Rt-1904-394
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1904-04-23 |
| Publisert: | Rt-1904-394 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L. No. 86 for 1 Session s. A., O. No. 380/2 Session 1903 |
| Parter: | Maskinist Carl Larsen som Værge for sin umyndige Søn Lars Larsen (Advokat Nørregaard beskikket) mod Stavanger Kommune (Adv. Robert Jacobsen). |
| Forfatter: | |
| Lovhenvisninger: |
Under en af Maskinist Carl Larsen paa hans Søn Lars's Vegne mod Stavanger Kommune til Indtale af Erstatning anlagt Sag blev sidstnævnte ved Stavanger Byfogeds Dom afødt xx.xx.1901 frifundet.
Denne Dom blev i ny Konklusion stadfæstet ved Bergens Overrets Dom afødt xx.xx.1902.
Ved begge Retter blev Sagens Omkostninger ophævede og de befalede Sagføreres, daværende Statsraad Søren Aarstads og Overretssagfører Erling Aarstads Salærer, Kr. 80,00 og Kr. 70,00, bestemt udredede af Statskassen.
Angaaende Sagens Gjenstand og nærmere Omstændigheder henvises der til de nævnte Dommes Præmisser.
Efter at have erholdt fri Sagførsel har Carl Larsen indbragt Overrettens Dom for Høiesteret, hvor hans befalede Sagfører har nedlagt Paastand i Overensstemmelse med den ved Overretten nedlagte.
Stavanger Kommune har - efterat have erhvervet Bevilling til nye Indsigelsers Fremsættelse - paastaaet Overrettens Dom stadfæstet. Begge Parter har derhos paastaaet sig Procesomkostninger tilkjendte for Høiesteret.
Høiesteret kommer til samme Resultat som de foregaaende Retter. Høiesteret finder det afgjørende, at det efter de foreliggende Oplysninger ikke kan antages, at vedkommende Arbeider har udvist nogen Uagtsomhed.
Den befalede Sagførsel har været forsvarlig.
Processens Omkostninger for Høiesteret findes der Grund til at ophæve.
I Henhold til det Anførte afsiges der saadan
Dom:
Overrettens Dom bør ved Magt at stande.
Processens Omkostninger for Høiesteret ophæves.
Den for Høiesteret befalede Sagfører, Advokat Nørregaards Salær ansættes til 150 - et hundrede og femti - Kroner, der udredes af Statskassen.
Side:395
Stavanger Byrets Dom er saalydende:
I Juni 1899 havde Maskinist Carl Larsens 6 1/2 Aars gamle Søn Lars Larsen i en Ammunitionskasse, der tilhørte Stavanger Ingeniørvæsen og stod utillaaset ude paa Gaden, fundet og taget til sig en Tændhætte med Knaldsats, som han behandlede med den Følge, at den exploderede og beskadigede hans Øie, saa han mistede Synet paa dette. En af Kommunens Arbeidere havde faaet Ordre til at tømme Ammunitionskassen, men havde kun løselig undersøgt Kassen og ikke taget nogle løstliggende Knaldhætter med, af hvilke Gutten Lars Larsen senere tog en. For den Uagtsomhed, som nævnte Arbeider derved havde gjort sig skyldig, og for den Skade, som derved forvoldtes Gutten, blev Arbeideren sat under Tiltale og ved Meddomsretten dømt efter Kriminallovens Kap. 15 §10, cfr. med §11.
Lars Larsens Fader har derefter under nærværende Sag efter erhvervet beneficium til fri Sagførsel saggivet Stavanger Kommune og nedlagt saadan Paastand, at Kommunen tilpligtes at betale hans Søn Lars Larsen Erstatning efter uvillige Mænds Skjøn, optaget paa Kommunens Bekostning, for den Skade, der er Sønnen tilføiet derved, at han helt mistede sit ene Øie og svækkede sit Syn paa det andet ved Explosionen af nævnte Knaldhætte, med Renter af Skjønsbeløbet og Sagens Omkostninger.
Citanten antager, at den Omstændighed, at vedkommende Arbeider ved Meddomsretten er anseet overført ved Uagtsomhed at have forvoldt Sønnen Skade ved et Arbeide, som uførtes for Kommunen, er tilstrækkeligt til at paaføre Kommunen Erstatningspligt for Skaden.
Indstrævnte har paastaaet sig frifunden og tilkjendt Sagsomkostninger.
