Hopp til innhold

Rt-1899-169

Fra Rettspraksis


Instans: Høyesterett - Dom
Dato: 1898-11-26
Publisert: Rt-1899-169
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang: L.nr. 86 for s. A.
Parter: C. B. Bugge, Alfred Pedersen, Olav Tvendesæter og Bernt Pedersen (Adv. Ramm) mod Bergens Ynglingeforenings Bestyrelse ved dens Formand Kand. theol. Jens Greve (Adv. Platou).
Forfatter:
Lovhenvisninger:


Med Hensyn til nærværende Sags faktiske Omstændigheder henvises til de underordnede Retters Domspræmisser.

Ved den af Byfogden i Bergen den 27 August 1895 afsagte Dom blev saaledes kjendt for Ret: «Indst., Bergens Ynglingeforenings Bestyrelse, bør under en Mulkt af 2 Kroner til Bergens Bykasse for hver Dag, samme 15 Dage efter nærværende Doms Forkyndelse sidder samme overhørig, til hver af Cit.ne, C. B. Bugge, Alfred Pedersen, Olav Tvendesæter og Bernt Pedersen, udstede en Erklæring, hvorved Bestyrelsens den 4 Juni f. A. (1894) fattede Beslutning om Cit.nes Udelukkelse som Medlemmer af Bergens Ynglingeforening tilbagekaldes. Processens Omkostninger ophæves. At fuldbyrdes osv.»

Ved Bergens Overets under 24 Mai 1897 afsagte Dom blev derimod - under Dissents - Bergens Ynglingeforenings Bestyrelse frifundet for C. B. Bugges og Procesfællers Tiltale og Sagens Omkostninger for begge Retter ophævede.

Overrettens Dom er nu af C. B. Bugge, Alfred Pedersen, Olav Tvendesæter og Bernt Pedersen ved Stevning afødt xx.xx.1897 paanket til Høiesteret, hvor Sagen i Henhold til Lov 30 Mai 1891 med Tillægslove er udgaaet til skriftlig Behandling.

Side:170

Appell.ne har her for Retten nedlagt Paastand om, at Underretsdommen stadfæstes, og at der tilkjendes dem Procesomkostninger for Overretten og Høiesteret.

For Indst., Bergens Ynglingeforenings Bestyrelse, er nedlagt Paastand om, at Overrettens Dom stadfæstes, og at Appell.ne in solidum tilpligtes at betale Indst. Procesomkostninger for Høiesteret.

Høiesteret finder, at Afgjørelsen af nærværende Tvist ligger udenfor Domstolenes Omraade. I et Selskab af saadan Karakter og med saadant Formaal som Bergens Ynglingeforening, er Spørgsmaalet om et Medlems Udelukkelse efter Forholdets Natur et indre Selskabsanliggende, der ene og alene hører under Selskabets egne Myndigheder.

Sagen maa derfor blive at afvise. Processens Omkostninger for Høiesteret bør tilsvares af Appell.ne.

Tre af de Voterende antager, at Tvisten henhører under Domstolene, idet Forenings-Medlemmernes Ret til at blive staaende efter Foreningens Love kun forspildes ved udvist umoralsk Forhold eller ved Overtrædelse af Foreningens Love og Regler, - og Spørgsmaalet herom i Mangel af anden Vedtagelse maa kunne forelægges Domstolene. Da disse Voterende er i Minoritet, anser de det ikke fornødent at udtale sig om Sagens Realitet.

I Henhold til det Anførte afsiges saadan

Dom:

De ergangne Domme bør uefterrettelige at være, hvorhos Sagen afvises fra Underretten. I Procesomkostninger for Høiesteret betaler Appell.ne, C. B. Bugge, Alfred Pedersen, Olav Tvendesæter og Bernt Pedersen, En for Alle og Alle for En, til Indst., Bergens Ynglingeforenings Bestyrelse, 250 - to Hundrede og femti - Kroner, medens Procesomkostningerne for Under- og Overret ophæves.

Af Bergens Overets Dom hidsættes:

Ved Stevning afødt xx.xx.1895 har Bergens Ynglingeforenings Bestyrelse hertil paanket en af Byfogden i Bergen den 27 August s. A. afsagt Dom, hvorved kjendtes for Ret:

Indst., Bergens Ynglingeforenings Bestyrelse, bør under en Mulkt af 2 Kr. til Bergens Bykasse for hver Dag samme 15 Dage efter nærværende Doms Forkyndelse sidder samme overhørig, til hver af Cit.ne, C. B. Bugge, Alfred Pedersen, Olav Tvindesæter og Bernt Pedersen, udstede en Erklæring, hvorved Bestyrelsens den 4 Juni f. A. (1894) fattede Beslutning om Cit.nes Udelukkelse som Medlemmer af Bergens Ynglingeforening tilbagekaldes. Processens Omkostninger ophæves».

Appellantsk. paastaar denne Dom underkjendt og at dets Underretspaastand - der gik ud paa Frifindelse og Tilkjendelse af Sagsomkostninger - tages tilfølge, samt at det tilkjendes Sagens Omkostninger ogsaa for Overretten.

