Rt-1900-113
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1899-10-21 |
| Publisert: | Rt-1900-113 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 36 2den Session s. A. |
| Parter: | Fru Gyda Scharning (Adv. Aanesen) mod Fritz Flensburg (Adv. Dybwad). |
| Forfatter: | |
| Lovhenvisninger: | LOV-1888-07-29-§13, LOV-1888-06-29-§13, LOV-1891-05-30-§3 |
Med Hensyn til nærværende Sags faktiske Omstændigheder henvises til den af Kristiania Byret den 22 Oktbr. 1898 afsagte Dom, hvorved saaledes er kjendt for Ret:
Fritz Flensburg kjendes berettiget til at lade det i den under Sagen omhandlede Leiekontrakt afødt xx.xx.1896 nævnte Løsøre fælge ved offentlig Auktion og i Auktionsudbyttet at tage sig betalt, saalangt tilstrække kan, for sit Tilgodehavende efter de i Sagen fremlagte 4 Vexler 2703 Kr. 96 Øre med 6 af Hundrede i aarlig Rente afødt xx.xx.61 Øre fra 28 Juni, afødt xx.xx.25 Øre fra 22 Juli, afødt xx.xx.50 Øre fra 22 August, afødt xx.xx.60 Øre fra 22 Septbr. 1897 til Betaling sker. Sagens Omkostninger betaler Indst. Gyda Scharning til Cit. Fritz Flensburg med 100 Kroner, som udredes inden 15 Dage efter Dommens Forkyndelse under Adfærd efter Loven".
Denne Dom er af Fru Gyda Scharning ved Stevning afødt xx.xx.1898 indanket til Høiesteret og er af Fritz Flensburg ved Stevning
Side:114
af 10 s. Md. kontrapaaanket til Stadfæstelse. Sagen er i Henhold til Lov 30 Mai 1891 §3 og senere Tillægslove udgaaet til skriftlig Behandling.
Af Hovedappell.inden er nedlagt saadan Paastand: At Byrettens Dom underkjendes, og at Indst. frifindes for Flensburgs Tiltale i denne Sag og tilkjendes Procesomkostninger for begge Retter.
Subsidiært paastaaes Flensburgs Realisationsret indskrænket til Salg af saa meget Løsøre, at han dækkes for 1200 Kroner istedetfor som i Byretsdommen fastslaaet for 2703 Kroner 96 Øre.
Som subsidiær Paastand fastholdes ogsaa for Høiesteret Sagens Afgjørelse ved O. Scharnings Ed.
Af Kontraappell. er nedlagt saadan Paastand: At Byrettens Dom stadfæstes, og at Kontraappell. hos Hovedappell.inden tilkjendes Sagsomkostninger for Høiesteret.
Høiesteret kommer til samme Resultat som Byretten, hvis Begrundelse man i alt Væsentligt kan tiltræde. Med Hensyn til, at der gaaes ud fra, at de omhandlede Løsøreeffekter ere at betragte som stillede til Sikkerhed for Flensburgs Tilgodehavende, bemærkes, at her kun spørges om Sikkerhedsstillelsens Virkning mellem de kontraherende Parter, derimod ikke om dens Gyldighed overfor Trediemand. Forsaavidt der af Hovedappell.inden for Høiesteret er gjort gjældende, at "Leiekontrakten" afødt xx.xx.1896, betragtet som Sikkerhedsstillelse, er juridisk uforbindende for hende efter Lov afødt xx.xx.1888 §13, hvorefter Hustruens Sikkerhedsstillelse til Fordel for Manden eller Fællesboet ikke er bindende for hende, medmindre det sker med Overførmynderiets Samtykke, hvilket in casu ikke foreligger, er fra Kontraappell.s Side protesteret mod denne Indsigelse som ny for Høiesteret. Retten finder ikke at kunne tage noget Hensyn til denne Indsigelse som for sent fremsat, idet den ikke hører til den Klasse af Exceptioner, der kunne kræves paaagede af Domstolene uden Hensyn til Tiden, naar de ere fremkomne.
Byrettens Dom findes saaledes at burde stadfæstes, hvorhos Hovedappell.inden findes at burde betale Processens Omkostninger for Høiesteret med 200 Kroner.
Dom:
Byrettens Dom. bør ved Magt at stande. I Procesomkostninger for Høiesteret betaler Hovedappell.inden Gyda Charning til Kontraappell. Fritz Flensburg 200 - to Hundrede - Kroner.
