Rt-1901-863

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1901-09-13
Publisert:	Rt-1901-863
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 4 2den Session s.A.
Parter:	Georg Backer (Adv. Jens Blom) mod Den norske Discontobank (Adv. Lous)
Forfatter:	Stang, Blom, H. Scheel, B Scheel, Broch, Gjelsvik, Justitiarius Løchen
Lovhenvisninger:

Side:864

Assessor Stang: I nærværende Sag er ved Kristiania Byrets Dom afødt xx.xx.1900 saaledes kjendt for Ret:

«Georg Backer bør til «Den norske Discontobank» betale de paasøgte 2000 - to Tusinde - Kroner med 6 - sex - Kroner af Hundrede i aarlig Rente deraf fra 1 August 1899 til Betaling sker.

«Den norske Discontobank» bør for Georg Backers Tiltale i denne Sag fri at være.

Processens Omkostninger i Hoved- og Kontrasøgsmaalet betaler Backer til Discontobanken med 250 - to Hundrede og femti - Kroner.»

Denne Dom er af Georg Backer ved Stevning afødt xx.xx.1900 indbragt her for Retten, hvor han har nedlagt saadan Paastand:

«At den paankede Byretsdom underkjendes, samt at Appell. frifindes i Hovedsøgsmaalet, og at Indst. tilpligtes under Executions Tvang at betale ham Kr. 3500 - tre Tusinde fem Hundrede Kroner - med 5 pCt. Renter af Kr. 1500 fra 1 April til 1 Juni 1899, og af Kr. 3000 fra 1 Juni 1899, til Betaling sker, 4 pCt. Renter af Kr. 500 fra 7 December 1899, til Betaling sker, og Sagens Omkostninger i Hoved- og Kontrasøgsmaal for begge Retter.»

Af Indst., Den norske Discontobank, er nedlagt saadan Paastand:

At Byrettens Dom stadfæstes, og at Appell. tilpligtes at betale Indst. Processens Omkostninger for Høiesteret.

Med Hensyn til Sagens Gjenstand og nærmere Omstændigheder, kan jeg i det Væsentlige henvise til Byretsdommen.

Høsten 1897 overdroges det tidligere Bankierfirma «Jacob E. Dybwad & Sønner»s Forretning til Kommanditaktieselskabet Arnzen, Schmidt & Ko. med en Kommanditkapital paa 1 Million Kroner. Kommanditaktieselskabet begyndte sin Virksomhed 1 Januar 1898. Et Par Maaneder senere blev Kapitalen forøget til 3 Millioner Kroner, og da dette Beløb ikke fandtes tilstrækkeligt, blev det i Januar Maaned 1899 besluttet at udvide Kapitalen til 6 Millioner Kroner. Aktieindbydelse udfærdigedes 23 Januar s. A., lydende paa Tegning af 6000 nye Aktier, hver a 500 Kroner. I Aktieindbydelsen forbeholdtes de ældre Aktieeiere fortrinsvis Adgang til i Tiden mellem 1 og 8 Februar s. A. for hver ældre Aktie at tegne en ny, hvad der

Side:865

efter Udløbet af denne Frist maatte være uoptaget, forbeholdtes gjennem Direktionen disponeret for Selskabet. De nye Aktier skulde betales med en Overkurs af 50 Kroner, som skulde indbetales inden først paafølgende 1 Marts, medens Aktiebeløbet forøvrigt skulde betales i 3 Terminer, 1 April, 1 Juni og 1 August tilligemed 6 pCt. Rente i Tilfælde af Forhaling med Indbetalingen. I Indbydelsen anførtes yderligere, at de nye Aktier ikke skulde være delagtige i Udbyttet for 1899, men derimod godtgjøres af Selskabet 5 pCt. Rente p. a. af de af Aktiernes paalydende Beløb indbetalte Terminer fra de respektive Forfaldsdage til 31 December 1899. Forsaavidt nogen Termin betaltes tidligere, forbeholdtes 5 pCt. Forskudsrente fra Indbetalingsdagen til Forfaldsdagen. Sluttelig heder det i Indbydelsen, at Kommanditaktieselskabets Repræsentantskab havde besluttet at fremsætte Forslag for Generalforsamlingen om, at Selskabet skulde forandres fra Kommanditaktieselskab til en almindelig Aktiebank.

