Rt-1892-137
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1891-11-13 |
| Publisert: | Rt-1892-137 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 35/2 1891 |
| Parter: | A. F, Wigen (Klingenberg) mod R. Gerspackers's Konkursbo (Kand. jur. Jakob Høe til Prøve). |
| Forfatter: | Reimers, Motzfeldt, Gram, Thoresen, Scheel, Birkeland, C. Hansteen |
| Lovhenvisninger: | Lov om utvidelse av lov om foreninger (1857), Lov om utvidelse av lov om foreninger (1857) §1 |
Assessor Reimers: Under 22 Febr. 1886 afsluttedes mellem Rudolf Gerspackers og Appell. Kjøbmand A. F. Wigen en Forlagskontrakt, hvori det heder, at da Wigen har lovet Gerspackers at forstrække ham med de nødvendige Midler til Oprettelse og Drift af et Spinderi og Væveri i hans Gaard Matr. Nr. 10 i Kleists Gade i Trondheim indtil et Beløb af Kr. 20,000.00, saa giver Gerspackers Wigen til Sikkerhed for dennes Tilgodehavende til enhver Tid Panteret næstefter ældre Heftelser «i nævnte Gaard med Grund med mur- og nagelfaste Indretninger, Husenes Assurancesum, nyopførendes Huse og alt Tilbehør,» samt videre Panteret i de Produkter, til hvis Frembringelse og Forædling Forlaget gives. I Henhold til denne Kontrakt ydede Wigen Gerspackers de lovede Forstrækninger til Spinderiets Istandbringelse og Drift. I 1887 kom Gerspcakers's Bo under Konkurs, og Wigen havde da forstrakt ham med et Beløb af Kr. 14,714.52. Efterat der den 9 Decbr. 1886 var afholdt Auktion over selve Gaarden Nr. 10 i Kleists Gade og den 19 Januar 1888 over de i samme beroende til Spinderiet hørende Maskiner og Inventar, hvilke Auktioner ikke ledede til noget Resultat, blev den 25 Febr. 1888 afholdt ny Auktion samtidig over Gaarden med mur- og nagelfaste Indretninger, hvilke sidste i Konditionerne specificeredes som bestaaende af en indmuret Dampkjedel og en Dampmaskine med faste Rør og Axelledninger, og dernæst, som det heder, over Boets løse Maskiner og Inventar. Der opstod under denne Auktion ligesom under den tidligere af 19 Januar næstfør Tvist mellem Wigen og Boet om, hvorvidt den Panteret, som ved Forlagskontrakten var indrømmet ham i den omhandlede Gaard med «mur- og nagelfaste Indretninger» og «alt Tilbehør,» omfattede ikke blot selve Gaarden med de nævnte under Auktionen specielt opgivne mur- og nagelfaste Indretninger, men ogsaa de i Spinderiet værende Maskiner. Boet gjorde og gjør nemlig gjældende, at Maskinerne udenfor den indmurede Dampkjedel og Dampmaskinen med faste Rør og Axelledninger ikke kan betragtes som Dele af Bygningen, men er Løsøre og derfor ikke indgaar under Pantsættelsen, medens Wigen gjør den modsatte Opfatning gjældende. Han nedlagde under Auktionen Protest mod dens Fremme, forsaavidt Boet vilde prætendere, at de faststaaende Maskiner skulde betragtes som Løsøre. Efter endel Procedure blev imidlertid ved Eragtning afødt xx.xx.1888 Auktionen tillagt Fremme. Ved Auktionen erholdt Wigen som Høistbydende Tilslaget saavel paa selve Gaarden med de oftere nævnte mur- og nagelfaste Indretninger for Kr. 4500,00 som paa Maskiner og Inventar for Kr. 7200,25. Denne Auktion blev, forsaavidt angik de særskilt bortsolgte Maskiner og Inventarier, af Wigen paaanket til Trondhjems Stiftsoverret, hvor han paastod Eragtningen og Auktionen i det nævnte Omfang underkjendt og sig tilkjendt Erstatning efter Skjøn for det ham ved Auktionen paaførte Tab samt Omkostninger. Konkursboet paastod Stadfæstelse af Eragtningen og Auktionen med Omkostninger. Ved Overrettens Dom afødt xx.xx.1889 fik Sagen det Udfald, at Eragtningen og den i Henhold til samme afholdte Auktion stadfæstedes og Omkostningerne omhævedes.
