Rt-1892-712

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1892-07-30
Publisert:	Rt-1892-712
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 118/1 1892
Parter:	Ole og Sjønne Heruds Konkursboer (Bergh) mod Joh. H. Andersen (Eger).
Forfatter:
Lovhenvisninger:

Nærværende Sagt faktiske Omstændigheder ere gjengivne i Præmisserne til den af Kristiania Byret under 12 Decbr. 1889 afsagte Dom. Ved denne Dom blev Firmaet Joh. H. Andersen, der af Ole og Sjønne Heruds Konkursboer var sagsøgt til Betaling af Kr. 4,261.73 frifundet for Konkursboernes Tiltale, hvorhos Procesomkostninger ophævedes. Byrettens Dom er af Konkursboerne indbragt for Høiesteret, hvor Sagen i Henhold til Lov afødt xx.xx.1891 er overgaaet til skriftlig Behandling.

Det under Sagen omhandlede «Skaarerskovens Interessentskabs» Formaal var Skovdrift, Hugst, Forædling og Salg af Trælast. Da de to af Interessenterne, Ole og Sjønne Herud, den 19 Marts 1887 overgav sine Boer til Konkursbehandling, havde den tredie Interessent, Firmaet Joh. H. Andersen, gjort Udlæg til Driften, der langt oversteg Værdien af de i Interessentskabets Værge værende Beholdninger af Trælast og Veed samt Løsøre af andet Slags. Der Spørgsmaal, hvorom der tvistes, er nu: om Konkursboerne ere berettigede til at det Beløb, hvortil de omhandlede Beholdninger af Trælast og Ved samt andet Løsøre ved Realisation ere udbragte, at erholde en til deres Andel i Interessentskabet svarende Brøkdel (tilsammen de paasøgte Kr. 4,261.73), eller om Firmaet Joh. H. Andersen kan kræve, at Realisationsbeløbet skal gaa til Dækkelse, saavidt tilstrækker, af det Forhold, som Firmaet ved sine Udlæg til Driften var kommet til at staa i for sine Medinteressenter.

Byretten, der, som anført, har givet Firmaet Joh. H. Andersen Medhold, har ikke herved gaaet ud fra, at det omhandlede Interessentskab er at anse som et egentligt Handelsselskab. Spørgsmaalet: om Interessentskabet er at henregne til Handelsselskabernes eller de civile Selskabets Klasse, har Byretten ikke anseet det nødvendigt at besvare, idet den har forment, at, hvad man herom antager, maa Resultatet blive det samme.

Høiesteret er ogsa af den Mening, at der ikke haves tilstrækkelig Hjemmel til med Hensyn til den, hvorom her handles, at skjelne mellem Hanndelsselskaber og andre Interessentskaber til Drift af en paa lønnende Afkastning beregnet Virksomhed. Spørgsmaalet er her: om den Interessent, som er kommen til at staa i Forskud for sin Medinteressent derved, at han har gjort større Udlæg til Driften, end der falder paa hans Part, er berettiget til at staa sine Udlæg dækkede af de i Interessentskabets Værge værende Gjenstande, der ere indvundne ved Driften eller for Interessentskabets Gjenstande, der ere indvundne ved Driften eller for Interessenskabets Regning anskaffede for Driftens Skyld uden at skulle konkurrere med Medinteressentens Kreditorer.

Dette Spørgsmaal antages at maatte besvares bekræftende, ogsaa hvor Talen er om saadanne Interessentskaber, der ikke kunne henregnes til Handelsselskabernes Klasse, naar kun vedkommende Interessentskabs Tilværelse har havt behørig Vitterlighed, og der ikke af Interessentskabskontrakten eller den Maade, hvorpaa man i det hele har ordnet sig, kan udledes Noget, hvorved den omhandlede Ret maatte ansees opgiven.

Side:713

Deraf, at dette antages, følger ikke med Nødvendighed, at Handelsselskaber og andre Interessentskaber skulle være undergivne en fælles Regel ogsaa med Hensyn til Spørgsmaal om Fælleskreditorernes Fortrinsret fremfor Interessenternes Særkreditorer til i Konkurstilfælde at erholde Fyldestgjørelse af Interessentskabsmassen eller med andre Ord, om hvorvidt den ved Høiesteretsdommen afødt xx.xx.1868 (Rt-1868-243-61 og Ugeblad for Lovk. M. m. VIII Aarg. S. 149-157) og flere senere Retsafgjørelser etablerede Praxis skal kunne paaberaabes ogsaa med Hensyn til andre Interessentskaber end de egentlige Handelsselskaber. Forsaavidt dette har været omhandlet under Proceduren i nærværende Sag, er det derfor ikke nødvendigt i saa Henseende der at træffe nogen Afgjørelse.

Efter der Anførte kommer Høiesteret til sammme Resultat som Byretten. Processens Omkostninger for Høiesteret findes at burde ophæves.

