Rt-1904-605
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1904-05-30 |
| Publisert: | Rt-1904-605 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr 124/1 s.A. |
| Parter: | Ingeniør Jørgen Dahll som Eier af Aakebergveien No. 52 B. i Kristiania (Adv. H. M. Helliesen) mod Kristiania Kommune ved dens Magistrat og Ordfører (Adv. F. A. Krog). |
| Forfatter: | Prydz, Blom, Bull, Birkeland, Mejdell, Stang, Roll |
| Lovhenvisninger: | Bygningsloven for Kristiania (1899) §11, §14, §15, Bygningsloven for Kristiania (1899) |
Extraordinær Assessor, Byretsassessor Prydz: Ved den af Kristiania Repræsentantskab under 13 Februar 1890 vedtagne Reguleringsplan for de ydre Bydele blev bl.a. reguleret en Gade, Kjølberggaden, fra Krydset af Trondhjemsveien og Frydenbergveien frem til Aakebergveien. Til denne Gade vilde der efter nævnte Reguleringsplan bl.a. medgaa af Eiendommen No. 52 Aakebergveien 1.790 m.2 Grund. Under Hensyn til, at den Del af den tilbageværende Eiendom, som laa paa Østsiden af Gaden, ved Reguleringen formentes at være bleven utjenlig til særskilt Bebyggelse, og at det ikke var usandsynligt, at Eiendommen i dens Helhed vilde skjønnes at være blevet væsentlig forringet i Værdi formedelst den Indskrænkning i Byggefriheden, som den besluttede Regulering medførte, indstillede Magistraten, efter at have forhandlet med Eieren, under 8 Marts 1893 til Kommunebestyrelsen at kjøbe den hele Eiendom for den forlangte Pris 22.000 Kroner. Dette blev ogsaa gjort. Eiendommens hele Areal er 7.234,33 m2 . Ved Reguleringsbeslutning afødt xx.xx.1896 blev den ved Beslutningen af 1890 bestemte Bredde 15,70 m. udvidet til 25 m. I 1901 gik Kommunen igang med at opføre en Arbeiderbolig paa den paa Vestsiden af den regulerede Kjølberggade liggende Del af Eiendommen. Da det i Anledning af dette Byggeforetagende efter den nye Bygningslovs §14 og §15 blev nødvendigt at oparbeiede endel af Gaden, lod Kommunen tilstevne Reparatitionsskjøn til Fordeling i Medhold af Bestemmelsen i Bygningslovens §11 af Udgifterne ved Erhvervelsen af den fornødne Gadegrund paa Strækningen fra Aakebergveien til Pladsen mellem Haakonsgade og Kjølberggaden. Da Gadebredden som bemerket er bleven 25 m, var det i Henhold til Bestemmelsen i nys nævnte §11 om, at Reparatitionspligten indenfor Bygrænsen kun gjælder indtil en Bredde af 20 m., alene 20/25 Dele af de samelde Udgifter, som kunde komme til Reparatition paa Grundeierne. De Grundeiere, paa hvem Udgifterne til Grunderhvervelsen for heromhandløde Stræknings Vedkommende var at repartere, var foruden Kommunen selv, som nemlig af den kjøbte Eiendom No. 52, efterat den fornødne Gadegrund var afgivet, havde tilbage et større Areal beliggende paa begge Sider af Gaden, endvidere Eieren af Aakebergveien No. 56 samt Eieren af Aakebergveien No. 52 B, Ingeniør Jørgen Dahll.
Som det sees af det afgivne Repartitionsskjøn, til hvilket jeg henviser, bestod den Gadegrund, der udfordredes til den heromhandlede Strækning, af 196 m.2, som i 1901 var exproprieret af Kommunen fra Aakebergveien No. 56 for 4.900 Kroner, og af 2.243,75 m.2 af Kommunens omhandlede Eiendom No. 52, hvilken Grund Kommissionen nu ansatte til en Værdi af Kr. 13.462,50 den samlede Udgift til Gadegrund blev herefter Kr. 18.362,50. Af de 20/25 Dele heraf, som var Gjenstand for Reparatition, altsaa 14.690 Kroner, faldt ved
Side:606
Repartitionsskjønnet Kr. 7.040,95 paa Eieren af No 52 B, Ingeniør Dahll.
