Rt-1902-292

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1902-02-01
Publisert:	Rt-1902-292
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 13 1ste Session s. A.
Parter:	Petter E. Andersen som Indehaver af Øyens Konditori (Adv. Dybwad, beskikket) mod Kristiania Kommune ved dens Ordfører (Adv. Michelet).
Forfatter:
Lovhenvisninger:

Med Hensyn til nærværende Sags Gjenstand og nærmere faktiske Omstændigheder henvises til Præmisserne til Kristiania Byrets Dom afødt xx.xx.1900.

Ved denne Dom blev saaledes kjendt for Ret:

«Indst., Kristiania Kommune, bør for Cit., Peter E. Andersen, som Indehaver af Øyens Konditori, hans Tiltale i denne Sag fri at være.

Sagens Omkostninger ophæves.»

Et af Rettens Medlemmer voterede for delvis Tilfølgetagelse af Cit.s Paastand.

Byrettens Dom er af Petter E. Andersen, der har erholdt Bevilling til fri Sagførsel, ved Stevning afødt xx.xx.1900 paanket til Høiesteret, hvor Sagen er overført til skriftlig Behandling.

Appell. har for Høiesteret nedlagt saadan Paastand:

«At Indst., Kristiania Kommune, til Appell., Peter E. Andersen, som forhenværende Indehaver af Øyens Konditori, tilpligtes at udrede Erstatning efter Skjøn, optaget paa Kommunens Bekostning, for det Tab, han har lidt i denne sin Forretning, som Følge af Kommunens Sænkningsarbeide i Nedre Slotsgade Sommeren og Høsten 1898 og Vaaren 1899, med Renter af Erstatningsbeløbet fra 21 Oktober 1898, samt at Kommunen tilpligtes at betale tilstrækkelige Sagsomkostninger for Byretten og Høiesteret. Subsidiært paastaaes Sagomkostningerne for Høiesteret udredede af det Offentlige i Henhold til den givne Bevilling.

For Indst., Kristiania Kommune, er der nedlagt Paastand om Frifindelse og Tilkjendelse af Omkostninger for Høiesteret.

Høiesteret kommer til samme Resultat som Byrettens Flertal. Man kan ikke finde noget Bevis ført for, at der af Byens Ingeniørvæsen eller iøvrigt fra Kommunens Side er udvist noget uforsvarligt Forhold med Hensyn til den Maade, hvorpaa det omhandlede Arbeide er fremmet. Og at Adkomsten midlertidig besværliggjøres som en nødvendig Følge af saadanne Arbeider til Forbedring i Kommunikationsforholdene, antages ikke, uden under ganske særegne Omstændigheder at give Eiere eller Leieboere i Gaden noget Krav paa Erstatning, uanseet at maaske allerede en mindre væsentlig Forværrelse i Adkomstforholdene kan medføre Tab for Forretningsdrivende ved at holde Kunder borte. Bortseet fra den Tid, der medgik til Ommuring af Trappen, antages imidlertid Fremkomsten fra Gaden til Appell.s Butik ikke at have været i nogen overordentlig eller upaaregnelig Grad vanskeliggjort ved Sænkningsarbeiderne. Og en saa kortvarig og uundgaaelig Spærring, der ikke kan antages at have varet saa længe som en hel Dag, findes heller ikke at overskride, hvad Borgerne uden Erstatning maa finde sig i. Et andet Spørgsmaal er det, om der

Side:293

ikke tilkommer Appell. Erstatning for den blivende Forandring i Adkomstforholdene, som Gadens Sænkning medførte, bestaaende deri, at Trappen til Butiken er blevet noget høiere og det øverste Trin noget smalere. Navnlig under Hensyn til 2det Hovedv.s den 2 Marts 1899 afgive Forklaring om, at Søgningen til Appell.s Butik i den sidst forløbne Maaned atter var omtrent som før Forandringerne, finder man dog ikke at kunne gaa ud fra, at Trappens Forandring har paaført Appell. noget Tab.

Og det er derfor ufornødent nærmere at gaa ind paa Spørgsmaalet om Betingelserne for, at saadanne varige Forandringer af Adkomstforholdene skal medføre Erstatningspligt.

Processens Omkostninger antoges ogsaa for Høiesteret at burde ophæves.

Den for Appell. befalede Sagfører findes at have udført sit Hverv forsvarligt.

I Henhold til det Anførte afsiges saadan

Dom:

Byrettens Dom bør ved Magt at stande.

Processens Omkostninger for Høiesteret ophæves.

