Hopp til innhold

Rt-1900-536

Fra Rettspraksis


Instans: Høyesterett - Dom
Dato: 1900-05-05
Publisert: Rt-1900-536
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang: L.nr. 79, første Session s. A.
Parter: Det kgl. norske Universitet ved det akademiske Kollegium (Adv. Emil Roll) samt en af Universitets Forpagtere paa Eiendommen Tøien, Gartner F. Andresen (Adv. Sigval Jacobsen) mod Generaldirektør Segelcke som Formand i Statsbanernes Styrelse (Adv. Schjødt).
Forfatter:
Lovhenvisninger:


I Sommeren 1898 blev der afholdt Expropriationstaxt bl.a. over de Strækninger af den Universitetet tilhørende Gaard Tøien med Kjølberg i Aker, der forlangtes afstaaede til Jernbaneanlægget Kristiania-Gjøvik. Gaarden opførtes som Taxtnumer 39, medens som Taxtnumer 43 opførtes Gartner Andresen, Forpagter af den Del af Gaarden, der var udlagt som Løkke til Professor Rygh.

Under Forretningen opstod der Tvist om, hvorledes Erstatningen for den nævnte Løkkes Vedkommende skulde blive at ansætte og fordele.

Banestyrelsen krævede Skjønnet afgivet paa følgende Grundlag:

1) At Universitetet som Eier fik Erstatningen for Grunden samt for de Ulemper, der maatte voldes Eiendommen, betragtet fra Universitetets

Side:537

Standpunkt, og under Hensyn til, at det kunde blive Brugeren kvit med 3 Maaneders Opsigelse mod kontrakstmæssig bestemt Erstatning.

2) At Gartner Andresen erholdt Erstatning for de Huse, der exproprieredes fra ham, efter deres Værdi som Materialier.

3) At Andresen ligeledes erholdt Erstatning som for Materialier af de ham tilhørende Bygninger, som han paa Grund af Expropriationen forudsattes ikke at kunne benytte paa deres nuværende Plads og

4) at Andresens Erstatning for Afsavn af Forpagtningen afgjordes mellem ham og Universitetet og altsaa var Jernbanen uvedkommende.

Universitetet, der tillige varetog Gartner Andresens Tarv, fordrede derimod, at Skjønsmændene først skulde «inden sin egen Midte» skjønne om, hvorlænge Universitetet som fornuftig Driftsherre kunde antages at ville benytte Løkken til Bortforpagtning til Gartneri, og saa paa Basis af dette Skjøn fastsætte en egen Ulempeerstatning for Andresen, hvori kunde indbefattes Erstatning for Forstyrrelsen af de Drivhuse m.v., der kom til at ligge indenfor Expropriationsomraadet, saavelsom Erstatning for Ulempen ved de andre Drivhuses og øvrige Bygningers forandrede Beliggenhed i Forhold til Jorden paa Gartnerløkken.

Med Samtykke fra begge Sider blev der under Forbehold af senere Kjendelse afgivet alternative Taxter:

A) Overensstemmende med Banestyrelsens Paastand: Universitetet: For Grunden pr. Ar Kr. 250« Ulempe « 3500Andresen: For Huse Kr. 9200B) Overensstemmende med Universitetets Paastand: Universitetet: For Grunden pr. Ar Kr. 250« Ulempe «  0Andresen: For Flytning af en Dam Kr. 700« anden Ulempe, deriblandt Nødvendigheden af at flytte endel Bygninger « 3500« Expropriation af Bygninger « 9200

Ved Administrators Kjendelse afødt xx.xx.1898 blev Alternativ A eragtet at skulle befølges ved Erstatningens Udredelse.

Denne Kjendelse er under 11 August 1898 af Universitetet og Gartner Andresen paaanket og under 29 Novbr. 1898 af Styrelsen for Statsbanerne kontrapaaantet til Høiesteret, hvor Sagen er overført til skriftlig Behandling.

Efter Foranledning fra Banestyrelsen er der imidlertid fra 30 Jan. til 6 Febr. 1899 af holdt en Over-Expropriationstaxt. Under denne er der af Gartner Andresen med begge de andre Parters Samtykke opstitiet et nyt Alternativ C, gaaende ud paa, at Ulempeerstatningen fastfættes uden Hensyn til det mellem ham og Universitetet bestaaende Kontraktsforhold, altsaa som om Universitetet selv drev Gartneriet.

