Rt-1886-833

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1886-07-17
Publisert:	Rt-1886-833
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 334/1 1886
Parter:	Direktionen for det nordenfjeldske Dampskibsselskab (Ihlen) mod Dampskibet «Francos» Rederi og Kaptein Johannes Waage som Fører af Dampskibet «Franco» (Heyerdahl).
Forfatter:	Ph. Hansteen, Ottesen, C. Hansteen, Gram, Birkeland, Scheel, Saxlund
Lovhenvisninger:

Assessor Ph. Hansteen: Den 25 Oktbr. 1884 afgik Dampskibet «Franco» af Stavanger fra Liverpool med en Ladning Stykgods, hovedsagelig bestaaende af Uld og Bomuld, med Bestemmelse for Norrkøping. Veien blev lagt nordenom Skotland. Den 30 Oktbr. omtrent midt imellem Skotland og Norge brækkedes Dampskibets Axel og tabtes Propellen. Man tilsatte nu saa mange Seil, som kunde placeres, og satte Kurs for nærmeste Havn i Norge, og Dampskibet gjorde med frisk vestlig Bris saa god Fart, at man allerede den følgende Dag, den 31 Oktbr. ved Middagstid, nærmede sig Land, idet man omtrent Kl. 12 1/2 fik se Brændinger i Nordost. Dampskibet, der havde 3 Master, førte Seil paa dem alle, nemlig 3 Gaffelseil og desuden Stagfok og Klyver. Indtil man, som nævnt, fik se Brændinger, havde man styret O. til S. 1/2 S., men nu kuffedes der til N. N. V. Da man imidlertid nu ogsaa fik se Brænding i nordlig Retning, blev der halset rund sydover, og man havde da Brændinger omtrent S. O. til O. Veiret var disigt, Land kunde ikke sees, og man vidste ikke, hvor Skibet befandt sig. Man fik nu fra «Franco» et Dampskib i Sigte og signaliserede til dette efter Assistance. «Franco» førte Lodsflag paa Toppen og det norske Flag paa Stangen agter; men nu blev der heist to Signalflag, som, efter hvad der er in confesso, efter Signalsystemet betyder: «Behøver en Buxerbaad». Det Dampskib, som man fik i Sigte, viste sig at være det paa Hamburg rutegaaende Dampskib «Sverre Sigurdsen» af Trondhjem, Kapt. Holtfodt, som, efterat have anløbet Egersund, var paa Vei tilhavs. «Sverre Sigurdsens» Kaptein indgik paa at buxere «Franco» ind til Egersund, i hvilken Anledning der ikke blev truffet nogen nærmere Akkord. Efterat man en Times Tid havde været sysselsat med Forsøg paa at gaa en Slæber ombord fra «Franco» til «Sverre», lykkedes dette omsider, og Slæbningen begyndte og blev lykkelig fuldført, idet man kom ind til Egersund formentlig omtrent Kl. 4 1/2. «Sverre Sigurdsen» blev liggende i Egersund Natten over, hvorpaa det forsatte sin Rute. Det tilhører det Nordenfjeldske Dampskibsselskab, hvis Kommissionær i Egersund er Konsul Puntervold. Efterat Slæberen var bragt ombord i «Sverre» og Buxeringen begyndt, observeredes der 2 Lodsskøiter, som kom ud til «Franco» fra den nærliggende Udhavn Naalevig, og af hvilke den først ankomne fulgte med til Egersund, idet den dog under

Side:834

Buxeringen sakkede adskilligt agterud. Den 3 Novbr. blev der i Egersund afgivet Søforklaring af «Francos» Mandskab, hvorhos der efter Rekvisition fra «Sverre Sigurdsens» Kommissionær samme Dag blev afgivet er Søretsskjøn til Bestemmelse af den Dampskibet for Indbjergningen tilkommende Betaling eller Bjeergeløn. Ved dette Søretsskjøn blev «Franco» tilpligtet for Indbuxering og Indbringelse til Egersund at betale til Direktionen for det Nordenfjeldske Dampskibsselskab Kr. 2000. Søretten fandt, ifølge Præmisserne for dette Skjøn, at «Franco» efter al Rimelighed vilde, ialfald ved Hjælp af de omhandlede to Lodsskøiter, havde kunnet komme i Havn i eller ved Egersund uden Dampskibsbuxering, og at der derfor ikke kunde være Tale om Bjergeløn, men alene om Godtgjørelse for Buxering og Indbringelse i Havn, og efter denne Opfatning er det Skjønnet har ansat Betalingen til det anførte Beløb.

