Rt-1892-546
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1892-06-17 |
| Publisert: | Rt-1892-546 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 85/1 1892 |
| Parter: | Jabob Fridh (Lütken) mod Joh. G. Byes Konkursbo (Bygge). |
| Forfatter: | Motzfeldt, Gram, Mørch, Birkeland, Scheel, Løchen, C. Hansteen |
| Lovhenvisninger: | Konkursloven (1863) §128, §493 |
Høiesterets Dom blev derefter afsagt overensstemmende med Førstvoterendes Konklusion.
Assessor Motzfeldt: Angaaende Sagens faktiske Sammenhæng henviser jeg til Præmisserne til den af Trondhjems Stiftsoverret under 4 Febr. 1889 afsagte Dom.
Denne Dom hidsættes:
«Efter forgjæves prøvet Forligsmægling inden Levanger Byes Forligelseskommission den 31 Mai 1883 sagsøgte Joh. G. Byes Konkursbo ved dets curator bonorum ved Stevning af 6 Juni næstefter Jac. Frich til Betaling af Kr. 12,240.93 med 5 pCt. Renter enten fra 1 Januar s. A. eller fra Klagen samt Procesomkostninger.
Efter forgjæves behandlet Kontrakklage og Stevning imødegik Indst. Søgsmaalet med Paastand om Frifindelse og hos Hovedcit. At blive tilkjendt Kr. 34,361.817 med Renter og Omkostninger. I Indlæg afødt xx.xx.1884 er Paastanden ligeoverfor Summen forandret til, at Kontracit. kjendes berettiget til at anmelde i hovedcitantens bo kr. 127,654,32. Ved dom afsagt af sorenskriveren i Stør- og Værdalen den 7de Januar 1886 blev Kontracit. tilpligtet at betale Hovidcit. Kr. 3406.65 tilligemed 5 pCt. Renter deraf fra Hovedklagens Berammelse den 29 Mai 1883, medens han iøvrigt blev frifunden. Begge Søgsmaals Omkostninger ophævedes. Overensstemmende med derom fra Kontracit.s Side nedlagt Paastand blev Hovedcit.s Sagfører Overretssagfører Jensen for Overtrædelse af Rettergangspolitiet ilagt en Bod til Levanger Kjøbstads Fattigkasse stor l Kroner.
Denne Dom har begge Parter paaanket, Brugseier Fridh ved Hovedstevning afødt xx.xx.1886 og Konkursboet ved Kontrastevning af 20 Februar næstefter, idet begge have gjentaget sin for Underretten. En for Underretten af Boet fremsat, men forkastet Afvisningspaastand ligeoverfor Kontrasøgsmaalet er ikke gjentagen for Overretten.
Differencen, der altsaa er Processens Gjenstand, udgjør Kr. 24,895.25, der ved Underretsdommen og i Overretsproceduren er specificeret i 51 forskjellige Poster, der samtlige blive at afgjøre ogsaa her for Retten, idet ingen af Parterne have akkviesceret ved Underrettens Afgjørelse i noget Punkt, hvorfor Retten gaar over til Gjennemgaaelse af hver enkelt Differentspost i de fra begge Sider fremlagte Kontokuranter, herunder benyttende de for Underretten anvendte Nummere, idet man altsaa først behandler de i Hovedappell.s Kontokurant udeladte, i Indst.s Kontokurant opførte Gjældsposter.
1881.
1) 17 Januar Kr. 380.00
I Underretsdommen staar urigtig Kr. 370.
Efter Boets Regnskaber er Hovedappell. debiteret 17 Januar for kontant Indbetaling Kr. 610.00
medens han samme Dag er krediteret Kr. 130
og 15de s. M. Kr. 100
Kr. 230.
Hovedappell. paastaar her, at samtlige disse Poster ere opgjorte den 17 Januar ved Kornleverance. Da Kontraappell. Benegter saadant Opgjør, er Posten rigtigen ført Hovedappell. til Udgift.
Side:547
2) 31 Mai Inkasso af Tratta 1/4 pCt. Kr. 2.00.
Underretten bemærker, at ingen Grund er anført for Udeladelsen af denne Post, der heller ikke findes specielt benegtet.
Overretten finder ikke nogen speciel Benegtelse fra Hovedappell.s Side om, at Indfordring har fundet Sted, og da intet er at bemærke ved Beregningens Størrelse tiltrædes Underrettens Afgjørelse.
20) 16 Mai Diskonto etc. afødt xx.xx.64.34.
