Hopp til innhold

Rt-1893-474

Fra Rettspraksis


Instans: Høyesterett - Kjennelse
Dato: 1893-03-22
Publisert: Rt-1893-474
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang: L.nr. 88/1893
Parter: Fra Livforsikringsselskabet «Germania» paa Aalesunds Meddomsrets Kjendelse i privat Straffesag mod E. B. von Hafsten.
Forfatter:
Lovhenvisninger:


Ved Stevning afødt xx.xx.1893 indstevnede Sagfører Frisak for Livsforsikringsselskabet «Germania» efter forudgaaende Forligsmægling Inspektør E. B. von Hafsten for Aalesunds Meddomsret til Fældelse efter Straffel.s 17-5 og Erstatning m. V. for af ham fremførte ærekrænkende eller nedsættende Udtalelser om Selskabet.

Ved Sagens Iretteførelse den 8 Febr. næstefter nedlagde Indst. Paastand om Sagens Afvisning «som anlagt af urette Vedkommende» og Tilkjendelse af Kost og Tæring eller subsidiært Frifindelse og Sagomkostninger, idet han gjorde gjældende, at «Germania» som en juridisk Person ei kan betragtes som kompetent Sagfører, da et Selskab ikke juridisk kan injurieres, hvorimod det maa blive sammes Bestyrelse, Ærekrænkelsen rammer».

Ved Kjendelse af s. D. blev Afvisningspaastanden tagen tilfølge, og «Germania» tilpligtet at betale Indst. Kr. 35.00 i Kost og Tæring.

Under 13 og 16 Febr. næstefter har «Germania» ved Bestyreren for dets Hovedkontor i Norge, Sagfører Frisak, erklæret Kjæremaal paa denne Kjendelse, som det paastaar ophævet, og Sagen forfrisket paa Indst.s Bekostning. Om Kjæremaalet er Indst. givet behørig Meddelelse overensstemmende med Straffeprocesl.s §409.

Kjæremaalsudvalget antager, at Selskabets Paastand maa tages tilfølge.

Til Begrundelse af Afvisningen anfører Meddomsretten, at, om end juridiske Personer kunne være Gjenstand for strafbare Ærekrænkelser, kunne disse dog alene paatales af den eller de Personer, der repræsentere vedkommende Selskab, altsaa af et enkelt eller samtlige Medlemmer af Bestyrelsen, hvorimod Selskabet selv ikke antages at kunne optræde som Sagsøger.

Heri kan Udvalget ikke give Meddomsretten Medhold.

At ærekrænkende eller nedsættende Udtalelser om et Selskab som saadant rammes af Straffeloven, er efter dennes Kap. 17 §5 ikke tvivlsomt. Men, er først dette givet, maa Ærekrænkelsen ogsaa kunne paatales direkte af Selskabet selv som den Fornærmede. At kræve, at Paatalen skulde udgaa ikke fra Selskabet qva Selskab men fra Medlemmerne af dets Bestyrelse personlig, vilde være saameget mindre beføiet, som det meget vel kan tænkes, at den som ærekrænkende paatale Ytring ikke rammer Bestyrelsens Personer, og derfor ikke ligeoverfor disse indeholder nogen Ærekrænkelse.

Kjendelsen vil derfor blive at underkjende og Sagen at forfriske paa Indst.s Bekostning.

Udvalgets Medlem Assessor Mejdell ønsker bemærket som Begrundelse for nævnte Resultat, hvortil ogsaa han kommer: En ærekrænkende Udtalelse

Side:475

om et Selskab vil vistnok direkte eller indirekte ramme de Personer, der ere ansvarlige for dets Handlinger eller interesserede i dets Formaal; men da det ikke er som Personer staaende udenfor Selskabet, Fornærmelsen rettes mod dem, vilde det være unaturligt, om Fornærmelsen alene skulde kunne paatales af dem i deres eget Navn; den Bestyrelse, der er sat til at varetage Selskabets Tarv overhovedet, er naturlig kaldet og bemyndiget til at paatale saavel civile som kriminelle Forgaaelser mod Selskabet; ligesaa vel som Bestyrelsen maa være berettiget til at paatale Forseelser mod Selskabet gaaende ind under Straffel.s 21 Kap., maa dette gjælde en Forseelse efter 17 Kap. I nærværende Tilfælde er Forligsklage og Stevning udtaget af Overretssagfører Frisak «for Livsforsikringsaktieselskabet Germania». Man kan imidlertid ikke forstaa Proceduren saaledes, at hans Fuldmagt til at optræde for Selskabet er benegtet, naar det først er givet, at Selskabet som saadant kan optræde med Søgsmaal.

I Henhold hertil afsiges saadan

Kjendelse:

Den paakjærede Kjendelse afødt xx.xx.1893 underkjendes, hvorhos Sagen paa Indst. Inspektør E. B. von Hafstens Bekostning bliver at forfriske til Behandling og Paadømmelse i Realiteten.