Rt-1892-761
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1892-09-06 |
| Publisert: | Rt-1892-761 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 1/2 1892 |
| Parter: | Gregers Gaaskjend (Rieber-Mohn) mod Ole Gregersen Fiane (Ramm). |
| Forfatter: | |
| Lovhenvisninger: |
Efter Forligsklage af 25de Januar 1887 har Appell. Gregers Gaaskjend sagsøgt sin Søn, Indst. Landhandler Ole Gregersen Fiane til Betaling af Gjæld (oprindelig 4,384 Kroner 51 Øre, i Høiesteret nedsat til 3,597 Kroner 20 Øre) med Renter fra Forligsindkaldelsen.
Ved Dom afsagt af Sorenskriveren i Holt den 2 December 1887 blev Indst. frifunden og Processens Omkostninger ophævede. Denne Dom blev under 19 Juni 1889 stadfæstet af Kristiansands Stiftsoverret med Ophævelse af Omkostningerne ogsaa for Overretten.
Efter Paastevning til Høiesteret er Sagen i Henhold til Lov afødt xx.xx.1891 overgaaet til skriftlig Behandling, hvorefter Procedure fra begge Parters Side har fundet Sted.
Appell. har paastaaet:
1) at Overrettens Dom underkjendes,
2) at Indst. tilpligtes at betale Appell. 3,597 Kroner 20 Øre med 5 pCt. Renter fra 25 Januar 1887 til 1 Januar 1889 og 4 pCt. fra sidstnævnte Dato til Betaling sker,
3) at Indst. ilægges Processens Omkostninger for alle Retter.
Indst. der har kontrapaastevnt Overretsdommen, har paastaaet:
1) at Overretsdommen stadfæstes,
2) at Indst. hos Appell, tilkjendes Processens Omkostninger ved Overretten og Høiesteret.
Det er paa det Rene, at Appell. sidder i uskiftet Bo efter sin Hustru, Indst.s Moder. Indst.s Forklaring gaar ud paa, at Appell. efter Moderens Død tit talte om at give Børnene Noget paa Modersarv og den ældste Søn Nils, der etablerede sig i Kristiania, fik ogsaa (i 1881) først et Beløb (3800 Kroner). Da Indst., som imidlertid havde faret tilsøs, fra 1882 var hjemme et Aars Tid, talte Faderen undertiden om og lovede, at ogsaa han skulde faa et Pengebeløb ligesom Broderen. Da Indst. i 1884 begyndte et Landhandleri, fik han i Juni f. A. en Del af den lovede Modersarv tilsammen 3668 Kroner 50 Øre bestaaende i et Sparebankindskud og Tilgodehavender hos to af Faderens Debitorer.
Side:762
Det er oplyst, at Appell. af Distriktets Ligningskommission er ansat til en Formue af:
for 1881 Kr. 14700for 1882 Kr. 9500 for 1883 Kr. 9500for 1884 Kr. 5500
De stedfundne Nedsættelser sætter Indst. i Forbindelse med de til Sønnerne givne Forstrækninger.
I en beediget Erklæring har en Ligningsmand, der foretog Reise i Distriktet for an undersøge Formuesforholdene, udtalt, at Appell. paa Forehold af, at hans Formuesopgave syntes liden, ytrede, at han havde uddelt det Øvrige til sine 2 Sønner.
I Underretten er dette Prov modsagt af Appell., som beroende paa Misforstaaelse; i Overretten vil han gjøre gjældende, at Meningen af hans Ytring til Vidnet var den, at naar han havde laant Penger til Sønnerne, uden at disse betalte Renter, saa antog han, at det maatte være Sønnernes Sag at skatte af de modtagne Beløb.
Efter at nærværende Sag var anlagt, fremkom under 4 Mai 1887 en Erklæring fra Indst.s Broder Nils, hvori udtales, at han (Nils) havde modtaget af Faderen ca. 4000 Kroner som Modersarv, hvilket kanske ei specielt blev udtalt, medens det sikkert var Giverens og Modtagerens Mening, hvorhos tilføies, at de Penge, Indst. har faaet, har denne visselig faaet paa samme Maade, altsaa saaledes at han ikke skulde betale dem tilbage, og da han (Nils) i Vinter var hjemme for at mægle mellem Faderen og Indst., spurgte han sin Fader, om det ikke forholdt sig saa, og dertil svarede Faderen Ja.