Hovedappell. paastaar denne Diskonto sig uvedkommende, da han paa den omhandlede Tid havde Penge tilgode hos Bye og det i Virkeligheden kun var et Laan, som ydedes Bye ved omhandlede Vexel. Da imidlertid Hovedappell. er krediteret 2000 Kroner, medens den virkelige Valuta, som derved reistes, udgjorde dette Beløb - Diskonto, synes det korrekt, at Diskontoen er debiteret Hovedappell. Trattaens virkelige Værdi var 2000 - Diskonto, og der foreligger ikke ved Regnskabernes Udvisende Bevis for, at Hovedappell. paa den Tid havde Penge tilgode hos Bye.
Derpaa gaaes over til de i Hovedappell.s Kontokurant af Modparten bestridte Poster.
21) 1 April 1881 An 190 Sække fra Kvarnen Kr. 152.00.13 Juni 1881 An 10 Sække tilbageleverede " 8.00.14 Oktober 1881 An 321 Sække fra Mølleren " 256.80. 30 November 1881 An 130 Sække fra Mølleren " 104.00.651 Kr. 520,80.
Hvorfra dog gaar de i Kontraappell.s Kontokurantunder 3 og 27 August for 4 ledige Sække godskrevne Kr. 3,20.Igjen Kr. 517.60.
46) 12 Mai 1882 An 187 ledige Sække fra Møllen Kr. 144.80. 12 Mai An 45 (Schausel)Kr. 36.00. Kr. 180.80.Kr. 706.40.
Underretten har i denne Post godkjendt Appell.s Godtgjørelse for 303 Sække a 80 Øre med Kr. 242.40, idet den gaar ud fra, at Hovedappell.s Paastand vistnok er urigtig, forsaavidt som han for 1881 og 1882 vil have tilbageleveret 174 Sække mere, end han efter Kontraappell.s Regnskab i nævnte Tidsrum skal have modtaget, nemlig 477 Stk., fra hvilket Tal Underretten har truffet de 174 Sække og derved faaet frem Tallet 303. Af en ei specielt modsagt Erklæring fra Byes Bryggemand fremgaar det, at i Byes Bøger stadig alle udleverede Sække debiteredes Frich, medens man ikke altid har krediteret ham for Sække, leverede fra Møllen og modtagne med Korn indkjøbt af Frich, saaledes at der er Sandsynlighed for, at Frich lider Uret, om han ikke skulde faa sig godskrevet for flere tilbageleverede Sække, end Boets Kontokurant udviser. Nærværende Ret tiltræder Underrettens Ræsonnement. Hovedappell. paastaar vistnok, at der i Aarene 1879-1882 ogsaa under «diverse Varer» er debiteret ham Sække, og at de 130 under 30 November 1891 ham debiterede Sække for hans Regning bleve tilsendte Brødrene Schønberg i Bergen. Denne Paastand er af Kontraappell. Benegtet, hvorefter Hovedappell. hat tilveiebragt en her for Retten fremlagt Erklæring fra Brødrene Schønberg, ifølge hvilken Opgjør over i sin Tid hos Ingeniør Brun beroende 130 ledige Sække blev ham tilstillet den 19 August 1884 à 30 Øre pr. Sæk, og at Beløbet blev Frichs Konto samtidig krediteret med 39 Kr. Kontraappell. Har imidlertid benegtet, at denne Erklærings Indhold har noget med Forholdet mellem Bye og Frich at bestille, og da yderligere Legitimationer derfor mangler, antages
Side:548
det korrekt, at Hovedappell.s Paastand ei tages tilfølge udenfor de foran anførte Kr. 242.40.
22) Mai 13 Reiste til Beitstaden, Stod m. Fl. Steder i Anledning Kornindkjøb for Bye med Telegramudlæg Kr. 64.80.
Hovedappell.s Paastand er i dette Stykke forkastet af Underretten paa Grund af manglende Oplysninger specielt fra Byes Side, og af Hensyn til Hovedappell.s Provisionsberegning under Post 40. Med Bemærkning, at nærmere Paavisning ligeoverfor denne af Kontraappell. Besridte Post ikke foreligger for Overretten tiltrædes Underrettens Afgjørelse.
28) For Jæmtlandskontraktens Istandbringelse Kr. 3000.00.
Kontraapell. Har paastaaet, at heromhandlede Kontrakt oprettedes mellem en P. Johansson og Jæmtlands Sagbrug angaaende en Tømmerleverance, og at Skyldneren, Bye, kun var Garantist for Johansson, ikke Kontrahent, hvorfor Frich henvises til Johansson, om han tilkommer nogen Provision, der iallefald paastaaes for høit beregnet i Forhold til det slette Resultat. Endvidere paastaar Kontraappell., at Frich optraadte som Jæmtlands Sagbrugs Kommissionær.
