Rt-1899-369
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1899-04-15 |
| Publisert: | Rt-1899-369 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 70 første Session f. A. |
| Parter: | Elling T. Riska (Adv. Norregaard, beskikket) mod Byfoged Finne (udebleven). |
| Forfatter: | |
| Lovhenvisninger: | LOV-1869-03-06-§1, LOV-1860-03-06-9-§1 |
Ved Beslutning afødt xx.xx.1897 negtede Byfoged Finne at udslette af Pantebøgerne i Stavanger i Henhold til Lov afødt xx.xx.1869 §1 et Skadesløsbrev af 25, thinglæst 28 Juli 1879 fra Oluf P. Lea til R. G. Sandahl for indtil 2, 400 Kr. med Pant i udstederens Jordløkke paa Egenæs Mark Litra C og D og Litra C2 og D2 i Stavanger Bys Mark.
Efter meddelt Bevilling til fri Sagførsel paaankede Elling T. Riska, som havde erholdt Auktionskjøbe paa en af de pantsatte Eiendomme, denne Beslutning til Bergens Overret, hvor han nedlagde Paastand bl.a. om, at Byfoged Finne som Pantebogsfører i Stavanger tilpligtes under en daglig Mulkt at udslette af Pantebøgerne det nævnte Skadesløsbrev.
Ved Bergens Overretsdom afødt xx.xx.1897 blev imidlertid - under Dissents - denne Paastand ikke taget til Følge, Sagens Omkøstninger for Overretten ophævede og den befalede Sagfører til kjendt et Solarium af 60 Kr.
Efter erhvervet Bevillning til fri Sagførsel ogsaa for Høiesteret har Elling T. Riska gjennem Adv. Nørregaard som befalet Sagfører ved Stevning afødt xx.xx.1898 paaanket Overrettens Dom til Høiesteret, hvor Sagen er behandlet skriftlig.
Appell. har nedlagt saadan Paastand:
At den paaankede Overretsdom underkjendes, - at Indst. Byfoged Finne, som Pantebogsfører i Stavanger, tilpligtes under en løbende Dagmulkt at udslette af Pantebøgerne det i Sagen omhandlede, af Oluf P. Lea til R. S. Sandahl under 25 Juli 1879 udstedte og under 28 samme Maaned thinglæste Skadesløsbrev for indtil 2.400 Kr., - at Indst. tilpligtes at erstatte Sagens Omkostninger
Side:370
for Overetten og Høiesteret og at der tilkjendes den befalede Sagfører Salar for Sagens Udførelse.
Indst. Byfoged Finne har ikke afgivet Møde.
Varsel og Dokumentation er i Orden.
Med Hensyn til Sagens nærmere Omstændigheder henvises til Overretsdommens Præmisser.
Høiesteret antager, at Appell.s Paastand maa gives Medhold.
Det i Sagen omhandlede Dokument betegner sig selv som "Skadesløsbrev", og efter sin Form og sit, Inhold er det ogsaa affattet, som for saadanne Dokumenter sædvanligt. Det er intet Gjældsbrev, ingen Pantobligation. Det indeholder ingen Erkjendelse for et bestaaende, med Hensyn til Sum præciseret Gjældsforhold, men er alene udstedt til eventuel Sikkerhed for ethvert Tab, Sandahl maatte komme til at lide ved mulig Misligholdelse fra Kjøberens Side af den med Lea indgaaede Handel, ligegyldigt om ved undladt Erlæggelse af Kjøbesummen eller paa anden Maade. Skadesløsbrevet maa derfor ligefrem siges at være udstedt "til Sikkerhed for mulig indtrædende Ansvar" (Lov 6 Marts 1869 §1, 2den Passus). Heri kan det ikke gjøre nogen Forandring, at Dokumentets sidste Punktum indeholder en Henvisning til Kjøbekontrakten og de i denne stipulerede Terminer for Erlæggelse af Kjøbesummen, hvis Beløb dog ikke anføres.
Det vil formentlig være tilstrækkeligt i Dommen at udtale, at Skadesløsbrevet bliver at udslette af Pantebøgerne. Fastsættelse af en Tvangsmulkt antages ufornøden, da enhver Grund for Pantebogsføreren til at negte Udslettelse vil bortfalde overfor en Dom, der befrier ham for alt Ansvar for samme.
Sagens Omkostninger antages at burde ophæves.
Den befalede Sagførsel har været forsvarlig.
Tre Voterende finder under Henvisning til det af Overrettens Pluralitet Anførte, at Skadesløsbrevet ikke kan kræves udslettet i Henhold til Lov afødt xx.xx.1869 §1, hvorimod to af dem antager, at det kan aflæses, fordi det efter de i Sagen foreliggende Oplysninger maa antages, at den Gjæld, hvorfor det er udstedt, er afgjort, og derfor slutter sig til Majoritetens Konklusion.
