Rt-1902-411

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1902-03-22
Publisert:	Rt-1902-411
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 46 1ste Session s. A.
Parter:	Kristiania Sporveisselskab (Adv. Herman Lund) mod Murer Christian Jacobsen (Adv. Schjelderup beskikket).
Forfatter:
Lovhenvisninger:

I nærværende Sag er ved Kristiania Byrets Dom af 27de Oktober 1900 saaledes kjendt for Ret:

"Indstævnte, Kristiania Sporveisselskab, bør til Cit., Christian Jacobsen, betale Erstatning efter Skjøn af uvillige Mænd, optaget paa Indst.s Bekostning, for den Skade, som er bleven Cit. paaført derved, at han den 21de Febr. 1899 blev overkjørt af en Sporvogn, med 4 - fire - af hundrede i aarlig Rente af Skjønsbeløbet fra 2den Novbr. 1899, til Betaling sker, samt 120 - et hundrede og tyve - Kroner i Sagsomkostninger. At efterkommes osv."

Denne Dom er af Kristiania Sporveisselskab efter erhvervet Dispensation saa Bestemmelserne om summa appellabilis paaanket til Høiesteret, hvor Sagen er overført til skriftlig Behandling.

Appellanten har her nedlagt Paastand om at frifindes for Indst.s Tilt. og hos denne at tilkjendes Omkostninger for begge Retter.

Side:412

Indst., der er forundt fri Sagførsel for Høiesteret, har nedlagt Paastand om, at Byrettens Dom stadfæstes, og at Appellantskabet tilpligtes at betale til Indst. Sagsomkostninger for Høiesteret, deriblandt Salær til den befalede Sagfører, hvilket Salær in subsidium paastaaes udredet af det Offentlige.

Med Hensyn til Sagens nærmere Omstændigheder henvises til Byretsdommens Præmisser.

For Høiesteret er fremlagt en ubeediget Erklæring og et i Kristiania under 28de Aug. 1901 optaget Thingvidne.

Høiesteret finder med det dissenterende Medlem af Byretten, at Sporveisselskabet maa blive at frifinde.

Den egentlige Aarsag til Sammenstødet maa antages at ligge i, at Indst. har ladet det mangle paa tilbørlig Forsigtighed og Paapasselighed. Det maa fordres af dem, som vil færdes i Sporveisbanen, gaaende eller kjørende, at han herunder udviser færlig Opmærksomhed for at kunne, naar Sporvogn nærmer sig fra den ene eller den anden Kant, vige undaf i Tide. Men at Indst. har ladet det mangle paa meget i saa Henseende, kan man ikke finde tvilsomt. Havde han i nogen Mon havt sine Tanker og Sanser med sig, vilde han ikke kunnet undgaa i betimelig Tid at blive opmærksom paa Sporvognens Komme.

Processens Omkostninger findes at burde ophæves for begge Retter.

Den befalede Sagfører for Indst. har udført Sagen forsvarlig.

I Henhold til det anførte afsiges saadan

Dom: Kristiania Sporveiselskab bør for Murer Christian Jacobsens Tiltale i denne Sag fri at være.

Processens Omkostninger for Byretten og Høiesteret ophæves.

Salæret til den befalede Sagfører for Høiesteret, Adv. H. Schelderup, ansættes til 180 - et hundrede og otti - Kroner, der udredes af Statskassen.

Kristiania Byretsdom er saalydende:

Den 21de Februar 1899 fandt der i Thv. Meyers Gade et Sammenstød Sted mellem en af Kristiania Sporveisselskabs Vogne og en Arbeidsvogn. - Sammenstødet foregik paa den Maade at Sporvognen der ved at Bremseapparatet paa Grund af det glatte Føre ikke virkede som det skulde, som i stærk Fart nedover Gaden og tørnede mod Arbeidsvognen, som kjørte paa Sporveislinien nedover i samme Retning som Sporvognen; idet Arbeidsvognmanden ikke bemærkede denne tidsnok til at faa kjørt ud af Linien før Sammenstødet. Sporvognskusken havde kort forinden faaet veget Sporvognsheftene til Siden, saaat disse undgik Sammenstødet. Derimod som saavel Arbeidsvognmanden som hans Hest og Vogn tilskade, han selv maatte søge Lægehjælp og var angivelig arbeidsudygtig i ca. 4 Uger.