Hovedappell. har hertil anført, at han blev engageret af Bye til at faa Kontrakten istand, at han i den Anledning har foretaget 2 Reiser til Bergen foruden Trondhjem og Hommelvik fra sit Hjem i Levanger, ligesom han har deltaet i Skovbefaringen. Provisionen vil efter den stipulerede Salgssum udgjøre ca. 2 pCt. af denne og er altsaa stemmende med Koutume i deslige Forhold. Han har endelig irettelagt Erklæringer fra P. Johansson . . . . fra Jæmtlands Sagbrug . . . . og fra Bye . . . . ifølge hvilke den første erklærer sig uvedkommende den Hovedappell. for hans udførte Reiser angaaende Oprettelse af Kontrakt med Jæmtlands Sagbrug beregnede og af Bye, Erklæringsudstederen debiterede Provision af 3000 Kroner, medens Jæmtlands Sagbrug attesterer, at samme Høsten 1881 oprettede en meget uheldig Tømmerkontrakt med Hovedappell., der i Sommerens Løb havde drevet Underhandlinger derom og foretaget flere Reiser i den Forbindelse, og endelig Joh. G. Bye oplyser, at han i Foraaret 1881 gav Hovedappell. i Opdrag at sælge for ham mod anstændig Provision et større Parti Sagtømmer i Jæmtland, og at Hovedappell. i Sommerens Løb efter flere Reiser istadbragte Leverancekontrakt, hvorefter P. Johansson tegnede sig som Sælger og Bye som Garantist. Uagtet Provisionens Størrelse saavidt ham erindrer, ikke nærmere blev fastsat, turde det dog vær rimeligt, at Hr. Frich godskrives for en passende Provision for sin Befatning med forannævnte Forretnings Istandbringelse.
At Hovedappell. ifølge foranstaaende virkelig har Krav paa Provision hos Byes Bo synes ikke at være Tvivl underkastet, og det skjønnes ikke, at Kontraappell.s løse Paastande om, at Provisionen er forhøi at Hensyn til Resultatet, der jo maa være Hovedappell. som Mellemmand uvedkommende, kan tages tilfølge, saaledes at Skjøn deraf skulde resultere, specielt naar hensees til, at det anførte Beløb ogsaa af Bye har været bogført og debiteret Johansson, der jo efter Byes Fremstilling var den, der i Formen stod som Leverandør. Det synes heraf at fremgaa, at der fra Byes Side ikke har været gjort Bemærkninger ligeoverfor Beløbets Størrelse, der desuden efter Oplysningernes Stilling og efter Sammenligning med sædvansmæssig Beregning neppe kan siges at være uforholdsmæssig ligeoverfor det udførte Arbeide og Summens Størrelse. Med Underretten antages det derfor tilstrækkelig begrundet, at Hovedappell. tilkjendes Beløbet fuldt ud.
29) Oktbr. 30 (1881) udbetalt for kjøbt Havre Kr. 423.60.32) Decbr. 16 (1881) Fragt til Hommelvik med Jupiter Kr. 30.00. 33) Decbr. 16 (1881) 5 Sække Smaagryn Kr. 110.00. Kr. 140.00.
Side:549
Nogen Legitimation eller nærmere Udredning for disse af Kontraappell. Bestridte og ikke Omstændighederne støttede poster er ligesaalidt her for Retten som for Underretten tilviebragt, og Beløbene bliver saaledes heller ikke for Overretten at tilkjende Hovedappell.
37) Decbr. 31 An 5 pCt. af 11,500 Kr. som Provision for solgte Varer 1881 Kr. 575.00.49) i Mai 12 An 5 pCt. af 5000 Kr. solgte Varer i 1882 Kr. 250.00.Kr. 825.00.
Kontraappell. Bestrider, at Hovedappell. har optraadt som Byes Agent, med tvertimod ved Varekvisition for Andre har optraadt som disses Agent. I den for Underretten indtagen Skrivelse har Bye bekræftet Rigtigheden af, at Hovedappell. ved flere Leiligheder solgte Varer for ham saavel til Jæmtlands Sagbruk som til flere navngivne Handelsmænd. Hvorfor der tilkommer ham Provision, der efter Byes Mening passende kunde bestemmes til 1 pCt. udtagen for endel Salg f. Ex. til Langli, for hvilke han stod delkredere og altsaa tilkom en noget høiere Provision.
