Rt-1905-602
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1904-11-26 |
| Publisert: | Rt-1905-602 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 79 for 2 Cess. s. A. |
| Parter: | O. Thingulstad og N. Johansen (Adv. Nøstdal) mod Bagermester Johan Hansens Konkursbo (Adv. Hilditch). 3-31 |
| Forfatter: | |
| Lovhenvisninger: | Norske Lov (1687) 5-, Konkursloven (1863) §127 |
I nærværende Sag blev af Kristiania Byret under 15 November 1902 afsagt saadan Dom:
«Til Opløsning af det mellem Bagermester Johan Hansen eller nu hans Konkursbo og Bagermester N. Johansen samt Agent O. Thingulstad bestaaende Fællesskab med Hensyn til Eiendommen No. 21 ved Welhavens Gade i Kristiania kjendes Boet berettiget til at sætte nævnte Eiendom til offentlig Auktion. Sagens Omkostninger ophæves.
At efterkommes inden osv.»
Denne Dom er af O. Thingulstad og N. Johansen ved Stevning afødt xx.xx.1903 indbragt for Høiesteret, hvor Sagen er overført til skriftlig Behandling.
Appellanten har nedlagt saadan Paastand:
1. at Byrettens Dom ophæves,
2. at Appellanterne frifindes, idet Indstevnte kjendes uberettiget til Opløsning af det mellem Parterne bestaaende Fællesskab med Hensyn paa Eiendommen, Welhavens Gade 21 i Kristiania, at sætte nævnte Eiendom til offentlig Auktion,
subsidiært, at de kun kjendes berettiget dertil under Betingelse af, at Kjøbesummen i hvert Fald dækker samtlige paa Gaarden hvilende Forpligtelser,
3. At Indstevnte i alle Tilfælde tilpligtes at betale Appellanterne Omkostningerne ved begge Retter.
Indstevnte, Johan Hansens Konkursbo, har paastaaet Byrettens Dom stadfæstet og Boet hos Appellanterne in solidum tilkjendt tilstrækkelige Omkostninger for Høiesteret.
Med Hensyn til Sagens Gjenstand og nærmere Omstændigheder henvises til Præmisserne til Byrettens Dom. Efter dennes Afsigelse
Side:603
har Appellanterne optaget et Thingsvidne i Kristiania, hvorunder Johan Hansen bl.a. har forklæret, at Foranledningen til det omhandlede Kjøb udgik fra Thingulstad, der som Eier af Naboeiendommen havde speciel Interesse i, at Eiendommen ikke kom paa fremmede Hænder, og derfor bad de to andre om at være med ham paa Handelen, idet han ikke magtede det selv. Det var altsaa for at hjælpe Thingulstad, at Johansen og Hansen gik med. Forudsættningen var, at de ikke skulde være berettigede til at forlange Eiendommens Salg i Strid med Thingulstads Interesse. Denne Vidnets Opfatning af dets Deltagelse i Kjøbet støtter sig dog ikke til nogen udtrykkelig Aftale med Thingulstad, og Vidnet husker ikke, at han for Thingulstad nævnte noget om Grunden til, at han gik med paa Kjøbet. Spørgsmaalet om eventuel Opløsning af Interessentskabet eller om de enkelte Interessenters Adgang til at forlange Gaardens Salg blev ikke berørt og var heller ikke ved Kjøbet oppe i Vidnets Tanke.
Støttet til dette Johan Hansens Prov gjør Appellanterne gjældende, at det hele Forhold maa bedømmes fra det Synspunkt, at Eiendommen kjøbtes for at hjælpe Thingulstad, og at Salg kun skulde ske, forsaavidt det stemte med Thingulstads Interesse.
Under Indstevntes Protest mod og Benægtelse af de anførte nye Oplysninger og hvad deraf søges udledet, finder Høiesteret ikke at kunne tillægge samme nogen Betydning for Sagen. Denne vil saaledes blive at afgjøre paa det Grundlag, som forelaa for Byretten. Alene bemærkes, at det efter Proceduren for Høiesteret maa ansees for at være paa det Rene, at den omhandlede Eiendom for Nærværende ikke bærer sig.