Til Støtte for sin Paastand har Kommunen anført, at N. L: 3-21-2 ikke kan anvendes, da vedkommende Arbeider ikke havde begaaet nogen Forsømmelse i det Arbeide, han havde at udføre for Kommunen, men selv om saa kan antages, formener Indstevnte, at Lars Larsen havde gjort sig skyldig i en retsstridig Handling, da han fra Ammunitionskassen bemægtigede sig Knaldhætten, og at Gutten var saa gammel, at han maa have forstaaet dette, og om han end ikke paa Grund af sin Alder kan gjøres ansvarlig herfor, kan dog Resultatet af denne hans retsstridige Handling ikke vælte Ansvaret for den Skade, som derved forvoldres, over paa Kommunen.
Endvidere formener Indstevnte, at Guttens Forældre ved at lade Gutten gaa uden Tilsyn har ladet det mangle paa den fornødne Omhyggelighed.
Indstevnte paastaar derhos, at den omhandlede Meddomsretsdom ingen afgjørende Betydning kan have for denne Sag.
Citanten har imod Indsvtentes Anførsler benegtet, at der paa Grund af Sønnens urigtige Befatning med Knaldhætten skulde kunne blive Tale om compensatio culpæ, da Gutten paa Grund af sin Alder maa ligestilles med Sindssyge og ikke har kunnet indse det urigtige i sit Forhold. At vedkommende Arbeider er den ligefremme Aarsag til den forvoldte Skade, finder Citanten uomtvistelig og ligasaa, at det er under Arbeide for Kommunen, at denne har udvist Uagtsomhed. Ar Guttens Førældre har ladet det mangle paa skyldig Omhu, benegter Citanten.
Retten skal bemærke, at den paaberaabte Meddomsretsdom ikke paa den Maade kan være forbindende for denne Sag, at Udfaldet dermed var givet, men de faktiske Oplysninger, som fremgaar af Meddomsertssagen, maa lægges til Grund ved Bedømmelsen i denne Sag, og af Meddomsressagen fremgaar det, at omhandlede Arbeider har vist Uagtsomhed i det Arbeide, som han var paalagt at udføre for Kommunen (derudi), og som Følge heraf vilde Kommunen været forpligtet til, om ikke andre Momenter var kommen til, at yde Erstatning for den Skade, som derved forvoldtes. Men nu er Sagen den, at den som udviste den
Side:396
største Uagtsomhed, og som samtidig foretog en retsstridig Handling, var den Gut, som skadede sig ved denne Uagtsomhed og ved denne Handling, og at tilkjende denne Gut Erstatning hos Kommunen, for hvad han selv var Hovedskyld i, kan der efter Rettens Formening ikke være Tale om. Man kan ikke sammenligne en 6 1/2 Aars gammel Gut med en Sindssvag, og en Gut i den Alder skal under almindelige Omstændigheder have Forstand paa Forskjel mellem mit og dit. Han var næsten i skolepligtig Alder.
Retten kommer saaledes til det Resultat, at Indstevnte maa blive at frifinde.
Sagens Omkostninger ophæves.
Den befalede Sagfører, nuværende Statsraad Aarstad, der forsvarligen har udført Sagen for Citanten, har vel ikke direkte paastaaet Salær af Statskassen, men dette maa inplicete ligge i Fremlæggelsen af beneficiel og anfættes hans Salær til Kr. 80,00. Han har mødt i 6 Sessioner i Bythinget, ført Vidner i en Session, skrevet 2 Indlæg og erhværvet beneficiet for Citanten.
Thi kjendes for Ret:
Stavanger Kommune bør for Lars Larsens Tiltale i denne Sag fri at være.
Den befalede Sagfører, nuværende Statsraad Aarstads Salær af Statskassen ansættes til 80 - otti - Kroner.
Henrik Finne
U. O. Hamre. K. Grødem.
Bergens Overrets Dom hidsættes:
Ved Stævning afødt xx.xx.1901 har Lars Larsen ved sin fødte Værge Carl Larsen indanket her for Retten en af Byfogden i Stavanger den 8 Januar 1901 afsagt Dom i en af Appellanten mod Stavanger Kommune anlagt Sag, hvorved denne blev frifunden for Appellantens Tiltale, Sagens Omkostninger ophævede og den befalede Sagfører, Statsraad Aarstads Salær af Statskassen ansættes til 80 Kroner.