Kontraappell. Har hertil anført, at Byes Erklæring kun indeholder en Erkjendelse om, at Hovedappell. oftere har solgt Varer for ham mod Provision, men at Hovedappell. ogsaa i Kontraappell.s Kontokurant paa flere Steder er krediteret Provision. Nogen Paavisning herfor til Svækkelse af Hovedappell.s Beregning forfindes imidlertid ikke og da heller ikke specielle Benegtelser ved enkelte Poster om, at Hovedappell. ligeoverfor saadanne har staaet delkredere foreligger, antages den almindelige Benegtelse fra Kontaappell.s Side ikke at burde tages tilfølge.
39) Decbr. 29 Mølleleie med Fragt og Kjørsel af 392 Tdr. Kr. 672.20, hvorfra dog gaar de i Hovedcit. Kontokurant under samme
Dato Kontracit. for Formagling godskrevne Kr. 42.00.Igen Kr. 585.20.45) Mai 12 Mølleleie af 225 Tønder med Fragt og Kjørsel Kr. 360.00.= Kr. 945.20.
Som i Underrettsdommen bemærket finder disse 2 Poster Støtte i Joh. G. Byes og dennes tidligere Bryggemand Næsgaards Erklæringer, ligesom de ogsaa bestyres ved en i Underretsakten indtagen Erklæring fra Handelsmand Lorenz Grindberg, saaledes at det med Føie kan antages, at Hovedappell. medrette er tilkjendt omhandlede Beløb.
40) Provision for Kjøb af Korn i 1881 Kr. 200.00.
Herom foreligger der ingen nærmere Oplysninger fra Hovedappell.s Side trods den Opfordring, som maatte ligge i, at hans Paastand af denne Grund for Underretten er forkortet, og der er saaledes saa meget mindre Føie til at fravige Underrettens Resultat.
47) Mai 12. For Reiser, Udlæg og Telegrammer m. m. i Anledning Flødningskontrakt med Jæmtlands Sagbruk Kr. 63.20.
Direkte Benegtelse af, at Hovedappell. var anmodet om at besørge dette Arbeide, foreligger ikke her for Retten, efterat Kontraappell. for Underretten i Indlæg afødt xx.xx.1884 har erkjendt Rigtigheden deraf, hvorfor Beløbet bliver at opføre som Hovedappell. tilkommende.
Høsten 1881 at skaffe Lagerrum mod en Godtgjørelse af 200 Kr. pr. Aar, hvilket Rum blev benyttet indtil Boets Auktion var afholdt. Paastanden antages at burde bifaldes.
51) Paaført Tab ved Misligholdelse af Propsleverancekontrakt af 911
Side:550
Standard = Kr. 15.00 Kr 13,665.00.
Hermed forholder det sig saa, at der under 16 Septbr. 1881 mellem Parterne oprettedes en Kontrakt, hvorefter Frich paatog sig i Løbet af Maanederne Mai, Juni og Juli 1882 at levere Joh. G. Bye paa bekvemme Steder i Trondhjemsfjorden 1000 Standard Pitprops til specificerede Dimensioner efter engelsk Maal. Blandt Vilkaarene bestemmer Post 2, at Kjøberen holder en paalidelig af Sælgeren lønnet Opsynsmand for Vinteren til at passe Hugstens rigtige Udførelse samt til at mærke Propsen for at lette dennes Modtagelse ved Indskibningen. I Post 4 bestemmes Prisen til 30 Kr. pr. Petersburger Standard, og at der i Forskud skal betales 5 Kr. pr. Standard eller 5000 Kroner inden en Maaned efter Driftens Begyndelse. Da Byes Bo i Mai Maaned 1882 kom under Konkurs, henvendte Frich sig til Bestyrelsen i Anledning Kontrakten, hvilkne i Bestyrelsesmøde den 15 Mai ledede til følgende Protokoltilførsel:
«Med Hensyn til Forholdet med Jak. Frich besluttedes for Tiden Intet at foretage».
Under 18 s. M. tilskrev Frich Bestyrelsen, at han i Henhold til den fattede Beslutning ansaa sig løst fra Kontrakten og berettigt til selv at disponere over samme for Boets Regning, hvilken Skrivelse er forsynet med Forevisningspaategning fra Boets Besyrelse af 19 næstefter. Hovedappell., der kun havde leveret 89 Standard (kfr. Post 42 foran) skibede derpaa selv Restpartiet 734 Standard til England, hvor det imidlertid kun blev udbragt til ca. 13 Kr. pr. Standard, hvorfor altsaa Tabet for ham blev 17 Kr. og altsaa større end hvad han kræver erstattet nemlig 15 Kroner.