Det nordenfjeldske Dampskibsselskab har imidlertid ikke hermed fundet sig tilfreds og har derfor ved Høiesterets-Stævning afødt xx.xx.1885 indanket Søretsskjønnet til Prøvelse for Høiesteret samt efter Indhentelse af forskjellige nærmere Oplysninger, navnlig ved Afhørelse af «Sverre Sigurdesens» Mandskab under Søforklaring i Bergen den 12 Novbr. 1884, af Lodserne ombord paa Lodsskøiterne og endel andre Lodser, under Thingsvidne i Egersund den 28 Febr. 1885, samt ved Erhvervelse af et Overskjøn i Egersund den 3 Juni 1885, nedlagt Paastand om, at Dampskibet «Sverre Sigurdsen» tilkjendtes Bjergeløn for «Francos» Indbringelse til Egersund den 31 Oktbr. 1884, og at det af Søretten tilkjendte Beløb passende forhøies, idet det gjøres gjældende, at der i nærværende Tilfælde ikke alene handles om Indbuxering og Indbringelse i Havn, men ligefrem om Bjergning. Søretsskjønnet var givet Domsform men Appellantsk. har erklæret, at det blot begjærer Høiesterets Overskjøn, og at det heller ikke nedlægger nogen særskilt Paastand om Procesomkostninger, idet det forvente, at der til Appellantsk.s havte Omkostninger vil blive taget Hensyn til ved Bjergelænnens Fastsættelse. Dampskibet «Francos» Rederi har derimod nedlagt Paastand om, at Søretsskjønnet stadfæstes, og at Indst. hos Appellantsk. tilkjendes Processens Omkostninger ved Høiesteret.

Parternes Tvist angaar hovedsagelig Spørgsmaalet om, hvorvidt «Franco», da det begjærede og erholdt Assistance af «Sverre Sigurdsen», var i Nødstilstand og udsat for Fare eller endog, som Appell. mener, overhængende Fare, eller om det kun som et Hensigtsmæssighedsforanstaltning ønskedes ved Dampskibsbuxering indbragt til Egersund. I denne Henseende gaa Sagens Oplysninger tildels i forskjellig Retning. Søretten er ved sit Skjøn, som anført, gaaet ud fra, at der ikke kan være Tale om Bjergning, men alene om Gotdgjørelse for Indbuxering og Indbringelse i Havn. Dette grunder den, idet den gaar ud fra, at Fartøiet var i navigabel Stand, hovedsagelig derpaa, at Vindforholdene antoges at være saadanne, at Fartøiet, naar man kun blev bekjendt med Stedet, hvor man befandt sig, og hvorom Underretning kunder erholdes af det tilkommende Dampskib «Sverre Sigurdsen» eller ogsaa af Lodsskøiterne, efter al Rimelighed vilde, ialfald med disse sidstes Hjælp, have kunnet naa Havn i eller ved Egersund uden Dampskibets Assistance. De Oplysninger, der forelaa for Søretten, var imidlertid kun «Francos» Journal og Søforklaring, samt hvad der var anført i en af «Sverres» Kommissionær, Konsul Puntervold, for Søretten fremlagt Fremstilling af Omstændighederne. I denne Fremstilling er anført, at «Franco» af «Sverre Sigurdsen» opdagedes ca. 2 Mil søndenfor Egersund med Nødflag. «Veiret var da følgende: svær Regntykke med Paalands-Vind varierende mellem V. S. V. og V. til S.; Styrke undertiden flau, undertiden jævn Bris. Søen paalands og saa høi, at Undervandsfluerne «Kletten» «Stexfluen» og «Svandsfluerne» grundbrød (Grund med resp. 6, 7 og