I Henhold til det anførte afsiges saadan
Dom:
Det i Sagen omhandlede, af 0luf P. Lea til R. S. Sandahl under 25 Juli 1879 udstedte og den 28 samme Maaned thinglæste Skadesløsbrev for indtil 2.400 Kr. bliver at udslette af Pantebøgerne.
Processens Omkostninger for Overretten og Høiesteret ophæves.
Det den befalede Sagfører for Høiesteret, Adv. Nørregaard, tilkommende Salarium ansættes til 120 - et Hundrede og tyve - Kr., der tilligemed Salariet til den befalede Sagfører ved Overretten udredes af Statskassen.
Bergens Overrets Dom er saalydende:
Ved et saakaldet Skadesløsbrev afødt xx.xx.1879, thinglæst samme Maaned, pantstillede Oluf P. Lea til R. S. Sandahl for et Beløb af indtil 2.400 Kr., "til Sikkerhed for at R. S. Sandahl intet Tab skal komme til at lide i Anledning den eller det Kjøb jeg Oluf P. Lea har gjort, nemlig afhandlet af ham hans af Jakob Middelthon kjøbte Jordløkke paa Egenæs Mark Litra C og D" - saavel "den igaar kjøbte" - hvorved formentlig menes nævnte Litra C og D
Side:371
som Litra C2 og D2, alle Eiendomme af Stavanger Bys Mark", hvorhos det Skadesløsbrevet Slutning heder: "I Tilfælde ikke Sandahl erholder sig udbetalti efter de i hans Kjøbekontrakt bestemte Tider med Renter eller senest inden Paaske næste Aar, er han berettiget til at sætte Pantet til Auktion" osv.
Den 4 Juli 1881 blev Tvangsauktion afholdt efter Rekvisition af Sagfører Backe for Anders Alvøen og Jakob Middelthon som Panthavere over Oluf P. Leas andel af Løkken D2 paa Egenæs, og tilsloges Uhrmager B. Hansen for Kr. 17.000, hvilken afstod sit Bud for samme Kjøbesum til Elling Thorsen Riska (Appell.) til hvem Anktionskjøbe under 7 Septbr. 1896 er udstedt.
For Kjøbesummen er Kvittering paa Skjødet meddelt af Rikvirenten Overretssagf. Backe, uden at nævnte Skadesløsbrev, der sees at have prioritet foran alle andre Heftelser, hvoriblandt Hypothekbanken, deri er medtaget som Heftelse.
I Skrivelse fra Justitsdepartementet til Amtmanden i Stavanger Amt i Anledning Ansøgning fra Elling T Riska om Mortifikationsbevillning med Hensyn til nævnte Skadesløsbrev afødt xx.xx.1897 udtaler Departementet, at efter sammes Mening er Skadesløsbrevet af den Art, at Ansøgeren vil kunne kræve samme udslettet efter Lov afødt xx.xx.1869 §1 uden foregaaende Mortifikation, men Byfogden i Stavanger, Indst. Henrik Finne, har i en Paategning af 9de f. M. paa nævnte Departementsskrivelse erklæret, at han ikke finder at kunne slette omhandlede Pantedokument, da det efter sit Indhold er givet til Sikkerhed for en allerede dengang, da det udstedtes, existerende effektiv Gjæld, og ikke for mulig indtrædende Ansvar"; idet han herom henviste til Pantedokumentets første første Del og specielt til dets foran citerede Slutningspassus.
Justitsdepartementet har derefter ved Bevilling af 29 Marts d. A. tilstanet Appell. fri Sagførsel til Paaanke af Pantebogsførerens - Byfoged Finnes - Negtelse af at udslette Skadesløsbrevet, og har Appell. ved Stevning af 22 April b. A. indanket denne Sag her for Retten med saadan Paastand: 1) At Indst. Byfoged Henrik Finne som Pantebogsfører i Stavanger tilpligtes under en passende daglig løbende Mulkt at udslette af Pantebøgerne det omhandlede af Oluf P. Lea til R. S. Sandahl under 25 Juli 1897 udstedte og 28 samme Maaned thinglæste Skadesløsbrev stort Kr. 2400, 2) at Indst. tilpligtes at betale Appell. Sagens Omkostninger for Overretten som om samme ikke havde været beneficeret, samt 3) at den befalede Sagfører, Overretssagf. Torjusen tilkjendes Salar for Sagens Udførelse, hvilket i ethvertfald forventes udredet af Statkassen.