Da Arbeidsvognmanden, Christian Jacobsen antog, at Sporveiselskabet maatte være ansvarligt for den tilføiede Skade, har han efter forgjæves Forligsmægling ved Stevning af 23de November 1899 sagsøgt dette, og nedlagt saadan Paastand:

At Indst., Kristiania Sporveisselskab, tilpligtes at betale Erstatning efter Skjøn, optaget paa Indst.s Bekøstning, for enhver Skade, Cit. blev tilføiet ved, at

Side:413

han den 21de Februar 1899 i Thv. Meyers Gade blev overkjørt af en Sporvogn, med Renter af Skjønsbeløbet fra Forligsklagens Dato samt fuldt tilstrækkelige Sagsomkostninger.

Indst. har paastaaet sig frifunden med Tilkjendelse af Forsvarsomkostninger, idet Selskabet mener, at der ikke kan tillægges det nogen Skyld for Sammenstødet.

Retten skal bemærke:

Det maa efter de fremkomne Oplysninger ansees fuldt paa det Rene, at der ved Anledningen ikke var noget at lægge Sporvognskusken tillast. Han blev selv staaende paa sin Plads paa Vognen lige indtil Sammenstødet stede og maa antages at have gjort, hvad der stod i hans Magt, for ved Ringning og Allarm at værke Cit.s Opmærksomhed. eller ikke antages Indst. forøvrigt overført ved Undladelse af nogen Forsigtighedsregel at have forvoldt det Passerede. Det er vistnok af Cit. paastaaet, at det var manglende Sandstrøning paa Skinnerne, som foraarsagede, at Bremsningen blev forgjæves. Det kan dog specielt ikke ved 1ste Hovedvidnes Forklaring ansees godtgjort, at Sandstrøning var forsømt, medens det paa den anden Side er oplyst, at det hænder, at Sporvognen, selv naar Sand er paastrøet, paa glat Føre kommer i voldsom Fart, idet den under Bremsning glider og feier Sanden væk foran sig.

Snarere kunde man mene, at Cit. har ladet det mangle paa tilstrækkelig Agtpaagivenhed, naar han ikke tidligere med opmærksom paa Sporvognen, idet han havde Grund til at være særlig agtpaagiven, naar han kjørte paa Sporveislinien. Herved er dog paa den anden Side at bemærke, at det efter de fremkomne Oplysninger er antageligt, at hans Overhøring af Sporvognens Signalisering skyldes, foruden den stærke Larm fra hans egen Vogn, den Omstændighed, at der bagefter ham kjørte en anden Arbeidsvogn, som først kort før Sammenstødet var veget ud af Linien.

Idet Retten efter det Anførte antager, at Sammenstødet er foranlediget ved et Uheld, for hvilket ingen kan tillægges Skyld, og idet man finder, at der heller ikke foreligger noget andet Grundlag for Erstatningspligt, vil Indst. blive at frifinde for Cit.s Tiltale.

Sagens Omkostninger antages efter Omstændighederne at burde ophæves.

Thi Konkluderes:

Indst., Kristiania Sporveisselskab, bør for Cit., Christian Jacobsens Tiltale i denne Sag fri at være.

Sagens Omkostninger ophæves.

M. Ebbell, kft.

Votum:

Jeg er enig med Førstvoterende i, at der hverken kan tillægges Cit. eller vedkommende Sporvognskusk nogen Skyld for Sammenstødet, men at dette alene skyldes den Omstændighed at Skinnerne paa Grund af den strenge Kulde vare saa glatte og isbelagte, at Bremseapparatet ikke virkede, hvilket havde tilfølge, at Sporvognen tog stærkere og stærkere Fart, uden at det stod i Kuskens Magt at hindre dette. Spørgsmaalet bliver da, om ikke Sporvognsselskabet maa være ansvarligt for et paa denne indtruffet Uheld, og da det jo ikke kan ansees som en upaaregnelig fjeldent indtræffende Foreteelse, at Skinnerne paa den nævnte Maade bliver glatte, og da det saaledes maa være et Sporveisselskabs Pligt til træffe Forholdsregler, der paa en effektiv Maade hindrer, at Kusken under disse Omstændigheder taber Magten over Vognen, vilket jo i vore stærkt trafikerede Gader medfører alvorlig Fare for