Side:835

8 Favne Vand)». Videre anføres der, at «Franco» da - hvilket formentlig maa referere sig til det Tidspunkt, da det opdagedes fra «Sverre» - befandtes at være omtrent i søndre Kant af den saakaldte «Klettegrund» omtrent 1/2 Sømil fra nærmeste Land mellem Lædre og Mong. Mong er det samme Sted, som paa et under Sagen fremlagt Søkart er anført med Navnet «Dybvaag». I «Francos» Journal er anført, at Vinden den omhandlede Dag, den 31 Oktbr. 1884 var sydvestlig, hvilken sees Kl. 12 at være gaaet over til vestsydvestlig variabel aftagende med høi Sø og tyk disig Luft over Land. Kl. 12 1/2 saaes Brændinger i nordost, luffede da til N. N. V., saa da Brøndingen i nordlig Retning, halsede rundt sydover og saa da Brændingen til omtrent i S. O. t. O.» uden Landkjending. Videre anføres i Journalen, at Skibet den hele Tid, fra Axelen brækkede i Nordsøen og indtil der var bragt Slæber ombord i «Sverre», havde været under fuld Styrekommando, samt at det antages, at Skibet var ca. 1 Mil af Land, da Slægningen begyndte, og at det var under Arbeidet med at faa Touget ombord i «Sverre» at man fra «Franco» fik de to Lodsskøiter i Sigte kommende mod den. Overensstemmende med denne Journal har «Francos» Fører samt Andenstyrmand og Baadsmand forklaret sig under den i Egersund den 3 Novbr. 1884 afgivne Søforklaring. Under den af «Sverre Sigurdsens» Mandskab afgivne Søforklaring i Bergen den 12 Novbr. 1884 er fremlagt i Uddrag dette Dampskibs Journal, hvori anføres, at da «Franco» opdagedes, hvilket vart omtrent 3/4 Mil af Land, havde det heist Nødflag, at da man kom hen til det, viste det sig, at det havde mistet Propellen, at det afholdt om Assistance til Egersund, og at det, efterat Slæber var bragt ombord, lykkedes efter ca. 3 a 4 Timers Arbeide at faa Fartøiet bragt ind til Egersund, hvor «Sverre Sigurdsen» derefter overnattede. I Journalen heder det derhos, at da «Sverre» afgik fra Egersund Kl. 12 3/4 den 31 Oktbr., var det Storm af V. S. V. med høi Sø og disig Luft. Udner Søforklaringen i Bergen henholdt Vidnerne sig til Journaluddraget. 1 V., «Sverres» Førstestyrmand, erklærede derhos, at da Vinden stod ret paa Land, og Søen var svært høi, maatte «Franco» efter Vidnets bestemte Formening, da det var uden Propel, være gaaet tilgrunde inden kort Tid, hvis Hjælp ikke var kommet. Skibet laa nemlig, siger Vidnet, og drev uden Kommando, og skjønt det vistnok havde 3 Gaffelseil og 2 Forseil tilsat, var dette aldeles utilstrækkeligt, saaledes som Veiret var. Videre siger Vidnet, at Skibet hverken vilde luffe til eller falde af og viste sig saaledes at være ganske uden Styrning. Angaaende «Francos» Plads, da det blev antruffet af «Sverre Sigurdsen», hvilket ansees for at være et væsentligt Punkt i Sagen, har dette Vidne forklaret, at efter Lodsens Opgivende og de foretagne Peilinger var «Franco», da den fik Slæber ombord, 3/4 Mil i V. S. V. af Kviksodden. 2 V. under samme Søforklaring i Bergen, fast Lods og Kjendtmand ombord paa «Sverre», har forklaret, at under Forsøgene med at faa Slæber anbragt, mislykkedes et af disse Forsøg paa Grund af, at «Francos» Drift mod Land var saa stærk, i hvilken Skildring ogsaa 1 V. har erklæret sig enig. 2 V. siger ligeledes angaaende «Francos» Stilling, da det blev taget paa Slæb, at det var omtrent 3/4 Mil V. S. V. af Kviksodden. Da foruden Vind og Sø ogsaa Strømmen har lige paa Land, erklærer Vidnet sig sikker paa, at Fartøiet vilde være strandet inden Kl. 8 om Aftenen, hvis det ikke var bleven taget paa Slæb af «Sverre Sigurdsen». Med disse to Vidner erklære Baadsmanden og en Matros paa «Sverre Sigurdsen» sig ganske enige. Med Hensyn til samtlige disse Vidner er imidlertid under Sagen gjort gjældende, at de maa bedømmes med megen Forsigtighed og nærmest være at sætte ud af Betragtning, da de som Mandskab paa «Sverre Sigurdsen» er at betragte som Parter i Sagen, eftersom de vil være berettigede til Andel i Bjergelønnen. Dette maa vistnok

