Hopp til innhold

Rt-1895-574

Fra Rettspraksis


Instans: Høyesterett - Kjennelse
Dato: 1895-07-17
Publisert: Rt-1895-574
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang: L.nr. 128 1ste Session 1895.
Parter: Straffesag mod Aslak Larsen Siri (Forsvarer til Prøve: Cand. jur. F. Melhuns - Aktor: Nicolaysen ved Harbitz).
Forfatter: Roll, Løchen, Blom, Birkeland, Bull, Ph. Hansteen, justitiarius Lambrechts
Lovhenvisninger: LOV-1854-09-07-§1, LOV-1837-09-09-§2


Assessor Roll: Ved Dom, afsagt af Meddomsret inden Alten den 4 April 1895, er Flytlap Aslak Larsen Siri for Overtrædelse af Lov om Renbete afødt xx.xx.1854 §1 sidste Punktum tilfundet at bøde til Statskassen 40 Kr. og at udrede i Erstatning for Sagsomkostninger 10 Kroner.

Paa denne Dom er Anke erklæret af Tilt., der mener, at hans Forhold ikke kan gaa ind under nævnte Lovbestemmelse.

Anken er af Kjæremaalsudvalget henvist til Prøvelse i Høiesteret.

Af Meddomsretten er anseet bevist, at Tilt. Vinteren 1892-93 beitede med sine Rener i Kautokeino. Bidere er det anseet bevist, at Tilt., der i sin tidlige Barndom med sine Forældre flyttede fra Kautokeino til Sverige, i April 1890 med Hustru og Børn flyttede tilbage til Kautokeino, men at han efter i Oktbr. 1890 at have taget Udflytningsattest til Skjærvø i Tromsø Amt Vaaren 1891 flyttede til sidstnævnte Præsstegjeld, hvor han bosatte sig og forblev Resten afødt xx.xx.1892, og hvor han for den Tid ilignedes og betalte Skat, samt at han atter i Decbr. 1893 tog Udflytningsattest fra Skjærvø til Kautokeino. Idet Meddomsretten efter det saaledes beviste er gaaet ud fra, at Tilt. faktisk og retlig hørte hjemme i Skjærvø, dengang den paatalte Beitning sandt Sted, har den anseet Loven afødt xx.xx.1854 §1 sidste Punktum om ikke direkte, saa dog analogisk anvendelig paa Tilt.

Jeg anseer det utvivlsomt, at Tilt. retslig maa betragtes som hjemmehørende i Skjærvø Vinteren 1892-93, ligesom dette ogsaa sees at stemme med Tilt.s egen Opfatning. Men er det Tilfældet, antager jeg, at han har været uberettiget til den Vinter at beite med sine Rener i Kautokeino. Vistnok var han efter Afstamning Kautokeinolap; men naar han havde

Side:575

bosat sig i Tromsø Amt og saaledes havde stillet sig udenfor Finmarkslappernes Kreds og banet sig Adgang til at nyde godt af de for de i Tromsø Amt boende Lapper bestemte Rettigheder, havde han derved formentlig under enhver Omstændighed tabt sin Ret til Renbeite i Kautokeino. Naar Straffen for Tilt.s Forhold er søgt i Loven afødt xx.xx.1854 §1 sidste Punktum kan det vistnok indrømmes, at nævnte Lovsted, bogstavelig taget, efter Ordene ikke passer paa et Tilfælde som det foreliggende. Men der kan neppe være Tvivl om, at Aarsagen til den Affatning, Lovstedet har faaet, er den, at det efter Forholdenes Beskaffenhed laa udenfor Tanken, at Vinterbeite i de finmarkiske Distrikter vilde blive søgt af Lapper udenfor Amtet, Hensigten med Lovbestemmelsen har aabenbart været at hjemle vedkommende Lapper Eneretten til Vinterbeitet i de Distrikter, hvor de hørte hjemme, og det vilde være ligefrem urimeligt, at der skulde tilkomme Lapper udenfor Finmarkens Amt større Ret og mere Straffrihed end Lapper hjemmehørende inden selve Amtet (jfr. ogsaa Lov afødt xx.xx.1837 §2).

Jeg kommer saaledes til det Resultat, at Anken bør forkastes. Da imidlertid Tilt. maa antages at have været i god Tro og Foranledningen til, at han dengang drog til Kautokeino med sine Rener, var, at han af sin Moder, der var bleven Enke, blev anmodet om at passe hendes Rener, finder jeg at burde anbefale Boden ved Benaadning nedsat til 10 kr. I Overensstemmelse hermed vil jeg ogsaa foreslaa Tilt.s Erstatningsansvar for Høiesteret sat lavt.

Konklusion:

Anken forkastes. Forsvarer og Aktor for Høiesteret, Kand. jur. F Melhuus og Advokat Ricolaysen, tillægges i Salarium; Førstnævnte 60 - sexti - Kr, og Sidstnævnte 50 - femti - Kr. af hvilke Beløb Tiltalte Aslak Larsen Siri erstatter Statskassen 10 - ti - Kroner.

Extraordn. Assessor, Statsadvokat Løchen: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende.

De extraordn. Assessorer, Sorenskriver Blom, Advokat Birkeland og Expeditionssekretær Bull, Assessor Ph. Hansteen og Justitiarius Lambrechts: Ligesaa.

Høiesterets Kjendelse blev derefter afsagt overensstemmende med Førstvoterendes konklusion.