Samtlige nye Aktier paa 2 nær overtoges inden den nævnte Frist af ældre Aktionærer, eller i disses Navn, hvorefter i Generalforsamling den 20 Febr. 1899 Kommanditaktieselskabets Overgang til Aktiebank under Navn af «Den norske Discontobank» blev besluttet; samtidig vedtoges de af Repræsentantskabet foreslaaede nødvendige Forandringer i Selskabets Love. Anmeldelse til Handelsregistret skeede uopholdelig med Angivelse af, at Aktiekapitalen udgjorde 6 Millioner Kroner, fordelt paa 12,000 Aktier a 500 Kroner, hvoraf 6000, svarende til 3 Millioner Kroner, var fuldt indbetalt, medens de øvrige Aktier til samme Beløb skulde indbetales inden de i Aktieindbydelsen nævnte Terminer.

Appell. i nærværende Sag har til Banken indbetalt Overkursen 50 Kroner samt de to første Terminer, hvorimod han har vægret sig for at betale den resterende tredie Termin. Sagsøgt af Discontobanken til Betaling af denne har han, foruden at paastaa sig forsaavidt frifunden, gjennem Kontrasøgsmaal banet sig Adgang til at nedlægge Paastand om og har nedlagt Paastand om Tilbagebetaling af de erlagte Beløb med Renter. Som Frifindelses- og Søgsmaalsgrund paaberaaber Appell. sig, at det i Juni Maaned 1899 viste sig og nu maa ansees efter hans Opfatning fuldt paa det Rene, at Discontobankens Stilling, da Aktierne tegnedes, var saa mislig, navnlig paa Grund af Bankens Forbindelser med Firmaet Chr. Christophersen & Ko. og det med dette nær forbundne Firma H. & C. Bache-Wiig, at den i Aktieindbydelsen nævnte Aktiekapital paa 3 Millioner Kroner ikke kunde siges at være tilstede, ligesom Forudsætningerne for den hele Transaktion heller ikke antoges at være tilstede. Han paastaar, at der fra Bankens Bestyrelses Side ved Subskriptionsindbydelsens Udfærdigelse er udvist Svig eller grov Uagtsomhed, og mener, at Aktietegningen, under denne Forudsætning ikke er bindende for ham, saaledes at han allerede af den Grund ikke skulde være at anse som Aktionær.

Det er efter min Opfatning unødvendigt for Retten til Afgjørelse af de nedlagte Paastande at løse Spørgsmaalet, om hvorvidt der fra Discontobankens Bestyrelses eller fra enkelte af dets Medlemmers Side ved Aktieindbydelsens Udfærdigelse er udvist et - mere eller mindre - misligt Forhold.

Side:866

Det maa ansees under Sagen at være paa det Rene, at de Tab, som paaførtes Discontobanken ved Firmaerne Chr. Christophersens og Bache-Wiigs Standsning i Juni Maaned 1899, var saa betydelige, at Bankens Midler, selv om deri medregnes de 3 Millioner Kroner, der er tegnet af de nye Aktionærer, ikke vilde give fuld Dækkelse for Kreditorerne, og at der i intet Fald vilde blive noget tilbage til Aktionærerne. Discontobankens Bo er vistnok ikke leveret til Konkursbehandling, men det er paa det Rene, at det er under Likvidation.

Spørgsmaalet, om Appell. og de øvrige i Klasse med ham staaende Aktionærer ere bundne ved sin Aktietegning, er saaledes i Realiteten, om ikke i Formen, et Spørgsmaal om de nye Aktionærers Stilling ligeoverfor Aktieselskabets Kreditorer.

