Rt-1897-799
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1897-09-16 |
| Publisert: | Rt-1897-799 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 12 2den Session d. A. |
| Parter: | Hadelands Glasværks Interessentskab (Bonnevie) mod M. Lie og E. G. Borch (Lous). |
| Forfatter: | Motzfeldt, Roll, Andersen, C. Hansteen, Bull, Broch, Justitiarius Lambrechts |
| Lovhenvisninger: | Vasdragsloven (1887) §43, Vasdragsloven (1887) |
Extraordin. Assessor, fhv. Statsraad Motzfeldt: Angaaende nærværende Sags Gjenstand henviser jeg til Præmisserne til de af Sættedommeren i Hadelands og Lands Sorenskriveri, Overretssagf. Meinich, og af Kristiania Overret under 16 Marts 1894 og 19 August 1895 afsagte Domme.
Ved Underrettens Dom blev Hadelands Glasværks Interessentskab frifundet for Cit.nes, M. Lies og E. G. Borchs, Tiltale med Ophævelse af Sagens Omkostninger, og Sættedommerens Salar fastsat til 150 Kr.
Ved Overrettens Dom blev Glasværket dømt til at betale de nævnte Cit. Erstatning efter Skjøn for den Skade, der var paaført deres Eiendomme Opperud, Hauger og Moe i Jevnaker ved den af Glasværket foretagne Brøtning af Ved i Moeselven for Aarene 1889, 1890, 1891, 1892 og 1893 med Renter, men forøvrigt frifundet for Lies og Borchs Tiltale. Processens Omkostninger for Overretten og Underretten blev ophævede.
Overrettens Dom er fra begge Sider indanket til Høiesteret.
Hovedappell., Hadelands Glasværk, har paastaaet sig frifundet for de Indst.s Tiltale og hos disse tilkjendt Procesomkostninger ved Overretten og Høiesteret.
Kontraapell.ne af hvilke M. Lie under Sagens Gang er afgaaet ved Døden, har paastaaet Hovedappell. kjendt uberettiget til at foretage Flødning eller Brøtning i den under Sagen omhandlede Moeselv og tilpligtet at betale Kontraappell. Erstatning efter Skjøn for den Skade, der er paaført disses Eiendomme Opperud, Hauger og Moe ved den af Hovedappell. i 1889 og 1892 foretagne Brøtning af Ved, med Renter af Erstatningsbeløbet samt Procesomkostninger ved alle Retter.
Der foreligger under Sagen to Spørgsmaal til Afgjørelse, nemlig 1) om Hadelands Glasværk har Ret til at fløde i Moeselven, og 2) om Glasværket skal betale Erstatning for den Skade, der paastaaes at være tilføiet Kontraappell.s Eiendomme ved den af Glasværket i 1889 og 1892 foretagne Flødning.
Jeg skal bemærke, at det, hvad der ogsaa fremgaar af Kontraappell.s Paastand her i Høiesteret, nu er paa det Rene, at der ikke blev flødet af Glasværket i Aarene 1890, 1891 og 1893, saaledes at Kontinuationssøgsmaalet alene omfatter Erstatning for Skade som maatte være tilføiet ved Brøtningen i 1892.
Kontraappell.s Søgsmaalsfundament, hvorpaa de grunder sin Indsigelse mod Hovedappell.s Ret til at fløde i Moeselven, er, at Elven ikke af Naturen er skikket for eller brugbar til Fremflødning af Trævirke, idet man ikke kan fløde der uden ved Hjælp af Dam-Vand, og altsaa ikke gaar ind under Vasdragslovens §43. Det er imidlertid oplyst, at der ved Moesjøens Udløb, hvor Moeselven tager sin Begyndelse, ialfald i hele dette Aarhundrede har været en Dam, opført for Brøtningens Skyld. Der er dokumenteret et Skjøde afødt xx.xx.1803, hvorved John Stenersen som Eier af gaarden Moe i Jevnaker solgte et Skovstykke til Kammerherre Peder Anker. Ved dette Salg forbeholdt Stenersen sig dog «følgende til Eiendom, nemlig: Moesjø Dam, hvis østre Ende støder til omhandlede Skovstykke, hvilken Dam jeg dog efter Behag vedligeholder, og benytter Vand og denne
Side:800
Dam til Tømmerets Nedbrytning af min paa den anden Side i Elven liggende Skov, hvorudi jeg tager Bygningsmaterialier til Dammens Vedligeholdelse eller nye Opbyggelse».
