Rt-1892-754

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1892-07-22
Publisert:	Rt-1892-754
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 106/1 1892
Parter:	Drøbaks Kommune (Adv. Platou) mod Konsul A. G. Samuelson (Adv. Lous).
Forfatter:	Mørch, Thoresen, Birkeland, Ottesen, Løchen, Ph. Hansteen, Saxlund
Lovhenvisninger:

Extraordn. Assessor, Sorenskriver Mørch: Med Hensyn til nærværende Sags faktiske Omstændigheder og Proceduren i forrige Instants henviser jeg til Præmisserne til den af Kristiania Stiftsoverrets 1 Afdeling under 11 Marts 1889 afsagte Dom, herved den paaankede Udpantningsforretning afødt xx.xx.1887 underkjendes som grundet i ulovhjemlet Ligning.

Den 22 Septbr. 1887 blev af Underfogden i Drøbak Udpantningsforretning afholdt hos Konsul A. G. Samuelson paa hans Kontor sammesteds for Skat til Drøbaks Kommune for 1 Halvaar 1887 Kr. 313.00 med Forretningens Omkostninger Kr. 2.66, tilsammen Kr. 315.66, ved hvilken Forretning Udlæg blev givet i hans Gaard Matr. Nr. 19 i Drøbak.

Denne Forretning har Konsul Samuelson ved Stevning afødt xx.xx.1888 mod Drøbaks Kommune ved dens Magistrat og Formandskab som Hovedmodpart og Sagvolder, indanket her for Retten, hvor Appell. har paastaaet Forretningen underkjendt og sig hos Indst. tilkjendt Sagsomkostninger, hvorhos han uimodsagt har anført, at Kommunen har vedtaget Udfaldet af nærværende Sag som afgjørende ogsaa for en under 23 Decbr. 1888 for den anden Halvdel af Skatten afholdt Udpantning.

Indst. har paastaaet den paaankede Udpantning stadfæstet og sig hos Appell. tilkjendt Omkostninger.

Angaaende de faktiske Omstændigheder, der ligge til Grund for Beskatningen, bemærkes Følgende:

Efterat Appell. i en lang Aarrække havde været bosat i Drøbak, flyttede han i Mai 1886 med sin Familie til Gaarden Ullerud i Fron, hvor hans Bopæl senere har været. Samtidig overtog han Driften af Gaaarden, der eies af en Tante af ham. Da Appell. blev skatlagt i Drøbak for 1887, eiede han (og eier fremdeles) i Drøbak en Gaard, ligesom han ogsaa dersteds eiede et Ishus, der senere er nedrevet. I Vinteren 1885-1886 saaselvsom de foregaaende og senere Aar har han fra Drøbak udskibet en Del Is, der er fremdrevet fra et i Byens Nærhed liggende Kjern. I 1886 eiede Appell. siger han, et Seilskib og nogle Parter i andre Skibe samt i

Side:755

Fællesskab med sin nu afdøde Fader, Konsul H. P. Samuelson, 2 Bugserdampskibe. Seilskibende gik i den Tid som senere i Fragtfart, medens Dampskibene anvendes til Bugseringer i Kristianiafjorden. Da Appell. i 1886 fraflyttedede sin Gaard i Drøbak og bosatte sig i Fron, vedblev han at have Kontor i denne Gaard.

Det er oplyst, at Appell. i Drøbak er skatlagt for 1887 efter en antagen Formue af Kr. 18,500.00 og en antagen Indtægt af Kr. 7,300.00, hvoraf skatbart i 2 Klasse Kr. 5,700.00 samt at der er udlignet i Formuesskat Kr. 1,50 af Kr. 1000 og af den skatbare Næring Kr. 10,50 af Kr. 100.00,

hvorefter han er ilignet Skat af Formue Kr. 27.75og af Indtægt Kr. 598.50tilsammen Kr. 626.25 Formuen udkommer paa følgende Maade: 3/4 af Assurancesummen af Huse Kr. 11,250.001/2 af Assurancesummen af Bugser-Dampskibet «Herkules» Kr. 10,000.002/3 af Damtskibet «Lodsen» Kr. 5,000.00Ishus Kr 1,000.00 Kr. 27,250.00hvorfra er draget den paa hans Gaard heftende Gjæld Kr. 8,500.00 Til Rest Kr. 18,750.00eller med et rundt Tal Kr. 18,500.00.

