, skal disse to Indretninger have været benyttede til Frembringelse af det Malt og af den brændevinsholdige Vædske, der har været anvendt til Edikkebrygningen. Om Indretningernes Beskaffenhed og Benyttelse vil antagelig dels Brandvæsenets Personale dels Hr. Riebers Arbeidere kunne give Oplysning. Idet jeg henleder Politiets Opmærksomhed derpaa, skal jeg tillade mig at meddele, at jeg anser Anskaffelsen og Benyttelsen af disse Indretninger ulovlig, og at jeg antager, at Hr. Kjøbmand Rieber herved har gjort sig skyldig i:

Side:775

1) ulovlig Malttilvirkning, hvorfor han maa være at anse efter Lov om Tilvirkning af Malt afødt xx.xx.1857 §23 og §26 ;

2) ulovlig Brændevinstilvirkning, hvorfor han maa være at anse efter Lov angaaende Brændevins Tilvirkning og Omdestillation afødt xx.xx.1848 §31, §33 og §34, idet der ved Ansættelsen af de paalæggendes Mulkter og ved det Offentlige tilkommende for den forsvegen Maltafgift og Brændevinsafgift maa tages tilstrækkeligt Hensyn til det lange Tidsrum, hvori disse Ulovligheder rimeligvis have fundet Sted, der ingenlunde kan formindskes derved, at Indretningerne, saasnart ske kunde, bleve ødelagte eller bragte tilside. Om hvad der fra Politiets Side i denne Sag maatte blive foretaget, eller om dens Udfald tør jeg bede mig underrettet, da jeg herom vil have at afgive Indberetning til Finantsdepartementet».

I Anledning af denne Anmeldelse blev der af Politiet anstillet forskjellige Undersøgelser. Efter de derved fremkomne Oplysninger fandt Politimesteren det ikke tvivlsomt, Rieber havde gjort sig skyldig i ulovlig Malttilvirkning; derimod var han mest tilbøielig til at antage, at han ikke kunde siges at have drevet ulovlig Brændevinsbrænden. Politimesteren gik nemlig ud fra, at den af Rieber drevne Trafik nærmest maatte blive at betragte som en Del af selve Edikkefabrikationen og som saadan lovlig. Da Politimesteren imidlertid ansaa det muligt, at hans Opfattelse af Spørgsmaalet ikke var rigtig, forelagde han ved Skrivelse afødt xx.xx.1879 Sagen med de af ham erhvervede Oplysninger for Stiftamtmanden. Denne Oversendte den til Finantsdepartementet med Henstillen at udtale sig om det opkastede Spørgsmaal. Og Finantsdepartementet meddelte under 22 Juli 1879 som sin Mening, at Kjøbmand Rieber ved at fremstille den spiritusholdige Vædske, som var benævnt «waste», havde gjort sig skyldig i ulovlig Tilvirkning af Brændevin. Kjøbmand Rieber blev derpaa efter forgjæves skeet Forelæg sat under Tiltale for Politiet for ulovlig Malttilvirkning og for ulovlig Brændevinsbrænden. Ved Politirettens Dom afødt xx.xx.1880 blev han for ulovlig Malttilvirkning dømt til Mulkt og Erstatning af skyldig Maltafgift, men iøvrigt (d.v.s. forsaavidt han var tiltlat for ulovlig Brændevinsbrænden) frifunden for Politiets Tiltale. Politiretsdommen blev, alene efter Riebers Begjæring, paaanket til Høiesteret og ved denne Rets Dom afødt xx.xx.1880 blev han (med 6 Stemmer mod 1) frifunden ogsaa med Hensyn til Tiltalen for ulovlig Malttilvirkning, som efter Paaankningsmaaden var det, der forelaa for Høiesteret (Rt-1880-705 fgg).