Kontraappell. bestrider, at det efter Konkursen har nogensomhelst Forpligtelse til at opfylde den af Skyldneren- tidligere indgaaede Kontrakt, at derfor Erstatning for Kontraktsbrud ikke kan gjøres gjældende mod Boet, dernæst at Hovedappell. har modtaget i Forskud 5000 Kroner, men kun leveret Last for 2670.00, og at intet Tab bevislig er lidt. I et senere Indlæg afødt xx.xx.1884 har Kontraappell. endvidere indvendt, at Hovedappell. ganske har misligholdt Kontrakten, idet store Partier findes leverede med 2 og 2 1/2 Toms Top, ja lige indtil 1 1/4 Toms Top, medens mindste Dimensioner skulde have ialfald 3 Toms Top, ligesom der for beskadiget Props findes betydelige Afslag paa Ladningen. Mod denne Indsigelse har imidlertid Hovedappell. øieblikkelig i det paafølgende Indlæg nedlagt Protest som for sent fremsat, og nærværende Ret indser ikke, at der under disse Omstændigheder til samme kan tages Hensyn.
Idet man saaledes maa gaa ud fra, at Partiet virkelig var kontraktmæssig Vare, bliver det overflødigt i saa Henseende at undersøge Udtalelser fra den forannævnte Opsynsmand, der skulde paase Hugstens rigtige Udførelse. At Boet var forpligtet til at modtage Lasten, naar Frich vilde konkurrere for Betalingen og gjorde sig skyldig i Kontraktsbrud, om Skyldnerens Forpligtelser ligeoverfor den før Konkursen afsluttede Kontrakt under saadanne Omstændigheder ikke af Boet opfyldtes, maa vistnok medgives. Konkurslovens §128 kan ikke udvides udenfor de deri specificerede Rettigheder, der kræver Thinglæsning for at kunne opretholdes, og rammer følgelig ikke det forsliggende Tilfælde. Kfr. Schweigaard om Skifte og Konkurs S. 171. Men Erstatningspligten er i dette Tilfælde betinget af, at Leverandøren forgjæves har anbudt Partiet, uanseet at han for Kjøbesummen vilde komme til at konkurrere som Boets andre uprioriterede Kreditorer. Og at saadant Anbud har fundet Sted fra Hovedappell.s Side kan ikke erfares, idet hans Henvendelse og Bestyrelsens Svar kun kan forstaaes derhen, at begge Parter havde Bestemmelserne i Kontrakten for Øie om Betaling fuldt ud af de fastsatte Terminer efterhvert som Propsen leveredes. Det hører selvfølgelig til det Usædvanlige, at en Part paatvinger sig et Konkursbo som
Side:551
konkurrerende Kreditor mod at levere uafkortet, hvad der paahviler ham, og det maatte derfor paahvile Hovedappell. direkte at have udtalt dette, om det virkelig havde været hans Mening. Boets Bestyrelse maatte naturligen gaa ud fra den foran hævdede Opfatning, og have under saadanne Omstændigheder været i sin fulde Ret ved den fattede Beslutning, det altsaa ikke begrunder nogen Erstatningspligt for Boet. Derimod finder nærværende Ret ikke lovlig Adgang til for Boet under den faldne Beslutning at kræve sig tilbagebetalt de i Forskud af Bye udbetalte 5000 Kr. Et Forskud under saadanne Forholde som disse tilsigter i Almindelighed Skadesløsholdelse for Tilfælde af, at Medkontrahenten ikke kan eller vil opfylde Kontrakten og vedkommende Konkursbestyrelse maa under saadanne Omstændigheder afgjøre, hvorvidt det paa Grund af Forskudets Størrelse maatte være heldigst at fuldbyrde Kontrakten for Boets Regning, ligesom i ethvertfald Beløbets Størrelse i det foreliggende Tilfælde ikke kan betegnes som uforholdsmæssigt, og der heller ikke foreligger ringeste Forbehold i saa Henseende fra Boets Side ved Hovedappell.s Henvendelse. Retten kommer saaledes til det Resultat, at de Hovedappell. debiterede, i Forskud oppebaarne Kr. 5000.00 overensstemmende med hans subsidiære Paastand maa udgaa i hans Ansvar hos Kontraappell. eller krediteres ham. Af den omkontraherede Leverance er imidlertid 89 Standard leveret af Hovedappell. og denne herfor under 42 Post krediteret Kr. 2670.00. Dette Beløb antages derfor at maatte gaa til Afdrag paa de forskudte Kr. 5000, og Hovedappell. formenes saaledes i nærværende Post endelig alene at burde krediteres for Kr. 5000 med Fradrag af Kr. 2670 eller Kr. 2330. Hovedappell. er ved Underretten tilkjendt Likvidationsret for Kr. 8834.28, hvortil kommer de i Posterne 5, 6, 7, 8, 10, 11 og 51 anførte Beløb Kr. 2484.30, Kr. 11,318.58.