De Indst. for Overretten (C. B. Bugge og de øvrige i den citerede Dom nævnte Personer) har derimod paastaaet Underretsdommen stadfæstet og sig tilkjendt Sagsomkostninger for Overretten.

Indenfor Bergens Ynglingeforening blev der i Henhold til denne Forenings Statuters §10 i sin Tid tilladt Oprettelse (indenfor den større Forening) af en Sang- og Musikforening, der ogsaa har sine egne Statuter. Paa Grund af at Hovedforeningens Bestyrelse fandt, at Sang- og Musikforeningens Optræden oftere ikke harmonerede med Hovedforeningens Retning og Formaal, og efterat der i længere Tid havde hersket adskillig Rivning mellem Musikforeningens Bestyrelse og Hovedbestyrelsen, besluttede Hovedbestyrelsen - formentlig i Begyndelsen af Mai Maaned 1894 - at opløse Sang- og Musikforeningen, hvorom denne fik Meddelelse med Angivelse af Grunden for Opløsningen.

Side:171

Den paafølgende 11 Mai behandlede Musikforeningens Bestyrelse Sagen, og den 15 Mai blev - saavidt skjønnes i Overensstemmelse med Musikforeningens Bestyrelses Forslag - af Musikforeningens Medlemmer fattet følgende Resolutioner:

1) I Tilslutning til Protokollen af 11 Mai anser Sang- og Musikforeningen sig ikke opløst før Sang og Musikforeningens egne Medlemmer har besluttet Opløsning;

2) Det faar være Gjenstand for et senere Mødes Beslutning, om Foreningen skal opløses eller ikke.

3) Bestyrelsen anmodes om at søge leiet et midlertidigt Lokale for Foreningen, indtil Ynglingeforeningens Bestyrelse ved Tilbagekaldelse eller Ændring af sin Beslutning af 10 Mai eller paa anden Maade giver tilkjende, at den ikke vil forbyde foreningen at holde Prøver og Møder i Foreningen.

Den 22 Mai besluttede Ynglingeforeningens Bestyrelse at henlede Bugges og de Indst.s Opmærksomhed paa, at de ved sin Deltagelse i Beslutningen om at opretholde Ynglingeforeningen opløste Sang- og Musikforening havde stillet sig i afgjort Strid med §1 og §6 i Ynglingeforeningens Statuter. Herom underrettedes Bugge og de øvrige Indst. hver i særskilt Skrivelse fra Ynglingeforeningens Formand dat. 24 Mai, hvori tillige gjordes opmærksom paa, at et saadant Forhold, om det fastholdtes, nødvendig maatte medføre deres Udelukkelse af Foreningen, hvorhos de anmodedes om inden 8 Dage at underrette Bestyrelsen om sin Bestemmelse i saa Henseende. I Skrivelse af 4 Juni næstefter, der ligeledes tilstilledes hver enkelt af de Indst., fra Ynglingeforeningens Formand, udtales bl.a.: «Da De i Skrivelse af 30 f. M. udtrykkelig fastholder den ved Beslutningen afødt xx.xx.15 Mai indtagne Holdning ligeoverfor Ynglingeforeningen og dens Bestyrelse, ved hvilken De har krænket §1 og §6 i Foreningens Love, tilkjendegives Dem, at De ifølge Bestyrelsens Beslutning af 4 ds. ikke længer kan betragtes som Medlem af Bergens Ynglingeforening». Det er denne Udelukkelse, hvis Retmæssighed de Indst. bestrider og til hvis Omgjørelse de har anlagt nærværende Sag, idet de paastaar, at Ynglingeforeningens Bestyrelse ikke har Myndighed til at opløse Musikforeningen, at den ikke har forbrudt sig mod Ynglingeforeningens Statuter ved sin Deltagelse i Beslutningerne afødt xx.xx.15 Mai, og at Ynglingeforeningens Bestyrelse ikke i Statuternes §3 har Myndighed til under disse Omstændigheder at udelukke dem, saameget mere som «gjentagne Paamindelser» ikke har fundet Sted.

Retten skal bemærke: at Ynglingeforeningens Bestyrelse, med hvis Tilladelse Musikforeningen har kunnet holde Øvelser og Samlinger i Ynglingeforeningens Lokaler og optræde ved dens Møder etc. som en Del af samme, ogsaa maa kunne tage denne Tilladelse tilbage, naar den finder at Musikforeningen ikke virker til Hygge og Trivsel for Ynglingeforeningen, antages at være ganske klart. Og mere kan det ikke antages, at Ynglingeforeningen har ment, naar den har besluttet Musikforeningens Opløsning, d.v.s. Opløsning af Baandet mellem Ynglingeforeningen og Musikforeningen.

