Rt-1892-489
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1892-03-08 |
| Publisert: | Rt-1892-489 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 28/1 1892 |
| Parter: | Øistein Mjaugedal, Aasmund Mjaugedal, Liv Grønlid og Nikuls Breiland eller nu den Sidstnævnte alene (Blom for Deduktionens og Aanesen for Replikens Vedkommende) mod Aasmund Mogens Konkursbo ved dets curator bonorum Sagfører Christophersen (Meyer). |
| Forfatter: | |
| Lovhenvisninger: | Konkursloven (1863) §119 |
Da Landhandler Aasmund Mogens Bo i sin Tid blev taget under Skifterettens Behandling som Konkursbo, stode Øistein og Aasmund Mjaugedal, Liv Grønlid og Nikuls Breiland hver i Gjæld til ham. Sammenlagt udgjorde deres Gjæld Kr. 1331.12, uberegnet Omkostninger, er ere holdte udenfor nærværende Sag. Samtidig stode de som Endossenter for Konkursskyldneren paa Vexelobligationer, anbragte i Banker, for tilsammen omtrent Kr. 11,000. Da de af Boets Bestyrer afkrævedes sin ovennævnte Gjæld til Boet, gjorde de opmærskom paa, at de som Følge af disse Endossements, der vare tegnede før Konkursen, vilde komme til at saa større Udlæg for Boet, og fremholdt derfor, at Kompensation maatte kunne finde Sted, naar Papirerne vare indfriede af dem. Bestyreren vilde imidlertid ikke indgaa paa saadan Ordning, men indkaldte dem til Forligelseskommissionen, hvor efter de indbetalte sin Gjæld. Efterat de senere havde indfriet Vexelobligationerne, anmeldte de sit Regreskrav, nævnte ca. Kr. 11,000, med Paastand om at faa sig forlods tilbagebetalt de indbetalte Beløb og at konkurrere for Resten af Regresbeløbet. Regreskravet blev anerkjendt, hvorimod der protesteredes mod nogen Likvidation Krone mod Krone. Den herom opstaaede Tvist blev ved Decision, afsagt af Skifteretten inden øvre Telemarkens vestfjeldske Sorenskriveri den 9 August 1888, afgjort derhen, at Paastanden om forlods Tilbagebetaling forkastedes. Denne Decision blev under 20 Marts 1889 stadfæster af Kristiansands Stiftsoverret med Ophævelse af Omkostningerne for Overretten. Overretsdommen foreligger nu for Høiesteret. Senere end Paaanken har Nikuls Breiland erholdt Transport at de andre Appell. paa deres omhandlede Fordringer, ligesom han har erhvervet kongelig Bevilling til Paaanke uanseet Lovgivningens Bestemmelser om summa appellabilis.
Tvisten dreier sig om Forstaaelsen af §119 i Konkursl. Afødt xx.xx.1863. De underordnede Retter have antaget, at, da det omhandlede Endosssemensansvar først blev indfriet efter Konkursens Aabning, kan den derved opstaaede Regresfordring ogsaa først siges erhvervet efter dette Tidspunkt og følgelig ikke berettige til Afkortning eller Likvidation Krone for Krone i, hvad Appell.ne ved Konkursens Aabning skyldte til Boet.
Høiesteret kommer til det modsatte Resultat. Den, som tegner sig som Kautionist eller Endossent, har allerede fra samme Øieblik Krav paa Regres hos Debitor for, hvad han som Følge af den saaledes paatagne Forpligtelse maatte komme til at lægge ud for ham. I Virkeligheden existerer der saaledes allerede fra nævnte Øieblik en Fordring fra Kautionistens Side paa Debitor, om end kun som eventuel eller betinget. Fordringen maa derfor siges erhvervet før Konkursen. Ved at indfri vedkommende Gjæld efter Konkursens Aabning faar derfor Kautionisten eller Endossenten Adgang til Kompensation.
Naar man antager dette, følger det ligefrem af Bestemmmelserne i §119, at der i nærværende Tilfælde er Adgang til Afkortning, uanseet at denne først kunde kræves iværksat, efterat Cit.ne havde indfriet vedkommende Vexler.
Da det er Boet, som ved sin ubillige og uberettigede Vægring mod at
Side:490
indgaa paa Kompensation har tvunget Appell.ne til Proces, antages Boet at burde tilsvare Processens Omkostninger for alle Retter.
I Henhold til Anførte afsiges saadan
Dom:
I Aasmund Mogens Konkursbo bliver der forlods at udbetale til Nikuls Breiland 1331 - et Tusinde tre Hundrede en og tredive - Kroner 12 - tolv - Øre, hvorhos Boet i Procesomkostninger for alle Retter betaler til ham 500 - fem Hundrede - Kroner.