Side:538

Overskjønsmændene har afgivet følgende Taxter:

A) Universitetet: For Grunden pr. Ar Kr. 250« Ulempe « 4000Andresen: For Husene, beregnede som Materialier Kr. 1500

idet de udenfor Jernbanens Grund liggende Bygninger er forudsatte ikke at tiltrænge Flytning.

B) Universitetet: For Grunden pr. Ar Kr. 250« Ulempe « 2000Andresen: For Expropriation af Bygninger « 9300« Ulempe « 3000« Flytning af en Dam « 700C) Universitetet: For Grunden pr. Ar Kr. 250 « Ulempe « 5000« Expropriation af Huse « 9300« Flytning af en Dam « 700

For Høiesteret, hvor Universitetet og Gartner Andresen har været repræsenterede ved hver sin Sagfører, har disse Parter hver for sig nedlagt Paastand om Underkjendelse af den paaankede Kjendelse, Befølgelse af Alternativ B ved Erstatningens Udredelse og Tilkjendelse af Sagens Omkostninger hos Kontraappell.

Styrelsen for Statsbanerne har paastaaet: principalt, at den paaankede Kjendelse stadfæstes, og at Hovedappell.ne in solidum tilpligtes at udrede Sagens Omkostninger for Høiesteret;

subsidiært, at Sagen hjemvises til nyt Skjøn efter nærmere af Høiesteret angivne Principer til Bestemmelse af det Tab, som antages at ville forvoldes ved Expropriationen, Skjønnet optaget paa Hovedappell.s Bekostning, samt at Hovedappell.ne in solidium tilpligtes at udrede Sagens Omkostninger for Høiesteret.

Som det allerede fremgaar af Universitetets Paastand, er Hovedappell. institueret udelukkende i Gartner Andresens Interesse, og hvad der alene tvistes om, er Udstrækningen af hans Ret til Erstatning hos Exproprianten.

Gartner Andresen har ligesiden 1872 brugt Professor Ryghs Løkke som Forpagter. Senest er Forpagtningen fornyet for 5 Aar, fra 14 April 1896 at regne, ved Kontrakt af 9 Juli s. A. I denne Kontrakts Post 5 er det beste litt, at forsaavidt enten den hele Løkke eller nogen Del af samme skulde blive solgt eller af Universitetet til andet Brug forlanges afgivet, skal Forpagteren være forpligtet til at fravige samme med 3 Maaneders Varsel til førstkommende Faredag mod i Tilfælde af kun partiel Afgivelse at erholde et Afdrag i Forpagtningsafgiften, der bestemmes for hvert Maal saaledes, at det bliver det dobbelte af, hvad Afgiften for det afgivne Stykke i Forhold til den samlede Løkkes Areal udgjør. Som Supplement hertil har Andresen udstedt en Erklæring, ved hvilken han har forbundet sig til paa Forlangende ogsaa at ryddiggjore Grunden for de af ham opførte Huse. Under Taxtforretningen er det imidlertid af Universitetets

Side:539

Sagfører anført, at Universitetet i Henhold til sin Praxis formentlig vilde lade Andresen beholde Løkken i Forpagtning saa længe, som Omstændighederne tillader det, og i Fravigelsestilfælde ikke lægge Kontraktens Post 5 til Grund for Opgjøret med ham.

Med Støtte i det saaledes af Universitetets Sagfører Anførte mener nu Gartner Andresen, at der ved Expropriationstaxten for hans Vedkommende maa gaaes ud fra, at han vil vedblive at sidde som Forpagter paa Løkken, indtil den engang i Tiden bliver solgt eller af Universitetet bestemt anvendt til andet Brug. Banestyrelsen mener derimod, at Forpagtningskontraktens Post 5 i nærværende Tilfælde maa komme til Anvendelse faaledes, at der maa gaaes ud fra, at Andresen pligter at fravige og ryddiggjøre den exproprierede Del af Løkken til første Faredag, og at han ikke har Krav paa anden Erstatning end den i Kontraktens Post 5 bestemte hos Eieren, idet Styrelsen dog af Villighedshensyn har indrømmet ham Erstatning hos sig for det under Alternativ A No. 2 og 3 omhandlede Tab.