Dennne Dom har Kjøbmand Wiken indbragt til Prøvelse ved Høiesteret, hvor han har gjentaget sin Paastand for Overretten, dog saaledes at Paastanden om Erstatning er frafaldt. Konkursboet procederer til Stadfæstelse
Side:138
af Overrettens Dom. Fra begge Sider paastaaes Omkostninger for Høiesteret.
Spørgsmaalet i nærværende Sag er, som allerede nævnt, hvorvidt den Panteret, som Wigen ved Forlagskontrakten erholdt i Gaarden «med mur- og nagelfaste Indretninger og alt Tilbehør,» ogsaa omfatter de i Spinderiet værende Maskiner. Jeg skal her strax bemærke, at Tvisten dog ikke dreier sig om samtlige til Spinderiet hørende Maskiner, idet det mellem Parterne er in confesso, at de Maskiner i Spinderiet, som ikke paa en eller anden Maade vare fæstede til Bygningen, ikke omfattes af Pantsættelsen og som Følge deraf maa betragtes som ved Auktionen lovligen bortsolgte til Indtægt for Boet. Tvisten angaar derfor følgende Maskiner: 1) En ny Spindemaskine, som, efter hvad der under Auktionen er opgivet, er fæstet til Gulvet dels med Holzskruer eller Træskruer, dels med Skruer med Møttrik ovenpaa, tilsammen 124 Stkr. og til Loftet med 6 Skruer. Det er om denne Maskine nærmere oplyst, at den er anbragt i Bygningens 2 Etage og optager denne i dens hele Længde. I en for Høiesteret fremlagt Erklæring fra Kjøbmand E. Chr. Piene og Værkstedsformand A. Udstad afødt xx.xx.1890 heder det, at de efter Anmodning af Kjøbmand Wigen har beseet Fabriken i Mtr. Nr. 10 i Kleists Gade og derved fundet Spindemaskinen fæstet paa følgende Maade:
Maskinen er placerert i 2 Etage, i hvis Gulv den er fæstet med 128 Skruer og Skruebolte, der er tildels trukket gjennem saavle Gulvets Planker som Bjælker, Bolterne gaar saaledes gjennem 1 Etages Tagaaser og 2 Etages gulvplanker, i 1 Etage er Bolterne dækkede med Underloft-Panel.
I 2 Etages Tag er Maskinens Stoppeapparat (der er fastnaglet til Maskinens Stativ) fæstet med 2 Skruer i 3 Etages Gulvplanker samt med 4 Skruebolte gjennnemtrukket 3 Etages Gulvbjælker og Gulvplanker.
Maskinen er saaledes fæstet med ialt 134 Skruer og Skruebolte og derved forbunden med baade 1, 2 og 3 Etage.
2) En Strikkemaskine fæstet til Gulvet med 4 Holzskruer. 3) En Spolemaskine fæstet til Gulvet med 6 Holzskruer. 4) En Vævemaskine fæstet til Gulver med 4 Skruer med Møttrik ovenpaa. 5) En Kradsemaskine fæstet til Gulvet med 2 Skruer med Møttriker og 2 Kroge eller Vinkeljern. 6) En Kardemaskine med Garnitur fæstet til Gulvet med 8 Holzskruer. 7) En gammel Spindemaskine ca. 13 à 14 Meter lang og fæstet til Gulvet med ca. 13 Holztskruer. 8) Samtlige Drivremme, hvilke efter Wigens Formening udgjør Tilbehør til de faste Axelledninger og følgelig ligesom disse ere omfattede af Pantsættelsen.
Hvad Wiken paastaar Panteret i, er altsaa kun de Maskiner, som ere fæstede til Bygningen, samt Drivremmene.