Denne har ved Stevning afødt xx.xx.1903 paanket dette Skjøn til Høiesteret, hvor han har nedlagt saadan Paastand:
«At det afgivne Skjøn og Reparatitionsskjøn med den afsagte Kjendelse underkjendes saavidt paanket er og at Sagen hjemvises til Kristiania Skjønskommission for Bygningssager til Afgivelse af nyt Skjøn og Repartitionsskjøn, hvorunder ved Bestemmelse af Kommunens Udlæg for det til Kjølberggadens Anlæg udlagte Areal af Aakebergveien No. 50, bliver at lægge til Grund den Pris Kristiania Kommune i sin Tid har betalt for Eiendommen, sammenholdt med Værdien af den Del af Eiendommen som Kommunen beholder tilbage, samt Hensyn taget til den Veiret Eieren af Aakebergveien No. 52 B havde over det tidligere Aakebergveien No. 52.
At Indstevnte tilpligtes at betale Appellanten Sagens Omkostninger ved Høiesteret.»
For Indstevnte, Kristiania Kommune ved dens Magistrat og Ordfører, er nedlagt saadan Paastand:
«At Skjønskommissionens Skjøn og Repartitionsskjøn tilligemed den derunder afsagte Kjendelse stadfæstes, og at Indstevnte hos Appellanten tilkjendes Procesomkostninger for Høiesteret.»
I Skjønnet findes der, som man ser, intet nævnt om det i Slutningen af Appellantens Paastand fordrede Hensyn til Appellantens Veiret over No. 52. Den Paastand, han forøvrigt her for Retten har fremsat, har Skjønskommissionen ikke fundet at kunne give Medhold, og er Værdsættelsen af den af Kommunen afgivne Grund derfor skeet under Hensyn til dennes aktuelle Værdi.
Heri maa jeg erklære mig enig med Skjønskommissionen, og jeg kan i det væsentlige tiltræde, hvad der i Skjønnet til Begrundelse er udtalt.
Naar Appellanten derhos her for Retten har fordret Hensyn taget til den Veiservitut, som til Fordel for hans Eiendom No. 52 B har paahvilet Kommunens heromhandlede Eiendom No. 52, saa skal jeg i den Anledning bemerke, at naar Kommissionen herom intet har udtalt, maa Forholdet være det, at Kommissionen til den Eiendommen saaledes paahvilende Byrde, om hvilken fuld Oplysning forelaa for den, har taget det Hensyn, som denne Byrde fandtes at tilkomme.
Jeg voterer efter dette for Stadfæstelse af Skjønnet, medens jeg dog finder, at der efter Omstændighederne i det Hele er Føie til at ophæve Processens Omkostninger for Høiesteret.
Konklusion:
Skjønskommissionens Afgjørelse afødt xx.xx.1903 stadfæstes, forsaavidt paanket er.
Processens Omkostninger for Høiesteret ophæves.
Extraordinær Assessor, Sorenskriver Blom: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende. Jeg vil med Hensyn til den af ham sidst berørte Veirettighed tilføie, at jeg efter hele Situationen maa gaa ud fra, at Skjønskommissionen ikke alene har taget Hensyn til den Eiendommen No. 52 ved Veiretten paahvilende Forpligtelse, men ogsaa til den Eiendommen No. 52 B tilhørende tilsvarende Berettigelse.
Extraordinær Assessor, Expeditionssekretær Bull: Jeg er paa samme Maade enig med Førstvoterende.
Side:607
Assessor Birkeland: Ligesaa.
Extraordinær Assessor, Advokat Mejdell: Jeg er ligedes i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende.
