Rt-1903-693
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1903-10-17 |
| Publisert: | Rt-1903-693 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 32/2 1903 |
| Parter: | Gaardbruger Olaf Robert (Adv. Jørgen Smith) mod Gaardbruger Mortinius Berg (Adv. Bilhelm Heiberg). |
| Forfatter: | Prydz, H. Scheel, Blom, Mejdell, B. Scheel, Platou, Justitiarius Løchen |
| Lovhenvisninger: | LOV-1866-05-26-§1, Straffeprosessloven (1887) §94 |
Extraordinær Assessor, Byretsassessor Prydz: Ved Beslutning, udfærdiget af Fogden i Jarlsberg den 27 Juli 1901, blev Gaardbruger Martinius Berg sat under Tiltale til Fældelse efter §2 og §3 Politivedtægterne for Strømmen afødt xx.xx.1895, for paa offentlig Vei at have forulempet forbifarende, idet han den 3 f. M, har forfulgt Gaardbruger Olaf Robert paa Veien fra Svelvig til Ebbestad med Skrig og uforskammede Ord, hvorhos han gjentagende Gange har stoppet op foran Olaf Roberts Hus og forulempet saavel Robert som de andre i Huset boende.
I de paaberaabte Politivedtægters §2 heder det:
"Paa offentlig Vei, langs dens kanter og Skraaninger eller i dens umiddelbare Nærhed maa der ikke foregaa Slagsmaal, Skrigen, Raaben, høirøstet Sang eller anden larmende, voldsom eller fornærmelig Adfærd, hvorved den offentlige Orden forstyrres eller de forbipasserende eller omkringboende forulempes."
Vedtægternes §3 er saalydende:
"Ingen maa uden fyldestgjørende Grund banke paa anden Mands Port, Dør eller Vindu, ringe paa Port eller Dørklokke eller foretage andre Handlinger, hvorved Beboerne forstyrres."
Ved Meddomsrettens Dom afødt xx.xx.1901 blev Tiltalte frifunden for Paatalemyndighedens Tiltale.
Meddomsretten fandt det vistnok bevist, at Tiltalte havde forulempet Olaf Robert saaledes som i Tiltalebeslutningen anført, men fandt derhos, at den Vei, hvor dette var skeet, ikke kunde ansees som offentlig i Vedtægtens Forstand.
Forsaavidt angaar det andet Punkt i Tiltalebeslutningen, fandt Meddomsretten det bevist, at Tiltalte samme Dag, den 3 Juni 1901, om Aftenen lige ved Roberts Hus havde, idet han befandt sig paa Veien udenfor dette, forulempet Roberts Hustru, der da var i Huset, ved paa en fornærmelig Maade at omtale hendes Mand; men Retten ansaa ikke dette Forhold at gaa ind under Vedtægtens §3 og fandt af samme Grund som for førstnævnte Punkts Vedkommende, at heller ikke §2 kunde komme til Anvendelse.
Under 24 Oktober 1901 henvendte Olaf Robert sig til Fogden i Jarlsberg med Anmodning om, at Dommen maatte blive paaanket, men modtog den 12 November næstefter Meddelelse fra Fogden om, at Sagen ikke vilde blive paakjæret fra hans Side. Robert har derefter selv paaanket Sagen, hvortil han mener at have Adgang efter Straffeproceslovens §94. Han finder, at vedkommende Paragrafer i Vedtægterne er feilagtig fortolkede af Meddomsretten.
Anken er af Kjæremaalsudvalget under 18 Januar 1902 henvist til Prøvelse i Høiesteret.
Fra Forsvarets Side er principalt nedlagt Paastand om Ankens Afvisning, idet der gjøres gjældende, at Robert ikke kan ansees kompetent til at anke.
Side:694
Jeg maa erklære mig enig heri. Tiltaltes Forhold et ikke blevet paatalt som Fornærmelse mod Robert, men som Politiforseelse, som en Forgaaelse mod den offentlige Orden. Det vil naturligvis meget ofte være Tilfældet, at Handlinger, der er Forgaaelser mod den offentlige Orden, tillige er strafbare Fornærmelser mod en Privatmand. Men ligeoverfor den førstnævte Side ved en saadan Handling, nemlig at den er Forgaaelse mod den offentlige Orden, er den Private at betragte som udenforstaaende. Undlader det Offentlige Paatale, vil derfor den Private ikke kunne tiltale Gjerningsmanden til Fældelse efter vedkommende Ordensforskrift. Og ligefaalidt vil han, om det Offentlige efter at have reist Tiltale til Fældelse efter en saadan Forskrift, akkviescerer ved en frifindende Dom, kunne paaanke denne. I Overensstemmelse med, at den Private saaledes er helt udenforstaaende ligeoverfor Gjerningen som Politiforseelse betragtet, er det da ogsaa, at han efterat den er straffet som saadan, vil kunne paatale den i dens Egenskab af strafbar Fornærmelse mod ham.
Jeg voterer efter dette for Ankens Afvisning. Til at ilægge Olaf Robert noget Erstatningsansvar for Omkostninger til det Offentlige finder jeg ikke tilstrækkelig Føie.
Konklusion:
Anken afvises, fordi Gaardbruger Olaf Robert ikke har Adgang efter Straffeproceslovens §94 til at paaanke Meddomsrettens Dom. Forsvarer for Høiesteret, Advokat Vilhelm Heiberg, tillægges i Salarium 40 - firti - Kroner, der udredes af Statskassen.
Extraaordinær Assessor, Byretsassessor Dr. H. Scheel: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende og skal alene tilføie, at der her er Tale om en Bestemmelse i en Politivedtægt; og i Form af Vedtægt kan efter Loven kun saadanne Bestemmelser fattes, der tilsigter at ordne de under Ordens- og Sædelighedspolitiet hørende Anliggender. Der vil saaledes ikke engang være Adgang til gjennem Vedtægt at sætte Straf for Fornærmelser mod Private som saadanne.
Extraordinær Assessor, Sorenskriver Blom: Jeg er paa samme Maade som Hr. Assessor H. Scheel enig med Førstvoterende.
Extraordinær Assessor, Advokat Mejdell: Ligesaa, idet jeg ligesom de tidligere Voterende lægger væsentlig Vægt paa, at nærværende Sag angaar Overtrædelse af Vedtægter, fattede i Henhold til Lov afødt xx.xx.1866 §1, med Tillægslove afødt xx.xx.1869, 28 Mai 1881 og 6 Juni 1891. Anderledes vilde Sagen kunne have stillet sig, hvis der for Handlingens Strafbarhed fandtes anden Hjemmel. Se som Exempel paa Forseelser mod den almindelige Orden, der tillige kan paatales af den Private, den nye Straffelovs §350, sidste Led. Kfr. §355, der ogsaa giver Exempel herpaa.
Assessor B. Scheel: Jeg er ligeledes enig med Førstvoterende paa samme Maade som Andenvoterende.
Extraordinær Assessor, Prossessor Platou: Jeg er ligeledes enig med Førstvoterende paa samme Maade som Andenvoterende.
Justitiarius Løchen: Ligesaa.
Høiesterets Dom blev derefter afsagt overensstemmende med Førstvoterendes Konklusion.