Rt-1905-705

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1905-07-08
Publisert:	Rt-1905-705
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 137/1 s. A.
Parter:	Joh. P. Paulsen (Overretssagfører Axel Heiberg til Prøve) mod Aktieselskabet Den norske Remfabrik (Adv. C. M. Tanne).
Forfatter:	Birkeland, V. Scheel, Mejdell, Skattebøl, Prydz, Gjelsvik, Reimers
Lovhenvisninger:	Granneloven (1887) §3, §1, §1c, Granneloven (1887)

Assessor Birkeland: Angaaende nærværende Sags Gjenstand og nærmere Omstændigheder henviser jeg til Præmisserne til Kristiania Byrets Dom afødt xx.xx.1902.

Byrettens Majoritet frifandt Parterne for hinandens Tiltale under Ophævelse af Procesomkostningerne i Hoved- og Modsøgsmaal.

En af de Voterende stemte for, at Remfabriken skulde betale Paulsen Erstatning efter Skjøn af uvillige Mænd - dog ikke udover et Beløb af 2.500 Kroner - for Skade paa hans Eiendomme No. 17 og 19 ved Brogaden som Følge af det under Sagen omhandlede Gravningsarbeide paa Remfabrikens Tomt, Chr. Kroghs Gade No. 2 tilligemed Renter af Skjønsbeløbet; ogsaa denne Voterende frifandt Paulsen i Kontrasøgsmaalet.

Ved Stevning afødt xx.xx.1902 har Joh. P. Paulsen indbragt Sagen for Høiesteret. Den norske Remfabrik har derimod ikke kontrastevnt og saaledes akkviesceret ved Byrettens Dom i Kontrasøgsmaalet.

Paulsen har nedlagt saadan Paastand:

Principalt: At Indstevnte, A/S Den norske Remfabrik, tilpligtes til Appellanten, Joh. P. Paulsen, at betale Kr. 2.500 - to Tusinde fem Hundrede - Kroner med Renter 4 - fire - af Hundrede aarlig fra Paaklagen 8 Marts 1900 til Betaling sker.

Subsidiært: At Indstevnte tilpligtes til Appellanten at betale Erstatning efter uvillige Mænds Skjøn, optaget paa Indstevntes Bekostning, for Skade, forvoldt Appellanten ved, at hans Gaarde - No. 17 og No. 19 ved Brogaden, Kristiania - paa Grund af Arbeider paa Indstevntes Tomt, Chr. Kroghs Gade 2, er bragt ud af sin rette Stilling, med Renter af Skjønsbeløbet 4 - fire - af Hundrede aarlig fra 8 Marts 1900 indtil Betaling sker.

samt i ethvert Tilfælde: At Indstevnte tilpligtes til Appellanten at betale Processens Omkostninger for Byret og Høiesteret.

Side:706

Indstevnte har paastaaet Byrettens Dom stadfæstet og sig tilkjendt Omkostninger for Høiesteret.

Her for Retten foreligger ingen nye Dokumenter eller Bevisligheder. Jeg er, forsaavidt paaanket er, kommen til samme Resultat som Byrettens Majoritet og tiltræder ogsaa i det Væsentlige dens Begrundelse. Jeg finder med den, at der raader saadan Uklarhed med Hensyn til, om Skaden paa Appellantens Bygninger skriver sig fra Indstevntes Byggearbeider, specielt Gravninger paa Tomten, at Appellanten ikke kan siges at have fyldestgjort den ham efter Naboloven paahvilende Bevisbyrde. Ved Bevisets Svigten lægger jeg ogsaa nogen Vegt paa, at Appellanten i Fabrikens Skrivelse afødt xx.xx.1899 har havt Opfordring til ved Skjøn eller paa anden Maade at søge bragt specielt Aarsagsforholdet paa det Rene.

Processens Omkostninger for Høiesteret finder jeg bør ophæves.

Konklusion:

Byrettens Dom bør, forsaavidt paaanket er, ved Magt at stande.

Processens Omkostninger ved Høiesteret ophæves.

Assessor V. Scheel: Jeg er enig med Førstvoterende.

