Rt-1889-401

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1889-12-17
Publisert:	Rt-1889-401
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 186/2 1888
Parter:	Overretssagfører A. Th. Woll som Befuldmægtiget for Edward Nachtigall (Smedal) mod Enkefru Lena Kjøfterud samt paa Edward Nachtigalls Konkursbos Vegen Skifteretten i Drammen (Westrem)
Forfatter:	Blich, C. Hansteen, Reimers, Birkeland, Gram, Thomle, Saxlund
Lovhenvisninger:

Assessor Blich: Efter Rekvisition af Enkefru Lena Kjøfterud, som Kreditor for et Beløb af henved Kr. 2.000, blev ved Drammens Skifterets Eragtning afødt xx.xx.1887 Edward Nachtigalls Bo taget under Skifterettens Behandling som Konkursbo. Nachtigall var i 1881 bleven gift med Frk. Agnes Kjøfterud, der tidligere i Forening med sin Moder havde drevet en Konditorforretning i Drammen under Firma: Krogsties Efterfølger. Han havde imidlertid efter kun 1 Aars Forløb seet sig nødsaget til at gjøre Opbud, og hans Bo blev sluttet 8 Novbr. 1883 ved Drammens Skifteret, idet Boet kun udbragtes til 15 pCt. til de uprioriterene Kreditorer. Forretningen blev efter Konkursboets Slutning i nogen Tid fortsat af Nachtigall; men da den ikke blev dreven med Fordel, besluttede han sig til at emigrere til Amerika, hvorhen han reiste i Juli 1884. Han reiste alene, men det var hans Mening, forklarer han, at Konen skulde komme efter, og dette er ogsaa senere skeet; men han arbeidede som Svend og Konen tog ikke hen til ham, men til sin Moder, som allerede tidligere havde emigreret til Amerika. Blandt de Kreditorer, som ikke havde faaet fuld Dækkelse i Nachtigalls Bo, var ogsaa Fru Lena Kjøfterud, der som forhen bemærket, havde en Fordring paa Nachtigall for et Beløb af et par Tusinde Kroner.

Skifterettens Eragtning afødt xx.xx.1887 har Overretssagfører Woll som Befuldmægtiget for Edward Nachtigall ved Stævning af 21 Oktbr, f. A. paaanket til Høiesteret, hvor som Modpart og Sagvolder er stævnt Fru Lena Kjøfterud samt paa Edward Nachtigalls Konkursbos Vegne Skifteforvalteren i Drammen, og han har nedlagt Paastand om, at den paaankede Eragtning afødt xx.xx.1887 underkjendes samt at den derefter stedfundne Konkursbehandling af Edward Nachtigalls Bo kjendes uefterrettelig at være og at han hos Indst. Enkefru Kjøfterud tilkjendes Erstatning ifor det ham

Side:402

ved Kokursen paaførte Tab og Udlæg, hvoriblandt Processens Omkostninger. Indst.Fru Kjøsterud har derimod paastaaet den paaankede Konkurseragtning stadfæstet og Nachtigalls Bo samt Enkefru Lena Kjøfterud tilkjendt Sagens Omkostninger for Høiesteret hos Appell.

I sin Rekvisition om Nachtigalls Bos Behandling som Konkursbo paaberaabte Rekvirenten sig Konkursl.s §2, idet hun derhos bemærkede, at der nylig gjennem Nachtigalls Hustru var tilfaldt ham en Arv, som han endnu ikke havde hævet og om altsaa ved at indtages under hans Konkursbo vilde komme hans Kreditorer tilgode. Skifterettens Eragtning er ogsaa grundet alene paa den nævnte Bestemmelse i Konkursloven, idet Skifteforvalteren tillige bemærker, at der efter det Oplyste var tilstrækkelig Grund i Henhold dertil til at tage Boet under Behandling. Appell, har imidlertid benægtet at der kan være nogen Anvendesle for Bestemmelsen i Konkursl.s §2. Han havde paa Grund af, at Forretningen gik daarlig, bestemt sig til at drage til Amerika, hvor han troede at kunne skaffe sig en bedre Stilling. Han havde heller ikke lagt noget Dølgsmaal paa sin Afreise, hvormed navnlig Fru Lena Kjøfterud, hos hvem endog hans Hustru den Gang boede, var fuldkommen bekjendt. Han havde ikke tænkt, siger han, at vende tilbage til Norge, og i 1886 havde han endog truffet fornøden Foranstaltning til at erhverve amerikansk Borgerret, i det han under 2 Septbr. 1886 havde afgivet en Erklæring om, at han for Fremtiden vilde blive Borger af Amerika, hvorefter han paa den antydede Maade havde erklæret sin Hensigt hermed og at han opsagde ethvert undersaatligt Forhold, hvori han tidligere havde betragtet sig som Undersaat, hvilket han endog i Erklæringen angav at være Tyskland. Han var nemlig, som ogsaa Navnet viser, Tysker af Fødsel. Han var kommen her til Landet i 1878, og havde senere, som nævnt, indgaaet i et Ægteskab med en norsk Dame, og drevet en Forretning i Drammen, som han havde hævet ved sin Afreise til Amerika i 1884. Da han afreiste til Amerika, paastaar han at han ikke havde nogensomhelst Midler til at betale den Gjeld, som han den Gang endnu stod i, og som før nævnt, hans Forretning i Amerika havde til Dato ikke kastet noget synderligt af sig. Den Arv, som var tilfalden hans Hustru efter en afdød Slægtning, var først falden i Oktbr. 1886 og herom kunde han Saaledes ikke have mindste Kundskab, da han forlod Norge. Der kan saaledes efter hans paastand ikke være Tale om, at han enten saaledes som Konkursl.s §2 tilholder skulde være undvegen for nogen Gjæld eller om at han efter at han havde forladt Riget skulde være forblevet i Udlandet i den Hensigt at forhindre efter opholde sine Kreditorers Forfølgning.