Side:836

ogsaa bifaldes. Af de øvrige Oplysninger, som foreligger, skal refereres følgende:

Under det i Egersund den 28 Febr. 1885 optagne Thingsvidne har 2 Vidne, lods John Tønnesen, der som Passager medfulgte «Sverre Sigurdsen» ved den omhandlede Leilighed, angaaende «Francos» Situation væsentlig forklaret sig ganske paa samme Maade som de ovenfor nævnte Vidner. Vidnet siger nemlig, at «Franco», da det observeredes, ingen Fart gjorde forover,hvilket Vidner kunde forstaa deraf, at da «Sverre» begyndte at styre paa «Franco», styrede det lidt foran dette Skib i den Tanke, at de skulde mødes, men da det havde holdt denne Kurs en Stund, forstod man, at man kom foran det, og at det altsaa ikke gjorde nogen Fart forover. Vidnet bemærker derhos, at det opfattede det paa «Franco» brugte Signal som et Nødsignal, og at Vidnet ogsaa sagde til Kapteinen, at Skibet var «condemned», hvormed det mente, at det var hjælpeløst. Angaaende Vind, Sø og Strøm forklarer Vidnet, at det var frisk, Bris Bramseilsbris, men Vinden havde været friskere før. Søen satte paa Land og var høi, og Strømmen gik efter Vidnets Antagelse paa Land. Om «Francos» Plads siger Vidnet, at da man fik Slæber ombord, var den omtrent udenfor Kviksodden, fra 1/2 til 3/4 Mil fra Land. Fra dette Sted tror Vidnet, at «Franco» for at gaa udenom en Holme, der heder «Kletten» og som er afsat paa Kartet, maatte styre N. til V. eller kanske N. N. V. Videre har Vidnet forklaret, at man mødte det to Lodsskøiter ud for Svaholmen, formentlig ca. 1/2 Mils Vei fra det Sted, hvor «Sverre» tog «Franco» paa Slæb. Endelig har Vidnet erklæret, at «Franco» efter dets Mening ikke kunde have klaret sig alene endog ikke om den havde havt Lods ombord og heller ikke ved Hjælp af de to Lodsskøiter, da Søen var for svær. Vidnet siger, at det slutter dette af egen Erfaring, da det selv flere Gange har været med i lignende Tilfælde. Der erklærer derhos, at efter dets Mening kunde «Franco» ikke seile sig klar af Land enten nordover eller sydover med de Seil, som det førte, og saaledes som Vinden var, og heller ikke tror Vidnet, at Fartøiet vilde kunne have klaret si gind til Dybvaag eller til Naalevig, som anført, to Udhavne i Øst for det Sted, hvor «Franco» blev taget paa Slæb af «Sverre Sigurdsen». Da sidstnævnte Vidne kun var me «Sverre» som Passager, antager jeg ikke, at der er interesseret i Bjergelønnen. Dets Forklaring er i alt Væsentligt overensstemmende med, hvad 1 V., Kjendtmanden ombord i «Sverre» har forklaret. 3 Vidne under samme Thingsvidne i Egersund, Lods Eilert Sivertsen, der iagttog Omstændighederne fra Land, siger, at han saa «Franco» første Gang i det samme han saa «Sverre Sigurdsen» ved Svaholmen, og at «Franco» da var i S. S. V. for Mong (Dybvaag), samt at Vidnet antager, at «Franco» var 1 1/2 Mil af Land, uden at han dog derom tør udtale sig med nogen Bestemthed. Vidnet saa, at der paa «Franco» blev heist to Flag, og at Fartøiet halsede rundt efter tidligere, saavidt Vidnet kunde se, at have ligget N. N. O. over. Vidnet siger videre, at «Franco», saavidt han kunde se, gjorde liden eller ingen Fart forover, men nærmede sig Land, medens han dog bemærker, at Fartøiet, fra han første Gang saa det, til det halsede rundt, havde feilet mellem 1 og 2 Streger nordover. Vidnet antog, at «Franco» var i Nød, da den heisede Flagene, men tidligere derimod ikke. Tilslut siger Vidnet at det antager, at eftersom Vinden var, vilde «Franco» med Lods ombord kunnet klare sig i Havn. 4 Vidne ved samme Thingsvidne, Lods Hans Jakobsen paa Mong, har ingen personlig Erfaring angaaende det Indtrufne, men siger, at alle de paa Mong, som Vidnet har talt med, har udtalt sig saa, at de troede, at «Franco» ved Hjælp af de to Lodsskøiter, som var ude, skulde kunnet klare sig i Havn. Altsaa uden at trænge Hjælp af Dampskibet. 5 Vidne, Lods Reinert Thorsen, som iagttog Begivenheden fra en Udkikspynt paa Land, siger, at Klokken var mellem 12 1/2 og 1, da han

