Rt-1898-518
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1898-01-11 |
| Publisert: | Rt-1898-518 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 1 for 1ste Session d. A. |
| Parter: | Johannes Stensen Trovaag (Adv. Feragen som befalet) mod Mølleeier Johan Knudsen (Adv. Nørregaard). |
| Forfatter: | |
| Lovhenvisninger: | Vasdragsloven (1887) |
Den 20 April 1882 afholdtes paa Gaarden Trovaag i Vikebygd Sogn, Fjære Thinglag, en Skjønsforretning i henholdt il Lov afødt xx.xx.1869 med Tillægslov afødt xx.xx.1876 om tvungen Afstaaelse af Grund til Gaardsveie paa Landet ifølge mundtlig Rekvisition af Johan Knudsen, som paastod sig Grund udlagt til Vei for sit Møllebrug paa Møllesæter over Trovaags Indmark til Søen.
Under Forretningen udtalte Skjønsretten, at man finder, at Rekvirenten høilig tiltrænger Kjørevei til Søen, og at denne er uundgaaelig nødvendig for Driften af hans Møllebrug, hvorfor det ansees, at den Nytte, han vil høste deraf, er overveiende i Forhold til den Skade, som forvoldes Grundeierne i Anledning af Grundens Afgivelse. Videre bemærkes at den gamle Gangvei ikke gaar saa langt ud ved Søen, at der kan være Anledning til at lægge til med Fartøi og heller ikke med Baad ved Lavvande. Rekvirenten har derfor begjært Veien forlænget ud ved Stranden til et Næs omtrent 20 Alen fra det Sted, hvor Gangstien nu slutter, og bestaar denne Strækning udelukkende af Bjerg og Ur. I Betragtning af, at hele Veien ikke vil svare til Hensigten uden et Endepunkt ved Søen, der gjøre det muligt at bringe Varer saavel til som fra Fartøi, finder Skjønnet, at Veien bør fortsættes til omhandlede Næs. Veiens Bredde maa ikke overstige 5 Alen, iberegnet Grøfterne der, hvor der er Mark, og 6 Alen med Grøfter, der hvor den gaar gjennem Bjerg og Ur, hvilket sidste udgjør en Strækning af omkring 140 Alen. Ligeledes finder Skjøneet, at Veien ved Enden af Næset, hvor den slutter, maa gives en saa stor bredde, at der er Anledning til at vende Hest og Kjøreredskab, dog saaledes, at den ikke skjærer længere ind end den
Side:519
derværende store Sten i nordvestre Kant af Næset. I Erstatning for Grundafstaaelse tillagde vedkommende Grundeiere:
1) Jakob Knudsen kr. 39.002) Johannes Stensen kr. 57.35---------- ialt Kr. 96.35
Naar, heder det videre i Forretningen, den lovlige Paaankningstid er forløben og Erstatningssummen udbetalt, kan Grunden tages i Besiddelse. Dette er senere skeet.
Den 22 April 1896 indgav Johan Knudsen underdanigst Ansøgning om kongelig Tilladelse til «i Henhold til Lov om Vasdragenes Benyttelse m.v. af 1887» at expropriere bl. A. Grund til Anlæg af Dampskibskai og Oplagstomt ved Søen ved Enden af førnævnte i 1882 exproprierede Vei. I Ansøgningen anføres, at Driften ved Møllebruget senere Aar for Aar har øget og udvidet sig, hvorhos der paa Trovaag for en Del Aar siden blev lagt Dampskibsstoppested, hovedsagelig grundet paa stor Transport af Varer fra og til Møllebruget. Denne Omstændighed gjør det absolut nødvendigt for Ansøgeren at faa en end større og mere udvidet Grund ved Søen, saaledes, at Dampskib kan lægge til. Den Udvidelse af Veien ved Søen, som fandt Sted i Henhold til ovennævnte Skjøn i 1882, har nemlig vist sig at være aldeles utilstrækkelig, saasom det ikke alene er Varer, der ankommer til Møllebruget, som her skal oplægges, men dette Dampskibsstoppested benyttes ogsaa i en ikke ubetydelig Grad af Befolkningen saavel i Skjold som i Vikebygd. For Transport af Kreaturer o. l. er det derfor en stor Ubehagelighed, naar Dampskibet ikke kan faa lægge til.
Heromhandlede Ansøgning blev af Amtmanden i Søndre Bergenhus Amt tilbagesent med Skrivelse af 9de Mai 1896, hvori bl. A. udtales, at den begjærede Oplagsplads maatte kunne erhverves efter Lov om tvungen Afstaaelse af Grund til Gaardsveie paa Landet afødt xx.xx.1890 §1 kfr. §3.