Besvarelsen af det under nærværende Sag foreliggende Spørgsmaal vil bero paa, om de omprocederede Maskiner og Drivremme i Lovens Forstand ere at betragte som udgjørende en Del af den faste Eiendom, i hvilken de vare anbragte. Betragtes de som Løsøre, er nemlig Tingen dermed afgjort, idet der efter Lov om Pantevæsenet afødt xx.xx.1857 alene i Hypothekforeninger, der dannes af Værksbrug, Fabriker og andre industrielle Anlæg, er Adgang til i Forbindelse med disse tillige at pantsætte deres løse Maskiner og det til Driften nødvendige Inventarium, se Lovens §1 Litr. b. Kommer man altsaa til det Resultat, at de omprocederede Maskiner maa betragtes som «løse» Maskiner, er Følgen deraf, at de ikke kunne ansees som indbefattede under Pantsættelsen, og at Boet derfor rettelig har ladet dem forauktionere til Indtægt for samme. Spørgsmaalet er altsaa, om de omhandlede Maskiner kunne betragtes som i den Forstand udgjørende en Del af Fabrikbygningen, at de maa ansees omfattede af den Panteret, som ved Forlagskontrakten er indrømmet Wigen i samme. Der skal medgives, at
Side:139
Besvarelsen af dette Spørgsmaal kan stille sig tvivlsom. Men jeg finder dog, at overveiende Grunde taler for det Resultat, hvortil Overretten er kommen. Det er i Theori og Praxis en sikker Lære, at Gjenstande, der efter sin Art og Bestemmelse ere at betragte som Dele eller som uundværlige Tilbehør af en Bygning, undergives samme Retsforhold som denne og følgelig ogsaa ere indbefattede under dens Pantsættelse, selv om de, naar man bortser fra denne deres Egenskab og alene tager Hensyn til Beskaffenheden eller Fastheden af den Forbindelse, hvori de ere bragte med Bygningen, maatte betragtes som Løsøre, som f. Ex. Vinduer, Døre, Tagsten osv. Er dette derimod ikke Tilfældet, mener jeg, at Spørgsmaalets Besvarelse maa bero paa Beskaffenheden af den Forbindelse, hvori de staa med Bygningen, og navnlig paa, hvorvidt de, for at benytte et gammelt og gjængs og i Lovgivningen hyppig forekommende Udtryk, kunne ansees som «mur- og nagelfaste Indretninger.» Der er, som det vil sees, fra Boets Side gjort Anvendelse af denne Distingtion ved Auktionen over den faste Eiendom, idet man har betragtet det som afgjort, at den indmurede Dampkjedel og Dampmaskinen med faste Rør og Axelledninger vare at anse som Dele af og Tilbehør til Bygningen og derfor maatte sælges sammen med den. Anderledes staar derimod efter min Mening Sagen med Hensyn til Maskinerne. I saa Henseende forekommer det mig, at saavel Drivremmene som de ovenfor under Nr. 2 - 7 nævnte Maskiner frembyder liden Tvivl. De vare, som det vil sees, fæstede til Gulvet dels med Skruer, dels med Skruebolte med Møttriker i et Antal 4-13. Den Omstændighed, at de enten for Bekvemmeligheds Skyld eller af Nødvendighed - for at hindre, at de skulde ryste eller forrykkes under Driften - ere gjorte fast i Gulver, kan efter min Mening ikke være afgjørende for, at de ere at betragte som Dele af Fabrikbygningen i Lovens Forstand. Dette vil efter min Formening lettelig indsees, naar man betænker, at det ogsaa udenfor Fabrikbygninger i mange Tilfælde vil kunne vise sig Hensigtsmæssigt eller bekvemt eller kanske endog nødvendigt at fæste Maskiner eller større Husgeraadsgjenstande til Gulvet, uden at Nogen derfor falder paa at betragte dem som udgjørende en Del af vedkommende faste Eiendom og es ipso undergiven dens Retsforhold. Jeg kan som Exempel nævne større Symaskiner, der vistnok ofte blive fæstede til Gulvet, uden at imidlertid Nogen derfor falder paa at betragte dem som Appertinentser til vedkommende Bygning i den Forstand, at de uden anden Aftale skulde følge denne ved Afhændelse eller uden Hinder af Panteloven skulde kunne indbefattes i Pantesættelse. Der foreligger ogsaa her for Høiesteret en Erklæring fra Bestyreren af Hjula Væveri