Salariet til den for Appell., Peter E. Andersen, befalede Sagfører for Høiesteret, Adv. Vilh. Dybwad, ansættes til 200 - to Hundrede - Kroner, der udredes af Statskassen.

Kristiania Byrets Dom er saalydende:

Udover Sommeren og Høsten 1898 foretog Kristiania Kommune Sænkningsarbeider i Nedre Slotsgade paa Strækningen mellem Karl Johans Gade og Prindsens Gade. Ved Prindsens Gade androg Sænkningen til 1,4 M., medens den ved Karl Johans Gade gaar ud i intet. Udenfor Øyens Konditori i Nedre Slotsgade No 16 andrager Sænkningen til 0,43 M. Nedre Slotsgade No 17 er Hjørnegaard til Karl Johans Gade, men Øyens Konditoris Butik ligger paa Facaden mod Nedre Slotsgaade og har Indgang fra denne Gade.

Øyens Konditori (Indehaver Peter E. Andersen) formener at tilkomme Erstatning af Kommunen for det Tab, som angivelig er forvoldt ved nevnte Sænkningsarbeide, og har derfor, efter forgjæves anstillet Forligsmægling, ved Stevning afødt xx.xx.1898 anlagt nærværende Søgsmaal mod Kommunen til Indtale af Erstatning for dette Tab, og har nedlagt saadan Paastand: At Indst, Kristiania Kommune, tilpligtes at betale Cit., Konditor Peter E. Andersen, som Indehaver af Øyens Konditori, Erstatning for det Tab og den Skade, han har lidt og herefter lider ved den foretagne og paagaaende Sænkning af Nedre Slotsgade, bestemt ved lovligt Skjøn, optaget paa Indst.s Bekostning, med lovlige Renter af Erstatningsbeløpet samt Sagens Omkostninger.

Indst. har paastaaet sig frifunden og tilkjendt Sagsomkostninger.

Ved Deduktionen forbeholdt Cit. sig eventuelt at rette sit Erstatningskrav mod Gaardens Eier, L. H. Hagen, og stevnte derfor denne til at møde under Sagen og varetage sit Tarv. Der er ogsaa under Sagen afgivet Møde for Adciterede eller rettere for hans Arvinger, dog uden at nogen Paastand er nedlagt.

Cit. anfører, at han specielt har lidt Tab derved, at han under Sænkningsarbeidet ikke havde Anledning til at benytte eller kjøre ind ad Portrummet, ligesaa ved, at Adgangen til Konditoributiken fra Karl Johans Gade i længere Tid var meget vanskelig, en kort Tid endog ganske umulig, medens den fra

Side:294

Prindsens Gade var spærret den hele Tid. Endvidere led han Tab derved, at Trappen til Butiken blev revet ned og senere blev ført op igjen flere Trin høiere. Cit. har, til Legitimation for sine Paastande, ført en Rekke Vidner, hvis Prov gaar ud paa, at Passagen til Butiken var besværliggjort, samt at dette maa antages at have havt stor Indflydelse paa Cit.s Omsætning og saaledes forvoldt ham Tab. Derhos oplyser Cit., at han kjøbte Forretningen af den tidligere Eier ved Kontrakt afødt xx.xx.1897 for en Kjøbesum af 4000 Kroner, men paa Grund af Tabet maatte sælge den ved Kontrakt afødt xx.xx.1899 for en Kjøbesum af 2500 Kroner, saa at han allerede herved har lidt et Tab af 1500 Kroner.

Indst. medgiver, at Gadesænkningen kan have været forbundet med visse Ulemper for Cit., men hævder, at en Kommune efter Sagens Natur maa kunne foretage den Slags Udbedringer af sine egne Gader, som det her gjælder, uden Erlæggelse af Erstatning.

Det er paa det Rene, at Veivæsenet allerede den 25 Mai 1898 underrettede Grundeieren om den forestaaende Gadesænkning, og at Grundeieren igjen gav Cit. Besked herom. Videre er det paa det Rene, at Cit.s Leiekontrakt først udløb ved Oktober Flyttetid 1899.

Retten maa efter Proceduren gaa ud fra, at hvis Cit. kan gjøre Erstatningskrav gjældende i Anledning af det under Sagen Paaklagede, maa han kunne rette sit Søgsmaal mod Kommunen, kfr. om et beslægtet Spørgsmaal, Høiesteretdom i Rt-1899-131.