Høiesteret finder ligesom Byretten, og idet man i det Væsentlige henholder sig til dens Begrundelse, at Indstevnte maa være berettiget til at sætte omhandlede Eiendom til offentlig Auktion. Med Hensyn til den subsidiære Paastand er Parterne for Høiesteret enige om, at Indstevnte ikke vil kunne approbere noget Bud, hvorved ikke alle Panteheftelser dækkes. Nogen udtrykkelig Bestemmelse herom i Konklusionen findes unødvendig.
Byrettens Dom vil saaledes blive at stadfæste.
Processens Omkostninger for Høiesteret findes Appellanterne at burde betale.
I Henhold til det Anførte afsiges saadan
Dom:
Byrettens Dom bør ved Magt at stande. I Procesomkostninger for Høiesteret betaler Appellanterne, O. Thingulstad og N. Johansen, en for begge og begge for en til Indstevnte, Bagermester Johan Hansens Konkursbo, 250 - to Hundrede og femti - Kroner.
Byrettens Dom hidsættes:
Den 11 December 1898 kjøbte Bagermester N. Johansen, Bagermester Joh. Hansen og Agent O. Thingulstad i Fællesskab Gaarden No. 21 ved Welhavens Gade i Kristiania for 96.000 Kroner, hvoraf betaltes kontant 12.000 Kroner, hvoraf enhver af Interessenterne udredede 1/3 (4 000 Kr.) Eiendommen var indkjøbt for at sælges igjen med Fortjeneste, og imidlertid skulde Thingulstad, der eier og bebor Sidehuset, Parkveien No. 6, bestyre Gaarden. Nogen nærmere skriftlig eller mundtlig Aftale om Interessenternes Forhold foreligger ikke, er ialfald ikke godtgjort. Joh. Hansen gik konkurs, før Salg som tilsigtet kunde finde Sted, og det har heller ikke lykkedes ved Eiendommens Udbydelse til Salg efter
Side:604
Konkursen at faa noget tilfredsstillende Bud; fra Vaaren 1900 til Høsten 1901 er der mellem Konkursboet og de to andre Parthavere ført adskillige Forhandlinger om Overtagelse fra deres Side af Hansens Trediepart. Saaledes bød Thingulstad i April 1900 1.000 Kroner for Parten; det blev dog ikke antaget, og senere har han dels for sig selv og dels paa sine og Johansens Vegne fremsat mindre Bud, men uden at de er bleven antagne. Boets Bestyrer tilbød under 5 November 1901 Thingulstad Hansens Part for 1.000 Kroner, men mødtes med Afslag. Paa den anden Side er gjennem Boets Bestyrer fremkommet et Tilbud afødt xx.xx.1901 fra Advokat Bendixen om Overtagelse af Eiendommen for 3.000 Kroner over Panteheftelsernes Beløb, hvilket Thingulstad og Johansen ikke vilde antage, medens de samtidig selv bød 200 Kroner for Boets Trediepart.
Da Eiendommen bærer sig, vil de to andre ikke gaa med paa en Realisation til den lidet gunstige Pris, som under Pengeforholdene i Kristiania for Tiden kan opnaaes, og forlanger Interessentskabets Vedbliven i Paavente af bedre Tider.
Da Boet ikke har kunnet faa en mindelig Opløsning af Forholdet i Stand, har det efter forgjæves anstillet Forligsmægling ved Stevning afødt xx.xx.1901 iretteført 28 s. M. sagsøgt Thingulstad og Johansen og paastaaet Boet kjendt berettiget til at sætte Welhavens Gade No. 21 til Auktion til Sameiets Opløsning, og de Indstevnte tilpligtet at betale Sagens Omkostninger.
De Indstevnte har paa sin Side paastaaet Frifindelse og sig tilkjendt Sagsomkostninger under Fremholden af, at der foreligger et fuldstændigt Interessentskabsforhold, hvorefter Hansen som hans Bo skulde være forpligtet til at vedblive Forholdet, til en tilfredsstillende Realisation kunde blive mulig. Derhos hævdes, at under ingen Omstændighed N.L. 5-3-51 kan være anvendelig paa et Forhold som det foreliggende, ligesom ogsaa procederes paa, at dette Lovbud er forældet og heller ikke giver Anvisning paa Auktion, som af Boet nu paastaaet.