Af Byrettens Dom hidfættes:
Efterat i 1894 O. Scharnings Bo war kommet under Konkursbehandling, og Formuesfælleskabet mellem ham og hans Hustru, Gyda Scharning, var bleven ophævet, indløste Sidstnævnte det ved Registreringsforretningen under No. 294-392 opskrevne, for 2126 Kr. værdsatte Indbo, der overdorges hende af Boets Bestyrelse samme Dato er Registreringsforretningen af Gyda Scharning forsynet med Paastegningen: "Overdrages herved til Fritz Flensburg, Malmø". Denne Overdragelse skulde tjene Flensburg til Sikkerhed for en Forstrækning af 1200 Kr. til Indboets Indløsning og tillige for, hvad Scharning maatte komme til at skylde i Anledning af et Kommissionsforhold, hvorom der blev truffet Aftale. I 1896 maatte Scharning atter overlevere sit Bo til Konkursbehandling, og ved Skifterettens Decision besluttedes, at det Scharning fra Flensburg tilstillede Varelager skulde gaa ind i Boets Masse, hvorved Flensburg blev Kreditor for Kr. 2678.35 iberegnet
Side:115
ovennævnte 1200 Kroner. Boet gav saa godt som intet Udbytte og Flensburg anmeldte ikke sin Fordring. Men der oprettedes under 29 August 1896 mellem Flensburg og Fru Gyda Schaning en "Leiekontrakt", hvorved Indst. erkjender, at hun har leiet det ovennævnte Indbo af Flensburg for 2678 Kroner, 35 Øre, idet hun forpligter sig til at betale "efter idag udstedte 4 Akcepter" Kr. 300 pr. 17 Novbr., Kr. 321.25 pr. 17 Decbr., Kr. 320.50 pr. 17 Jan. og Kr. 1736.60 pr. 26 Febr. 1897 mod derved at blive Eier. De tre sidste Vexler lover dog Flensburg at fornye mod 5 pCt. Rente. Hvis Betaling ikke prompte erlægges, forbeholder Flensburg sig Ret til enten at forlange det leiede udleveret "som sin Eiendom" eller at fordre Restbeløbet med 5 pCt. Renter. Samtidig var der mellem Flensburg og Scharning forhandlet om paany at etablere et Kommissionsforhold, idet det var Tanken, at der skulde oprettes et Engroslager, der skulde være i en Trediemands Besiddelse, men bestyres af Scharning, hvorhos der skulde overlades denne et mindre Detaillager. Hverken det eller det andet blev der noget af. Heller ikke er nogen af de for "Leien" af Indboet udstedte Vexler bleven indfriet, idet der alene er bleven betalt et mindre Afdrag, der delvis har tjent til Dækning af Omkostninger og Renter. Derimod er under 23 og 28 April 1897 samtlige Vexler blevne fornyede, nemlig for Kr. 325.61 pr 28 Juni, for Kr. 321.25 pr. 22 Juli, for Kr. 320.50 pr. 22 August og for Kr. 1736.60 pr. 22 Septbr. 1897.
Da heller ikke nogen af disse Vexler, der ligesom formentlig ofsaa de oprindelige var trukne nogen af disse Vexler, der ligesom formentlig ogsaa de oprindelige var trukne paa og akcepterede af Scharning, blev indfriede, har Flensburg efter forgjæves Forligsmægling ved Stevning afødt xx.xx.1897 sagsøgt Fru Gyda Scharning, hvem han har paastaaet tilpligtet under Exekutions Tvang at udlvere til Sagsøgeren eller Fuldmægtig de i Leiekontrakten afødt xx.xx.1896 omhandlede Løsøregjenstande samt at betale Sagens Omkostninger.
Subsidiært paastaaes Sagsøgeren tjendt berettiget til at lade det i Leiekontrakten omhandlede Løsøre sælge ved offentlig Auktion of i Auktionsudbyttet at tage sig betalt, saalangt tilstrække kan, for sit Tilgodehavende Kr. 2703.96 med 6 pCt. aarlig Rente af de resp. Vexelsummer fra de resp. Forfaldsdage og paaløbne Omkostninger, hvoriblandt Proeesomkostninger.
Indst. har paastaaet sig frifunden og tilkjendt Omkostninger.
Det giøres fra hendes Side gjældende, at der ved den Tid, da "Leiekontrakten" oprettedes, blev truffet endelig Aftale om Kommissionsforholdet, hvad Detaillageret angaar, og at "Leiekontraktens" Oprettelse gav Cit. en Fordel, der skulde være Vederlag for det aftalte Kommissionsforhold.