Side:837

først saa «Franco», og Vidnet saa, at «Franco» havde halset rundt, og at den gjorde liden Fart saavel nord- som sydover, dog mindst sydover. Han saa, at «Franco» nærmede sig Land, og sluttede, at dette ogsaa maatte være saa paa Grund af Vind, Strøm og den Kurs, som Fartøiet holdt. Søen var saa høi, at den brækkede paa 7 Favne Vand. Vinden var laber Bramseilsbris. Vidnet tilføier, at der forstod, at «Franco» var i Fare, og tror, at det uden «Sverres» Hjælp kunde seet farligt ud for Fartøiet, skjønt der kanske kunde været en Mulighed for, at det kunde have klaret sig med Skøiternes Hjælp. 6 Vidne under Thingsvidnet, Lods Sivert Karlsen, der var ombord paa en af Skøiterne, forklarer, at for at naa «Franco» paa det Sted, hvor den blev taget paa Slæb, maatte Skøiterne have gjort et Par Bauter, og at denne Seilads vilde have medtaget ca. 1 1/2 Time. Vinden var V. S. V.; for et Skib vilde Vidnet kalde det Bramseilsbris, ikke frisk. Søen havde, tidligere paa Dagen ialfald, brækket paa 7 Favne Vand, og Strømmen gik i nord nordostlig Retning. Vidnet siger, at det ikke kunde se, at «Franco» gjorde nogen Fart forover, og at Vidnets Kammerater, som laa paa Land og havde Øiemærke paa en Pynt, udtalte, at den ikke gik det mindste forover. Vidnet tilføier, at det ikke tror, at «Franco» havde kunnet klare sig endog med Lods ombord, og at der ikke var anden Havn for Fartøiet end Egersund. Om Skøiterne kunde have været til virksom Hjælp for «Franco», anser Vidnet tvivlsomt. 7 Vidne under samme Thingsvidne, Lods Martin Larsen, som var ombord paa samme Skøite som det foregaaende Vidne, har angaaende Stedet, hvor «Franco» først observeredes, forklaret sig i det Væsentlige overensstemmende med nævnte Vidne; men om hvorvidt «Franco» havde kunnet klare sig, om den havde havt Lods ombord, har Vidnet ikke villet udsige Noget med Sikkerhed. Dog siger Vidnet, at det antog, at Skøiterne muligens kunde have faaet Fartøiet ind uden «Sverres» Hjælp; men Betingelsen herfor var, at «Franco» gjorde den Fart, som dets Kaptein havde opgivet. Paa samme Maade har ogsaa 8 Vidne, der var ombord paa samme Skøite, forklaret sig.