Det er videre oplyst, at der gjentagne Gange har været brøtet eller flødet i Moeselven saavel af Eierne af Kontraappell.s Eiendomme som - ialfald i 1849 og 1873 - af Hadelands Glasverk, der, naar det foretog Fremdrift eller Brøtning af Ved, var med at istandsætte eller opføre Dammen. Det er ikke oplyst, at der for Flødningen af Glasværket har været betalt nogen Afgift til Eierne af Kontraappell.s Eiendomme. Og den Ved, der fremdreves ved den ene af Værkets to nævnte Brøtninger, kom fra Skove, der tihører Ringerike. Elven har altsaa i henimod 100 Aar været benyttet eller kunnet benyttes til Brøtning. Om Elven oprindelig har været ubrugbar eller mindre bekvem dertil, har dette til fælles Nytte været afhjulpet ved den omhandlede Dam ved Moesjøen. Og denne Dam har ikke været noget særdeles stort eller kostbart Anlæg. Det sees nemlig, at en Mand i 1849 paatog sig at opsætte Dammen og garantere for den i 3 Aar mod en Betaling af 5 Spd. Nu er Elven særdeles skikket til Brøtning, idet det er oplyst, at en Nedbrøtning fra Moesjødammen til Randsfjord, en Strækning paa ca. 1/2 Mil, kan foregaa i Løbet af fra 10 Timer til 2 Døgn. Da Vasdragsloven blev given, var Elven saaledes for lang Tid siden gjort brugbar til Flødning, og Glasværket havde da flødet der for 30-40 Aar siden.
Og saaledes var Forholdet, da den under Sagen omhandlede Kontrakt af 1882 blev indgaaet. Ved denne Kontrakt, der er uopsigelig for Eierne af Kontraappell.s Eiendomme, erhvervede Glasværket mod en aarlig Afgift af 500 Kr. til Eierne af Opperud og Hauger og 500 Kr. til Eieren af Moe, altsaa med en samlet aarlig Afgift af 1000 Kr., Dispositionsretten over denne 1/2 Mil lange Elv. Ved Kontraktens Post 1 erhvervede Glasværket Ret til at lede Vandet fra Moeselven fra Haukerudfossen eller fra det Sted i Elven nedenfor denne, som Værksinteressentskabet til enhver Tid maatte bestemme, over Kontraappell.s Eiendomme frem til hadelands Glasværk. I Post 2 fik Glasværket Ret til at bygge, ombygge og vedligholde Dam over Elven ovenfor Haukerudfossen eller ved hvilketsomhelst Sted nedenfor samme, hvor Værket til enhver Tid maatte have sit Indtag, samt til at anlægge og vedligeholde Reservoirer for Opsamlingen af det fremledede Vand m.v. paa de Steder, hvor Værket til enhver Tid maatte finde det tjenligt for sig. I Post 3 heder det videre: «Jeg Borch overdrager til Interessentskabet (Glasværket) mine Rettigheder over Dammen ved Moesjøens Udløb, derunder Ret til at ombygge og vedligeholde den samt til - saalangt min Ret strækker - at regulere Vandstanden i Moesjøen efter Forgodtbefindende». Fremdeles bestemmes det i Post 5, at Glasværket efter Taxt skal betale det Tømmer og Træmateriale, som det i Kontraappell.s Skove maatte tage til Dammenes og Elveforbedringers Anlæg eller Vedligeholdelse. Her er det altsaa forudsat, at Elveforbedringer kunne foretages af Glasværket, og disse maa jo, forekommer det mig, udføres for Brøtningens eller Flødningens Skyld, idet Elveforbedringer, saavidt jeg ser, neppe kunne være nødvendige at Hensyn til Vandledningen til Glasværket. I Kontraktens Post 6 forbeholder Lie og Borch sig Adgang til Brøtningsvand i indtil 6 Dage hvert Aar, og hvis det for at komme frem med Brøtningen skulde vise sig fornødent, er Glasværket forpligtet til indtil 4 Dage hvert Aar under Brøtningen at afstænge sit Indtag. Herved er ogsaa, mener jeg, Elvens Karakter
Side:801
