Rt-1903-225

Instans:	Høyesterett - Kjennelse
Dato:	1903-02-03
Publisert:	Rt-1903-225
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 16 for 1ste Session s. A.
Parter:	Kjersti Aslaksdatter Søstestad, som hensiddende i uskiftet Bo efter sin afdøde Mand Stener Thorsen Søstestad (Overretssagfører Knut Dybwad befalet Sagfører til Prøve) mod Overretssagfører Ludvig Christophersen (Adv. Schjødt) og Hoteleier I. W. Wriedt (Adv. I. M. Lund).
Forfatter:	Blom, Prydz, H. Scheel, Reimers, Roll, V. Scheel, C. Hansteen
Lovhenvisninger:

Extraordin. Assessor, Sorenskriver Blom: Ved Dom, afsagt af Sorenskriveren i øvre Telemarkens Vestfjeldske Sorenskriveri den 24 Februar 1897, blev i nærværende Sag afsagt saadan Dom:

«De Indst., Overretssagfører Ludvig Christophersen og Hoteleier I. W. Wriedt, bør for Cit., Stener Søstestads, Tiltale i denne Sag fri at være. Sagens Omkostninger ophæves.

I Salær tilkjendes de befalede Sagførere Advokat, nu Statsraad Stang Lund og Advokat Herman Lund henholdsvis 250 - to Hundrede og femti - Kroner og 80 - otti - Kroner, der udredes af Statskassen.»

Denne Dom blev af Stener Søstestad paanket til Bergens Overret, ved hvis Dom afødt xx.xx.1899 saaledes kjendtes for Ret:

«De Indst., Overretssagfører Ludvig Christophersen og Hoteleier I. W. Wriedt, bør for Appell.s, Stener Søstestads, Tiltale i denne Sag fri at være.

Sagens Omkostninger for begge Retter ophæves.

Med Hensyn til de Salærer, der ere tilkjendte de for Underretten befalede Sagførere, bør Underrettens Dom ved Magt at stande.

Den for Appell. ved Overretten befalede Sagfører, Herman Lunds, Salær ansættes til 200 - to Hundrede - Kroner og blive at udrede af Statskassen.»

Ved Stævning afødt xx.xx.1900 har Stener Thorsen Søstestads Enke Kersti Aslaksdatter Søstestad, der hensidder i uskiftet Bo efter sin afdøde Mand - i Henhold til Opreisningsbevilling og efter at være

Side:226

forundt fri Sagførsel med Fritagelse for Retsgebyrer indanket Overrettens Dom til Høiesteret.

Her for Retten er der fra de Indst.s Side forelagt til Rettens præliminære Afgjørelse det Spørgsmaal, om Sagen skal afvises fra Høiesteret eller ikke tages under Behandling paa Grund af, at Kjersti Aslaksdatters Bo under 6 December 1901 er taget under Skifterettens Behandling som Konkursbo, og at Konkursbehandlingen af hendes Bo fremdeles vedvarer.

Indst., Christophersen, har som Følge heraf nedlagt saadan Paastand:

At Sagen afvises, og at der tilkjendes ham Kost og Tæring. Ligesaa har Indst., Wriedt, nedlagt Paastand om Sagens Afvisning og Tilkjendelse af Kost og Tæring.

Den for Appell. befalede Sagfører har derimod paastaaet, at Afvisningspaastanden ikke tages tilfølge, og at de befalede Sagførere tilkjendes Salær af det Offentlige, forsaavidt Sagen afvises.