gaaende i samme Retning. Der udtales i denne, at hvad der vil være afgjørende for, hvorvidt en Maskine tiltrænger Fæste eller ikke, i Regelen vil være Maskinens egen Tyngde i Forhold til den Kraft den skal udfolde, eller den Hastighed, hvormed den skal arbeide. Spørgsmaalet om, hvorvidt en Maskine skal fæstes til Gulvet eller ikke, vil siger Bestyreren, i stor Udstrækning bero paa Gulvets eller Fundamentets Beskaffenhed. «Ujevnheder i dette kan f. Ex. nødvendiggjøre Mellemlag af Træklodser eller lignende, der under Maskinens Gang let kunde forskydes, om Maskinen ikke var fæstet gjennem disse til Gulvet. Videre kan vistnok en ældre slidt Maskine tiltrænge Fæste, medens en lignende nyere Maskine i bedre Arbeidsstand kan undvære saadant.» «Ved Hjula Væveri.» Heder det videre, «er Kardemaskinerne ikke fæstede i Gulvet, hvilket derimod er Tilfældet med Spindemaskinerne; Vævstolene er dels uden Fæste, dels fæstede med kortere Jernbolte i Stengulvet.» Endelig heder det, at ingen af de Maskiner som de omhandlede ved Hjula betragtes som nagelfast Inventar. Efter der Anførte mener jeg altsaa, som nævnt, at den Omstændighed, at man af en eller anden Grund, af Bekvemmelighedshensyn eller Nødvendighed for Driftens Skyld har fæstet Maskinerne til Gulvet,
Side:140
ikke kan gjøre disse fra, hvad de i sig selv ere, løse Maskiner og Løsøre, til Appertinentser til Fabrikbygningen i Lovens Forstand.
Noget tvivlsommere kan Spørgsmaalet stille sig med Hensyn til Spindemaskinen, der som før nævnt er fæstet til Gulvet med et stort Antal Skruer og idetheletaget paa en noget solidere Maade. Men jeg kan heller ikke for dennes Vedkommende komme til noget andet Resultat. Den Omstændighed, at Antallet af Skruer her er adskillig større end ved de andre Maskiner, kan ikke være afgjørende, aldenstund det efter de foreliggende Oplysninger maa antages, at Fæstet ikke er af saadan solid Art, at det vilde være forbunden med nogen overveiende Vanskelighed eller medføre nogen Sønderlemmelse eller Beskadigelse af Bygningen at tage Maskinen bort. Det er klart, at naar en saa stor Maskine som denne skal flyttes, vil der - hvad der forøvrigt ogsaa gjælder andre Maskiner - blive Huller igjen i Gulvet og ellers, hvor Fæsterne vare anbragte. Men det er Noget, som let kan rettes paa ved at fylde Hullerne med Trænagler. Forsaavidt Maskinen angives ogsaa at være fæstet til 2 Etages Loft, er det at bemærke, at Grunden hertil er den, at der i Loftet over Maskinen var anbragt en Biaxelledning; og det er denne, ikke selve Maskinen, der paa den angivne Maade er fæstet til Loftet.
Naar jeg i det Foregaaende har udtalt, at Spørgsmaalet om, hvorvidt Maskiner eller Andet, der er fæstet til en Bygning, kan betragtes som i Lovens Forstand udgjørende Dele af denne og omfattede af samme Retsforhold som denne, maa bero paa, om vedkommende Gjenstande kan betragtes som «mur- og nagelfaste,» vil jeg dog udtrykkelig have bemærket, at jeg i Ordet «nagelfast» selvfølgelig ikke vil have lagt den Betydning, at en hvilkensomhelst Sammenføining med Spiger skulde gjøre Gjenstanden nagelfast i den Betydning, jeg her tager Ordet, ligesom paa den anden Side Begrebet «nagelfast» ikke udelukker Muligheden af, at en Gjenstand, der er fæstet til en Bygning ikke med Spiger eller Nagler, men med Skruer, skulde kunne betragtes som hørende til og i Lovens Forstand udgjørende en Del af Bygningen. Spørgsmaalet maa som værende væsentlig af faktisk Art, bero paa et Skjøn i det enkelte Tilfælde, uden at det er muligt i Theorien at opstille en fast og alle Tilfælde rammende Regel. Det maa væsentlig komme an paa om Hensigten med Sammenføiningen er at bringe vedkommende Gjenstand i fast og varig Forbindelse med Bygningen, eller om Hensigten er en anden, f. Ex. at hindre, at Gjenstanden skal glide eller forrykkes.