Side:414

den almindelige Sikkerhed, antager jeg, at Selskabet maa bære Ansvaret for et saadant Uheld, som her foreligger, ialfald forsaavidt det ikke tilfulde godtgjør, at det har gjort alt, hvad der med Rimelighed kunde forlanges for at hindre, at et saadant Tilfælde som det heromhandlede indtraf. Nu ser man af 1ste Kontravidnes Forklaring, at Skinnerne, naar de vare glatte, pleiede at sandstrøes tvende Gange om Dagen. Men 1ste Kontravidne erindrede ikke, om dette var gjort den heromhandlede Dag, og Indst. har heller ikke iøvrigt fremskaffet nogen Oplysning herom. Efter hvad 1ste Hovedvidne har antaget, havde Skinnerne ikke været sandstrøet; nogen afgjørende Vægt kan vistnok ikke lægges herpaa, da Vidnet ikke havde anstillet nogen særskilt Undersøgelse af Forholdet. Men efter hvad foran er anført, mener jeg, at det er Indst., der har Bevisbyrden for, at Skinnerne denne Dag paa det omhandlede Strøg havde været sandstrøet, og dette Bevis har Indst. ikke præsteret. - 1ste Kontravidne har vistnok forklaret, at Sandstrøning paa isbelagte Skinner i Almindelighed kun virker, medens Hjulene ruller, og at det kan hænde, hvis de bremses fast, at de feier baade Sand og Isen bort og saa glider paa de glatte Skinner. Men dette synes dog at føre til, at hvis Skinnerne havde været sandstrøede vilde Kusken, uden at bremse, kunne have forhindret, at Vognen tog for stærk Fart, og selv om det havde været Nødvendigt at bremse, er det ikke sagt, at Bremsningen ikke vilde have vist sig effektiv. 1ste Kontravidne siger jo kun, at "det kan hænde" at Hjulene feier bort Sandet og Isen og glider paa de glatte Skinner, men ikke, at dette maa hænde.

Jeg, finder saaledes, at det paa ingen Maade er godtgjort eller bragt til Sandsynlighed, at Sandstrøning i nærværende Tilfælde vilde have været Uden Betydning, jeg antager snarere det modsatte for sandsynligt. Allerede den Omstændighed, at man, naar Skinnerne ere glatte, pleier at strø Sand paa dem 2 Gange daglig, synes at disse at saadan Sandstrøning maa have Betydning.

Efter det Anførte kommer jeg til det Resultat, at Cit.s Paastand maa blive at tage tilfølge, idet jeg ogsaa antager, at Indst. maa tilpligtes at betale Cit. Sagens Omkostninger. Vistnok har jeg fundet Sagen adskillig tvivlsom, men naar jeg først er kommen til det Resultat, at Cit. tilkommer Erstatning, antager jeg ogsaa, at han bør have sine Udgifter i den Anledning dækkede. Omkostningerne finder jeg passende kan ansættes til 120 Kroner.

Thi konkluderes: Indst., Kristiania Sporveisselskab, bør til Cit., Christian Jacobsen, betale Erstatning efter Skjøn af uvillige Mænd, optaget paa Indst.s Bekostning, for den Skade, som er bleven Cit. paaført derved, at han den 21de Februar 1899 blev overkjørt af en Sporvogn, med 4 - fire - af hundrede i aarlig Rente af Skjønsbeløbet fra 2den November 1899, til Betaling sker, samt 120 - et hundrede og tyve - Kroner i Sagsomkostninger.

At efterkommes inden 15 - femten - Sage efter Dommens Forkyndelse under Adfærd efter Loven.

F. Mack

Enig med Andenvoterende.

E. Kjerschow

Efter den passerede Votering

kjendes for Ret:

Indst., Kristiania Sporveisselskab, bør til Cit., Christian Jacobsen, betale Erstatning efter Skjøn af uvillige Mænd, optaget paa Indst.s Bekostning, for den

Side:415

Skade, som er bleven Cit. paaført derved, at han den 21de Februar 1899 blev overkjørt af en Sporvogn, med 4 fire - af hundrede i aarlig Rente af Skjønsbeløbet fra 2den November 1899, til Betaling sker, samt 120 - et hudrede og tyve - Kroner i Sagsomkostninger.

At efterkommes inden 15 - femten - Dage efter Dommens Forkyndelse under Adfærd efter Loven.