Man maa imidlertid give Indst. Medhold i, at en Kommune i Almindelighed maa være berettiget til at udføre Arbeider i Byens Gader, uden at pligte at betale Erstatning til den eller dem, som maatte blive generet heraf. Dette maa ligesaavel gjælde en Leieboer som Grundeieren, idet enhver maa være forberedt paa, at saadanne Arbeider kan blive nødvendige og derfor maa finde sig i de forbigaaende Ulemper, som kan følge heraf. Om Erstatning for det Tab, som kan forvoldes ved midlertidige Hindringer for Trafiken, kan der derfor formentlig ikke gjøres Paastand, medmindre det kan legitimeres, at der fra Kommunens Side under Arbeidets Udførelse er gaaet frem paa en uforholdsmæssig sendrægtig eller i andre Retninger uforsvarlig Maade.

Om Arbeidets Gang har Veivæsenet i en Erklæring afødt xx.xx.1899 oplyst, at Sænkningen af Kjørebanen udenfor heromhandlede Gaard blev udført i Begyndelsen af August Maaned 1898. Fortouget blev staaende urørt, indtil ogsaa dette blev sænket den 7de November næstefter. Trods gjentagne Anmodninger negtede den daværende Eier af Gaarden at foretage den i Anledning af Fortougets Sænkning nødvendige Forandring af Bygningen, nemlig Ommuring af Trappen til Konditoriet samt Sænkning af Portrum og Lyskasser. Fra Konditoriet og fra Portrummet var der derfor ikke Adgang til det sænkede Fortoug. Da Fortouget ikke kunde endelig istandgjøres, forinden Trappen og Lyskasserne var bragt i Overensstemmelse med de nye Gadehøier, var Veivæsenet, for at faa en Ende paa Sagen, sluttelig nødt til selv at ommure Trappen og sænke Lyskasserne. Efterat Trappen var ommuret, blev Lyskasserne sænket den 16 November, hvorefter Anbringelsen af Betondække paa Fortouget uopholdelig paabegyndtes og var fuldført den 18de samme Maaned. I den Tid, da der paa Grund af Eierens Undladelse af at udføre de fornødne Forandringer ved Bebyggelsen ikke var Forbindelse med det nye Fortoug, eller altsaa i Tiden fra den 7de til den 16de November, foregik Adkomsten til Konditoriet ved en Plankegang, der af Veivæsenet var lagt op paa Lyskasserne. Plankegangen var 0.60 M. bred og udført af nye 2" Planker, lagt Kant i Kant og jevnt understøttede,

Side:295

saaledes, at den var i enhver Henseende solid og forsvarlig. Den korte Tid, der arbeidedes inde ved Husvæggen, enten med Gravning eller med Ommuring af Trappe og Lyskasser, var Fremkomsten selvfølgelig i nogen Grad besværlig, dog ikke i høiere Grad, end at lignende Tilfælde ordinært indtræffer ved enhver almindelig Gadeoparbeidelse, og der blev truffet alle mulige Foranstaltninger, som Anbringelse af provisoriske Plankegange og lignende, for, saavidt gjørligt, at reducere Ulemperne. Ommuringen af Trappen blev udført overensstemmende med Eierens Anvisning, specielt skede Reduktionen af Bredden af det øverste Trappetrin (hvilket Punkt særlig er fremhævet af Hovedvidnerne) med udtrykkeligt Samtykke fra Eieren. Af et vedlagt Rids fremgaar, at Trappen efter Ommuringen har et Trin mere end før, og at den gamle Trappe var 56 Cm. høi, medens den nye er 84 Cm. høi, altsaa en Forøgelse i Høiden af 28 Cm.

Cit. har, saavidt man kan se, ikke egentlig bestridt Rigtigheden af de i denne Erklæring meddelte Oplysninger og i alle Fald ikke modbevist samme. Retten kan efter dette ikke antage, at Cit. med Grund kan anke over den besværliggjorte Adkomst til Konditoributiken.

Passagen til Butiken gik langs Fortouget, og det skjønnes ikke, at der kan lægges Veivæsenet noget tillast med Hensyn til Arbeidets Fortgang eller forsvarlige Udførelse ved Sænkning af Fortouget paa saadan Maade, at heraf kan resultere Ansvar. Paa den anden Side er det paa det Rene, at Passagen fra Butiken til Prindsens Gade har været spærret, men dette skuldtes et større Byggeforetagende paa Nabotomten, hvorhos det efter Proceduren maa antages, at Hovedadkomsten til Butiken er fra Karl Johans Gade. I denne Forbindelse lægger man ogsaa Vegt paa, at Cit. ikke kan sees, hverken angaaende Passagen til Prindsens Gade eller angaaende Arbeidets Udførelse i det hele, at have rettet nogen Anmodning til de kommunale Autoriteter om at foretage Foranstaltninger for at lette Fremkomsten. Man antager, efter det Bemærkede, at Cit. ikke nu bagefter kan gjøre Ansvar gjældende paa denne Basis.

