Rt-1895-137

Instans:	Høyesterett - Kjennelse
Dato:	1895-12-07
Publisert:	Rt-1895-137
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 65 2den Session 1894
Parter:	Straffesag mod Thoralf Morbech m.fl. (Aktor. Adv. Nicolaysen - Forsvarer Adv. Borgen).
Forfatter:	Roll, Ottesen, Ph. Hansteen, Reimers, Birkeland, Justitiarius Lambrechts
Lovhenvisninger:

Extraordn. Assessor Roll: Ved Dom, afsagt af Hamar Forhørsret den 10 Septbr. 1894, er Gutterne Thoralf Morbech, Ivar Hansen, Johan Bredesen og Ole Polmar Pedersen for Forbrydelse mod Straffel.s Kap. 19 §1 kfr. Kap. 2 §38 ilagt Straf af 10 Slag Ris hver, hvorhos i Medhold af Lov om betingede Straffedomme afødt xx.xx.1894 den idømte strafs Fuldbyrdelse er bleven udsat.

Side:138

Paa denne Dom har Statsadvokaten i Hedemarkens og Kristians Lagsogn erklæret Anke, idet han formener, at den nævnte Lov afødt xx.xx.1894 feilaktig er anført.

Af Kjæremaalsudvalget er Sagen henvist til Prøvelse i Høiesteret. Jeg er med Statsadvokaten enig i, at Loven af 1894 ikke kan komme til Anvendelse paa Straffedomme, der lyder paa Risstraf. Det er paa Forhaand ikke antageligt, at Loven efter den Forbindelse, den har faaet, i Betegnelsen af sin Gjenstand skulde benytte Udtryk, der ikke er fuldt udtømmende, og at der saaledes ligeoverfor dette Parti af Loven skulde være Plads for en udvidende eller analogisk Fortolkning. De Loven forudgaaende Forhandlinger formenes ogsaa at godtgjøre, at det er med fuldt Overlæg, Domme lydende paa Risstraf er holdte udenfor Loven.

Antages Anken saaledes at maatte gives Medhold, bliver dernæst Spørgsmaalet, hvilken Udvei Høiesteret skal vælge, enten at bibeholde den ved Forhørsretten satte Straf med Udeladelse af Udsættelsesklausulen eller at anvende Fængselstraf og i saa Fald lade Loven af 1894 komme de Tilt. tilgode.

Jeg antager, at man i første Række er bunden til at vælge den Straf, der for Tilfældet ansees mest passende uden at se hen til, hvorvidt der med denne Straf er forenlig nogen Udsættelse eller ikke, og er denne Opfatning den rette, er jeg ikke i Tvivl om, at i nærværende Tilfælde Risstraf bør have Fortrinnet for Fængselstraf. Der handles her om nogle forholdsvis lidet betydelige Tyverier dels af Penge, dels af Drikkevarer, forøvede paa en og samme Dag, omtrent saa at sige Slag i Slag og under Forhold, der fristede til Forbrydelse; de Tilt. har ikke tildligere gjort sig skyldig i noget dadelværdigt Forhold og derhos gjør ialfald for tre af Tilt.s Vedkommende disses Alder, der ikke overstiger 13 Aar, det rimeligst at anvende Risstraf.

Konklusion:

Den i den paaankede Forhørsretsdom indeholdte Bestemmelse om Udsættelse af Straffens Fuldbyrdelse ophæves som ikke hjemlet ved Lov om betingede Straffedomme afødt xx.xx.1894. Aktor og Forsvarer for Høiesteret, Advokaterne Nicolaysen og Borgen, tillægges i Salarium, Førstnævnte 60 - sexti - Kroner og Sidstnævnte 40 - firti - Kroner, af hvilke Beløb de Tilt. Thoralf Morbech, Ivar Hansen, Johan Bredesen og Ole Polmar Pedersen, En for Alle og Alle for En, erstatter Statskassen 5 - fem - Kroner.

Assessor Ottesen: Jeg er enig med Førstvoterende. Der er efter min Mening saa meget mindre Grund til, saaledes som af Underdommeren skeet, her at anvende Loven af 1894 analogisk, som der i de fleste Tilfælde vil være Anledning til overensstemmende med Straffel.e Kap. 6 §8 andet Passus ligeoverfor Tilt. under 15 Aar at tidele en alvorlig Advarsel og Formaning under Omstændigheder, der er formildende, endog uden at være "særdeles" formildende. Og at Loven af 1894 skulde kunne lede til større Strenghed mod den unge Forbryder, har ikke været i Tanken.

Konst. Assessor, Expeditionssekretær Bull: Jeg er ligeledes enig med Førstvoterende.

Assessorerne Ph. Hansteen og Reimers, extraordn. Assessor, Advokat Birkeland og Justitiarius Lambrechts: Ligesaa.

Høiesterets Kjendelse blev derefter afsagt overensstemmende med Førstvoterendes Konklusion.