To af de Voterende er ikke enige heri, men antage, at Appell.nes Paastand maa tages tilfølge, dog med Ophævelse af Processens Omkostninger. De betragte det omhandlede Forhold mellem Parterne ikke som et Interessentskab men som et almindeligt Sameie. De enkelte Lodeiere vare ved Forholdets Stiftelse direkte blevne Eiere af Alt. De kjøbte Eiendomme vare skjødede til de enkelte Sameiere personligt, ikke til noget Interessentskab. De enkelte Sameiere vare berettiget til at sælge og pantsætte - og solgte og pantsatte faktisk - sine Andele i Eiendommen hver for sig. Der var intet Indskud gjort i noget Interessentskab.

Og disse Voterende antage ikke, at der findes nogen Hjemmel til at tilkjende en Sameier Ret til forlods Dækkelse af Driftens Udbytte for Udlæg til Erhvervelse af samme.

I Henhold hertil afsiges saadan

Dom:

Firmaet Joh. H. Andersen bør for Ole og Sjønne Heruds Konkursboers Tiltale i denne Sag fri at være. Processens Omkostninger for Byretten og Høiesteret ophæves.

Kristiania Byrets Dom afødt xx.xx.1889 hidsættes:

Ved Stevning af Decbr. 1888 har Overretssagførerne Guldbrandsen og Christiansen, som Kuratorer i Ole og Sjønne Heruds Konkursboer, efter forgjæves Forligsmægling sagsøgt Firmaet Joh. H. Andersen til Betaling af Kr. 4,261.73, med Renter og Omkostninger.

Søgsmaalet reiser sig fra det saakaldte «Skaarerskovens Interessentskab,» hvori saavel Indst. som Ole og Sjønne Herud har været Deltagere, idet de, sammen med endel Andre, i sin Tid indkjøbte, først Skaarer og Herud Skove i søndre Odalen, og senere flere andre Skove der, i hvilken Anledning samtlige Deltagere under 27 Septbr. 1872 oprettede en Interessentskabskontrakt, der giver nærmere Regler for Interessentskabets Bestyrelse, Loddernes Salg, Interessentskabets Opsløsning osv.

Interessentskabets Formaal var Skovdrift, Hugst, Forædling og Salg af Trælast.

I Aarenes Løb er flere af Deltagerne udtraadte af Interessentskabet, saaldedes at dette, da Ole og Sjønne Herud den 19 Marts 1887 overleverede sine Boer til Konkursbehandling, alene bestod af de to Opbydere, hver for en Fjerdepart, og det Indstevnte Firma for en Halvpart.

Efter Konkursen har Konkursboernes Bestyrelse villet gjøre gjældende, at Boerne har Krav paa Opbydernes Andele i det paa Interessentskabets faste Eiendomme værende Løsøre, Ved, Trælast osv. uafkortet, medens Indst. mener at have Ret til forlods at tage sig betalt for, hvad han for Opbyderne har udlagt i Interesstenskabets Anliggender.

Efter Overenskomst mellem Parterne har det indstevnte Firma nu

Side:714

realiseret de omtvistede Løsøreværdier, og det er saaledes Boernes formentlige Andel i Udbyttet, som Cit.ne nu søger indtalt hos Indst.

Cit.ne støtter sin Paastand derpaa, at Indst. ikke efter vor Lovgivning kan antages at have nogen Ret til at anvende sine Medinteressenters Andele i Interessentskabet til Dæggelse af sine Udlæg for dette, men maa udlevere Andelene uafkortet, alene med Ret til at konkurrere i Boerne for sit Tilgodehavende.

Cit.ne fremhæver, at Skjøderne paa de faste Eiendomme ikke lyder paa Interessentskabet men paa de enkelte Deltagere, - at Interessentskabets Vexler og Papirer paategnedes af de enkelte Interessenter, at der ikke var meddelt almindelig Prokura for Nogen, - at Interessentskabet ikke var anmeldt og ikke var anmeldelsesdygtigt, - at hver enkelt Interessent efter Interessentskabskontrakten havde Ret til at pantsætte sin Anpart af Eiendommene, - at hver Interessent ogsaa kunde sælge sin Anpart, hvortil alene Medinteressenterne havde Forskjøbsret, - at Interessentskabskontrakten ikke indeholder nogen Bestemmelse om Forholdet til Trediemand, - at Indst. endog har ladet sig meddele Skadesløsbrev i sine Medinteressenters Anparter i Eiendommene for de Forskud, hvori han maatte komme til at staa til dem, samt endelig, at Interessentskabet ikke har drevet egentlig Handel med dertil indkjøbt Trælast, og derfor alene kan ansees for et civilt Selskab, paa hvilket de for Handelsselskaber gjældende Regler under ingen Omstændighed kan finde Anvendelse.