Extraordinær Assessor, Adv. Mejdell: Jeg er ligeledes i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende, men vil bemærke, at det har stillet sig overmaade tvivlsomt for mig, om det ikke maatte ansees bragt paa det Rene, at der her foreligger en Skadetilføielse fra den Byggendes Side, der berettiger til Erstatning hos Naboen. Jeg faar det Indtryk af Oplysningerne, at det ingenlunde kan siges at være usandsynligt, at Skaden er voldt ved en Fremgangsmaade fra Indstevntes Side, hvorfor han maa være ansvarlig. Som Momenter i saa Henseende vil jeg nævne for det første den lange Tid, fra Begyndelsen af Mai til Begyndelsen af November, som Gravningsarbeidet medtog. Særlig er det oplyst, at Gravningsarbeidet for en meget væsentlig Del var færdigt allerede i September, men at det suspenderedes en Tid, saaledes at først i November Fundamenteringsarbeidet sattes igang. Uden at være Sagkyndig forekommer det mig noksaa sandsynligt, at den Omstændighed, at der er aabne Grave paa en Tomt, i Høsttiden lettelig mere end ellers udsætter Nabotomten for Fare. Hertil kommer Tomtens umiddelbare Nærhed til Akerselven. Det er oplyst, at Oversvømmelse fra Akerselven fandt Sted, og det falder noksaa naturligt at tænke sig, at det er denne Oversvømmelse i Forbindelse med Udgravning paa Tomten, der har foranlediget Skaden. Oversvømmelsen fra Akerselven maa jeg, efter hvad der er oplyst, antage kunde være forebygget ved dertil sigtende hensigtsmæssige Foranstaltninger. Og det, som stiller sig for mig som det tvivlsomste i Sagen, er det Spørgsmaal, om det ikke maa siges, at Indstevnte, naar han foretager et Bygningsarbeide i Akerselvens umiddelbare Nærhed paa en Grund, der er af den løse Beskaffenhed, som det er oplyst er Tilfældet med de her omhandlede Tomter, havde en ubetinget Pligt til at forudse Muligheden af, at Akerselvens Nærhed Krævede extraordinære Foranstaltninger. Men paa den anden Side maa jeg lægge Vegt paa, at da det er in confesso, at Appellanten overensstemmende med Nabolovens §3 er bleven varskoet til at varetage sit Tarv i Anledning af Bygningsarbeidet, saa var der for ham Opfordring til fra sin Side at have Opmærksomheden henvendt paa den særlige Resiko, som Stedets Beliggenhed medførte. Jeg forstaar Naboloven saaledes, at den forudsætter som en rimelig Ting, at

Side:707

begge Naboer saavidt muligt i et saadant Tilfælde støtter hverandre med Raad og Daad. I nærværende Tilfælde sees det ogsaa at Appellanten har engageret en særskilt Bygmester til at paase hans Tarv under Gravningsarbeidet. Denne Bygmester traadte i Konferance med den Mand, der for Indstevnte forestod Udgravningsarbeidet, og de forskjellige Foranstaltninger, der er truffet, er truffet i Samraad. Under saadanne Omstændigheder, naar hverken Indstevnte eller Appellanten paa Forhaand sees at have tænkt sig Muligheden af, at særlige Foranstaltninger skulde tiltrænges, mener jeg, at der ikke kan blive nogen Anvendelse for Nabolovens §1c. Dels den Betragtning, jeg her har gjort gjældende og dels den Omstændighed, at Sagen i tekniskt Henseende er overmaade lidet oplyst, saaledes som fremhævet i Byrettens Dom, gjør, at jeg ikke drifter mig til at fælde Indstevnte i Ansvar.

Extraordinær Assessor, Skifteforvalter Skattebøl: Jeg er enig med Førstvoterende.

Extraordinær Assessor, Byretsassessor Prydz: Jeg er ogsaa enig i Førstvoterendes Resultat, men med Hensyn til Begrundelsen tiltræder jeg i alt væsentligt hvad Hr. Assessor Mejdell har anført.

Extraordinær Assessor, Docent Gjelsvik: Ligesaa.

Assessor Reimers: Jeg er ikke enig med de foregaaende Voterende. Jeg antager, at Appellantens Paastand bør tages tilfølge, idet jeg mener, at det efter Omstændighederne maa ansees tilstrækkelig godtgjort eller ialfald bragt til en ganske overveiende Sandsynlighed, at Grunden til den indtrufne Skade er den, at Remfabrikens Byggegrund efter den første Udgravning blev staaende aaben udover en rimelig Tid, uden at Kjældermure opførtes. Den første Gravning begyndte, efter hvad der i Sagen er paa det Rene, i Mai og sluttede først omkring Midten af September. Der gravedes da ikke til fuld projekteret Dybde over Tomten; man kom altsaa ikke under det Underlag eller de Flaader, paa hvilke Appellantens Eiendomme var opført undtagen ved et enkelt Punkt, B paa Kartet, hvor No. 17 og 19 støder sammen. Det er af Appellanten her, saavidt jeg har forstaaet Proceduren, anført, at der paa den nederste Del af Tomten nærmest Akerselven, ved No. 19 allerede fra først af blev gravet til fuld projekteret Dybde. Men hvorledes det hermed forholder sig, staar for mig efter Sagens Oplysninger ikke helt klart; men paa det Rene er det ialfald, at der paa det førnævnte Sted - ved B - blev gravet til fuld projekteret Dybde, saa at Underlaget, Flaaderne, blev helt blottet. Altsaa, denne første Gravning afsluttedes omkring Midten af September. Saa blev Tomten henliggende aaben i udgravet Stand indtil Begyndelsen af December i Paavente af Byggetilladelse og dermed ogsaa Tilladelse til Paabegyndelse af Fundamenteringsarbeiderne, som hidtil var bleven negtet. Da toges der paanyt fat paa Gravningen. Der gravedes nu overalt i fuld projekteret Dybde, og samtidig blev Fundamenterne eller Kjældermurene opførte. Ellers er, efter hvad Sagens 1 Hovedvidne, Murmester Klepzig, Paulsens Bygmester, har forklaret, den sædvanlige Fremgangsmaade den, at der, navnlig hvor Byggegrunden som her er daarlig, idet den bestaar af blød Lere, fundamenteres Stykke for Stykke, efterhaanden som Udgravning for Fundamenterne finder Sted, og særlig naar der graves lige ved Siden af bebygget Nabotomt.