Da Broderen Nils siden (antagelig i Mai eller Juni 1887) havde gjort Konkurs, anmeldte under 6 Juli s. A. Appell. som Fordring i Nils's Bo ovennævnte 3800 Kroner. Skyldneren optraadte imod denne Fordring, hvis Anmeldelse han tilskrev, at Faderen var bleven uenig med Indst., og at Skyldneren (Nils) havde afgivet ovennævnte Erklæring i Favør af Indst. Ved Skiftedecision afsagt i Kristiania 27 August 1887 blev den ommeldte Fordring i Boet ikke anerkjendt. Efter Paaanke blev af Kristiania Byret i denne Sag afsagt Dom 5 April 1888, hvorved Appell. tilstededes at faa sin Fordring anerkjendt, dersom han aflagde Ed paa, at det ikke nogensinde har været hans Hensigt og Mening at skjænke de 3800 Kroner som Gave til Sønnen Nils. Dommen er afsagt under Dissents, idet Et af Rettens Medlemmer stemte for Indst.s Frifindelse.
Denne Dom har Nils, ifølge en Skrivelse til Indst.s Advokat afødt xx.xx.1892 af Mangel paa Ressourcer ikke kunne paaanke, og har Faderen derefter under Edssag paastevnt med Varsel efter L. 1-4-12 under den Stevntes Fravær den 1 Mai 1889 aflagt Eden efter det forelagte Edsthema.
Under 1 April 1890 er optaget et Thingsvidne, hvorunder en Kone har provet, at hun i den første Tid, Indst. begyndte sin Landhandel, kom ind til ham i Butiken og vilde borge Noget, hvortil Indst. svarede, at det kunde han ikke indlade sig paa, da han ikke havde andre Midler end dem, han havde laant af sin Fader. Vidnet havde, da hun fremsatte sin Begjæring om at faa borget, tilføiet, at det var ingen Sag for Indst. at borge bort, da han havde en rig Fader.
Under samme Thingsvidne blev ført et Kontravidne, der forklarede, at Appell. for 8 a 9 Aar siden havde ytret, at han ikke var saa formuende som før, da han havde maattet give sin Søn Nils endel Penge, tilføiende, at han maatte hjælpe denne, hvad han kunde, medens det ikke var saa farligt med Ole (Indst.), der var Sømand.
Appell. har benegtet Rigtigheden af de fra Sønnerne fremkomne Forklaringer
Side:763
og har stadig paastaaet, at de dem gjorte Forstrækninger bleve dem givne som Laan.
Ved de af Ligningskommissionen givne Oplysninger bemærker han, at Ligningerne ere tilblevne i ganske andre Øiemed, og at Nedsættelserne ikke stemme med Udbetalingerne hverken i Beløb eller ganske i Tid, og at Sønnernes Arv efter Moderen heller ikke svarede til de forstrakte Beløb. Forøvrigt har Appell. ikke redegjort for Grunden til Formuesnedsættelserne.
Der haves ingen Oplysning om, hvad der ved de Leiligheder, da Indst. modtog de af Faderen forstrakte Værdier, blev udtalt fra nogen af Siderne.
Noget Skriftligt er ikke bleven oprettet, nogen Termin for Tilbagebetaling ikke fastsat, Bestemmelse om Renter ikke aftalt.
I respektive 6 og 3 Aar lod Appell. Sønnerne i uforstyrret Besiddelse af det Forstrakte uden at gjøre nogen Erindring om eller Foranstaltning til Tilbagebetaling.
Høiesteret kommer i Hovedspørgsmaalet til samme Resultat som de foregaaende Retter.
Præsumtionen maa, naar en Fader overdrager sine Børn Pengesummer, og anden Aftale ikke er oplyst, være for, at Ydelserne enten ere Gave, eller, hvor som her var Tilfældet, Faderen sad i uskiftet Bo efter Børnenes Moder, Afdrag paa eller Forskud paa Modersarv. I nærværende Tilfælde pege de fremkomne Oplysninger afgjørende paa det Sidste, medens Hovedappell. intet Bevis har ført for, at Ydelserne vare Laan som af ham paastaaet.
Den Omstændighed, at Hovedappell. ved Ed har banet sig Adgang til Tilbagebetaling af det Sønnen Nils Forstrakte, antages ei at burde drage tilfølge for Afgjørelsen af nærværende Sag. Da Sagen ved Høiesteret ikke staar i samme Stilling som tidligere, gives ny Konklusion, hvorhos Hovedappell. findes at burde betale Processens Omkostninger for Overretten og Høiesteret med 400 Kroner.
I Henhold til det Anførte afsiges saadan
Dom:
Kontraappell. Ole Gregersen Fiane bør for Hovedappell. Gregers Gaaskjends Tiltale i denne Sag fri at være, og bør Sidstnævnte til Kontraappell. i Procesomkostninger for Stiftsoverretten og Høiesteret betale 400 - fire Hundrede - Kroner, hvorimod Processens Omkostninger for Underretten ophæves.