Der blev ved dette Dokument givet Cit. en udvidet Sikkerhed under Forudsætning af, at Cit. tilstillede Scharning et Kommissionslager, og naar denne Forudsætning er bortfaldt, idet Cit. har misligholdt den trufne Aftale, kan Cit. ikke kræve "Leiekontrakten" opfyldt fra Indst.s Side. De 1200 Kroner erkjender Indst. sig vistnok forpligtet til at betale; men da det aldrig har været Meningen, at Cit. skulde blive Eier af Indboet, men kun, at han skulde have Sikkerhed deri, faar han - siger Indst. - føge Beløbet ved almindelig Gjældsdom og exekvere den paa vanlig Maade. Under enhver Omstændighed har efter Indst.s Mening Cit. ikke Ret til mere end at bortfælge ved offenlig Auktion saa meget af Indboet, som fornødiges til Dækkelse af hans Fordring.
Retten finder ikke at kunne give Indst. Medhold i dennes principale Paastand. Man kan for det Første ikke ansee det bragt paa det Rene, at Ordningen med Udfærdigelse af Leiekontrakten isoleret betragtet udelukkende var i Cit.s Interesse. Naar Indst., idet hun erkjender, at det allerede tidligere var aftalt, at Indboet skulde tjene til Sikkerhed ogsaa for Kommissionslageret, begrændser dette til alene at gjælde Cit.s Krav for af Scharning folgte Varer, derimod ikke hans
Side:116
Krav i Anledning af, at Varerne ere inddragne i Konkursmassen og folgte af Boets Bestyrelse, finder man det meget tvivlsomt, om en saadan Begrændsning I Virkeligheden hjemles ved den trufne Aftale. Indst. har derhos ved "Leiekontraktens" Oprettelse, faaet en noget sikrere Stilling end tidligere, bl.a. ved den indrømmede Henstand. Man kan fremdeles ikke anse det godtgjort ved den af Indst. fremlagte Korrespondence, færlig Cit.s Skrivelse afødt xx.xx.1896, at der var truffet nogen endelig og bindende aftale mellem Cit. og Scharning om Etablering af et Kommissionslager hos denne. Og selv om man gaar ud fra, at der ved Oprettelse af "Leiekontrakten" blev givet Cit. en udvidet Sikkerhed, kan dette vel forklares derved, at man haabede at opnaa en fordelagtig Forretningsforbindelse med Cit., uden at det netop derfor behøver at antages, at Tilstaaelsen af den udvidede Sikkerhed skulde være betinget af, at en saadan Forbindelse kom istand.
Da det er paa det Rene, at Indst, og hendes Mand hverken ved de oprindelige eller de ved Vexlernes Fornyelse fastsatte Forfaldstider har opfyldt sine Forpligtelser efter Vexlerne og "Leiekontrakten", bliver det næste Spørgsmaal, om Cit. kan ansees berettiget til at kræve Indboet udleveret som sin Eiendom eller alene til at føge Dækning ved Salg.
Uagtet Cit. saavel efter den paa Registreringsforretningen tegnede Overdragelse som efter den saakaldte Leiekontrakt i Formen er Eier, anser Retten det saavel efter det nærmere Indhold af "Leiekontrakten" som det forøvrigt under Sagen oplyste, klart, at der alene foreligger en Sikkerhedsstillelse eller rettere sagt et Forsøg paa Indboet. Hvorvidt det har været Meningen, at Kreditor skulde have en eventuel Ret til at faa sig Tingene overleverede til Eiendom eller alene til at faa dem udleverede til Forauktionering for saa at tage sig betalt af Udbyttet, kan vistnok være tvivlsomt. Men uagtet Ordene nærmest skulde tyde paa det første, antager man dog under Hensyn til, at Transaktionen under enhver Omstændighed, om end ikke i Formen saa dog i Virkeligheden, var ment som en Sikkerhedsstillelse, og til, at Cit. i sin Korrespondence med Scharning gjentagende refererer til Forholdet som "Hypothek", at det helst bør betragtes paa den sidstnævnte Maade.
Cit.s subsidiære Paastand vil saaledes blive taget til Følge, dog saaledes, at der intet Hensyn kan tages til de Paastanden nævnte "paaløbne Omkostninger", forsaavidt derved menes noget andet end Omkostningerne ved Auktionen, som man imidlertid anser det overflødigt at nævne, da det er en Selvfølge, at det er af Nettoudbyttet ved Auktionen, at Cit. vil have at føge Dækning.
Da Indst. ganske er udebleven fra Forligelseskommissionen, uden at lovligt Forfald er oplyst, vil hun have at erstatte Cit. Sagens Omkostninger, der ansættes til 100 Kr.