Efter hvad der til Afgjørelse af det saaledes reiste Spørgsmaal er dokumenteret, tilskrev Justitsdepartementets 1ste Civilkontor under 17 December 1901 Advokat Herman Lund og gjorde opmærksom paa, at Kjersti A. Søstestads Bo under 6 s. M. var taget under Skifterettens Behandling som Konkursbo, samt bad Adv. Lund, der var beskikket til at udføre Sagen i Høiesteret for Kjersti Søstestad, om at meddele, i hvilken Stilling den omhandlede Sag befandt sig; der gjøres i Skrivelsen opmærksom paa, at Konkursskyldnersken formentlig ikke nu længere var kompetent Sagsøger, medens det hende givne Beneficium neppe uden særskilt Bevilgning, som vanskelig vilde blive meddelt, kunde komme Konkursboet tilgode. I denne Anledning henvendte Adv. Lund sig til Overretssagfører Dalen i Kviteseid, som var Bestyrer af Kjersti Søstestads Bo og tilstillede ham en Gjenpart af den nævnte Skrivelse fra Civilkontoret. Efter endel Korrespondance mellem Sagfører Dalen og Adv. Lund, og efterat der var afholdt Møde med Kreditorudvalget i Kjersti Søstestads Konkursbo, blev der under 24 Januar 1902 afholdt en Skiftesamling i Boet til Afgjørelse af det Spørgsmaal, hvorledes Boet vil stille sig ligeoverfor den til Høiesteret som nævnt indankede Sag. Overveielserne i denne Skiftesamling fik sit Udtryk i den Beslutning, som blev fattet, nemlig: «Bestyreren vil derfor have at sørge for, at Sagen for Boets Vedkommende hæves.»

Samme Dag, altsaa 24 Januar 1902, tilskrev Sagfører Dalen Adv. Herman Lund og meddelte, at der i Skiftesamlingen blev fattet enstemmig Beslutning om, at Kjersti Søstestads Konkursbo intet vilde have med Sagen at bestille, hvorefter han fortsætter saaledes: «Derimod henstiller jeg til Hr. Advokaten at afgjøre, hvorvidt Sagen under disse Omstændigheder kan fortsættes for Kjersti Søstestads egen Regning, idet jeg antager, at ingen af Kreditorerne har noget at indvende mod, at hun personlig fortsætter Søgsmaalet.» I Skrivelse til Advokat Lund afødt xx.xx.1902 udtalte derpaa Kjersti Søstestad efter at have meddelt den tidligere nævnte Beslutning i Boet, at den i Sagen omprocederede Fordring paa Christophersen og Wriedt efter den faldne Beslutning bliver hendes private Eiendom, hvorhos hun anmoder Adv. Lund om fremdeles at føre Sagen frem for Høiesteret.

Side:227

Adv. Herman Lund henvendte sig nu til Justitsdepartementet og har under 5 Februar 1902 i den Anledning faaet en Skrivelse fra Bureauchefen i 1ste Civilkontor, hvori meddeles, at Departementets Chef, - efter hvad der er oplyst, - intet har at erindre mod, at Sagen med Bibehold af det Appell.inden givne Beneficium fremmes i Høiesteret for hendes Regning. Den 22 Januar 1903 tilskrev Overretssagfører Knut Dybwad, som nu var beskikket til at føre Appell.s Sag i Høiesteret, Bestyreren i hendes Konkursbo og henstiller til denne, - da Bestyrerens tidligere refererede Udtalelse i Skrivelsen afødt xx.xx.1902 synes noget ubestemt -, at give en mere direkte Udtalelse om, at han paa Konkursboets Vegne samtykker i, at Kjersti Søstestad fremmer Søgsmaalet, samt anmoder Bestyreren om i fornødent Fald at faa en Udtalelse fra Skifteretten. I den Anledning traadte Skifteforvalteren, Boets Bestyrer og Kreditorudvalget sammen til Samling paa Sorenskriverkontoret 28 Januar 1903, hvor man enedes om at svare saaledes; «Under Henvisning til den i Skiftesamling af 24 Januar (1902) i Kjersti Søstestads Konkursbo fattede Beslutning, hvorefter Boet bestemmer, at Sagen mod Wriedt og Christophersen af Boet ikke bliver at appellere til Høiesteret, tilføies i Anledning af Hr. Overretssagfører Knut Dybwads Skrivelse til Boets Bestyrer af 22 ds., at Boet ikke kan have noget imod, at Sagen overtages af Kjersti Søstestad personlig, om hun dertil er berettiget, idet man anser Sagen nu for Boet ganske uvedkommende.»

