Rt-1905-109
| Instans: | Høyesteretts kjæremålsutvalg - kjennelse |
|---|---|
| Dato: | 1904-12-30 |
| Publisert: | Rt-1905-109 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 518 for s.A |
| Parter: | Kjæremaal fra Anton Berg og Advokat Tanne. |
| Forfatter: | |
| Lovhenvisninger: | Straffeprosessloven (1887) §102, §178, Straffeloven (1902) §8 |
I Anledning af Klage fra den norske Remfabriks Direktion begjærede under 23 Juli 1904 Statsadvokaterne i Oslo retslig Forundersøgelse aabnet mod Fabrikens forhenværende Disponent, Anton Berg, som sigtet for Forbrydelse mod Straffelovens Kap. 21 §8 ved at have forsømt eller handlet mod Selskabets Tarv, idet han paa forskjellige Maader har handlet mod Selskabets Interesser, saaledes ved
1) ligeoverfor Oscar Biong at tale nedsættende om Fabrikens Stilling for derved til Underpris at faa sig overdraget dennes og Garver Hilditschs Pantobligationer i Aktieselskabets Eiendomme,
2) at foreslaa Selskabets Agenter Hepburn & Gale i England at hjælpe dem til at oprette en konkurrerende Fabrik,
3)at foreslaa Mr. Tinto i Manchester en Amalgamation af Remfabriken med hans Remfabrik i Manchester,
4)at foranledige frembudt til Salg for enkelte af Selskabets udenlandske Forbindelser, hvor det var af Interesse for Selskabet at have Kredit, Selskabets Aktier, hvis Paalydende var 1000 Kroner, for 150 Kroner.
5)at tale nedsættende om Selskabet til Direktionen for Kristiania Sparebank, hvor Selskabet søgte om et Laan paa 50.000 Kroner.»
Da sagen foretoges i Retsmøde den 2 December 1904, fremsatte Sigtedes privat antagne Forsvarer, Advokat Nørregaard, paa Sigtedes Vegne Begjæring om at blive beskikket som offentlig Forsvarer. Han gjorde derhos opmerksom paa, at han agtede at begjære Advokat Tanne, der var tilstede for at varetage Remfabrikens materielle Interesser, afhørt som Vidne, og at han derfor ikke fandt det rigtigt, at Advokaten vat tilstede under de øvrige Vidners Afhørelse. Herimod protesterede Advocat Tanne, idet han gjorde gjældende, at han i Henhold til Straffeproceslovens §178 maatte være fritaget for at afgive Forklaring.
I anledning af de saaledes reiste Spørgsmaal afsagdes derpaa i samme Retsmøde saadan Kjendelse:
«I. Den paa Sigtedes Vegne fremsatte Begjæring om, at Advokat Nørregaard maa blive beskikket som offentlig Forsvarer, tages ikke til Følge.
II. Den af Advokat Tanne fremsatte Indsigelse mod at føres som Vidne tages ikke til Følge, og Advokat Tanne vil derfor ikke under den retslige Forundersøgelse kunne møde i Retten som Klagerens Repræsentant.»
Kjendelsen blev paa Stedet paakjæret, for dens første Dels Vedkommende af Sigtede og for den anden Dels Vedkommende af Advokat Tanne. Saavel denne som Advokat Nørregaard paa Sigtedes Vegne har i Anledning af Kjæremaalene indgivet Forestillinger til Kjæremaalsudvalget, ledsaget af forskjellige Bilag.
Kjæremaalsudvalget kommer med hensyn til begge Dele af Kjendelsen til et andet Resultat end Forhørsretten.
Side:110
Udvalget antager saaledes, om end under Tvil, at den foreliggende Sag er af en saadan særegen Beskaffenhed, at Sigtede kan trænge Bistand af en Forsvarer under den retslige Forundersøgelse. Man lægger forsaavidt væsentlig Vægt paa, at der under Sagen ikke alene er Spørgsmaal om Bevis eller ikke Bevis for enkle Fakta, hvis retslige Betydning kan bedømmes nogenlunde isoleret. De Forhold, som af Paatalemyndigheden Begjæres gjort til Gjenstand for retslig Forundersøgelse, ligger tildels paa et Felt, hvor Handlefrihedens Grænser er mindre klare; og de er ialfald tildels af en saadan Beskaffenhed, at Spørgsmaalet om deres Strafbarhed kan bero paa forholdsvis fine Nuancer med Hensyn til den Maade hvorpaa, og de Omstændigheder, hvorunder Sigtede er optraadt. Disses Betydning kan ikke forudsættes at staa helt klar for den ikke retskyndige. Ogsaa iøvrigt kan det være paakrævet, navnlig til Belysning af den subjektive Side ved de paaklagede Handlinger, at søge tilveiebragt Oplysninger, hvis Betydning for Sagen det kan være vanskeligt for Sigtede uden retskyndig Bistand at bedømme.