Medens Sagen henstod for Politiretten, anlagde Kjøbmand Rieber Injuriesøgsmaal imod Overkontrollør Blich, fordi denne i sin foran gjengivne Anmeldte afødt xx.xx.1879 havde sigtet ham for ulovligen at have anskaffet og benyttet et Brændevinsapparat og derved gjort sig skyldig i ulovlig Brændevinsbrænding og Forsvigelse af Brændevinsafgift. Sagen begyndtes med Indkaldelse til Forligelseskommissionen afødt xx.xx.1880; men Forligelseskommissionen afviste Sagen i Henhold til Forligelseslovens §29. Stævning blev derefter udtagen den 24 Febr. 1880 og samme Dag forkyndt. Rieber nedlagde Paastand om, at Indst. maatte ansees med den for Tilfældet anvendelige Straf efter Kriminalloven, at de paaklagede Sigtelser maatte mortificeres, samt Cit. hos Indst. tilkjendes Sagsomkostninger. Indst., Overkontrollør Blich, paastod sig frifunden for Cit.s ubeføiede Tiltale samt sig tilkjendt Sagsomkostninger. Ved Bergens Byfogeds Dom afødt xx.xx.1880 blev Overkontrollør Blich frifunden for Riebers Tiltale og Processens Omkostninger ophævede. Sagen blev derefter af Rieber indbragt for Bergens Stiftsoverret, hvor han gjentog sin ved Underretten nedlagte Paastand og bejærede sig tilkjendt Omkostninger ogsaa for Overretten. Blich afgav ikke Møde. Overrettens Dom blev afsagt 24 April 1882 og gik ud paa Underretsdommens Stadfæstelse og Ophævelse af Procesomkostninger (om

Side:776

Tilkjendelse af Procesomkostninger kunde der forøvrigt selvfølgelig ikke være Spørgsmaal, da den vindende Part ikke havde afgivet Møde). Rieber har nu ogsaa indbragt Sagen for Høiesteret, og da Blich heller ikke her for Retten har afgivet Møde, er Sagen udgaaet til skriftlig Behandling. Varslet og Dokumentationen er i Orden, saa at der ikke er Noget til Hinder for Sagens Paakjendelse. Appell.s Paastand er her den samme som ved de foregaaende Instantser, idet derhos Omkostninger paastaaes tilkjendt ogsaa for Høiesteret.

Imod Søgsmaalet har Indst., Overkontrollør Blich, først fremsat den Indsigelse, at Cit.s Paatale-Ret præskriberet efter Krll.s Kap. 7 §13. Denne Indsigelse kan imidlertid ikke gives Medhold. Thi om man end vil antage, at Præskriptionen ikke er standset ved Indkaldelsen til Forligelseskommissionen, fordi Sagen fra Forligelseskommissionen blev afvist, saa er den ialfald stadset ved Stævningen, som er forkyndt den 24 Febr. 1880, hvilket netop er Aarsdagen efter den Dag, da Rieber mødte paa Politikammeret efter Indvarsling i Anledning af Blichs Anmeldelse. At Rieber tidligere har været bekjendt med Anmeldelsens Indhold, er ikke bevist.

Der vil derfor være at gaa over til Spørgsmaalet om, hvorvidt Indst. ved sin omhandlede Anmeldelse har gjort sig skyldig i et Forhold, der kan blive at straffe som Ærekrænkelse.