Høiesteret kan ikke give noen af Parterne sin Tilslutning. Retten antager paa den ene Side, at Gartner Andresen maa finde sig i, at hans Forpagtningstid ifølge Kontrakten ansees at udløbe 14 April 1901, og at han intet forøget Erstatningskrav kan bygge paa Mulig heden eller Sandsynligheden af, at Forpagtningen vilde være bleven fornyet, men paa den anden Side, at Kontraktens Post 5 ikke kan bringes i Anvendelse paa det foreliggende Tilfælde, hvor Universitetet gjennem Expropriation tvinges til at afstaa en Del af den bortforpagtede Løkke.

Efter hvad der i Sagen er oplyst, maa det med Sikkerhed kunne forudsættes, at Gartner Andresen, hvis Expropriationen ikke var kommet imellem, uforstyrret vilde have beholdt Løkkens Brug til Forpagtningstidens Udløb. Under denne Forudfætning maa han - foruden hos Universitetet overensstemmende med Jernveisl. afødt xx.xx.1848 §6, jfr. Veiloven afødt xx.xx.1851 §27 at kunne fordre for den resterende Forpagtningstid 4 % aarlig Rente af den Universitetet tilfaldende Grunderstatning - tillige hos Exproprianten have Krav paa Erstatning for de ham tilhørende Bygninger, der ligger indenfor Expropriationsfeltet, saavelsom for de Ulemper, som Løkkens Gjennemskjæring af Jernbanelinien og dens deraf flydende Arealformindskelse maatte medføre for Driften af Gartneriet indtil 14 April 1901, herunder Hensyn taget til den omhandlede Dam. Hvad særlig angaar Erstatningen for de Bygninger, som exproprieres, maa den blive at ansætte til Bygningernes Værdi som Materialier med Tillæg af Erstatning for det Tab og den Ulempe, han maatte skjønnes at lide ved at miste Brugen af den i den gjenstaaende Forpagtningstid.

Høiesteret kommer saaledes til det Resultat, at den paaankede Kjendelse maa blive at underkjende, og at Erstatningsspørgsmaalet overensstemmende med Kontraappell.s subsidiære Paastand maa blive at hjemvise til nyt Skjøn. Da det nærmest paaligger Exproprianten at sørge for, at der gives et Expropriationsskjøn det rette Grundlag, antages det nye Skjøn at burde bekostes af Statsbanernes Styrelse.

Som ovenfor nævnt, foreligger her ingen Tvist om, efter hvilket Princip Universitstets Erstatning hos Exproprianten skal bestemmes. Det siger sig imidlertid selv, at den her trufne Afgjørelse forsaavidt

Side:540

ogsaa bliver af Betydning for Universitetet, som dette maa blive at tilkjende Erstatning for mulig Ulempe, der efter 14 April 1901 paaføres Eiendommen som Følge af Expropriationen.

Sagens Omkostninger for Høiesteret findes at burde ophæves. Om Sagens Omkostninger ved Skjønsforretningerne, forsaavidt det har været Hovedappell.nes Mening at paastaa ogsaa disse erstattede, er der ikke for Høiesteret processuel Adgang til at afgive nogen Bestemmelse.

I Henhold til det Anførte afsiges saadan

Dom:

Den paaankede Kjendelse afødt xx.xx.1898 underkjendes. Sagen hjemvises til nyt Skjøn, optaget paa Bekostning af Styrelsen for Norges Statsbaner. Under dette Skjøn bliver Gartner Andresens Tilkommende hos Exproprianten at ansætte saaledes:

a) Erstatning for Værdien af de Bygninger, der exproprieres fra ham, betragtede som Materialier, med Tillæg af Erstatning for det Tab og den Ulempe, som Afsavnet af dem i Tiden fra deres Borttagelse til 14 April 1901 maatte skjønnes at ville volde ham, og

b) Erstatning for det Tab og de Ulemper, som den af ham forpagtede Løkkes Gjennemskjæring af Jernbanelinien og dens deraf flydende Arealformindskelse maatte skjønnes at ville medføre for Gartneriets Drift i Tiden indtil 14 April 1901.

Processens Omkostninger for Høiesteret ophæves.