Af disse Vidner havde 5, 6, 7 og 8 Vidne tidligere afgivet en i væsentlige Henseender fra deres Forklaringer afvigende Erklæring; men denne har de under Thingsvidnet forandret med Tilføiende, at den var nedskrevet af «Francos» Førrer og væsentlig var baseret paa hans Opgivender.

Ved Siden af disse Oplysninger kan mærkes, at der under 25 Marts 1885 er optaget et Thingsvidne i Stavanger, hvorunder er afhørt Føreren og Styrmanden paa en Brig «Nordlyset», der ligeledes indkom til Egersund den 31 Oktbr. 1884, noget før «Franco» indkom paa Havnen. Disse har forklaret sig derhen, at de observerede «Franco» og antog, at denne efter det Sted, hvor den var, og saaledes som Vinden var, ikke skulde have havt nogen Vanskelighed for at klare sig ind til Egersund. De har imidlertid tillagt, at dette var under Forudsætning af, at den havde tilstrækkelig Seilføring og var under Kommando. Dog har Styrmanden paa «Nordlyset» nærmest udtalt, at «Franco», efter hans Formening, med de Seil den førte, og saaledes som Vinden var, med nogenlunde Lethed maatte have kunnet klare sig ind til Egersund.

Med Hensyn til Søretsskjønnets Udtalelser om, at «Franco» maatte antages at have været i navigabel Stand og efter Rimelighed kunde have naaet Havn i eller ved Egersund, har Appellantsk. under 9 Juni 1885 erhvervet Udtalelse af et dobbelt Antal Mænd ved et i Egersund afholdt Overskjøn, hvori udtales den Mening, at «Franco» var navigabel med Undtagelse af, at det fandtes utvivlsomt, at Fartøiet under de Omstændigheder, hvorunder det befandt sig, ikke kunde bringes til at gaa over Stag. Overskjønsmændene antog videre, at «Franco» med sine smaa Seil i den flaue Vind, svære Sø og Paalandsstrøm fra det Sted, hvor den befandt sig, efter al Sandsynlighed ikke kunde ligge forbi «Kletten» og de andre derværende

Side:838

Grunde og Skjær og naa op mod Egersund, idet Lodsskøiterne under de forhaandenværende Omstændigheder ikke antoges at have kunnet yde nogen væsentlig Hjælp med Buxering, hvorfor «Franco», efter Rettens Formening, ikke havde havt anden rimelig Udvei end at søge ind paa Naalevig eller Dybvaag. Men med Hensyn til, hvorvidt dette havde været muligt, erklære Overskjønsmændene ikke at være tilstrækkelig kjendte paa de Steder til derom at kunne udtale sig, hvorfor de indskrænke sig til forsaavidt at henvise til 1, 5, 6, 7 og 8 Vidnes Prov under Thingsvidnet i Egersund, hvilke Vidner har betegnet Egersund som eneste mulige Havn. Med Hensyn til dette Overskjøn, er fra «Francos» Advokats Side gjort gjældende, at det i væsentlige Henseender er gaaet ud fra feilagtige Forudsætninger, og at der derfor ikke dertil kan være at tage videre Hensyn.

Til Sagens Oplysninger er endnu at føie, at 2, ifølge Byfogedattest, som dygtige Skibsførerne anseede Mænd, i en Erklæring afødt xx.xx.1885, indhentet af «Francos» Advokat, har ytret, at de efter nøie at have gjennemgaaet de dem forelagte Dokumenter, nemlig Uddrag af «Francos» Journal og Konsul Puntervolds Indlæg ved Søretten den 3 Novbr. 1884 samt de forskjellige Vidners Udtalelser for Søretterne den 3 Novbr. 1884 samt den 28 Febr. og 25 Marts 1885 ere komne til følgende Resultat: «Det maa ansees at være udenfor al Tvivl, at «Franco» vilde kunne seile ind til Egersund uden Assistance, dersom den befandt sig paa det Sted, som angives i Konsul Puntervolds Indlæg, nemlig paa søndre Kant af Klettegrunden ca. 1/2 Mil fra Land, og forudsat at man var vidende om sin Stilling. Vanskeligere vilde det være, om «Franco» befandt sig, da Slæbningen begyndte, paa det Sted, som af 1 Hovedviden, Lods Nils Karlsen, er angivet ved Søretten den 28 Febr. d. A., nemlig S. 1/2 V. fra Svaholmerne og V. S. V. fra Kviksodden, men vi antage dog, da det sees, at «Franco» manøvrerede med Lethed, at den ogsaa derfra vilde kunnet klare sig ind til Egersund uden Hjælp - alltid under Forudsætning, at man ombord var vidende om sin Position. Assistance af Lodsskøiterne vilde have være til stor Hjælp.