Appellanten har efter under 17 Oktober næstefter at være forundt fri Sagførsel for Overretten ved den befalede Sagfører, Overretssagfører Erling Aarstad, nedlagt saadan Paastand: 1) at Underrettens Domm underkjendes, 2) at Indstevnte, Stavanger Kommune, tilpligtes at betale Appellanten Erstatning efter Skjøn, optaget paa Indstevntes Bekostning, for det Tab og den Skade, der er ham tilføiet derved, at han helt mistede sit Syn paa det ene Øie og svækkede sit Syn paa det andet ved Explosion af en Tændsats, som Appellanten den 29 Juni 1899 havde faaet Anledning til at tage fra en ved kommunale Arbeider anvendt og dengang overst i Bredbakken i Stavanger henstaaende Værktøi- og Ammunitionskasse, med Renter af Skjønsbeløbet fra Paaklagen, 3) at Indstevnte tilpligtes at betale Appellanten Sagens Omkostninger for Over- og Underret og 4) at Salær af det Offentlige tilkjendes den befalede Sagfører Udførelse.
Indstevnte, Stavanger Kommune, der er varslet ved Magistrat og Ordfører, ha paastaaet Underretsdommen stadfæstet og sig hos Appellanten tilkjendt Sagsomkostninger ved Overretten.
Angaaende Sagens Gjenstand henvises til Underretsdommens Præmisser.
Nærvarende Ret kommer til samme Resultat som Underretten, uden at man dog i alle Dele tiltræder sammes Domsbegrundelse.
Man er med Underretten enig i, at den Meddomsretsdom, hvorved den af Indstevnte lønnede Arbeider blev fældet for Overtrædelse af Kriminallovens 15-10, cfr. 11, ikke i og for sig kan være forbindende for Udfaldet af nærværende Sag, og det saa meget mindre, som der for Meddomsretten synes at have foreligget faktiske Oplysninger, som ikke findes i nærværende Sags Akter, hvor man ialfalld savner Oplysning om, hvad 6 Vidne for Meddomsretten har provet. Videre
Side:397
bemerkes, at da der under Straffesagen ingen Paastand blev fremsat om Erstatning til Appellanten og da der saaledes ingen Anvendelse blev for Bestemmelsen i Kriminallovens 26-1, kan denne Bestemmelse ikke med Føie paaberaabes af Appellanten til Støtte for hans Paastand under nærværende Sag, der maa blive at afgjøre uafhængig af Straffesagens Udfald og paa Grundlag af de for den civile Domstol foreliggende Bevisligheder.
I saa Henseende bemerkes, at det af de under Forhørsretssagen afgivne Forklaringer sammenholdt med de for Underretten afgivne Vidneprov fremgaar, at den ved Meddomsretten domfældte Carl Iversen, som tilhørte et Arbeidslag, der for Indstevnte skulde udføre et Mineringsarbeide i en af Byens Gader, af 1 Hovedvidne - en Stenarbeider i Indstevntes Tjeneste - blev beordret at føre over til en Kasse i denne Gade Ammunition, Lunte og Tændhætter fra den Kasse, som henstod i Bredbakken, hvor et Mineringsarbeide da var afsluttet. Af denne Kasse, som ikke var laaset, men som 1 Hovedvidne havde lagt en stor Helle over, udtog derpaa Carl Iversen - ifølge hans egen Forklaring for Meddomsretten - de Dynamitpatroner og Æsker med Tændhætter, som han forefandt, samt en hel Del Lunter, og forlod saa Kassen uden at tildække den med Stenhellen eller paa anden Maade stænge den. At der i Kassen er blevet gjenliggende en Tændhætte, som den 6 1/2 Aar gamle Lars Larsen senere fandt og tog med sig hjem, hvor han fik den til at explodere ved at pikke paa den med en Sten, maa ansees paa det Rene, ifølge den af 1 Vidne for Meddomsretten - Guttens Fader - afgivne Forklaring. At der i Kassen laa igjen 2 Tændhætter, blev derhos under Meddomsretssagen forklaret af Iver Kristoffersen og Oscar Larsen, medens for Underretten denne Forklaring kun blev fastholdt af Iver Kristoffersen (som 3 Hovedvidne), hvis Alder i Forhørsforklaringen 11 Juli 1899 er opgivet til 11, under Meddomsretssagen s. A. til 12 1/2 og for Underretten 7 November 1900 til 14 Aar, hvorimod Oscar Larsen som 4 Hovedvidne forklarede, at han ved at undersøge Kassen kun fandt endel udbrændt Lunte, hvad ogsaa blev provet af 2 Hovedvidne, der ifølge Forhørsforklaringen undersøgte Kassens Indhold samme Dag, den 29 Juni 1899, som 3 og 4 Hovedvidne og s. D., som Lars Larsen fik Tændhætten til at explodere. Domfældtes egen Forklaring under Forhøret gaar ud paa, at han lod endel tomme Tændhætteæsker samt Lundtestubber og Papirrusk blive liggende i Kassen, uden fuldstændig at undersøge denne.