I Præmisserne til den foran nævnte Politiretsdom afødt xx.xx.1880 er med Hensyn til den mod Rieber reiste Sigtelse for at have gjort sig skyldig i ulovlig Brændevinsbrænden i det Væsentlige anført Følgende: Efter hvad der under Sagen var oplyst, havde Rieber tidligere ved Edikkebrygningen benyttet Spiritus til Frembringelse af den fornødne Alkoholgehalt; men da Edikkebrygningen paa Grund af den stærke Beskatning af Spiritus ikke længer viste sig lønnende, havde Rieber engageret en engelsk Kemiker, Dr. Archbald, der havde paataget sig at lære ham Edikkefabrikation efter en i England brugelig Methode, hvorved Brugen af Spiritus kunde undgaaes. Archbald havde været i Riebers Tjeneste fra 19 August til 23 Septbr. 1878, i hvilken Tid der var gjort Forsøg med at brygge Edikke efter den nævnte Methode, som, ifølge hvad der var oplyst, bestod deri, at en Blandning af Malt, Rug, Sirup og Vand blev mæsket og kogt samt derefter tilsat Gjær, hvorved fremkom en Vædske, der efter Archbalds Forklaring som Vidne under Politisagen havde været temmelig klar og havt en Alkoholstyrke afødt xx.xx.10 pCt., men som, efter hvad der var forklaret af et andet Vidne under Sagen, havde vist sig utjenlig til Edikkefabrikationen og derfor var blevet slaaet i Rendestenen. Under nærværende Sag har Indst. Blich anført, at Archbalds Prov under Politisagen gik ud paa, at den omhandlede Vædske, der havde en Alkoholstyrke afødt xx.xx.10 pCt., var udvundet af en afgjæret «Vædske, ved hvad han (Archbald) kaldte den første Proces af en Destillation». Men dette har Rieber erklæret for at være en urigtig Gjengivelse af Archbalds Prov. Og selve dette Prov er ikke dokumenteret under Sagen; man har kun Politirettens ovennævnte Gjengivelse deraf i Præmisserne til dens Dom. De Apparater, der benyttedes til Frembringelsen af den omhandlede Vædske, vare, efter hvad der under nærværende Sag er in confesso, en Bryggepande af Kobber, et Mæskekar, en Afkjøler, nogle Gjæringskar og et Klaringskar. Efter hvad Appell. har anbragt, er dette Apparater, som forefindes i ethvert Ølbryggeri, og som kunne besiddes af hvemsomhelst uden Anmeldelse og saaledes ere fuldkommen lovlige. Lignende Apparater bruges vistnok ogsaa ved Brændevinsbrænden, men til at danne et fuldstændigt brugeligt Brændevinsapparat, udfordres meget Mere. Alene med de Apparater, Appell. havde, kunde, efter hvad han anfører, inge Brændevinsbrænden finde Sted. Indst. mener derimod, at naar de omhandlede Redskaber benyttes til at frembringe en Vædske, som hverken er Øl eller Vin, og som er i den Grad alkoholholdig,

Side:777

at den ved Edikkebrygningen skulde erstatte Spiritus, saa maa man være berettiget til at kalde dem Brændevinsapparater, og det saameget mere som de, ialfald tildels, vare af samme Slags som de Redskaber, der omhandles i §33 i L. 17 August 1848 angaaende Brændevins Tilvirkning og Omdestillation. Hvad der af Politiretten blev fundet afgjørende for Riebers Frifindelse med Hensyn til Sigtelsen for ulovlig Brændevinsbrænden, sees at have været en under Sagen indhentet Erklæring fra Professor Waage, der gik ud paa, at den i Riebers Edikkebryggeri foregaaede Proces havde Mæskningen og Gjæringen fælles med Ølbrygning og Brændevinsbrænden; men at der til denne sidste (Brændevinsbrændingen) hører en anden meget væsentlig Operation, nemlig Destillationen, hvorved den flygtige Alkohol adskilles fra alle de i den gjærede Vædske opløste faste Stoffer, og at, da Destillation ikke var anvendt ved den omhandlede Edikkebrygning, saa kunde Processen ikke kaldes en Brændevinsbrænding eller Brændevinstilvirkning.

Efter det her fremstillede forekommer det mig at maatte siges at være en meget rimelig Ting, at Overkontrollør Blich kunde være af den Mening, at den i Appell.s Edikkebryggeri stedfundne Frembringelse af en alkoholholdig Vædske, der skulde erstatte Spiritus, var at anse som ulovlig Brændevins-Tilvirkning. At der ikke var noget urimeligt i denne Mening, fremgaar bedst derf, at Finants-Departementet, som dog havde fuldstændigere Oplysninger at gaa efter end de, der havde foreligget for Overkontrollør Blich, og som derhos havde bragt i Erfaring, at Politimesteren var af den modsatte Mening, udtalte sig for, at Frembringelsen var at anse som ulovlig Brændevins-Tilvirkning.