Jeg kan ikke være i Tvivl om, at Appell. er at anse som Aktionær og finder det overflødigt at udtale mig om, hvorvidt han kom i den Stilling allerede ved Aktietegningen eller først ved Selskabets Rekonstruktion eller Konstituering som nyt. Heller ikke finder jeg det nødvendigt at udtale mig om, hvorvidt der skal ansees at foreligge en hel ny Selskabsdannelse eller en Rekonstruktion af det ældre Selskab. Den Omstændighed, at de nye Aktionærer efter Aktieindbydelsen ikke skulde erholde paa sædvanlig Maade beregnet Udbytte for 1899, men istedet kontraktsmæssige Renter af de indbetalte Beløb, finder jeg ikke at kunne ophæve de nye Aktietegneres Egenskab af Aktionærer ogsaa for 1899. Som saadanne sees de ogsaa at være betegnede af Aktieselskabet. Jeg kan ikke antage, at Appell., i Forholdet ligeoverfor Bankens Kreditorer - og det er, som tidligere anført, om Dækkelse af disse, der her er Tale - er berettiget til at forlange Aktietegningen betragtet som uskeet, fordi han ikke i Aktieindbydelsen har faaet fuld Besked om Bankens Stilling.

Hvad Ret Appell. maatte have mod de ældre Aktionærer i Tilfælde af, at der af Discontobankens Masse skulde blive noget tilovers til disse, ligger udenfor, hvad der er Gjenstand for Afgjørelse i nærværende Sag.

Appell.s Paastand vil saaledes ikke kunne tages tilfølge.

Jeg finder ikke større Grund til at tilkjende Appell. Renter af de indbetalte Beløb end til at tilstaa ham Tilbagebetaling af disse, og antager, at ogsaa dette Rentespørgsmaals Løsning maa udstaa indtil det, i Tilfælde, maatte vise sig, at noget bliver tilovers, efterat Kreditorerne er dækket.

Jeg kommer efter dette til samme Resultat som Byretten og kan ogsaa i det Væsentlige tiltræde dens Begrundelse.

Processens Omkostninger for Høiesteret antager jeg at burde ophæves.

Konklusion:

Byrettens Dom bør ved Magt at stande. Processens Omkostninger for Høiesteret ophæves.

Extraordin. Assessor, Sorenskriver Blom: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende.

Extraordin. Assessor, Byretsassessor, Dr. H. Scheel, Assessor V. Scheel og extraordin. Assessor, fhv. Generalauditør Broch: Ligesaa.

Side:867

Extraordin. Assessor, Docent Dr. Gjelsvik: Jeg kommer ogsaa til det Resultat, at Aktietegningen er forbindende, og væsentlig paa samme Fundament som Førstvoterende. Derimod finder jeg, at Appell. i det Beløb, han skal indbetale, kan likvidere 5 pCt. Rente p. a. fra Indbetalingen af de allerede erlagte Terminer af Aktiebeløbet til 1 Januar 1900.

Jeg mener nemlig, at disse Renter ved Aktieindbydelsen var tilsagt de nye Aktionærer uden Hensyn til, om der i Driftsaaret gaves noget Udbytte eller ikke, og efter vor nuværende Ret antager jeg, intet at være til Hinder for, at der ved Udvidelse af et Selskabs Aktiekapital ved ny Aktietegning kan tilsiges de nye Aktieeiere i det første Aar under Overgangstiden bestemte Renter uden Hensyn til noget Udbytte.

Da jeg er i Minoritet, finder jeg det ikke nødvendigt at forme nogen Konklusion.

Paa mit Ræsonnement finder ogsaa jeg at Processens Omkostninger ved Høiesteret bør ophæves.

Justitiarius Løchen: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende.

Høiesterets Dom blev derefter afsagt overensstemmende med Førstvoterendes Konklusion.

Byrettens Dom er saalydende:

Til Overtagelse af det tidligere herværende Bankierfirma «Jacob E. Dybwad & Sønner» dannedes der Høsten 1897 «Kommanditaktieselskabet Arnzen, Schmidt & Ko.» med en Kommanditkapital paa 1 Million Kroner, hvilket begyndte sin Virksomhed 1 Januar 1898. Et Par Maaneder efter blev Kapitalen forøget til 3 Millioner Kroner, og, da dette Beløb ikke fandtes at være tilstrækkeligt, blev det i Januar Maaned 1899 besluttet at udvide Kapitalen fra 3 til 6 Millioner Kroner, og under 23 Januar d. A. blev der i Henhold hertil udfærdiget Indbydelse til Tegning af 6000 Aktier a 500 Kroner, tilsammen 3 Millioner Kroner. I denne Indbydelse blev der forbeholdt Indehaverne af de ældre Aktier fortrinsvis Adgang i Tiden mellem 1 og 8 Februar s. A. til for hver saadan at tegne en ny; hvad der af de nye Aktier efter Udløbet af den satte Frist maatte være uoptaget, forbeholdt Direktionen sig at disponere til Fordel for Selskabet. De nye Aktiers Emissionskurs var sat til 550 Kroner, hvoraf Overkursen, de 50 Kroner, skulde indbetales inden først paafølgende 1ste Marts og Aktiebeløbet forøvrigt i 3 Terminer, 30 pCt. inden 1 April, 30 pCt. inden 1 Juni og 40 pCt. inden 1 August næstefter med 6 pCt. Rente i Tilfælde af Forhaling med Indbetalingen. Det var videre anført i Indbydelsen: «De nye Aktier er ikke delagtige i Udbyttet for indeværende Aar, men godtgjøres derimod af Selskabet 5 pCt. Renter p. a. af de af Aktiernes paalydende Beløb indbetalte Terminer fra de respektive Forfaldsdage til 31 December 1899.»

For disse Renter udfærdiges Rentekupons, betalbare 1 Januar 1900, hvilke Kupons udleveres samtidig med Aktiebrevene. Naar Aktiebrevene er udfærdiget, - hvorom Bekjendtgjørelse vil finde Sted - kan Aktiens hele paalydende Beløb indbetales før de respektive Terminer og godtgjøres da af de for tidlig indbetalte (sic) 5 pCt. Forskudsrente fra Indbetalingsdagene til de respektive Forfaldsdage. Endelig indeholdt Indbydelsen Meddelelse om, at Kommanditaktieselskabets Repræsentantskab havde besluttet paa førstkommende Generalforsamling at fremsætte Forslag om, at Selskabet forandredes fra Kommanditaktieselskab til en almindelig Aktiebank med

Side:868

Banknavn. Denne Aktieindbydelse havde det Udfald, at alle de nye Aktier (paa 2 nær) blev tegnede af de ældre Aktionærer, eller i disses Navn, indenfor den derfor satte Frist, og paa Generalforsamlingen den 20 Februar 1899 blev Selskabets Overgang til Aktiebank under Navn af «Den norske Discontobank» besluttet, og i Sammenhæng dermed tillige vedtaget de af Repræsentantskabet foreslaaede, ved denne Overgang nødvendiggjorte, Lovændringer. Umiddelbart efter Generalforsamlingens Afholdelse blev det uansvarlige Selskab. «Den norske Discontobank, Aktieselskab», anmeldt til Handelsregistret med en Aktiekapital paa 6 Millioner Kroner, fordelt paa 12,000 a 500 Kroner lydende Aktier, hvoraf 3 Millioner Kroner eller 6000 Aktier fuldt indbetalt, og de øvrige 3 Millioner Kroner eller 6000 Kroner inden samme Aars 1 April, et lige stort Beløb inden 1 Juni og 1,200,000 Kroner inden 1 August næstefter.

Efter de for Driftsaaret 1898 udgivne Beretninger havde Kommanditaktieselskabet arbeidet med adskillig Fordel, Aktionærerne havde erholdt et Udbytte af 5 pCt. af Aktiernes Paalydende, og der var til Reservefondet henlagt ca. 76,000 Kroner. Ifølge den i 1899 udfærdigede Indbydelse til Tegning af den nye Aktieserie, skulde den indbetalte Overkurs, 50 Kroner pr. Aktie, tilsammen (af 6000 Aktier), udgjørende 300,000 Kroner, ogsaa tillægges Reservfondet. Det viste sig imidlertid, da Firmaet Chr. Christophersen & Ko. den 12 Juni 1899 og kort Tid efter ogsaa Firmaet H. & C. Bache-Wiig maatte indstille sine Betalinger, at Diskontobanken havde ydet disse Firmaer en overordentlig stor Kredit, idet Bankens Fordringer paa det førstnævnte Firma ved dettes Betalingsindstilling udgjorde