Efter hvad der saaledes er passeret gjør de Indst. for Høiesteret gjældende, at Kjersti Søstestads Bo har frafaldt enhver Tiltale mod og enhver Fordring paa forhenværende Overretssagfører Christophersen og Wriedt, og at det altsaa har akkviesseret ved den i Sagen faldne Overretsdom. Selv om dette ikke antages, mener de, at Kjersti Søstestad i ethvert Fald ikke kan optræde som Appell. af Overretsdommen, saalænge hendes Bo endnu staar under Konkursbehandling, idet der i og med Konkursbehandlingen antages at foregaa en saadan Forandring i hendes retslige Stilling og i Raadigheden over hendes Eiendele, at hun ikke kan optræde som Appell. saaledes som skeet. De Indst. har derfor som nævnt paastaaet Sagen afvist eller en Afgjørelse truffet, hvori tilkjendegives, at Sagen for Tiden i alle Fald ikke kan tages under Paakjendelse, hvad selve Spørgsmaalets Realitet angaar.

Efter min Mening maa de nedlagte Afvisningspaastande forkastes. Den i Skiftesamlingen den 24 Januar 1902 fattede Beslutning indeholder efter min Opfatning efter sin Ordlyd ikke andet eller mere end, at Boet har sagt, at det vil ikke optage Appellen eller fortsætte den for Boets Regning. Og efter hvad der i Forveien var passeret, og endnu mere efter, hvad der senere er passeret, kan jeg ikke skjønne rettere end, at i Beslutningen maa indlægges den Forstaaelse, at Boet siger: vi holder os udenfor Sagen og vil ikke foretage videre ved den, men nogen Frafaldelse af Fordringen kan man ikke udlede af Beslutningen. Sagfører Dalen, som jo var tilstede i Mødet den 24 Januar, har, synes jeg, tydelig udtalt, at han opfattede Beslutningen, som her af mig angivet, og jeg kan heller ikke skjønne andet, end at de af Boets Vedkommende, som var tilstede i Skiftesamlingen den 28 Januar d. A., har sluttet sig til denne Forstaaelse af den omhandlede Beslutning.

Side:228

Stillingen er altsaa efter min Mening den, at Boet siger, at der for Boets Regning ikke skal foretages videre i Sagen, og at det ikke vil gjøre nogen Raadighed gjældende over den Fordring, som Konkursskyldneren muligens maatte have paa Christophersen og Wriedt. Men naar saa er Tilfældet, indser jeg ikke rettere, end at Konkursskyldneren Kjersti Søstestad maa have Adgang til for egen Regning at fortsætte den af hende før Konkursen instituerede Appel. Jeg mener nemlig, at Kjersti Søstestad trods den Konkursbehandling, hvorunder hendes Bo staar, fremdeles maa betragtes som Eier af de Gjenstande og Rettigheder, som hun havde før Konkursen, selv om de er inddraget under Boet. Ved Konkursbehandlingen har selvfølgelig Boet faaet en Raadighedsret over disse Formuesgjenstande; men naar Boet siger, at det ikke vil udøve denne sin Raadighedsret, mener jeg, at i og med dette bortfalder den Indskrænkning i Kjersti Søstestads Raadighed derover, som er en Følge af Konkursen, saat hun selv vil kunne optræde som Eier og fortsætte Sagen. Det Argument, som for mig har mest Betydning med Hensyn til, at hun ikke skulde kunne fortsætte Appellen er, at Processen kunde faa det Udfald, at hun tabte og blev ilagt Processesomkostninger til Modparten. Der vilde jo i saa Fald være liden Sandsynlighed for, at Motparten kunde faa nogen Nytte af en saadan Kjendelse. Men efter vor Ret er det ikke nogen Betingelse for at kunne instituere Søgsmaal, at man stiller Modparten Sikkerhed for Omkostninger, og jeg indser derfor ikke, at dette Argument kan bære frem i den Retning, at man siger, at hun er uberettiget til at fortsætte Appellen.

Konklusion:

Den nedlagte Afvisningspaastand tages ikke tilfølge.

Extraordin. Assessor, Byretsassessor Prydz: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende.

Extraordin. Assessor, Byretsassessor Dr. H. Scheel, Assessorerne Reimers, Roll, V. Scheel og C. Hansteen: Ligesaa.

Høiesterets Kjendelse blev derefter afsagt overensstemmende med Førstvoterendes Konklusion.