Rt-1905-222
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1905-02-17 |
| Publisert: | Rt-1905-222 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 37/1 s. A. |
| Parter: | Straffesag mod Ador Halvorsen Vold (Aktor: Adv. Harbitz. Forsvarer: Cand. jur. Ludv. G. Miese til Prøve). |
| Forfatter: | Hambro, Motzfeldt, Prydz, H, Scheel, Reimers, B. Scheel, Justitiarius Løchen |
| Lovhenvisninger: |
Extraordinær Assessor, Byretsassessor Hambro: Efter Tiltalebeslutning afødt xx.xx.1904 fra Statsadvokaten i Hedemarkens og Kristians Lagsøgne blev Ador Halvorsen Vold af Elverum sat under Tiltale til Fældelse efter den ældre (Straffelovs Kap. 21 § l for i Hensigt at tilvende sig eller andre en uberettiget Vinding at have ladet bortsælge en blak Hoppe, idet han fortiede, at den var skaaksky, overordentlig vild og tilbøielig til at slaa samt umulig til at bruge til Kjøring og farlig at behandle, og derved opnaaede at faa solgt Hoppen til Gaardbruger Nils Vold for Kr. 211, 00 og Omkostninger.
Ved Søndre Hedemarkens Meddomsrets Dom af 3 November næstefter blev han imidlertid frifunden for Paatalemyndighedens Tiltale. Dommen er af Statsadvokaten under 23 November næstefter indanket til Høiesteret, idet Lovanvendelsen antages at have været urigtig, og at Tiltalte for sit ovennævnte Forhold burde have været straffældt. Anken er af Høiesterets Kjæremaalsudvalg henvist til Prøvelse ved Retten.
Efter Meddomsretsdommen maa det antages, at den omhandlede Hoppe virkelig var "skaaksky, vild og tilbøielig til at slaa samt umulig at bruge til Kjøring og farlig at behandle". Det tør vistnok være saa, at Meddomsretten har antaget, at Tiltalte før Salget skulde have oplyst, at Hoppen var "lei". Men der er intet anført om, at dette skulde være hørt af Klageren, som efter de foreliggende Oplysninger endog maa antages at være tunghørt.
De ovennævnte Feil er efter min Opfatning af ganske afgjørende og væsentlig Beskaffenhed, idet de praktisk talt gjør Hesten uanvendelig til det Brug, hvortil den maatte være bestemt. Og det stiller sig for mig ogsaa som overmaade tvivlsomt, hvorvidt nogen af disse Feil i deres virkelige Udstrækning kunde have været konstaterede ved en Undersøgelse saaledes, som denne ved den heromhandlede Anledning kunde været udført. Det var ved Auktion, hvor en Række Heste blev folgt.
Side:223
Under disse Omstændigheder maatte efter min Opfatning Tiltalte været skyldig at give ganske andre og mere udtømmende Oplysninger om Hestens virkelige Beskaffenhed, som han efter min Mening maa siges i alt væsentligt at have fortiet, uanseet sin ovennævnte Ytring om, at den var "lei".
At denne hans Pligt skulde have været mindre eller endog bortfaldt paa Grund af den Omstændighed, at Hesten blev solgt ved Auktion, kan jeg ikke medgive. Og naar det af Meddomsretsdommen ser ud, som om Tiltalte i saa Henseende skulde kunne støtte sig paa nogen Sædvane herfor i Bygden, saa vil jeg derom alene udtale, at jeg i hvert Tilfælde ikke finder, at han kan høres hermed, naar det gjælder Feil af en saa afgjort og kvalificeret Beskaffenhed som i det foreliggende Tilfælde.
Han har under disse Omstændigheder efter min Mening gjort sig skyldig til Straf efter den ældre Straffelovs Bedrageribestemmelse i Kap. 31 § l. Men jeg antager dog ved Straffeudmaalingen at kunne blive staaende ved Bøder. Han vil tillige have at udrede Erstatning til Klageren. Til dennes nærmere Fastsættelse finder jeg ikke at have Materialier og mener herfor, at den bør blive at bestemme ved Skjøn. Han vil ligeledes have at udrede Erstatning til Statskassen for Omkostninger ved Sagsbehandlingen ved Meddomsretten og Høiesteret.
Efter det anførte er det en Selvfølge, at jeg ikke vil anbefale Straffen nedsat ved Benaadning.
Konklusion:
Ador Halvorsen Vold bør for Forbrydelse mod den ældre Straffelovs Kap. 31 § l bøde til Statskassen 200 - to Hundrede - Kroner. Derhos udreder han efter Skjøn, optaget paa hans Beostning, Erstatning til Klageren, Nils Vold, for det Tab, som er denne paaført ved den under Sagen omhandlede Hestehandel. I Erstatning til Statskassen for Sagsomkostninger ved Meddomsretten og Høiesteret betaler Tiltalte 70 - sytti - Kroner.
Aktor og Forsvarer for Høiesteret, Advokat Harbitz og Cand. jur. Ludv. G. Miese, tillægges i Salarium førstnævnte 60 - sexti - og sidstnævnte 40 - firti - Kroner, der udredes af Statskassen.
Assessor Motzfeldt: Jeg er i det væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende.
De extraordinære Assessorer, Byretsassessorerne Prydz og Dr. jur. H. Scheel, Assessorerne Reimers og V. Scheelog Justitiarius Løchen: Ligesaa.