ca. 3,280,000 Kronerog paa det andet Firma ca. 1,040,000 Kronertilsammen ca. 4,320,000 Kroner,

hvoraf den overveiende Del maatte ansees at være aldeles tabt, uden at Tabets Størrelse hverken dengang eller senere endnu bestemt har kunnet beregnes. Bankens hele indbetalte Aktiekapital udgjorde dengang kun 4,138,000 Kroner, og dens Stilling var saaledes bleven særdeles farlig. For at undgaa at lade Bankens Bo overgaa til Konkursbehandling søgte dens Direktion Bistand hos Finantsdepartementet og Norges Bank, hvilken ogsaa opnaaedes, idet en større Del af Discontobankens Vexelportefølje blev rediskonteret af Norges Bank. Samtidig hørte Discontobanken op med at antage nye Forretninger, og til Ledelse af Forretningernes Afvikling blev der som administerende Direktør antaget en af Funktionærerne i Finantsdepartementet, idet de to tidligere administrerende Direktører, Arnzen & Schmidt, erholdt sin Afsked. Disse Forandringer blev gjennemførte ved Repræsentantbeslutning afødt xx.xx.1899, hvorved det tillige besluttedes, at Bankens Afvikling skulde fortsættes som hidtil indtil videre. Efter denne Tid har Discontobankens Virksomhed, under Ledelse af vedkommende Departementsfunktionær, som administrerende Direktør, været fortsat til Afvikling af dens Forpligtelser. Denne Afvikling er bleven væsentlig vanskeliggjort ved den omtrent samtidig med de ovennævnte Firmaers Standsning indtrufne almindelige Forretningskrise i Kristiania, hvorved saavel Betalingsevnen hos adskillige af Bankens Debitorer er bleven stærkt formindsket, som ogsaa Værdierne af Bankens Sikkerheder i Fonds og Aktier har undergaaet en betydelig Forringelse.

Disse for Discontobanken og dens Aktionærer saaledes meget ugunstige og ved den sidste Aktietegning ganske uforudseede Forhold har foranlediget, at nogle af dem, der har tegnet Aktier af sidste Serie, har negtet at indbetale sidste Termin paa disse. Saaledes har Georg Backer, som havde tegnet sig for 10 af de nye Aktier, og som paa disse har indbetalt 1ste og 2den Termin, negtet at udrede 3die,

Side:869

hvorfor Diskontobanken efter forgjæves Forligsmægling, hvorunder Georg Backer, skjønt lovlig varslet, ganske undlod at afgive Møde, har sagsøgt ham ved Stevning afødt xx.xx.1899, iretteført 2 November næstefter, og har paastaaet ham tilpligtet at betale 2000 Kroner (200 Kroner paa hver Aktie) med 6 pCt. Rente fra 1 August 1899 tilligemed Sagens Omkostninger.

Indst. har paastaaet Frifindelse i Hovedsøgsmaalet, og efter forgjæves forsøgt Kontraforligsmægling, samt i Henhold til Kontrastevning afødt xx.xx.1900, principalt paastaaet Cit.skabet tilpligtet at tilbagebetale de af Kontracit. tidligere indbetalte 1ste og 2den Termin paa Aktierne med 3500 Kroner tilligemed 5 pCt. Renter af 1500 Kroner fra 1 April 1899, af et lige stort Beløb fra 1 Juni næstefter, samt 4 pCt. Renter af 500 Kroner fra 7 December s. A. tilligemed Sagsomkostninger. Subsidiært har han paastaaet Frifindelse og Tilkjendelse af Processens Omkostninger.