Jeg kommer efter det Anførte til samme Resultat som Overretten. Jeg skal sluttelig bemærke, at naar Paastandene fra den ene Side gaar ud paa Eragtningens og Auktionens Stadfæstelse og fra den anden Side paa deres Underkjendelse, er det mellem Parterne for Høiesteret paa det Rene, at hvad der med nærværende Sag tilsigtes, ikke egentlig er at faa Auktionen underkjendt, men kun at faa afgjort Spørgsmaalet om, hvorvidt Kjøbmand Wigen har Adgang til at likvidere Kjøbesummen for Maskinerne i sit Tilgodegavende i Boet. Der er mellem Parterne truffet Aftale om, hvorledes Opgjøret i saa Tilfælde skal ske. Da altsaa begge Parter ere enige om, at Afgjørelsen af Tvisten formelt beror paa, hvorvidt Eragtningen stadfæstes eller underkjendes, er der selvfølgelig ikke Opfordring for Høiesteret til at give Konklusionen anden Form end den, der af Parterne selv er paastaaet. Jeg antager, at der ikke er noget Afgjørende til Hinder for in terminis at stadfæste Overretsdommen, uagtet den i Enkelthederne neppe kan siges at være affattet med ønskelig Klarhed.
Konklusion:
Stiftsoverrrettens Dom bør ved Magt at stande. Processens Omkostninger for Høiesteret ophæves.
Assessor Motzfeldt: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med
Side:141
Førstvoterende, men vil tillægge, at Sagen for mig har stillet sig i høi Grad tvivlsom.
Extraordn. Assessor, fhv. Statsminister, Gram: Jeg er ligeledes i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende.
Assessor Thoresen: Jeg er ikke enig med de tidligere Voterende i denne Sag, Jeg antager, at de omhandlede Maskiner og Drivremme maa ansees indbefattede under, hvad der ved Forlagskontrakten afødt xx.xx.1886 er pantsat til Appell., og at deres Bortsalg saaledes som skeet, har været uberettiget. Som af Førstvoterende fremholdt, beror Sagens Afgjørelse paa, hvorvidt Maskinerne qv. er at anse som faste, altsaa hørende til den Bygning, hvori de er anbragte, eller som Løsøre. Naar der spørges om, hvad der skal forstaaes ved en fast Maskine i Modsætning til en løs, kfr. Lov Hypotekforeninger afødt xx.xx.1857 Nr. 2, indser jeg ikke, at Grændsen kan trækkes anderledes, end at en Maskine, der er fæstet til eller sammmenføiet med en anden Gjenstand, saasom en Bygning, og saaledes hænger sammen med denne, maa benævnes fast. En Saadan Opfatning er ogsaa ligefrem udtalt i den i Rt-1890-685-688 refererede Sag mellem Union Træsliberi og Skiens Kommune, paadømt af Høiesteret under 11 Septbr. f. A. Vil man ikke godkjende denne Opfatning, taber man, saavidt skjønnes, ethvert Holdepunkt med Hensyn til, hvad der skal annsees som Løsøre eller som faste Maskiner, og kommer ind paa den rene Vilkaarlighed. Med dette Udgangspunkt for Øie kan jeg ikke komme til andet Resultat, end at de heromhandlede Maskiner maa ansees som faste. De er, som af Førstvoterende nærmere forklaret, ved Skruer fæstede til selve Bygningen. Og hvad specielt den store Spinderimaskine angaar, indser jeg ikke, at denne, efter hvad der om sammes Forbindelse med Bygningen er oplyst, paa nogen Maade kan kaldes løs. At statuere noget Saadant vil formentlig staa i bestemt Strid med al Sprogbrug, og jeg indser ikke, hvad der i saa Fald skulde kræves, forat en Maskine kunde betragtes som fast. Selv en Maskine i et Dampskib formenes efter dette at maatte betragtes som løs, da en saadan formentlig kan udtages af Skibet, uden at Skroget derigjennem lider nogen navneværdig Skade. De øvrige Maskiner er ganske vist ikke saa stærkt fæstede til Bygningen; men de er dog som anført samtlige