Den antagen Næring udkommer ved at beregne Appell.s Indtægt af hans Anparter i en nævnte 2 Bugserdampskibe og

af 5 andre Skibsparter, tilsammen Kr. 6,608.00samt af Isudskining fra Drøbaks Distrikt Kr. 352.00og Husleie r. 340.00Kr. 7,300.00.Appell. erkjender sig skattepligtig til Drøbak for 1887 af Formue: 3/4 af Assurancesummen af Huse Kr. 11,250.00Ishus Kr. 1,000.00 Kr. 12,250.00med Fradrag af den af Ligningskommissionen anførte Gjæld Kr 8,500.00Kr. 3,750.00Indtægt: Isudskibning Kr. 352.00Husleie Kr. 340.00Kr. 692.00.

Appell. har forøvrigt ikke gjort nogen Indvendning mod at være opført som Eier af de nævnte Skibsparter. Derimod sees han ikke af Ligningskommissionen at være opført som Eier af et helt Seilskib, som han selv erklærer at eie.

I Fron er Appell. skattelagt efter en antagen Formue af Kr. 110,000.00 og en antagen Indtægt at Kr. 10,000.00, og han er derfor, bemærker han, ikke i Tvivl om, at han for bemeldte Aar er skattelagt for en Del af sin Formue og Indtægt saavel i Drøbak som i Fron, men en saadan dobbelt Beskatning anser han for lovstridig. Han gjør som anført ingen Indvending mod, at han i Drøbak er skatlagt for 1887 af den Formue, der ligger i hans Gaard og i det Ishus, han dengang eiede, saavelsom af Indtægten af Gaarden og den fra Drøbak foregaaende Isudskibning.

Derimod formener han, at Ligningskommissionen i Drøbak har gjort en feilagtig Anvendelse af Skatteloven, naar den har beskattet hans Formue

Side:756

i Bugserdampskibene og Indtægten af hans Skibsparter, idet han af denne Del af sin Formue og Indtægt maa beskattes i Fron, hvad ogsaa er skeet.

Indst. antager derimod, at denne Beskatning er hjemlet ved Byskatteloven afødt xx.xx.1882 §9 Litr. f., som giver Adgang til at ilægge ham Skat af Formue i og Indtægt af Næringsdrift, der knytter sig til hans Kontor i Drøbak. Mod denne Opfatning hat Appell. fremsat følgende Indsigelse:

1) Den Virksomhed, hvorom her spørges, er ialfald for en væsentlig Del knyttet ikke til Appell.s Kontor, men til Skibene. Virksomheden bestaar nemlig for Seilskibenes Vedkommende deri, at de fører Varer fra et Sted til et andet, og hvad Dampskibene angaar i Bugsering. Den Virksomhed, der foregaar paa Kontoret, indskrænker sig blot til Regnskabshold, Korrespondance etc. Med Hensyn til Dampskibene bemærker han derhos, at han i flere Byer. f. Ex. Kristiania, Moss, Drammen, har Agenter, der paa egen Haand afslutter Bugseringskontrakter og at disse Agenter Aar om andet slutte antagelig ligesaa mange Kontrakter som Appell. selv. Naturligvis bemærker han, slutter ogsaa Dampskibenes Kapteiner saadanne Kontrakter.

2) Appell.s Kontor i Drøbak fyldestgjør ikke den i Loven opstillede Fordring, at Kontoret skal være et saadant, der «pleier at holdes aabent væsentlig i samme Tid som for vedkommende Art af Forretninger sædvanligt.» Appell.s Kontor holdes nemlig ikke aabent til nogen bestemt, Tid. Han har paa Kontoret en Betjent som foruden at føre hans Bøger og delvis hans Korrespondance jevnligt er optaget udenfor Kontoret med forskjellige Gjøremaal. Appell. selv er desuden ofte fraværende fra Kontoret, og dette er derfor hyppig lukket paa kortere eller længere Tid saavel Formiddag som Eftermiddag.