Men naar nu Overkontrollør Blich var af den Mening, at det, som var foregaaet, rettelig var at betragte som ulovlig Brændevins-Tilvirkning, saa var det hans ligefremme Pligt derom at gjøre Anmeldelse (kfr. Skrivelse fra Finants-Departementet afødt xx.xx.1878). Spørgsmaalet bliver da alene, om han i sin Anmeldelse afødt xx.xx.1879 har ytret Noget, der kan lægges ham tillast som indeholdende en Ærekrænkelse. Dette Spørgsmaal maa ubetinget besvares benægtende. Naar Appell. har fremsat den Anke, at der fra Indst.s Side, da han troede at have opdaget noget Ulovligt, ikke er gaaet frem med den behørige Varsomhed, og at han ikke har formet sin Anmeldelse paa en saadan Maade, som man maatte være berettiget til at kræve, da kan jeg ikke finde saadan Anke i mindste Maade beføiet. Det Injurierende skal efter Appell.s Udtalelse egentlig ligge deri, at Overkontrollør Blich har indgivet sin Anmeldelse, hvori han «beskylder Appell. for Lovbrud og det af en ganske graverende Art», «blot med en løs Beretning som Grundlag» og «uden at det ved forudgaaende Undersøgelser var bragt nogenlunde paa det Rene, at Appell. havde baaret sig ad, som i Anmeldelsen omhandlet». Men herved er at bemærke, at Anmeldelsen kun indeholder en Meddelelse til Politikammeret om, hvad der var Overkontrolløren berettet om de ved Ildebranden gjorte Iagttagelser, en Henleden af Politikammerets Opmærksomhed paa Sagen i Forbindelse med en Anvisning om, hvilke Personer der formentes at ville kunne give nærmere Oplysninger og en Udtalelse af Overkontrollørens Mening om det Ulovlige i Anskaffelsen og Benyttelsen af saadanne Indretninger som de, der skulde være forbundne. Ligesom der faktisk blev indhentet nærmere Oplysninger, forinden noget Skridt blev foretaget mod Kjøbmand Rieber, saaledes viser jo Anmeldelsen ligefrem, at det har været Overkontrollørens Mening, at dette skulde ske. Men naar han vilde foranledige Politikammeret til at sætte sig i Bevægelse i Anledning af Sagen, maatte det i enhver Henseende falde naturligt og rimeligt at affatte Anmeldelsen paa den Maade, som skeet er. At der i Anmeldelsen tillige blev gjort opmærksom paa, at den formentlige Brændevins-Tilvirkning, efter hvad Overkontrolløren ansaa rimeligt, havde fundet Sted i længere Tid, og at det ikke kunde formindske

Side:778

Ansvaret for Vedkommende, at Indretningerne, saasnart ske kunde efter Branden vare blevne ødelagte eller bragte tilside, er Noget hvorover der ikke men Føie kan føres Anke.

Efter det Anførte finder jeg, at nærværende Injurie-Søgsmaal mod en Mand, der kun har gjort sin Pligt, er i høieste Grad ubeføiet. Der kan altsaa hverken være Spørgsmaal om Straf eller om Mortifikation. Og naar Appell., efterat have faaet to Instantsers Domme imod sig, ikke destomindre har bragt denne Sag ind ogsaa for Høiesteret, da forekommer det mig, at dette maa siges at være gjort «uden Grund og Nødvendighed», og at altsaa Appell. maa ilægges Mulkt for unødigt Trætte i Henhold til Høiesteretsloven afødt xx.xx.1818 §29. Mulkten antages at kunne bestemmes til 200 Kr. Om Anbefaling til Benaadning med Hensyn til denne Mulkt kan der selvfølgelig ikke være Spørgsmaal. Om at tilkjende Indst. Procesomkostninger er der ikke Tale, da han ikke har afgivet Møde.

Konklusion:

Stiftsoverrettens Dom bør ved Magt at stande. Derhos bør Cit., Kjøbmand S. G. Rieber, for unødig Trætte bøde til Statskassen 200 - to hundrede - Kr. C. Hansteen.

Jeg er i det Væsentlige og i Resultatet enig, dog at jeg tror, at det kan undgaaes at anvende Mulkt for unødig Trætte. O. A. Bachke.

Ligesaa. V. Scheel.

Enig med Førstvoterende. J. H. Thoresen.

Enig med Hr. Assessor Bachke. Birkeland.

Ligesaa. Ph. Hansteen.

Ligesaa. J. S. Thomle.

Høiesterets Dom blev derefter afsagt med saadan Konklusion: Stiftsoverrettens Dom bør ved Magt at stande.