Boets Fordring udgjør Kr. 12,240.93, hvorefter Kontraappell. bliver at tilkjende hos Hovedappell. Kr. 922.35 med Renter fra Forligsklagens Berammelse den 29 Mai 1883. Sagens Omkostninger antages efter det uredige Mellemvær at burde ophæves for begge Retter».
Ved denne Dom blev saaledes kjendt for Ret: «Hovedappell. Brugseier Jak. Frich bør til Kontraappell. Joh. G. Byes Konkursbo betale Kr. 922.35 med 5 pCt. aarlig Rente fra 29 Mai 1883, til Betaling sker. Forøvrigt bør Parterne for hinandens Tiltale i denne Sag fri at være. Processens Omkostninger for begge Retter ophæves. Med Hensyn til den Kontraappell.s Sagfører ved Underretten ilagte Mulkt stadfæstes Underrettens Dom.»
Denne Dom er af begge Parter indbragt her for Retten. Brugseier Frich har som Hovedappell. nedlagt Paastand om, at han anerkjendes som uprioriteret Kreditor i Joh. G. Byes Konkursbo principalt for et Beløb af Kr. 12,335.14; subsidiært for et Beløb af Kr. 3670.14, i begge Tilfælde med lovlige Renter fra 14 August 1883. Joh. G. Byes Konkursbo har som Kontraappell. paastaaet Frich tilpligtet til Konkursboet at betale Kr. 8085.75 med lovlige Renter deraf fra Forligsindkaldelsen 29 Mai 1883. Begge Parter har derhos paastaaet sig Processens Omkostninger tilkjendt for alle Retter.
Ved de underordnede Retter var der Tvist mellem Parterne angaaende deres indbyrdes Mellemværende i 51 forskjellige Poster. Her i Skranken er der imidlertid fra Parternes Side akkviesceret ved Overrettens Dom i 34 Poster, saa der kun er forelagt Høiesteret til Paadømmelse 17 Poster, nemlig - jeg holder mig her til Tallene i Overretsdommens Præmisser -
Side:552
Posterne 1, 2, 20, 21, 22, 28, 29, 32, 33, 37, 39, 40, 45, 46, 47, 49, og 51. Med Hensyn til Posterne 1, 2, 20, 22, 29, 32, 33, 39, 40, 45 og 47 kommer jeg til samme Resultat som Overretten og tiltræder ogsaa i det Væsentlige dens Begrundelse. Der staar følgelig tilbage at behandle Posterne 21 og 46, der hører sammmen, Post 28, Posterne 37 og 49, der hører sammen, samt Post 51.
Posterne 21 og 46 angaar Parternes Mellemværende med Hensyn til ledige Sække. Jeg tiltræder her de foregaaende Retters Resonnement, at man under den herskende Uklarhed maa gaa ud fra, at Frich har leveret tilbage ligesaa mange Sække, som han har faaet. Men da han i Byes Bøger sees debiteret for flere Sække, end de foregaaende Retter har gaaet ud fra, bliver Resultatet et noget andet. Frich er i Bøgerne debiteret for tilsammen 572 ledige Sække. Af disse har Boet kun erkjendt og opført til hans Kredit som tilbageleverede 160. Der fremkommer altsaa en Difference af 412 Sække, hvorfor Frich skal krediteres efter en Pris af 80 Øre pr. Sæk. Dette udgjør tilsammen et Beløb af Kr. 329.60. Da de foregaaende Retter under disse Poster kun har krediteret Frich for et samlet Beløb af Kr. 242.40, bliver der altsaa yderligere at kreditere Frich Kr. 87.20.