At Sigtede er uformuende til at antage Forsvarer paa egen Bekostning, maa ansees tilstrækkelig legitimeret ved de forliggende Erklæringer.
Med Hensyn til Kjendelsens anden Del bemerkes, at det Spørgsmaal, der i sin Tid agtes forelagt Advokat Tanne, efter hvad Advokat Nørregaard har oplyst, er, om ikke Fabrikens anden Disponent, Baumann, tidligere har raadført sig med Advokaten angaaende muligt Kjøb af Hilditschs og Biongs Obligationer og hvad Advokaten i den Anledning udtalte om, hvad der efter hans Mening kunde betales for disse.
Hertil bemerkede Tanne under Retsmødet, at Baumann engang havde konsuleret ham i denne Anledning. Hvad Baumann ved denne Anledning har betroet ham som Advokat, kan han ikke forklare sig om, og han er aldrig af Baumann eller nogen anden af Fabrikens Vedkommende bleven spurgt om Obligationens Værdi, ligesaalidt som han har opgjort sig eller udtalt nogen Mening herom. Senere har saavel Advokat Tanne som Baumann i Erklæringer, der er Udvalget oversendt i Anledning af Kjæremaalet, under Eds Tilbud udtalt, at der ved Anledningen ikke var Spørgsmaal om Obligationernes Værdi eller overhovedet om Kjøbets økonomiske Tilraadelighed, men at Henvendelsen gjaldt det juridiske Spørgsmaal, om Baumann som Disponent havde Lov til at deltage i Kjøbet af disse Obligationer.
At Forholdet er dette, bestyrkes ogsaa ved, hvad Baumann tidligere har udtalt i sin Forklaring for Politiet. Og der foreligger i sagen intet, der kan give Grund til at betvivle Rigtigheden af de afgivne Erklæringer, der efter Omstændighederne antages at kunne lægges til Grund uden edelig Bekræftelse, ialfald forsaavidt angaar det nu foreliggende Spørgsmaal om, hvorvidt Advokat Tanne som Vidne i Sagen er udelukket fra at møde under den retslige Forundersøgelse som Remfabrikens Repræsentant.
Saadan Udelukkelse kan Udvalget ikke efter de foreliggende Oplysninger finde begrundet.
At en saadan Henvendelse som den omforklarede maa ansees rettet til Advokat Tanne i Medfør af hans Kald som Advokat, kan man ikke anse tvivlsomt, idet det selvfølgelig ikke hertil kræves, at Henvendelsen skal gjælde en verserende eller Paatænkt Retssag. Og Tanne vil da ved Bestemmelsen i Straffelovens §178 være afskaaret
Side:111
fra at afgive nogen Vidneforklaring derom uden Vedkommendes Samtykke, der ikke er oplyst at foreligge. Det samme gjælder vistnok ikke et Spørgsmaal som det af Advokat Nørregaard antydede angaaende Udtalelser fra Tanne til Baumann angaaende Obligationernes Værdi. Men selv bortseet fra, at Nørregaards Udtalelse om at ville fremsætte et saadant Spørgsmaal antagelig har beroet paa en Misforstaaelse, der nu maa ansees opklaret, forkommer det Udvalget efter de foreliggende Oplysninger angaaende Sagens Gjenstand ganske uantageligt, at det vil kunne være af nogen Betydning for Sagen at erholde Tannes Forklaring herom. Og til at udelukke fra den retslige Forundersøgelse en Person, som har berettigede Interesser at varetage under denne, udkræves efter Udvalgets Mening mere end en saa fjern Mulighed som den, der her er tilstede, for at der i sin Tid kan blive Spørgsmaal om hans Afhørelse som Vidne.
I Henhold til det Anførte afsiges saadan
Kjendelse:
I. Sigtedes Begjæring om Beskikkelse af offentlig Forsvarer under den retslige Forundersøgelse bliver at tage til Følge.
II. Det tilstedes Advokat Tanne at være tilstede under den retslige Forundersøgelse som Repræsentant for den norske Remfabrik.