Tilfølge heraf afholdtes efter Rekvisition fra Johan Knudsen den 23 Juli - 7 August 1896 en Skjønsforretning paa Trovaag, hvorunder Rekvirenten fordrede afgivet udvidet Grund til Anlæg af Dampskibskai og Oplagstomt ved Søen. Fra Grundeieren Johannes Stensen nedlagdes Prostest mod Forretningens Fremme, idet den forlangte Expropriation formentes ikke at have Hjemmel i den paaberaabte Lov afødt xx.xx.1890. Efter forgjæves anstillet Forligsmægling blev Skjønsforretningen ved Kjendelse afødt xx.xx.1896 tillagt Fremme, hvorhos heller ikke ved det under 7 August næstefter afgivne Skjøn tilfølgetoges en af Grundeieren subsidiært fremsat Paastand om, at der ved Erstatningens Bestemmelse skulde tages Hensyn til Stedets Værdi som eneste mulige for Anlæg af Dampskibskai og den deraf igjen flydende Indtægt bl. A. ved Expedition af Dampskibe. Grundens Værdi bestemtes uden Hensyn heril og fastsattes til 100 Kroner, hvorfor Rekvirenten saaledes tildeltes et Areal stort 144 m2 til Dampskibskai og Oplagstomt.
Ved Stevning afødt xx.xx.1896 har Johannes Stensen Trovaag paaanket til Høiesteret saavel den ovennævnte Kjendelse som det derefter afgivne Skjøn, og er Sagen i Henhold til Lov afødt xx.xx.1891 og Lov 18 Mai 1896 udgaaet til skriftlig Behandling.
Af Appell., der under 30 Decbr. 1896 er forundt fri Sagførsel, er nedlagt saadan Paastand: at den paaankede Kjendelse afødt xx.xx.1896 underkjendes, og at det i Henholdt il nævnte Kjendelse den 7 August næstefter afgivne Skjøn med Fravigelseskjendelse kjendes uefterretteligt at være,
Side:520
samt at Appell. Johannes Stensen Trovaag hos Indst. Mølleeier Johan Knudsen tilkjendes Procesomkostninger for Skjønsretten og Høiesteret, derunder Salar til den befalede Sagfører, hvilket in subsidium forventes udredet af Statskassen.
Af Indst. Mølleeier Johan Knudsen er nedlagt saadan Paastand:
At de paaankede Kjendelser og Skjøn stadfæstes samt at Appell. tilpligtes at betale Indst. Procesomkostninger for Skjønsretten og Høiesteret.
Høiesteret finder, at Appell. maa gives Medhold i, at den af Indst. forlangte Grundafstaaelse ikke kan ansees hjemlet ved Lov afødt xx.xx.1890. Efter hvad ovenfor navnlig i den nævnte Ansøgning er forklaret angaaende Foranledningen til og Hensigten med den attraaede Expropriation, formenes denne at ligge aldeles udenfor, hvad nysnævnte Lov har havt for Øie.
Denne taler om Afstaaelse af Grund saavel til Anlæg af ny som til Omlægning eller Udvidelse af ældre Gaardsveie. En saadan har Indst. erhvervet i Henhold til den i 1882 stedfundne Expropriation. Men in casu er der ikke Spørgsmaal om Udvidelse eller Omlægning af denne Gaardsvei, men derimod om Anlæg af en Dampskibskai og Oplagstomt, og hertil er det ny Grundafstaaelse kræves. Men et saadant Krav hjemles ikke ved Loven afødt xx.xx.1890 enten henseet til Lovens Ord eller sammes antagelige Hensigt.
I Henhold til Foranstaaende og idet Retten efter sin Opfatning af Sagen finder det upaakrævet at udtale sig med Hensyn til Appell.s subsidiære Procedure, antages han Paastand at burde gives Medhold, dog saaledes, at Processens Omkostninger for Skjønsretten og Høiesteret ophæves. Den befalede Sagfører, hvis Procedure findes forsvarlig, antages at burde tillægges Salarium af Statskassen, der bestemmes til 159 Kroner.
I Henhold hertil afsiges saadan
Dom:
Den paaankede Kjendelse afødt xx.xx.1896 underkjendes, og det i Henhold til nævnte Kjendelse den 7 August næstefter afgivne Skjøn med Fravigelseskjendelse kjendes uefterretteligt at være. Processens Omkostninger for Skjønsretten og Høiesteret ophæves. Den befalede Sagfører for Høiesteret Advokat Feragen tilkjendes i Salarium 150 - et Hundrede og femti - Kroner, der udredes af Statskassen.