Post 28 angaar en Provision af Kr. 3000.00, som Frich har ført Boet i Regning for Istandbringelse af en i 1881 indgaaet Kontrakt mellem P. Johansson og Jæmtlands Sagbrug angaaende en Tømmerleverance, paa hvilken Kontrakt Bye tegnede sig som Garantist. Med Hensyn til de nærmere Omstændigheder henviser jeg til Overrettens Dom. Begge de foregaaende Retter har tilkjendt Frich Beløbet fuldt ud. Heri kan jeg imidlertid ikke være enig. I en af Bye under 22 August 1885 afgiven Erklæring oplyser han, at Sammenhængen var den, at han, Bye, skulde søge at sælge det omhandlede Tømmerparti i Kommission for P. Johansson mod en Provision af 3000 Kr. Bye anmodede derefter Frich om at hjælpe sig at skaffe Kjøbere til Tømmeret og lovede ham, ifald dette skulde lykkes, en anstændig Andel i Provisionen. Bye paastaar dernæst, at Andelen i Provisionen skulde bestaa i, at Frich skulde faa sig overladt Lyststedet «Trekvart» samt desuden noget kontant. Til denne Erklæring fra Bye bemærker Frich i en Skrivelse afødt xx.xx.1885 til sin Advokat, at Byes Forklaring med Hensyn til Provisionen for Tømmersalget var paa det nærmeste rigtig med Undtagelse af, at Forklaringen angaaende «Trekvart» var ufuldstændig. Man ser altsaa, at begge Parter her er enige om, at den, der havde i Opdrag at faa Kontrakt istand mod en Provision af 3000 Kr., var Bye, og naar denne for at opnaa Øiemedet søgte Assistance hos Frich, er det jo klart, at Bye umulig kan have tænkt sig, at han skulde afstaa den hele Provision til Frich, og dette strider ogsaa mod, hvad Bye siger og hvad Frich forsaavidt erkjender. Parterne sees at have været enige om, at Frich skulde have «en anstændig Andel» af den Provision, der tilkom Bye. Hvor stor denne Andel skulde være, derom sees der imidlertid ikke at være truffet nogen Overenskomst mellem Parterne. Jeg indser da ikke, at man under disse Omstændigheder har anden Udvei til at faa denne Andels Størrelse bestemt, end, - hvad man gjør i andre saadanne Tilfælde - at lade den fastsætte ved lovligt Skjøn. Ingen af Parterne har vistnok paastaaet Skjøn. Men da Parterne paa den anden Side heller ikke har overladt til Høiesteret at bestemme Andelens Størrelse, skjønner jeg ikke, at der er nogen anden Udvei. Skjønnet bør formentlig optages paa Parternes fælles Bekostning, da begge Parter faar tilskrive sig selv Skylden for, at ingen nærmere Aftale om Godtgjørelsens Størrelse er truffen.
Posterne 37 og 49 angaar Provision for Varer, som Frich paastaar at have solgt for Bye. Der er vistnok ingen nærmere Legitimation fremkommet for Posternes Rigtighed eller for de solgte Varers Mængde. Men
Side:553
da Bye i sin Erklæring afødt xx.xx.1885 har erkjendt, at Frich som ham havde solgt Varer mod Provision, og Boet ikke særskilt har sandsynliggjort, at Posterne ikke medfører Rigtighed, antager jeg, at der er Grund til at gaa ud fra, at der tilkommer Frich Provision for de af ham opgivne Varekvanta, der kun er opførte med et samlet Pengebeløb. Som Provision har Frich opført 5 pCt., og han har heri faaet Medhold af de underordnede Retter. Dertil anser jag ham imidlertid ikke berettiget. Han har ikke legitimeret, at der tilkommer ham en saadan Provision eller at 5 pCt. er almindelig Provision. Bye har i den nævnte Erklæring udtalt, at Forudsætningen var, at Provisionen kun skulde være 1 pCt., hvad Bye opgiver at være den almindelige for saadanne Tilfælde, samt at der særskilt skulde tilstaaes Frich en større Provision for det Tilfælde, at han stod delkredere. Men da Frich ikke har oplyst Noget om, i hvilke Tilfælde han har staaet delkredere, kan jeg ikke tilkjende ham mere end den Provision, 1 pCt., som Bye erkjender, at der tilkom Frich. Under de heromhandlede Poster er der ved de foregaaende Retter efter en Beregning af 5 pCt. Provision tilkjendt Frich et Beløb af 825 Kr. Naar Provisionen kun beregnes med 1 pCt., udkommer et Beløb af 165 Kr., og der vil altsaa under disse Poster blive at fratrække 660 Kr. i Disfavør af Frich.