Extraordinær Assessor, Professor Stang og Assessor Roll: Ligesaa.
Høiesterets Dom blev derefter afsagt overensstemmende med Førstvoterendes Konklusion.
Repartitionsskjønnet er saalydende:
Kommissionen bemerkede, at den ved Reparteringen af Kommunens Udlæg til Gadegrundens Erhvervelse indtil en Gadebredde af 20 m. fandt det bedst stemmende med Lovens Mening at beregne Kommunens samlede Udlæg til Erhvervelsen af hele den 25 m. brede Gade og repartere 20/25 Dele af dette Beløb paa de tilstødende Grundes Eiere.
Efter de foreliggende Oplysninger udgjør det til Kjølberggadens fulde Bredde udlagte Areal: Af Aakebergveien No. 56: 196 m.2, der ved Kommissionens Skjøn afødt xx.xx.1901 er ansat til 4.900 Kroner.
Af Aakebergveien No. 52:
Arealet indtil Linjen x y (se Bilag 3 ad 6)2.068,75 m.2Arealet x y v w 175,00 m.2tilsammen 2.243,75 m.2
hvilket Areal af Kommissionen ansattes til en Værdi af 6 - sex - Kroner pr. m.2, altsaa tilsammen Kr. 13.462,50.
Af det samlede Beløb Kr. 18.362,50 bliver 20/25 Dele = Kr. 14.690,00 at repartere saaledes:
Eieren af Aakebergveien No. 56 ( Facade- længde 21,80 m. ) refunderer Kr. 1.640,75Do. " do. " 52 B ( do. 93,55 ") do. " 7.040,95Do. " do. " 50 ( do. 79,83 ") do. " 6.008,30Tilsammen Kr. 14.690,00
Det Eieren af No. 52 B paalagte Refusionsbeløb erlægges først, naar Eiendommen bebygges til Gaden.
Det er af de Indstevnte paastaaet, at Kommunen efter Bygningslovens §11 kun er berettiget til at kræve refunderet, hvad den selv i sin Tid har betalt for den nu udlagte Gadegrund af Aakebergveien No. 52. Heri kan Kommissionen ikke give dem Medhold. Naar Kommunen afgiver Grund til Gade af en den tilhørende Eiendom, bestaar dens «Udlæg ved Erhvervelsen af den til Gaden eller Pladsen fornødne Grund» (Bygningslovens §11) i Virkeligheden af den aktuelle Værdi af det Areal, som afgives til Gaden. Hvad Kommunen i sin Tid har betalt for den Eiendom, hvorfra Grunden afgives, kan ikke komme i Betragtning mere end den Pris, private Eiendomsbesiddere, fra hvem Grund exproprieres, i sin Tid har betalt for sine Eiendomme. Om vedkommende Eiendom er erhvervet af Kommunen væsentligst i Reguleringsøiemed, antages ikke at kunne medføre nogen Afvigelse fra denne almindelige Regel ligesaalidt som den Omstændighed, at en privat Eier har kjøbt sin Eiendom for at spekulere i Reguleringen, kan bevirke, at den Pris, ha selv har givet, bliver bestemmende for Expropriationsbeløbet. Heller ikke om Kommunen, da den kjøbte Eiendommen, i Henhold til Bygningslovens Bestemmelser vilde have været forpligtet ligeoverfor den tidligere Eier til
Side:608
at indløse den til Gade regulerede Del af Eiendommen, antoges denne Omstændighed at kunne bevirke, at Kommunen ved Kjøbet af den hele Eiendom maa ansees for at have erhvervet den Grund, den saaledes var forpligtet til at indløse, til Gadegrund. Thi ved Kjøbet af den hele Eiendom har Kommunen beholdt sin Raadighed over Reguleringsbestemmelsen og har ikke været forpligtet til at udlægge nogen Del af den regulerede Grund til Gade. Først ved Reguleringens Gjennemførelse er Kommunen bleven bunden, og først ved denne kan Grunden siges at være afgivet eller «erhvervet» til Gade.