Instans: Høyesteretts kjæremålsutvalg - kjennelse
Dato: 1902-10-11
Publisert: Rt-1903-206
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang: L.nr. 459 for s. A.
Parter:
Forfatter:
Lovhenvisninger: LOV-1889-06-26-2-§17, LOV-1889-06-26-2-§51


Ankeerklæring fra Politimesteren i Christiania i Anledning af Dom, afsagt af Meddomsret sammesteds den 13 September 1902, ved hvilken Karl Thorenius Pedersen Eidem og Hustru Olivia Eidem vare frifundne for Paatalemyndighedens Tiltale. De vare ifølge Politimesterens Beslutning afødt xx.xx.1902 tiltalte for Overtrædelse af §17 kfr. §51 i Lov om Folkeskolevæsenet i Kjøbstæderne afødt xx.xx.1889, kfr. Lov afødt xx.xx.1894 ved trods Formaning og Advarsel at have ladet sin skolepligtige Datter Dagny siden 6 December 1901

Side:207

være fraværende fra Skolen uden at give fyldestgjørende Grunde for Barnets Udeblivelse.

Meddomsretten har ifølge Domsbegrundelsen fundet det bevist, at de Tilt. i ca. 1 Maaned efter Nytaar 1902 har ladet sit skolepligtige Barn Dagny være uden Undervisning, efterat hun var bleven udtagen af Folkeskolen; men Majoriteten fandt, at de Tilt. forsaavidt har handlet i god Tro, som de har antaget at have fyldestgjørende Grund dertil, forsaavidt som deres Hensigt ved at holde Barnet fra Skolegang, har været at bringe til Afgjørelse Spørgsmaalet om deres Ret til at udtage Barnet fra Møllergadens Skole paa Grund af Klasselærerindens Forhold ligeoverfor Barnet.

Politimesteren anker for at faa Dommen ophævet paa Grund af mangelfulde Domspræmisser, idet der Intet er udtalt om, hvad Retten har fundet bevist angaaende vedkommende Klasselærerindes Forhold ligeoverfor Barnet eller om de Tilts Opfatning heraf, og det saaledes efter Politimesterens Mening ikke er muligt for Høiesteret at prøve, om de Tilt.s Grunde til at lade Barnet være fraværende fra Skolen var fyldestgjørende. Subsidiært paankes Dommen paa Grund af urigtig Lovanvendelse.

Kjæremaalsudvalget er enig i, at Domsgrundene maa ansees utilstrækkelige, og finder det derfor enstemmig utvivlsomt, at Dommen bør ophæves. Forøvrigt bemærkes, at det til Straffrihed efter Folkeskolel.s §17 ikke findes at være nok, at Vedkommende har antaget at have havt fyldestgjørende Grunde til at lade Barnet udeblive fra Skolen, men at det idetmindste maa kræves, at de har havt rimelig Føie til saadan Antagelse.

Udvalget afsiger derfor saadan

Kjendelse:

Den paankede Meddomsretsdom ophæves.