Retten finder det aldeles klart, at saafremt Kontracit. maa ansees for at have været Aktionær i Diskontobanken allerede fra den Tid, da den sidste Aktietegning fandt Sted, og de frembudte 6000 nye Aktier fuldtegnedes altsaa de første Dage i Februar Maaned 1899, saa har han ingen beføiet Indsigelse mod at fuldbyrde sin ved Aktietegningen paatagne Forpligtelse ved Indbetaling af den pr. 1 August 1899 indkaldte sidste Termin paa Aktierne. Hvad han finder at kunne beklage sig over med Hensyn til Bankens Ledelse og den gjennem en uforholdsmæssig Kreditgiven overfor de to ovennævnte Firmaer hidførte Kalamitet, tør vistnok kunne have sin Betydning overfor det endelige Opgjør af, hvad der af Bankens Midler muligens maatte blive tilbage til Deling mellem Aktionærerne, efterat alle dens Forpligtelser overfor Indskydere og andre Fordringshavere er afgjorte og dækkede, altsaa som et Moment i det afsluttende interne Opgjør mellem Aktionærerne selv. Men det skjønnes ikke, hvorledes disse Anker, selv om de ere fuldt begrundede, hvad Retten her ikke finder det paakrævet at udtale sig om, skulde kunne afgive nogen Retsgrund for Kontracitanten til at befries fra sin Forpligtelse som Aktionær til at indbetale sine tegnede Aktiebeløb. Og aller klarest synes dette at maatte være, naar det erindres, at Banken efter Afslutningen af den sidste Aktietegning er anmeldt til Handelsregistret med en Aktiekapital af 6 Millioner Kroner, endog med speciel Angivelse af Indkaldelsesterminerne for det nytegnede Tillæg paa 3 Millioner Kroner.

Dette synes ogsaa tildels at være indrømmet af Kontracit. selv, naar han i Indlæg afødt xx.xx.1900 S. 9 anfører: «Spørgsmaalet bliver derimod i første Række, om de nye Aktietegnere allerede strax var at betragte som Aktionærer eller om de først skulde blive Aktionærer fra 1 Januar 1900. Hvis dette sidste er Tilfældet, maa de kunne paaberaabe sig saavel bristende Forudsætninger og Kontraktsbrud fra det gamle Selskabs Side som det af mig anførte Principalargument, urigtige Opgaver, som Grund til at kræve Kontrakten ophævet.»

Det viser sig ogsaa af Kontracit.s Procedure, at Hovedvægten er lagt paa at godtgjøre Rigtigheden af denne Paastand, der gaar ud paa, at de nye Aktietegnere var at betragte som Bankens Kreditorer indtil Udgangen af 1899 og først fra 1 Januar 1900 kunde blive at betragte som Aktionærer.

En saadan Bedømmelse af Forholdet anser Retten imidlertid ganske uantagelig. Hvad Kontracit. støtter denne paa, er det i Indbydelsen forhen gjengivne Passus, at de nye Aktier ikke skulde være delagtige i Udbyttet for Aaret 1899, men alene af Selskabet erholde godgjort 5 pCt. Rente af de indbetalte Aktiebeløb fra Indbetalingen. Naar de nye Aktier ikke skulde være delagtige i Udbyttet, saa kunde det heller ikke være Meningen, anfører Kontracit., at de skulde være delagtige i Tabet, de stod saaledes i Løbet af 1899 udenfor begge Dele, idet de blot erholdt