3) Antages imidlertid Skattel.s §9 at være anvendelig paa Appell.s Kontor, kan han i ethvertfald i Drøbak kun skatlægges af den Del af sin Virksomhed som Skibsreder, der foregaar paa Kontoret, men denne indskrænker sig som bemærket til Regnskabshold, Korrespondance m.v.

Indst. gjør gjældende, at naar Appell. paastaar at hans Virksomhed som Skibsreder ikke er knyttet til hans Kontor, men til Skibene, da er dette en sofistisk Fortolkning af Lovparagrafen og den vilde kunne anvendes paa saa mange Brancher af Virksomhed, at Lovens her omhandlede Bestemmelser fik ganske liden om nogen Betydning. Den ledende, styrende og bestemmende Virksomhed udgaar fra Kontoret, og paa dette foregaar ikke blot Bogførsel og Korrespondance, men ogsaa alle Pengeomsætninger, Ind- og Udbetalinger, ligesom Fragtslutninger bestemmes og Certepartier undertegnes der, og forsaavidt saadanne eller Overenskomster om Bugsering sluttes af Agenter eller Fartøiernes Førere, da gjøres dette ikke selvstændigt, men kun efter speciel Ordre eller almindelige Instruxer fra Kontoret».

Overrettens Dom er efter erhvervet Bevilling til Paaanke uanseet Bestemmelserne om summa appellabilis af Drøbaks Kommune indbragt for Høiesteret. Fra Appellsk.s Side er nedlagt saadan Paastand:

Principaliter: At den afholdte Udpantningsforretning afødt xx.xx.1887 stadfæstes;

in subsidium At den stadfæstes for et Beløb af Kr. 298.86 eller yderligere subsidiært for et Beløb af Kr. 144.60 samt at i ethvert Tilfælde Indst. tilpligtes at betale Appellsk. Processens Omkostninger for begge Retter.

Fra Indst.s Side er nedlagt Paastand om Stadfæstelse af Stiftsoverrettens Dom og Tilkjendelse af Omkostninger for Høiesteret.

Den almindelige Regel i Byskattel. Afødt xx.xx.1882 §8 er, at Skatten følger Manden hjem. Heri gjør §9 den Undtagelse, at Formue i og Indtægt af fast Eiendom eller Anlæg samt Formue i og Indtægt af Næringsdrift, som knytter sig til saadan Eiendom eller Anlæg, beskattes i det Distrikt, hvori Eiendommen eller Anlægget er beliggende. Videre heder

Side:757

det i samme § Litr. f.: Til Eiendomme og Virksomheder, der saaledes beskattes, henføres bl. A. «Kontor for privat Bedrift, som pleier at holdes aabent væsentlig i sammae Tid som for vedkommende Art af Forretninger sædvanligt».

Spørgsmaalet er nu, hvorvidt Skibsrederi henhører til det Slags Virksomhed, der, som knyttet til er Kontor, skal skattelægges ved Kontoret for den i Virksomheden stikkende Formue og den deraf følgende Indtægt.

Indst. mener, at dette Spørgsmaal maa besvares benegtende og paaberaaber sig i den Henseende en Høiesteretsdom, der er refereret i Rt-1890-585, ved hvilken Dom han antager, at Spørgsmaalet er besvaret i Favør af hans Mening. Han gjør derhos gjældende, at man ved Skibsrederi kun forstaar den Ting at eie et Fartøi eller en Part i et saadant, hvilket alene fører med sig, at man har med at udruste Fartøiet til Fart. I ethvert Fald, paastaar han, kan man ikke tale om at drive Skibsrederi, uden forsaavidt angaar den bestyrende Reder, men selv for dennes Vedkommende kan det ikke siges, at Virksomheden er knyttet til et Kontor, idet det Væsentligste ved Skibsrederi er Fragtslutninger, hvilken Forretning ikke kræver noget Kontor.