og nødvendighed som Brøtningselv udtalt og anerkjendt. Havde det været Meningen samtidig at forbyde Glasværket at brøte i Elven, maatte dette været sagt, i det Øieblik Borch har afstaaet alle sine Rettigheder til Dammen i denne Brøtningselv, og Dammen jo, som i Skjødet af 1803 udtalt, var anlagt for eller tænkt benyttet til Flødningen eller Brøtningen. De Træmaterialier, som Glasværket maatte tage i Kontraappell.s Skove og anvende til Elveforbedringer, skulle jo ogsaa af Glasverket betales. Og Tanken maa da have været, at Elveforbedringerne foretoges i Glasværkets egen Interesse og til Hjælp ved Fremdrift af dets eget Trævirke, idet man jo ikke kunde paalægge Værket at betale Penge for at lette Fremdriften af Kontraappell.s Trævirke. Ved Kontrakten har Glasværket overhovedet erhvervet Ret til at disponere Vandføringen i hele Elven som det vil og til at tage til sig og benytte alt Vand i Elven nedenfor eller fra Haukerudfossen med Undtagelse af, hvad der maatte være fornødent til en Vandledning til Gaarden Moe, hvis Rør ikke maa overstige en vis Dimension.
Jeg anser efter dette Glasværket berettiget til at foretage Brøtning i Moeselven.
Hvorvidt og i Tilfælde efter hvilke Regler Værket skal erstatte Skade, der under Brøtningen eventuelt maatte paaføres Kontraappell.s Eiendomme, behøver jeg ikke at udtale mig om. Der er nemlig af Kontraappell. alene paastaaet Erstatning for Skade tilføiet i Aarene 1889 og 1892. Og jeg finder ikke, at der er tilveiebragt fornødent Bevis for, at der ved Brøtningen i disse Aar er paaført Kontraappell.s Eiendomme Skade. Om Skadetilføielse i Aaret 1892 vides intet sikkert. Der har ikke efter den Tid været nogen Aastedssession, og der er følgelig ikke paa Aastedet paavist for Retten nogensomhelst Skadetilføielse. Der bliver altsaa alene Tale om Skade, der skulde være tilføiet i 1889. Men de Udtalelser, som er fremkomne angaaende denne Skade, er høist ubestemte baade med Hensyn til Skadens Omfang og Oprindelse. Dels de Vidner selv, der har paavist Skade, og dels Andre udtaler, at den af Vidnerne paaviste Skade ogsaa kan være skeet ved almindelig Flom eller ved Isgang i Elven eller ved Kjørsel af Tømmer eller ved tidligere Brøtninger. Det gjælder desuden rene Bagateller; jeg henviser herom til, hvad der i Underretsdommen forsaavidt er anført. Den Uklarhed, som er en Følge af, at Skade eller i Tilfælde dens Oprindelse ikke er paavist, maa gaa ud over Kontraappell., der faar skylde sig selv, at de ikke strax fik de fornødne faktiske Omstændigheder konstateret.
Jeg kommer altsaa til det samme Resultat som Underdommeren, at Hovedappell. maa blive at frifinde. Men da min Begrundelse ikke ganske falder sammen med hans, og da der tillige er fremkommet nye Oplysninger for Høiesteret, finder jeg det rettest, at der gives ny Konklusion.
Søgsmaalet forekommer mig saa ubeføiet, at Kontraappell. ikke kan undgaa at erstatte sin Modpart Sagens Omkostninger for Overretten og Høiesteret.
Konklusion:
Hovedappell., Hadelands Glasværks Interessentskab, bør for Kontraappell.s, M. Lies eller nu hans Arvingers og E. G. Borchs tiltale i denne Sag fri at være.
Processens Omkostninger for Underretten ophæves, hvorimod Kontraappell.ne til Hovedappell. betaler i Procesomkostninger for Overretten og Høiesteret 1000 - et Tusinde - Kroner.
Assessor Roll: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende.
Side:802
Assessorerne Andersen og C. Hansteen, de extraordin. Assessorer, Expeditionssekr. Bull og Generalauditør Broch og Justitiarius Lambrechts: Ligesaa.
Høiesterets Dom blev derefter afsagt overensstemmende med Førstvoterendes Konklusion.