Indst. Byfoged Finne har, uagtet lovligen stevnet, ikke afgivet Møde, hvorhos bemærkes, at det er oplyst, at R. S. Sandahl, der i Stevningen var begjært indstevnt for sit Tarv at varetage, er død allerede 10 Febr. 1883, samt at der er fremlagt en Erklæring fra Lensmanden i Hetland afødt xx.xx.1896, der som Inkassator i Ragnvald Sandahls og Hustrus Ddsbo bevidner, at der af Registreringsforretningen ikke fremgaar noget om, at Sandahl eller hans Bo skulde hade noget tilgode af Olaf P. Lea, hvorhos han erklærer, at efter hans bedste Erindring kjender han ikke til, at der ved den Tid, da Sandahl døde, skulde have staaet noget tilbage paa Kjøbesummen for den Anpart af Egenæs som Sandahl i sin Tid hade eiet. Det sees derhos, at Oluf P. Lea allerede den 18 Decbr. 1879 udstedte til R. S Sandahl en Pantobligation paa 2000 Kr. med Pant i det ved Skadesløsbrevet pantsatte Litra D2 af Egenæs med Prioritet efter 800 Kr. til "Pensionsindretningen" uden at saaledes Skadesløsbrevet er nævnt som Heftelse, men vel anmærket af Pantebogsføreren ved Pantobligationens Thinglæsning.
Appell. mener, at han er berettiget til at fordre omhandlede Skadesløsbrev udslettet af Pantebøgerne, da der er hengaaet over 10 Aar siden dets Thinglæesning uden at denne er fornyet, idet han anfører, at det af Skadesløsbrevets Text
Side:372
fremgaar, at det er givet til Sikkerhed for, at R. S. Sandahl intet Tab skal komme til at lide i Anledning det Kjøb Oluf P. Lea har gjort af ham, at der intet er nævnt om, hvad Udstederen er bleven R. S. Sandahl skyldig i Anledning den nævnte Handel, og at Skadesøsbrevet kun er givet for at intet Tab skal lides veb denne, Handel, altsaa for det Ansvar som muligens maatte indtræde gjennem Handelens Misligholdelse, hvorhos han med Hensyn til den af Pantebogsføreren paaberaabte sidste Passus bemærker, at denne kun indeholder en Angivelse af naar og hvorledes det Tab, til Sikkerhed for hvilket Skadesløsbrevet er udstedt, skal ansees forvoldt.
Retten skal bemærke, at Skadesløsbrevet intet nævnte om hvilket Beløb Lea blev skyldig paa Handelen, idet man ikke uden videre kan gaa ud fra, at dette er Skadesløsbrevets Maximumsbeløb 2400 Kroner. Heller ikke siger Skadesløsbrevet, at det er udstedt til Sikkerhed for Kjøbesummen, men udtaler kun i Almindelighed at det er givet for at Sandahl intet Tab skal lide i Anledning af Salget. Efter Skadesløsbrevets Slutningspassus opstaar dette Ansvar imidlertid i det Tilfælde, at Sandahl ikke faar sig udbetalt til de i Kjøbekontrakten bestemte Tider eller senest inden Paaske 1880; heraf maa antages at fremgaa, at Kjøbesummen ialfald ikke i sin Helhed var betalt, og det maa derfor have været Meningen, at det var for at sikre Kjøbesumman, at Skadesløsbrevet udstedtes. Men den ubetalte Kjøbesum kan ikke kaldes et "muligt indtrædende Ansvar", hvorfor man maa give Pantebogsføreren Medhold i, at han ikke uden videre er pligtig at udslette Skadesløsbrevet i Henhold til Lov 6 Marts 18609 §1.
Appells Paastand kan saaledes ikke blive at tage tilfølge.
Sagens Omkostninger for Overretten findes efter Omstændighederne at burde ophæves, hvorhos den befalede Sagfører, Overretssagf. Torjusen, der forsvarlig har udført Sagen, vil blive at tilkjende et Salarium af Statskassen stort 60 Kr.
Konst. Assessor Wildhagen tilførte, at han antog, at Appell.s Paastand maatte tages tilfølge; Dokumentet er affattet ganske som et Skadesløsbrev for mulig indtrædende Ansvar, hvad det ogsaa giver sig ud for at være. Det eiendommelige ved omhandlede Skadesløsbrev er ikke at det knytter sig til en tilværende Forpligtelse, men at det knytter sig til Debitors Forpligtelse til Pengepræstation (Kjøbesum). Og ligesom der maa være Adgang til at udslette Skadesløsbrev ogsaa for saadan Forpligtelse, synes det omhandlede strængt taget at have et større Omfang end en Pantobligation for Forpligtelsens Beløb. Det formenes herfor ikke at være tilstrækkelig Grund at behandle det som et Pantebrev, hvad der vilde være at omgiøre og indskrænke det. Angaaende Omkostningerne og Salaret var han enig med de øvrige Voterende.