Med Hensyn til, hvad der under Thingsvidnet i Egersund bl. A. af 6 V., Lods Sivert Karlsen, er forklaret om, at «Franco», da den observeredes fra Skøiterne, gjorde saa liden Fart som anført, har 6 V. i en Erklæring afødt xx.xx.1885 som Supplement til sin Forklaring ytret, at han, om han havde været Lods ombord paa «Franco» ved nævnte Leilighed, vilde, forat oppebie dem, der vilde praie, have gjort Alt, hvad han havde kunnet, for at mindske Fartøiets Fart ved afvexlende at skjævre Seilene og fylde, for alltid at have Fartøiet under Kommando, sat at hvis man saa havde gjort ombord i «Franco», vilde dets ringe Fart deri have havt sin Forklaring. Vidnet har derhos tilføiet, at med seilbart Fartøi, som gjør 3 a 4 Mile, seiles ligesaa godt ind til Egersund Nat som Dag med den Vind og under de Forholde, som herskede den 31 Oktbr. 1884. Angaaende Hesnigtsmæssigheden af Saadanne Manøvrer, vexelvis med Seilenes Skjævring og med Falden af, som i nysnævnte Erklæring er omhandlet, har ogsaa Lodsen paa «Nordlyset» ved den omhandlede Leilighed, Kristen Jensen, erklæret sig enig med ovnenævnte Vidne i en Erklæring af samme Dato.

Endnu er at tilføie, at det ved Erklæring fra «Francos» Fører samt 1 og 2 Styrmand er godtgjort, at Fartøiet var lastet med Stykgods, ikke tungere, end at det kunde ansees for at have inde omkring den halve Dødvægt af, hvad det alster med tunge Ladninger som Kul og Salt, en Omstændighed, der er ment at have Indflydelse paa Spørgsmaalet om, hvorvidt Fartøiet var i navigabel Stand.