Indst. Fru Kjøfterud, har derimod paastaaet, at den Omstændighed, at han er reist fra Norge uden at efterlade Noget til Dækning for sin uafgjorte Gjæld (ca. Kr. 10,000) og uden at meddele nogen sin. Hensigt at ville forlade Lanbet, maa være afgjørende for Retsmæssigheden af den forlangte Skiftehandling, da det Bevis, som maa paaligge Appell, for, at han forlod Norge uden at have havt nogen saadan Hensigt, ikke af ham var præsteret.

Jeg kan ikke være enig med Indst. heri. Der er Intet oplyst om, at Nachtigall ved sin Afreise her fra Landet har ført nogen Midler med sig. I sin procedure for Høiesteret har Fru Kjøfteruds Advokat endog udtrykkelig erklæret, at Nachtigalls pekuniære Stilling i Amerika er saadan, at han maa ansees som insolvent, naar man ikke tager Hensyn til den Arv, som nu skulde være tilfalden hans Kone, og efter hvad der forøvrigt er oplyst, er det Intet, som tyder hen paa, at noget modsat skulde være Tilfældet. Efter den Forklaring, som et under et Thingsvidne i Kristiania afhørt Vidne har afgivet, var Nachtigalls Afreise til Amerika fuldt bekjendt for hans Omgivelser og navnlig for Fru Kjøfteruds Vedkammende maa

Side:403

dette og de nærmere Omstændigheder ogsaa efter Vidnets Forklaring havde været fuldt bekjendt, da Nachtigalls Hustru boede hos hende den Gang. Der er besuden fremlagt en Skrivelse fra Nachtigalls Kone afødt xx.xx.1884, som vistnok Indst. har benægtet som ham udekjendt, men hvis Indhold klarlig viser, at det er fuldkommen ægte. Deri omtaler hun, at Mandens Afreise til Amerika var skeet for at tage Ophold der for Fremtiden og at hun saa snart som Leilighed gaves skulde komme efter. Det viser sig ogsaa, at hun senere reiste til Amerika, men at hun formodentlig paa Grund af Mandens Stilling fra først af ikke har boet sammen med ham, og efter hvad der er paastaaet, har de senere søgt at erhverve Skilsmisse. Men uagtet disse Omstændigheder maa det staa fast, at det fra først af virkelig har været Mandens Hensigt, at faa etableret en Forretning saaledes, at de kunde have bedre Udkomme der end i Norge. Nachtigalls Stilling var, da han forlod Norge ialfald saadan, at der ikke kunde være Tanke om, at han skulde holde det hemmeligt for sine Kreditorer, at han agtede at reise bort, da hans Nærværelse her i Landet vanskelig vilde kunne hjælpe dem til nogen bedre Stilling end om han tog sit Ophold et andet Sted. Jeg kan derfor ikke finde, at der kan være nogen Tale om at han skulde kunne siges at have undveget for Gjeld eller at have forblevet i Udlandet med den Hensigt at forhindre eller opholde sine Fordringshaveres Forfølgning, hvilket efter Konkursl.s §2 er Betingelsen for at man kan kræve en Mands Bo taget under Konkursbehandling. For Høiesteret har Indst. ogsaa paaberaabt sig Bestemmelsen i §3 som gyldig Grund til Konkursbehandling. Men denne Bestemmelse, der ikke tidligere er paaberaabt og saaledes vel ikke bør komme i Betragtning, handler desuden om et Forhold, hvorom der i nærværende Sag ikke kan være Tale. Jeg antager derfor, at Bestemmelsen om, at Boet skulde tages under Konkursbehandling ikke kan gives Medhold og desuden at den af Fru Kjøfterud brugte Fremgangsmaade har havt saa liden Besøielse, at hun ikke kan undgaa at betale procesomkostninger for Høiesteret.

Forsaavidt Appell. derhos har paastaaet sig tilkjendt Erstatning for det ham ved Konkursbehandlingen tilføiede Tab, har Appell, for Høiesteret erkjendt, at han ikke har lidt nogen Kreditspilde ved Konkursbehandlingen, men derimod har han havt ikke faa Udgifter i Anledning af Sagen, idet han har maattet paaanke Konkursbehandlingen og lade optage Thingsvidne til Oplysning om Sagen, ligesom han ogsaa paa anden Maade har havt Udgifter for at tilveiebringe de Oplysninger, han har anseet nødvendige. Men disse Omkostninger maa gaa ind under det. som tilkjendes ham i Processomkostninger, og jeg antager, at disse i Overensstemmelse med hvad man i Almindelighed i saadanne Tilfælde tilkjender, ikke kan sættes høiere end til Kr. 300.

Konklusion:

Den paaankede Eragtning afødt xx.xx.1887 underkjendes og bør den derefter stedfundne Konkursbehandling uefterrettelig at være. I Processomkostninger for Høiesteret betaler Enkefru Lena Kjøfterud til Overretsagfører A. Th. Woll som Befuldmægtiget for Edward Nachtigall 300 - tre hundrede - Kroner.

Assessor C. Hansteen: I det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende.

Assessor Reimers, de extraordn. Assessorer, Advokat Birkeland, forhenv. Dommer Gram og forhenv. Høiesteretsjustitiarius Thomle, Assessor Saxlund: Ligesaa.

Høiesterets Dom blev derefter afsagt overensstemmende med Forstvoterendes Konklusion.