Jeg kan ikke saaledes ganske i sin Almindelighed være enig i dette Ræsonnement. Vistnok er det saa, at Skibsrederi kan drives uden at være knyttet til noget Kontor, men paa den anden Side kan jeg ikke indse, at der i selve Bedriften ligger noget der skulde være til Hinder for at sidestille den med saadanne Næringsgrene, der ere knyttede til Kontor. Noget modsat kan jeg heller ikke finde, at der er statueret ved den af Indst. paaberaabte Høiesteretsdom. Til Støtte for min Mening finder jeg derimod at kunne paaberaabe mig en Høiesteretsdom afødt xx.xx.1886, indtaget i Rt-1886-426 flg., navnlig hvad der af Førstvoterende er udtalt S. 428; af de senere Voterende i hin Sag er heller ikke anført noget, hvoraf der skulde kunne sluttes, man mente at Skibsrederikontor ikke skulde gaa ind under Skattel.s §9f.

Forholder det sig nu saaledes, at Skibsrederi ikke saaledes uden Videre og uden Hensyn til det specielle Tilfælde kan siges at være udelukket fra at gaa ind under den nævnte Bestemmelse, saa bliver Spørgsmaalet, hvorledes Sagen in casu er ordnet. Med Hensyn hertil skal jeg næst at henvise til, hvad der er anført i den Del af Overretsdommens Præmisser, hvortil jeg har henvist, gjengive, hvad der er forklaret under et efter Overretsdommen optaget Thingsvidne. 1 V. Konsul Samuelsons Kontorbetjent forklarer, at al Korrespondence vedkommende Skibene og Bugserbaadene foregaar gjennem Kontoret i Drøbak, hvorfra ogsaa Anvisninger, som Bugserbaadens Førere modtager af de bugserede Skibes Førere, sendes til Inkassation og da til Agenterne paa de Steder, hvor Samuelson har saadanne for Baadene. Vidnet prover videre, at Samuelson vel undertiden paa Ullerud skriver Forretningsbreve, som kommer ned paa Kontoret, og at han undertiden fra Ullerud telefonerer Forretningstelegrammer, som Vidnet da skriver og bringer ned paa Telegrafkontoret; men, siger Vidnet, Konsul Samuelson er i Almindelighed paa Kontoret i Drøbak nogle Timer hver Søgnedag, naar han ikke er bortreist, og da skriver han Breve vedkommende Forretningerne, deriblandt Breve vedkommende Skibsrederiet. Vidnet antager, at Samuelson maa siges væsentlig at bestyre sine Forretninger fra Kontoret; det er oftere Tilfældet, tilføier Vidnet, at Bugserbaadenes Førere modtager Penge af de bugserede Skibes Førere, og senere indbetaler Pengene paa Kontoret.

Videre har Konsul Samuelsonn under dette Thingsvidne forklaret, at han den 30 Septbr. 1886 var Eier af de Skibsparter, der er nævnt i en for Overretten fremlagt Gjenpart af hans Skatteligning i Drøbak for 1887.

Side:758

Af de omhandlede Skibe disponeredes «Ygdrasil» og «Marie» af ham som korresponderende Reder. For «Gefion», «Gyller», «Herkules» og «Lodsen» var hans i Drøbak boende Fader og Medeier i disse Skibe korresponderende Reder. Han bestyrede imidlertid dengang sin Faders Forretning og underskrev pr. Procura for ham. For Skib, «Nora», var en Medeier, som boede i Kristiania bestyrende Reder i 1886, og først i 1887 overtog han selv Bestyrelsen for dette Fartøi.

Efter hvad der saaledes er oplyst om, hvorledes Konsul Samuelson havde indrettet sig med Hensyn til sit Skibsrederi, antager jeg med Overretten, at der her maa siges at foreligge et Skibsrederikontor, der gaar ind under den omhandlede Bestemmelse i Skattel.s §9f.

Tilbage staar det Spørgsmaal, om det gaar an med Overretten at anvende den ovennævnte Bestemmelse hvad Samuelsons Skibsredervirksomhed betræffer saaledes, at der til Grund for Beskatningen i Drøbak skjønsmæssig lægges en vis passende Driftskapital for Kontorbedriften og en i Forbindelse dermed staaende passende Indtægt, hvorimod Samuelsons Formue og Indtægt af Skibsparterne forøvrigt efter Lovens §8 beskattes i det Distrikt hvor han har sin Bopæl.