fastskruede til Husets Gulv, og da mener jeg, at de maa ansees som faste og ikke som løse. Skruernes Antal finder jeg med Førstvoterende ikke der kan lægges nogen afgjørende Vægt paa. Jeg tror i denne Forbindelse at burde henvise til Høiesteretsdom afødt xx.xx.1880, Rt-1880-583. Under den der nævnte Sag sees en Mand at være bleven dømt som Tyv for fra en ham frasolgt Gaard at have borttaget en Blæsebælg og en Boremaskine. Det er oplyst, at de omhandlede Maskiner dels direkte, dels efterat være fæstede paa en Planke, var fæstede til Væg og Tag med Spiger og Skruer, og blev de anseede som mur- og nagelfaste i Gaarden. Forsaavidt man muligens vil gjøre gjældende, at de her omhandlede Maskiner maa betragtes som løse, fordi de ikke er fastspigrede eller fastnaglede, men fastskruede, kan jeg ikke heri være enig. Denne Omstændighed forekommer mig lidet væsentlig, hvilket ogsaa af Førstvoterende, saavidt jeg forstod ham, synes antaget. Skruer er ligesaa gode, om ikke bedre Bindemidler end Spiger eller Nagler, og det kan bero paa en Tilfældighed, om den ene eller anden Art af disse Bindemidler skulle anvendes. Ligeoverfor de her fremholdte Hensyn kan jeg ikke lægge nogen afgjørende Vægt paa den af Førstvoterende paaberaabte Erklæring fra Bestyreren af Hjula Væveri. Paa den anden Side tror jeg at burde henpege paa en Erklæring afødt xx.xx.1890 fra en Mand, der har været emploieret tildels som Formand i ca. 25 Aar paa Hjula Væveri samt et Aar ved Væveri i Amerika, og som nu
Side:142
er ansat ved Devolds Fabriker i Aalesund. Han udtaler, at de under nærværende Sag omhandlede Maskiner er fuldstændig fæstede til Gulvet, hvilket de aldeles og absolut nædvendig maa være for at kunne benyttes. Hvad endelig angaar Drivremmene anser jeg det temmelig klart, at disse maa betragtes som faste, da de er at anse som Appertinentser til Axelledningen.
I Henhold til, hvad jeg saaledes har anført. Vil jeg votere for, at den afholdte Auktion underkjendes, samt at Processens Omkostninger for Overretten og Høiesteret ophæves. Men da jeg efter den stedfundne foreløbige Konference maa antage, at min Mening ikke deles af Rettens Majoritet, anser jeg det ufornødent at formulere nogen Konklusion.
Assessor Scheel: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende og skal kun med Hensyn til den af den foregaaende Voterende citerede Dom i Rt-1890-685 gjøre den Bemærkning, at det af Voteringen i denne Sag sees, at der ikke dengang specielt var procederet paa eller tvistet om, hvorvidt vedkommende Maskiner var løse eller faste, altsaa ikke lagt Vægt paa den Skjelnen mellem løse og faste Maskiner, hvorpaa det her kommer an, og der kan derfor efter min Mening Intet udledes fra Voteringen i denne Sag, som desuden angik Fortolkning af en speciel Bestemmmelse i Skatteloven. Hvad dærnæst det i Rt-1889-583 omhandlede Tilfælde betræffer, angik dette en kriminel Sag, hvor der var Spørgsmaal om Vedkommendes gode eller onde Tro med Hensyn til, om den Blæsebælg eller den Boremaskine, som der omhandledest tilhørte ham eller ikke. Heller ikke denne Sag er derfor egnet til derfra at, udlede Noget for nærværende Sag. Forresten var Tilfældet i nævnte Sag faktisk dette, at den omhandlede Blæsebælg og Boremaskine var fæstede baade med Spiger og Skruer og baade til Væg og Tag.
Extraordn. Assessor, Advokat Birkeland: Jeg er ligeledes i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende.
Assessor C. Hansteen: Ligesaa.
Høiesterets Dom blev derefter afsagt overensstemmende med Førstvoterendes Konklusion.