Hvad post 51 angaar, er jeg, idet jeg i det Væsentligen tiltræder den givne Begrundelse, enig med de foregaaende Retter i, at der ikke fra Frichs Side kan fordres nogen Erstatning af Byes Bo i Anledning af, at dette ikke vedstod den indgaaende Kontrakt angaaende Leverance af Props. Og jeg er enig med Overretten i, at Boet ikke af Frich kan fordre tilbagebetalt de 5000 Kr., der af Bye var betalt son Forskud paa Kontrakten. Kontrakten var jo nemlig før Konkursens Udbrud ved Forskudets Betaling delvis opfyldt af Fallenten, og denne Opfyldelse har Boet ingen Lovhjemmel til at fordre omgjort. Boet har ingen Ret til at forlange nogen restitutio in integrum. Det faar vælge mellem enten at vedstaa Kontrakten helt ud og altsaa nyde godt af det erlagte Forskud eller at lade Kontrakten falde og saa opgive Forskudet. Boet har Valget og kan tage den Chance, det anser fordelagtigst for sig; Mere kan det efter mit Skjøn ikke forlange. Dette er ogsaa det Resultat, hvortil Professor Schweigaard er kommen i sin Proces 3 Del S. 267-269. Da Overretten under Post 42 har antaget, at der af den betingede Props inden Konkursen var leveret for 2670 Kr. og Boet her i Skranken har akkviesceret ved denne Afgjørelse, gaar Paastanden fra Boets Side iøvrigt nu under nærværende Post i Realiteten kun ud paa Tilbagebetaling af Differencen mellem Forskudet Kr. 5000 og Frichs Tilkommende for den leverede Last Kr. 2670, nemlig 2330 Kr. Frich har derimod fra sin Side paastaaet, at de omhandlede Kr. 5000 maa betragtes ikke som et Forskud, men som en Garanti for Kontraktens rigtige Opfyldelse og derfor maa godskrives ham særskilt og uden Fradrag eller Likvidation deri for hans Tilkommende for den leverede Last. Dette sidste Tilkommende paastaar han sig derfor særskilt godskrevet udenfor de 5000 Kr. I denne Betragtning af Forholdet kan jeg imidlertid ligesaalidt som Overretten være enig. Jeg kommer saaledes i denne Post til samme Resultat som Overretten.
Efter dette vil altsaa Opgjøret stille sig saaledes: Ved Overrettens Dom er Frich tilpligtet at betale til Boet Kr. 922.35. Hertil bliver at lægge de 660 Kr., med Hensyn til hvilke jeg under Posterne 37 og 49 er kommen til et for Byes Konkursbo fordelagtigere Resultat. Derimod bliver at fratrække de Kr. 87,20, som jeg under Posterne 21 og 46 tilkjender Frich mere end de foregaaende Retter. Yderligere bliver at tillægge de 3000 Kr., som i foregaaende Retter under Post 28 har tilkjendt Frich i Provision for Istandbringelsen af den omhandlede Kontrakt. Det samlede Ansvarsbeløb
Side:554
for Frich bliver altsaa Kr. 4495.15. Fra dette Beløb bliver imidlertid at trække det Beløb, der ved Skjøn maatte blive ham tilkjendt for hans Assistance ved den omhandlede Tømmerkontrakts Istandbringelse.
Processens Omkostninger finder jeg efter Sagens Beskaffenhed bør ophæves for alle Retter. Den Mulkt for Overtrædelse af Rettergangspolitiet, der ved de foregaaende Instantser er ilagt Boets Sagfører ved Underretten, er i Henhold til Straffeprocesl.s §477 ifr. §493 bortfaldt ved Sagførerens efterfølgende Død.
Konklusion:
Brugseier Jak. Frich bør til Joh. G. Byes Konkursbo betale 4495 - fire Tusinde fire Hundrede og fem og nitti - Kr. 15 - femten - Øre med Fradrag af det Beløb, der efter Skjøn af uvillige Mænd optaget paa Parternes fælles Bekostning er at anse som en passende Andel for Frich af de 3000 Kr., hvilke Joh. G. Bye havde betinget sig som Provision i Anledning Istandbringelsen af den under Sagen omhandlede i 1881 indgaaende Kontrakt, med Jæmtlands Sagbrug om Leverance af Tømmer. Af det Beløb, som Jak. Frich saaledes vil have at betale, svarer han aarlig Rente med 5 - fem - Procent fra 29 Mai 1883 til 31 Decbr. 1888 og med 4 - fire - Procent fra 1 Januar 1889, til Betaling sker. Forøvrigt bør Parterne for hinandens Tiltale i denne Sag fri at være. Processens Omkostninger for alle Retter ophæves.
Extraordn. Assessor, fhv. Statsminister Gram: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende.
De extraordn. Assessorer, Sorenskriver Mørch og Advokat Birkeland, Assessor Scheel, extraordn. Assessor, Advokat Løchen og Assessor C. Hansteen: Ligesaa.
Høiesterets Dom blev derefter afsagt overensstemmende med Førstvoterendes Konklusion.