Efter de saaledes foreliggende Oplysninger kan det ikke antages, at Carl Iversen har udført 1 Hovedvidnes Ordre paa en saadan Maade, at hans Handling maa betragtes som uagtsom. Ordren gik ud paa fra Kassen at overføre Ammunition, Lunte og Tændhætter, da disse skulde benyttes paa et andet Sted, og naar han da udførte denne Ordre saaledes, at han udtog, hvad han forefandt af Patroner, Lunder og Æsker med Tændhætter, synes det ikke med Billighed at kunne kræves, at han ogsaa skulde udtage de tomme Tændhætteæsker, Luntestubberne og Papirrusket, som fandtes i Kassen, for paa den Maade af forvisse sig om, at der ikke blev liggende igjen nogen Tændhætte. At en eller maaske to saadanne blev liggende igjen blandt Rusket, kunde let undgaa Opmerksomheden, og naar han troede, at det kun var Rusk, som laa igjen, havde han heller ikke nogen Opfordring til at stænge Kassen, da han forlod den.
Selv om her nogen Uagtsomhed har været tilstede, saa synes det ikke rimeligt, at vedkommende Arbeider kunde forudse saadanne Følger som skeet, og da antages ialfald Erstatningspligt at bortfalde. Kfr. Aubert: Obl.ret. alm. Del, Side 121. Det er ikke oplyst noget om Farligheden af de brugte Fænghætter, og det sees ialfald, at den blev banket med Sten for at bringes til at gaa af. Det har saaledes været nødvendigt at foretage en haardhændt Behandling af Fænghætten, og Skaden bliver derved temmelig middelbar, saa at man neppe kan sige, at Beskadigelsen er foraarsaget ved at Kassen stod aaben, men kun
Side:398
foranlediget derved. Det er vel ogsaa saa, at det er et Tilfælde, at et Stykke af Fænghætten netop springer i Øinene, træffer noget Stykke andetsteds, er det formentlig temmelig ufarligt. Om en liden Gut slaar en Glasbite med en Sten, kan han ogsaa faa en Splint i Øiet.
Da den Skade, som Appellanten har lidt ved Explositionen af Tændhætten, saaledes ikke skjønnes at være en Følge at nogen af Carl Iversen udvist uagtsomhed, vil Appellantens Paastand om Skadens Erstatning hos Indstevnte i Henhold til L. 3-21-2 ikke blive at tilfølgetage, men Indstevnte frifindes.
Processens Omkostninger antages at burde ophæves for begge Retter.
Sagens Behandling ved Underretten har været forsvarlig, og Salæret til den befalede Sagfører, nuværende Statsraad Aarstad, som forsvarlig har udført Sagen for Underretten, findes passende ansat til Kr. 80,00.
Salæret til den for Overretten befalede Sagfører, Overretssagfører Erling Aarstad, der forsvarlig har udført Sagen, bliver at udrede af Statskassen og ansættes til 70 Kroner, idet bemerkes, at han foruden Ansøgning om benefisium har skrevet 2 Indlæg og afgivet Møde i 7 Sessioner.
Thi kjendes for Ret:
Indstevnte, Stavanger Kommune, bør for Appellanten, Lars Larsens Tiltale i denne Sag fri at være.
Processens Omkostninger for begge Retter ophæves.
Den for Overretten befalede Sagfører, Overretssagfører Aarstads Salær ansættes til 70 - sytti - Kroner, der tilligemed det til den for Underretten befalede Sagfører, nuværende Statsraad Aarstad, ansatte Salær, Kr. 80,00, bliver at udrede af Statskassen.