Side:870

sig af Selskabet udbetalt Renter af sine Indbetalinger, og maatte derfor i denne Mellemtid kun blive at betragte som Selskabets Kreditorer, hvis Forpligtelse til at overgaa til Aktionærer blot var eventuel og betinget, ikke aktuel og endelig. Herimod er det imidlertid, saavidt skjønnes, med fuld Føie af Hovedcit.skabet gjort gjældende, at en saadan Forstaaelse af Aktieindbydelsen og den ovennævnte Bestemmelse om Renten af de paa de nye Aktier indbetalte Beløb hverken var tilsigtet eller er begrundet i Indbydelsen eller i de Omstændigheder, hvorunder denne udfærdigedes. De nye Aktiers Paalydende skulde først indbetales efterhaanden i Løbet af Aaret 1899, 40 pCt. endelig først i August Maaned, og det kunde da ikke forlanges, at de nye Aktier skulde være delagtige paa lige Fod med de ældre i Aarsudbyttet. For nu at undgaa et vidtløftigt og særdeles vanskeligt Regnestykke til Udfindelse af, hvad der forholdsmæssig burde tilfalde de nye Aktier af Aarsudbyttet, blev de nye Aktiers Udbringende for Overgangsaaret bestemt til et fast Procentbeløb af de derpaa gjorte Indbetalinger, nemlig 5 pCt. Rente af disse, hvilket maa antages netop at være den almindelige Maade, hvorpaa man arrangerer sig i deslige Tilfælde. I Virkeligheden indeholder denne Bestemmelse paa den ene Side et Tilsagn om, at der paa de nye Aktier skulde falde et saa stort Udbytte som svarede til 5 pCt. af de til enhver Tid indbetalte Aktiebeløb, og paa den anden Side en Begrændsning af Udbyttet paa de nye Aktier til denne Størrelse. Det maa, efter hvad der foreligger, antages, at ogsaa Bankens Vedkommende delte den almindelige Opfatning, at Selskabet ved Aktieindbydelsen var i en meget god og lovende Stilling. Udbyttet i 1898 havde udgjort 5 pCt., og Omsætningen havde stadig været i Tiltagende, saa at det vistnok var den almindelige Mening, at Udbyttet for 1899, især efter Tilkomsten af det ved Overkursens Afsætning betydelig forøgede Reservefond vilde blive adskillig høiere end det foregaaende Aar. Dette Udbytte blev derfor lagt til Grund som Normen for de nye Aktiers Udbytte for 1899. At der under disse Omstændigheder er brugt Ordet «Rente» om dette, kan ikke tillægges nogen Betydning i den af Kontracit. paastaaede Retning, da det maa ansees for kun at være anvendt for at betegne det saaledes fixerede og tillagte Udbytte, der vilde falde med forskjelligt Beløb paa Aktierne efter de forskjellige Tider, da Indbetalingerne paa disse fandt Sted, hvorved det hele Udbringende paa disse Aktier vilde blive at beregne ligesom Renter af Laan eller indskudte Penge. Indbydelsens øvrige Udtryk giver derhos ingensomhelst Foranledning til den Forstaaelse af Aktietegnernes Stilling, at de ikke fuldt ud skulde være at betragte som Aktionærer fra den Tid, Aktierne var fuldtegnede, navnlig er enhver Tanke om, at Aktietegningerne efter dette Tidspunkt og inden Aarets Udgang skulde kunne kræve sig løst fra Forholdet eller endog efter Indbetalingerne af Aktieterminer betingelsesvis kunde kræve disse tilbage - hvad der vel egentlig først vilde have været et tilforladeligt Kriterium paa, at de var Kreditorer, ikke Aktionærer - ganske uforenelig med Indbydelsen, der overalt betegner dem som Aktionærer (ikke Kreditorer), og taler om de nye Aktiebreve ikke om midlertidige Gjeldsbreve til Ombytning 2 Januar 1900 mod Aktiebreve. Det er ogsaa udelukkende af Indbydelsens førnævnte Bestemmelse om, at de nye Aktier ikke skulde være delagtige i Udbyttet for 1899, men godtgjøres 5 pCt. Rente af Indbetalingerne, at Kontracit. vil udlede sin Paastand om, at de nye Aktietegnere var Kreditorer og ikke Aktionærer indtil Udgangen af 1899, medens enhver praktisk Konsekvents forøvrigt af denne Opfatning viser sig tilstrækkelig klart at stride mod alle de forhaandenværende faktiske Omstændigheder. Ogsaa her maa den stedfundne Anmeldelse til Handelsregistret ganske tydelig vise, at Hovedcit.skabet ikke nogensinde har anseet de nye Aktietegnere for andet end de virkelig var, nemlig Aktionærer med saadannes Ret og Pligt efter Indbydelsen og den stedfundne Tegning.

Side:871

Hvad der forøvrigt er anført fra Kontracit.s Side antages dels at ligge udenfor nærværende Sag og, som før anført, alene at vedrøre det indbyrdes endelige Opgjør mellem de forskjellige Aktieserier efter Bankens Afsluttede Afvikling, og dels findes det overfor det ovenfor Anførte ikke at kunne komme i Betragtning. - -