Det kan ikke sees, at Cit. har ført nogen specielt Anke over Arbeidet med Kjørebanens Sænkning, og ialfald har han ikke legitimeret af denne Grund at være bleven paaført noget Tab af den Beskaffenhed, at det kan være Gjenstand for Erstatning. Den sidste Bemærkning antages ogsaa at gjælde Forholdet med Gaardens Portrum.

Tilbage bliver efter dette den Omstændighed, at Trappen efter Ommuringen er bleven en Del høiere, og at det øverste Trappetrin er blevet smalere, end Tilfældet var tidligere. For det sidste Punkts Vedkommende maa det imidlertid komme i Betraktning, at Ommuringen udførtes overensstemmende med Eierens Anvisning, uden at det kan sees, at Cit. den Gang gjorde nogen Forestilling enten til Kommunen eller til Eieren. Heller ikke herfor vil derfor Erstatning kunne tilkjendes. Derimod maa det indrømmes, at en Forhøielse af 28 Cm. paa en Indgangstrappe til et Konditori kan være af saavidt stor Betydning, at der maa ydes Erstatning herfor. En saadan Forhøielse var selvsagt i nærværende Tilfælde uundgaaelig, naar Gadelegemet skulde sænkes. Man kan imidlertid ikke finde, at Cit. paa en tilstrækkelig fyldestgjørende Maade har legtimeret, at Forhøielsen i nærværende Tilfælde har været af nogen væsentlig Betydning. Hovedvidnernes Prov er ikke saa bestemte, at man med Sikkerhed kan udlede, at dette Moment har været særlig tabbringende, tvertimod siger 2det Hovedv., der var ansat i Cit.s Forretning, at Søgningen den 2den Marts 1899 var omtrent som før Forandringerne. Det kan i denne Forbindelse bemærkes, at det af de foreliggende Oplysninger fremgaar, at der her handles om en Trappe, som ogsaa før Gadesænkningen var forholdsvis noksaa høi. Ved en saadan

Side:296

Trappe vil en Forandring som den paaklagede ikke kunne tillægges saa stor Vegt, som hvis Indgangsdøren i Forveien havde ligget omtrent i den gamle Gadelinje.

Retten kommer efter det Anførte til det Resultat, at Indst. maa blive at frifinde, hvorimod Omkostningerne antages at burde ophæves. - - - -

Thi kjendes for Ret:

Indst., Kristiania Kommune, bør for Cit., Peter E. Andersen, som Indehaver af Øyens Konditori, hans Tiltale i denne Sag fri at være.

Sagens Omkostninger ophæves.

M. E. Backer. kst.

Votum:

Jeg er enig i, at man i Almindelighed ikke kan have noget Erstatningskrav mod Kommunen for Ulemper, som ordinære Arbeider i Byens bestaaende Gader medføre, men kan ikke antage, at det samme gjælder, naar der handles om extraordinære Arbeider som her, hvor der er foretaget gjennemgribende Forandring i Høideforholdene. Huseiernes Erstatningsret i deslige Tilfælde er utvivlsom, men Leieboernes Interesser kunne være ligesaa gyldige, og at dette gjælder her, maa jeg anse klart. Da Afstanden fra Karl Johans Gade var ubetydelig, og da jeg heller ikke har kunnet overbevise mig om, at Adkomsten i Gaden for den paagjældende Butiks Vedkommende er bleven i det hele taget værre generet, end man af sin egen Kommune bør kunne taale som en forbigaaende Vanskelighed af den Slags der kan træffe den ene idag og den anden imorgen, og som alle er vel fortrolige med, kan jeg imidlertid ikke finde tilstrækkelig Grund til at anse Kommunen erstatningspligtig forsaavidt, skjønt Forholdene kunne skjønnes at have været noksaa besværlige. Dog maa herfra undtages den Afbrydelse af Passagen over Trappen, som var en Følge af Trappens Nedtagning og Gjenopførelse, da denne Afbrydelse maa regnes lige med en Spærring af Butiken, idet der da ikke var anden Vei end gjennem et Portrum og Kjøkken. Jeg antager derhos, at Kommunen utvivlsomt maa være erstatningspligtig i Anledning af, at Trappen blev høiere og steilere, hvilket maa forudsættes at have været til Skade for Cit.s Forretning, og hvortil intet Samtykke fra Cit.s Side var indhentet.

I Sagsomkostninger antages Kommunen at burde tilsvare 180 Kroner.

Ole Norbye.

Enig med Førstvoterende, Assessor Backer.

Fredr. Sommerschild.