En saadan Fordeling forekommer mig at frembyde saadanne Vanskeligheder i Anvendelsen, at den neppe lader sig udføre uden den største Vilkaarlighed. Det forekommer mig derhos at være det Naturlige, naar man først er paa det Rene med, at Samuelson i Drøbak har et Skibsrederikontor, at man da ogsaa der skattelægger ham ikke alene for en Del af Virksomheden, men for den hele, altsaa ogsaa for Værdien af de Skibe og Skibsparter, han fra Kontoret bestyrer som korresponderende Reder.

Herved er selvfølgelig Intet udtalt angaaende Beskatningen af Værdien af de Parter i disse Skibe, der ikke tilhøre ham. Som oplyst er et af de Fartøier, for hvilke han er skattelagt, nemlig «Nora», ikke bestyret af ham i 1886, og for dette Fartøis Vedkommende finder jeg saaledes, at han ikke kan blive at skattelægge. Med Hensyn hertil stiller Forholdet sig saaledes, at Indtægten af «Nora» er sat til Kr. 320.00, og heraf er beregnet i Skat Kr. 10.50 pr. Kr. 100.00 = Kr. 33.60. Hvis man nu fra Udpantningen, udgjørende Kr. 315.66, trækker Halvparten af Kr. 33.60 eller Kr. 16.80, faar man igjen Kr. 298.86. For dette Beløb finder jeg saaledes, at Udpantningsforretningen maa blive at stadfæste; med andre Ord, jeg voterer for, at Appell.s første subsidiære Paastand tages tilfølge.

Processens Omkostninger antager jeg maa blive at ophæve saavel for Stiftsoverretten som for Høiesteret.

Konklusion:

Den paaankede Udpantningsforretning afødt xx.xx.1887 bør for et Beløb af Kr. 298.86 - to Hundrede otte og nitti - Kroner 86 - sex og otti - Øre ved Magt at stande. Processens Omkostninger for Stiftsoverretten og Høiesteret ophæves.

Assessor Thoresen: I det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende.

Extraordn. Assessor, Advokat Birkeland: Jeg er enig med Førstvoterende i, at der i nærværende Tilfælde foreligger et Kontor, saaledes som i Skattel.s §9f. forudsat. Derimod kan jeg ikke tiltræde hans Opfatning i Henseende til Sagens andet og hovedsagelige Punkt. Jeg antager nemlig ikke, at Samuelsons Skibsrederinæring i Henseende til Formue og Indtægt kan siges i sin Helhed at være knyttet til noget Kontor, men at dette sidste efter Lovens Mening kan gjælder den disponerende og administrerende Side af Virksomheden, hvorimod Næringen iøvrigt væsentlig er knyttet til selve Skibene. Som af Førstvoterende anført findes Hovedreglen i Byskattel.s §8, saaledes at Bestemmelsen i §9f. staar som en Undtagelse og Afvigelse

Side:759

fra Hovedreglen, og efter min Mening vilde Undtagelsen føres videre end nødvendigt og af Loven tilsigtet, om Samuelsons i Skibene liggende Formue skulde drages fra Hjemstedskommunen Fron, og om hans Udbytte af den i Skibene liggende Kapital - jeg mener en forholdsvis Kapitalrente - skulde dele lige Skjæbne. Det maa erindres, at Skibsrederinæringen som Partsrederi i vort Land i stor Udstrækning drives kun som en økonomisk Interesse, som en fordelagtig Placering af Kapital uden al Virksomhed, der staar i Forhold til det store Publikum og kræver Kontor, hvorimod det er den aktive Bestyrelse af Skibene, der betinger Hensigtsmæssigheden eller Nødvendigheden af Kontor. Jeg tror, at der er Føie til at begrændse den til Kontoret knyttede Kapitalformue til at gjælde alene Driftskapital, og saadan vil regelmæssig kræves ved Siden af den i Skibene selv liggende Kapital, samt til at begrændse den til Kontoret knyttede Indtægt til væsentlig at gjælde den Indtægt, der staar i Forbindelse med den aktive Bestyrelse.