Efter de refererede Oplysninger vover jeg ikke med Bestemthed at

Side:839

antage, at «Franco» har været udsat for nogen overhængende Fare, da den blev taget paa Slæb af «Sverre Sigurdsen» eller rettere, da den blev antruffet af dette Skib og saaledes kunde faa Underretning om sin Position. Men paa den anden Side forekommer det mig, at alle Oplysninger pege hen paa, at Situationen dog heller ikke har været farefri, og efter hvad der er oplyst om Fartøiets Beliggenhed og Seilføring og Vindens Retning og Styrke samt Søens Tilstand og Strømsætningen, tør jeg ingenlunde anse det for sikkert, at «Franco» ved egen Hjælp eller endog ved Lodsskøiternes Assistance vilde kunne have klaret sig op forbi Kletten. Efter hvad Vidnerne have oplyst om Vanskelighederne ved at faa Havn i de to Udhavne Dybvaag eller Naalevig, antager jeg ikke, at der kan lægges nogen Vægt paa, at der maaske kunde have været nogen Mulighed for at komme ind der. Imidlertid kan jeg heller ikke anse det for givet eller sikkert, at Faren for Stranding var overhængende, eller at det skulde have været umuligt for «Franco», ialfald ved Skøiternes Hjælp, at klare sig ind. For mig staar det saaledes, at Situationen er at karakterisere som prekær eller betænkelig. Men dette maa efter min Mening være nok til at statuere, at Tilfældet maa betragtes som Bjergning og ikke blot, som Søretten er gaaet ud fra, som kun Buxering og Indbringelse i Havn. Med denne Opfatning forekommer det mig, at der er fulde Føie til at bestemme et betydelig høiere Beløb end det, Søretten er bleven staaende ved, som Bjergeløn i nærværende Tilfælde. Som et Moment, der for mig har bidraget til at gjøre det sandsynligt, at «Franco»s Fører virkelig har troet sig at være i en betænkelig Situation skal jeg til Slutning anføre, at det forekommer mig lidet rimeligt, at han, om ikke saa var Tilfældet, vilde have anmodet et rutegaaende Dampskib om at assistere ved Buxering. Havde det været ev Buxerbaad,havde Sagen i saa Henseende været en ande. Ved Bjergningsbeløbets Fastsættelse maa, foruden til hvad i det foregaaende er anført om, at det ikke kan ansees afgjort, at «Franco» ved Leiligheden befandt sig i egentlig overhængende Fare, om end Situationen maatte siges at være adskillig betænkelig, - endvidere (kfr. Søfartslovens §91) komme i Betragtning, at Bjergningen ikke var forbunden med nogen særdeles Anstrængelse eller nogen Fare for det bjergende Fartøi og dettes Mandskab og heller ikke medførte noget betydeligt Tidsspilde, nemlig kun fra ved Middagstid den ene Dag til den næste Dags Morgen, medesn paa den anden Side Hensyn maa være at tage til Værdien af «Franco» med Ladning, der under en i Stavanger under Fartøiets Doksætning den 12 Novbr. 1884 afholdt Skjønsforretning er oplyst at have været:

for Skibet Kr. 75000.00

og for Ladningen " 153600.00

tilsammen Kr. 228600.00.

Med samtlige disse Hensyn for Øie skulde jeg tro, at en Forhøielse af Bjergelønsbeløbet til det Dobbelte af den af Søretten fastsatte Sum, altsaa til 4000 Kr., kunde være rimelig og passende, og jeg voterer herfor. Som anført er der ikke Spørgsmaal om Procesomkostninger.

Konklusion:

For den 31 Oktbr. 1884 at have indbragt Dampskibet «Franco» til Egersund kjendes Dampskibet «Sverre Sigurdsen» eller paa sammes Vegne det nordenfjeldske Dampskibsselskab berettiget til en Bjergeløn af 4000 - fire tusinde - Kr.

Assessor Ottesen: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende.

Assessor C. Hansteen: Jeg er i det Væsentlige enig med Førstvoterende, men tror dog, at Bjergelønnen bør sættes noget høiere, nemlig til

Side:840

6000 Kr., hvori da er indbefattet ogsaa alle de for det Nordenfjeldske Dampskibsselskab paaløbne Omkostninger. Jeg maa nemlig efter alle Sagens Oplysninger antage, at der har været ikke liden Fare for, at Dampskibet «Franco» vilde være stødt paa Grund eller strandet, dersom det ikke havde faaet Hjælp ved Buxering af Dampskibet «Sverre Sigurdsen». Under disse Omstændigheder finder jeg, at det af mig nævnte Beløb maa ansees for rimeligt.

Extraordn. Assessor, fhv. Dommer Gram: Jeg er enig med Assessor C. Hansteen.

Extraordn. Assessor, Advokat Birkeland: Ligesaa, dog saaledes at jeg, samtlige Omstændigheder tagne i Betragtning, har fundet at burde blive staaende ved et Beløb af 5000 Kr.

Extraordn. Assessor, Byretsassessor Scheel: Jeg er enig paa samme Maade som Assessor Birkeland.

Assessor Saxlund: Ligesaa.

Høiesterets Dom blev derefter afsagt saalydende:

For den 31 Oktbr. 1884 at have indbragt Dampskibet «Franco» til Egersund kjendes Dampskibet «Sverre Sigurdsen» eller paa sammes Vegne det Nordenfjeldske Dampskibsselskab berettiget til en Bjergeløn af 5000 - fem Tusinde - Kr.