Retten skal med Hensyn til Boets Forpligtelse til at vedblive Interessentskabsforholdet eller Fællesskabet bemerke, at det overfor de Indstevnte ikke kan være nødt dertil, saa længe disse finder for godt. Naar ingen Tidsgrænse er sat, maa en Opløsning ialfald efter et rimeligt Tidsforløb fra Boets Side kunne forlanges. Om man vil kalde Forholdet Sameie eller Interessentskab, maa i denne Henseende komme paa et ud, og naar Fællesskabet kun bestaar af en enkelt udelelig Gjenstand, og en mindelig Ordning ikke har ladet sig istandbringe, indsees det ikke muligt andet end at bringe L. 5-3-51 i Anvendelse. At samme skulde være at anse som gaaet ud af Brug som aldeles forældet kan Retten ikke erkjende. Naar de Indstevnte procederer paa, at de fremkomne Bud paa 3.000 Kroner over Pantcheftelserne ikke kan ansees som noget fyldestgjørende Udløsningstilbud, fordi derved de Indstevntes Ansvar for Pantcheftelserne vilde vedblive ligegodt,saa maa man give Boet Medhold deri, at det alene skyldes de Indstevntes Afvisning af Tilbydet uden Videre, at Forhandlinger om saadanne Enkeltheder ikke blev aabnet. At offentlig Auktion maa komme til Anvendelse som Realisationsmaade og ikke Lovbogens Forskrift om Vurdering finder man lidet tvivlsomt. Retten mener ogsaa, at Auktionsgjenstanden maa være Eiendommen og ikke Boets ideelle Andel deri. Om Boets Paastand om Udgang til Auktion bliver tilfølgetaget, er dermed selvfølgelig ikke givet, at denne Auktion af Boet kan afholdes med samme Retsvirkning som ved dets Bortsalg af en Boet alene tilhørende Eiendom. (Jfr. Konkurslovens §127). Sagsomkostningerne antages efter Omstændighederne at burde ophæves. - - - - - -
And. Færden.
Jeg er i det Væsentlige og i Resultatet enig med Førstvoterende. Der foreligger her efter min Mening et regulært - frivilligt - Sameieforhold. Naar ingen Tidsgrænse er aftalt, maa enhver af Sameierne kunne kræve Opløsning af Sameieforholdet, og Konkursboet maa da have den samme Ret. Et andet Spørgsmaal kunde det være, om denne Ret kunde benyttes paa et specielt ugunstigt Tidspunkt, men naar Konkursboet - som her - i længere Tid har drevet
Side:605
Forhandlinger med de Indstevnte om en Ordning af Forholdet, maa dette Hensyn være skeet Fyldest, saameget mere som det jo er aldeles umuligt at vide, hvorlænge det vil kunne vare, før der kommer bedre Tider for Salg. Ligeledes er jeg enig med Førstvoterende i, at de Indstevnte ikke nu kan paastaa Udløsningstilbudet ufyldestgjørende af den Grund, at der i samme intet nævnes om Maaden, hvorpaa de Indstevnte skal befries for det dem paahvilende personlige Ansvar for Heftelserne, naar de ikke før Sagsanlægget har gjort nogen Bemerkning om denne angivelige Mangel. Men paa den anden Side maa jeg give de Indstevnte Medhold deri, at Ordningen med Hensyn til dette Ansvarsforhold er en meget væsentlig Ting, og jeg antager derfor, at de Indstevnte ved det eventuelle Auktionssalg maa kunne forlange opstillet den Betingelse, at de paa en fuldt betryggende Maade fritages for ethvert Ansvar for de Heftelser, som dækkes af Kjøbesummen. Et andet Spørgsmaal kan det være, om Konkursboets Ret til at bortsælge Gaarden i dens Helhed, - altsaa ogsaa de Indstevntes Anparter i samme - yderligere maa være betinget deraf, at Kjøbesummen i ethvert Fald dækker samtlige paa Gaarden hvilende Forpligtelser, idet som af Førstvoterende antydet, Reglen i Konkurslovens §127 her neppe kan være anvendelig. Under Procedurens Taushed herom skal jeg dog ikke nærmere indgaa paa dette Spørgsmaal.
M. C. Backer, kst.
Jonas Stenersen.