En Sondring som af mig her fremholdt finder jeg at være mest overensstemmende med Høiesterets tidligere Afgjørelser. Jeg sigter herved til Sagerne: Mølnbacka-Trysil mod Kristiania Kommune, Rt-1889-788, og Nitroglycerinkompagniet mod Kristiania Magistrat, Rt-1890-94, - specielt den førstnævnte Dom. Den merkantile Del af Næringsvirksomheden blev der udsondret som knyttet til Kontoret med sin Driftskapital og sit særlige Udbytte, forskjellig fra Fabrikvirksomheden og den til samme knyttede Kapital og Indtægtsandel. At der i det nævnte Tilfælde handles om Fabriksvirksomhed, der i og for sig er en stedbunden Næring, kan i heromhandlede Henseende, saavidt skjønnes, ingen Forskjel gjøre; thi Hjemstedskommunen har i Sammmenligning med en Stedskommune tværtom den principale og stærkeste Ret. Vanskeligheden i Anvendelsen for Ligningskommissionen forekommer mig ikke at være større ved Skibsrederi end i det nys nævnte Tilfælde, og Vanskeligheden mener jeg i ethvert Fald flyder af Loven og maa være forudsat.

Jeg slutter mig derfor til Overrettens Hovedopfatning, naar den udtaler, at Skattel. I nærværende Tilfælde maa være at anvende saaledes, at der til Grund for Beskatningen i Drøbak skjønsmæssig lægges en vis passende Driftskapital for Kontorbedriften og en i Forbindelse dermed staaende passende Indtægt, hvorimod Samuelsons Formue og Indtægt af Skibsparterne forøvrigt efter Lovens §8 beskattes i det Distrikt, hvor han har sin Bopæl.

Jeg kommer saaledes selvfølgelig ogsaa til samme Resultat som Stiftsoverretten, idet jeg med den mener, at Ligningen maa korruere, fordi den ikke er indrettet overensstemmende med Lovens Anordning.

Konklusion:

Stiftsoverrettens Dom bør ved Magt at stande. Processens Omkostninger for Høiesteret ophæves.

Assessor Ottesen: I nærværende Sag, som jeg har fundet meget tvivlsom, er jeg kommet til samme Resultat som Førstvoterende. Jeg mener med ham, at den Virksomhed med Skibsrederi, hvorom der her er Spørgsmaal, udelukkende udgaar fra Kontoret i Drøbak. Skibene forekommer mig i denne Henseende ikke mere at kunne udsondres som særegne Gjenstande end f. Ex. ved en større Groshandel, der foregaar fra et Kontor, de Ting, der ere Gjenstand for Virksomheden, og som ikke findes der, men gjerne kan være paa Steder, der ligge udenfor Skattedistriktet. Det Væsentlige er jo selve Ledelsen af Forretningerne, det Aandsarbeide, som sker gjennem Kontorets Virksomhed. Seet udenfor denne Forbindelse med Arbeidet bringer Partsrederi ikke i og for sig selv nogen Indtægt; det er kun en fornuftig og hensigtsmæssig Bestyrelse, som her bringer frem selve Udbyttet. Det er derfor efter min Mening ikke egentlig korrekt at gaa ud fra, at de Gjenstande,