Det indstevnte Firma oplyser, at det har staaet i Forskud for Interessentskabet for et samlet Beløb af over 20,000 Kr., saaledes at Opbydernes Ansvar til Firmaet udgjør meget mere, end deres Andele i de realiserede Løsøresværdier. I disse anser Firmaet sig fortrinsvis berettiget til at søge Dækkelse for sine Forskud, der udgjør Udlæg til Driften eller til Indfrielse af Laan, skiftede til Driften, og altsaa udelukkende i Interessentskabsøiemed.

Firmaet fremhæver, at Interessentskabets Virksomhed er bleven holdt ganske adskilt fra Interessenternes øvrige Bedrift, - at Interessentskabet havde sin Generalforsamling, hvor de fattede Beslutninger indførtes i en dertil indrettet Protokol, - at det havde sin særskilte Direktion og sin særskilte Driftsbestyrer, - at det udad optraadte som en afsondret Bedrift, og f. Ex. ved Salgskontrakter om Tømmer lod undertegne «for Skaarer Skovs Interessentskab,» - at det havde sin særskilte Gjæld, og endog for nogle Aar siden havde Kassekredit hos en Bankier i Kristiania.

Indst. paaberaaber sig videre, at Interessentskabskontrakten er thinglæst, og at der i Forhandlingsprotokollen saagodtsom altid tales om vedkommende Interessents Andel i Interessentskabet som Gjenstand for Salg. Indst. bestrider Lovligheden at den af enkelte Interessenter foretagne Pantsættelse af deres Andele i de faste Eiendomme, og anfører sluttelig, at det af Cit.ne paaberaabte Skadesløsbrev fra de andre Interessenter til Indst. alene er dikteret af Forsigtighedshensyn.

Retten anser det vistnok tvivlsomt, hvorvidt der heromhandlede Interessentskab rettelig er at henregne til Handelsselskabernes eller til de civile Selskabers Klasse. Men dette er efter Rettens Mening i Virkeligheden af mindre Betydning ved Afgjørelsen af det Spørgsmaal, som egentlig foreligger her.

Det maa nemlig, ikke mindre i civile Selskaber end i Handelsselskaber, ansees som en ligefrem Følge af Interessentskabsforholdet selv, at ikke den enkelte Interessents Kreditorer, for Fordringer, der ikke er paadragne i eller ved Interessentskabet, kan holde sig til mere end Skyldnerens Andel i Interessentskabets Nettooverskud, altsaa kun til en saa stor Del deraf, som bliver tilovers til ham, efterat hans Gjæld til Interessentskabet er betalt.

Enhver Deltager har, ved at indtræde i Fællesskabet, forpligtet sig til, ikke at raade over nogen Del af de fælles Midler i Særøiemed, førend

Side:715

hans Andel i disse ved lovligt Opgjør er bleven udsondret. De sammenskudte Midler, eller hvad der senere træder i disses Sted, er, efter Interessentskabs Øiemed, bestemte til at anvendes i og til Interessentskabets Virksomhed, og til Dækkelse af de af dennne flydende Forpligtelser.

Den Indskrænkning i sin Medeiendomsret til Interessentskabets Eiendele, som den enkelte Deltager, ved paa denne Maade at træde i Forhold til Medinteressenter, har underkastet sig, er ligesaa bindende for hans Kreditorer og Konkursbo, som den er for ham selv.

At de heromhandlede Regler kan være underkastede Begrænsninger eller Modifikationer, dels gjennnem udtrykkelige Bestemmelser i Selskabskontrakten, dels ved særegne Forhold med Hensyn til Skjøderne paa de faste Eiendomme og deres Thinglæsning, formenes at være uden væsentlig Betydning i nærværende Tilfælde, hvor det maa ansees paa det Rene, at de omtvistede Løsøreværdier er anskaffede til, eller har sin Oprindelse fra en fælles Virksomhed, ligesom det, efter Rettens Mening, hverken af Interessentskabskontraktens eget Indhold, eller af den Maade, hvorpaa Interessentskabet er optraadt udad og indad, kan udledes Noget, der kan antages at indeholde en Opgiven fra nogen Kanal af den ovenfor paapegede, at selve Interessentskabsforholdet udspringende gjensidige Fradragsret.

Da det er fuldt paa det Rene, at Udbringendet af de realiserede Værdier ikke paa langt nær naar op til det Udlæg, Indst. har gjort i fælles Øiemed, finder Retten, efter det saaledes idethele anførte, at Indst. maa blive ar frifinde.

Procesomkostningerne antages at burde ophæves.

Statskassens Ret i Anledning af at Stevning af Decbr. 1888 først er stemplet den 1 Febr. 1889 forbeholdes.

Førstvoterende modtog Sagens Dokumenter den 12 Oktbr. sidstleden.

Thi kjendes for Ret:

Indst., Firmaet Joh. H. Andersen, bør for Cit.nes, Ole og Sjønne Heruds Konkursboers Tiltale i denne Sag fri at være.

Sagens Omkostninger ophæves.»