Naar derfor Musikforeningens Medlemmer - efter sin Bestyrelses Forslag - modsætter sig denne Ynglingeforeningens Beslutning, saa er dette uberettiget, da det som nævnt ikke kan være afhængigt af Musikforeningens Medlemmer, hvorvid de som Musikforening skal have Adgang til Ynglingeforeningens Lokaler og til Deltagelse i dens Møder; men det maa bero paa Ynglingeforeningens Bestyrelses Skjøn, hvorvidt Musikforeningens Vedbliven inden Ynglingeforeningen er til Gavn for denne, et Skjøn, som følgelig Domstolene ikke kan omgjøre eller blande sig i.

Ved de ovenciterede Beslutninger No. 1 og 2 af Musikforeningens Bestyrelse og dens Medlemmer i Møderne den 11 og 15 Mai, er det ligefrem negtet at Ynglingeforeningens Bestyrelses Beslutning om Sang- og Musikforeningens Opløsning har

Side:172

nogensomhelst Betydning, og disse Beslutninger maa derfor ansees at indeholde en utvetydig Negtelse af at efterkomme samme.

En saadan Optræden kan ikke ansees for at være en blot og bar Udtalelse af en forskjellig Opfatning af Statuterne, men som Modstand mod en af Ynglingeforeningens Bestyrelse fattet Beslutning, og en saadan Optræden kan ikke let ansees forenelig med «god Samfundsaand», hvis Fremme efter Statuternes §1 er et af Ynglingeforeningens Formaal, og heller ikke med den Bestemmelse i Statuternes §6, hvorefter Ynglingeforeningen «ledes» af sin Bestyrelse.

Efter Statuternes §3 har Bestyrelsen Ret til bl. A. at udelukke af Foreningen enhver som, uanseet gjentagne Paamindelser, undlader at overholde Foreningens Love og Regler, og Retten finder at det er stærk Mangel paa Overholdelse af Foreningens Love og Regler, naar Bestyrelsens Beslutning om Musikforeningens Opløsning er negtet Efterkommelse som skeet i Møderne den 11 og 15 Mai.

Tilbage staar Spørgsmaalet om, hvorvidt den nødvendige Paamindelse har fundet Sted. I denne Henseende maa bemærkes, at i Skrivelsen af 24 Mai fik Indst. en Betænkningstid af 8 Dage, at de ikke benyttede denne men gav et skriftligt Svar om, at de fastholdt sin Beslutning, allerede den 30 s. M., og at der under saadanne Omstændigheder ikke antages at have været Plads for nogen yderligere Paamindelse fra Ynglingeforeningens Side, da der som nævnt af hver af de Indst. var afgivet skriftlig Erklæring, der maa opfattes som endelig, hvorhos der ikke kan sees at være gjort ringeste Antydning fra de Indst. om, at den ønskede Erklæringen af 30 Mai forandret, idet den meget mere maa ansees fastholdt under Sagen.

Til Slutning bemærkes, at naar de fire Indst. under et har anlagt Sag mod Ynglingeforeningens Bestyrelse, saa er det vistnok meget tvivlsomt om der hertil er Adgang, da den enes Udelukkelse af Selskabet strængt taget ikke berører den anden; men Retten tror dog at kunne undlade at afvise Sagen paa Grund af ulovlig Kumulation, da det synes som om samtlige fire Indst. vare Medlemmer af Sang- og Musikforeningens Bestyrelse, da Beslutningerne afødt xx.xx.15 Mai 1894 bleve fattede, og det antages da, at de heri har et saadant Sammenknytningsband - uagtet det ikke kan sees paaberaabt - at Sagsanlægget kan tilstedes.

Efter det Anførte vil Appellantsk. blive at frifinde for de Indst.s Tiltale, hvorhos Sagens Omkostninger efter Omstændighederne antages at burde ophæves for begge Retter.

Konst. Assessor Wildhagen tilførte, at han vistnok ansaa Bestyrelsen berettiget til at opløse Sang- og Musikforeningen og tillige antog, at denne ved ogsaa i Handling at sætte sig udover Opløsningsdekretet, maatte siges at have overtraadt Reglerne, kfr. Statuternes §3. Derimod antog han ikke, at gjentagen Advarsel havde fundet Sted, idet alene Skrivelserne afødt xx.xx.1894 kunde betragtes som saadan. Tidligere Advarsel eller Misbilligelse, specielt de paaberaabte, der udtaltes ligeoverfor Sang- og Musikforeningen i Møderne 13 (18?) og 30 April havde ikke personlig Karakter; men var rettet mod Foreningen, med hvis Opløsning der truedes, ligesom samme heller ikke kunde siges at angaa Overtrædelser af Foreningens Love eller Regler. Denne Voterende kom derfor til samme Resultat som Underretten med Ophævelse af Processens Omkostninger for begge Retter.

Thi kjendes for Ret:

Appellantsk. «Bergens Ynglingeforenings » Bestyrelse bør for de Indst.s C. B Bugges, Alfred Pedersens, Olav Tvindesæters og Bernh. Pedersens Tiltale i denne Sag fri at være.

Sagens Omkostninger for begge Retter ophæves.