Side:760

med hvilke Virksomheden finder Sted, skulle separeres fra selve Virksomheden, idet denne i sin Helhed er knyttet til Kontoret. Den Virksomhed, hvorom der her er Spørgsmaal, er vistnok mere detaljeret med Hensyn til Bugserfartøierne, hvis Drift paa en vis Maade ledes umiddelbart fra Kontoret, end med Hensyn til Seilskibene; men ogsaa Bestyrelsen af disse udgaar, forsaavidt deres Virksomhed angaar, fra Kontoret, ligesom Skibene ere hjemmmehørende i Drøbaks Distrikt og derfor paa en vis Maade knytte sig nærmere til hele den fra Kontoret udgaaende Bestyrelse. Som af Førstvoterende bemærket vilde det jo ogsaa være saagodtsom umuligt for Ligningsmændene at kunne udsondre den Kapital, der saaledes skal beskattes som mere umiddelbart henhørende til Bestyrelsen af Skibene, fra den Kapital, der ligger i selve Skibene. Disse ere selve Gjenstanden for Virksomheden og gaa derfor efter min Mening ligesaavel ind under Begrebet Kapital som de Penge, der specielt anvendes f. Ex. til Udrustning af Skibene; disse ere virkelig en Kapital, uden hvilken Virksomheden ikke kan foregaa, saaat en Sondring mellem disse to Ting forekommer mig at være noget mere spidsfindig, end Loven kan tænkes at have gaaet ud fra. Jeg er enig med Førstvoterende i og lægger særlig Vægt paa, at Samuelson er korresponderende Reder og selv udøver denne Virksomhed som en Hovednæringsvei. Hvad til hvilken der ikke udgaar nogen Virksomhed fra selve Partseiernes Side, finder jeg det ikke nødvendigt at afgjøre, hvorvidt denne Del er Gjenstand for Befatning paa Kontorstedet. Her er blot Tale om den Bestyrelse og den Virksomhed, der udøves af Samuelson i Egenskab af korresponderende Reder paa egen og paa Faderens Vegne. Jeg er saaledes enig i, at Appell.s subsidiære Paastand om, at Skibet «Nora» udgaar, kan tages tilfølge. Partseierne have jo intet Kontor til Bestyrelse af sine Parter, og dette Forhold kommer saaledes ikke direkte ind under Lovens Bestemmelse. Spørgsmaalet bliver med Hensyn til de enkelte Partshavere forøvrigt af mindre praktisk Betydning, da jo i den senere Tid Skibsrederi hyppig dannes som Aktieselskab, hvor hver enkelt Partshaver blot er Aktieeier, og da er det en Følge af den Forandring, som er skeet ved Skatteloven af 1891, at hele den Kapital som udgjør de enkelte Skibsparter, kommer til at beskattes der, hvor Bestyrelsen af Aktieselskabet har sit Sæde, - hvad der ogsaa for nærværende Tilfælde synes at være en Betragtning ikke uden Betydning. Jeg kommer forøvrigt Rigtigheden af hvad Tredievoterende har bemærket med Hensyn til tidligere Afgjørelser af Høiesteret, navnlig i Sagen: Mølnbacka-Trysil mod Kristiania Kommune, men jeg finder dog ikke disse Domme at være afgjørende i nærværende Tilfælde. I den specielt nævnte Sag lod nemlig den merkantile Virksomhed sig afsondre fra den i det fremmede Skattedistrikt værende Bestyrelse af de faste Eiendomme og den Fabriksdrift, som i Forbindelse dermed fandt Sted. Der forelaa altsaa for Skjønsmændene et bestemt Udgangspunkt for Skjønnet, naar den merkantile Virksomhed her i Kristiania og den Driftskapital, som knyttede sig dertil, særskilt blev beskattet.

I nærværende Tilfælde derimod er der i Fron aldeles ingen Virksomhed med Hensyn til Skibsrederiet ligesaalidt som Skibene der høre hjemme, og jeg mener, at denne Forskjel ikke kan være uden Indflydelse paa nærværende Sags juridiske Side.

Extraordn. Assessor, Advokat Løchen: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende, idet jeg tillige i det Væsentlige tiltræder, hvad der er anført af Hr. Assessor Ottesen.

Assessor Ph. Hansteen: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Hr. Assessor Birkeland.

Assessor Saxlund: Ligesaa. Jeg finder derhos til Bestyrelse af

Side:761

det Resultat, hvortil jeg saaledes kommer, at burde henvise til Voteringen i den i Rt-1890-585 refererede Sag og de derunder faldne Udtalelser, hvorhos tilføies, at det ikke alene var Skibet «Nora», for hvilket Indst. i 1886 ikke var korresponderende Reder, men at det Samme gjaldt fire andre Fartøier, nemlig «Gefion». «Gyller», «Herkules» og «Lodsen», for hvilke Indst. er ilignet dels baade Formues- og Indtægtsskat, dels alene den sidste. At Indst. dengang bestyrede disse Fartøier for sin Fader, der var korresponderende Reder, kan efter min Mening ikke forande Forholdets Karakter.

Høiesterets Dom blev derefter afsagt overensstemmmende med Førstvoterendes Konklusion.