Det er fra Remfabrikens Side gjort Gjældende, at naar den paa et saa tidligt Tidspunkt gik igang med Gravningen, var det i

Side:708

Forventning om, at Tilladelse hertil og til Fundamentering og i det hele til Igangsættelse af Byggearbeidet vilde blive meddelt paa et tidligere Tidspunkt, end Tilfældet blev. Bygningsanmeldelsen blev først endelig approberet og Byggetilladelse meddelt under 8 November 1899. Men jeg finder, at naar Remfabriken saaledes paa egen Haand gik igang med Iværksættelse af Gravningen og det paa et Tidspunkt, da den endnu savnede Adgang til samtidig med Gravningen at iværksætte Fundamenteringen, hvilket jo vilde være af væsentlig Betydning for Opretholdelse af Naboreglernes Stabilitet, saa har Fabriken her handlet paa eget Eventyr og faar selv bære Ansvaret for Følgerne af den Fremgangsmaade, den har valgt. Med de foregaaende Voterende medgiver jeg, at Aarsagsforholdet ikke er saa fuldt belyst som ønskeligt kunde være, og som der vistnok kunde og burde have været Opfordring til. Men jeg kan efter alt, hvad der foreligger, og jeg slutter mig i saa Henseende i det Væsentlige til det dissenterende Medlem i Byretten, alligevel ikke være i Tvivl om, at Aarsagen til Synkningen af Brogaden No. 17 og 19 ialfald væsentlig er at søge i den Omstændighed, at Remfabrikens Tomt efter den første Udgravning blev liggende aaben udover rimelig Tid, inden der skredes til Opførelse af Kjældermure. Hvor Byggegrunden er saa daarlig, som den efter Oplysningerne her maa antages at være, burde det for Fabriken have fremstillet sig som en nærliggende eller ialfald ikke fjerntliggende Sandsynlighed, at Naboeiendommens Stabilitet derved bragtes i Fare. Der hengik mindst 1 1/2 Maaned mellem den første Gravning var afsluttet og til man tog fat paa den anden Gravning og paa Fundamenteringsarbeidet. Men jeg mener derhos, at man ikke alene kan tage Hensyn til dette Spatium af 1 1/2 Maaned. Selve Gravningen stod paa henimod 4 Maaneder, fra Mai til Midten af September, og i al denne Tid henlaa altsaa Remfabrikens Tomt i en mere eller mindre udgravet Stand, uden at Fundamenterne for Nabobygningen, der ved Gravningen i stor Udstrækning blev blottet, om end kun paa et enkelt Sted til under Underlaget, fik nogen Støtte af en Fundamentering paa Remfabrikens Tomt. Jeg mener som sagt, at den væsentligste Aarsag til Synkningen og den derved bevirkede Skade paa Paulsens Eiendomme efter al Rimelighed og efter en ganske overveiende Sandsynlighed er at søge i den her fremhævede Omstændighed.

Hertil kommer da rimeligvis som en medvirkende Faktor til Synkningen, at medens Tomten henlaa aaben og i udgravet Stand, indtraf der ialfald et Par Gange Oversvømmelse fra Akerselven, idet denne ved Høivande gik over Tomten og i større eller mindre Udstrækning fyldte denne. Herved kan den bløde Grund under Paulsens Eiendomme være blevet gjort endnu blødere og Underlaget som Følge deraf kommet til at svigte.

Det er fra Remfabrikens Side gjort gjældende, at den virkelige Aarsag til den indtrufne Malheur er at søge i den Opmudring af Akerselven udenfor begge Tomter, som kort forud havde fundet Sted, saavidt det af Oplysningerne sees iværksat af Aktieselskabet Kristiania Lagerhuse, der ligger noget længere oppe ved Elven. Men efter de under Sagen fremlagte Profiler, efter hvad der videre er forklaret af 7 Hovedvidne, der havde med Udførelsen af dette Arbeide at gjøre, og efter hvad der er udtalt i en Erklæring af Ingeniør Eyde, forekommer det mig ialfald meget tvivlsomt, om den virkelige Grund er at søge i denne Opmudring, der paa det Sted, det her gjælder, maa antages ikke at have gaaet synderlig dybt under den tidligere Elvebund.

Side:709

Heller ikke kan jeg antage, at den Bortsprængning af den oprindelig lagte Betonmur, hvorom der i Sagen har været Tale, kan have spillet nogen Rolle for Synkningen. Og det samme gjælder efter min Opfatning om det Kloakvand, som paastaaes at have i rigelig Mængde silet fra Paulsens Tomt ind paa Remfabrikens. At dette Kloakvand - hvis det overhovedet er Kloakvand - har silet ind der, maa antages at skrive sig fra en Lækage i Paulsens Kloakledning. At denne skulde kunne antages at have spillet nogen Rolle ved Udglidningen af Fundamentet for Paulsens Bygninger, forekommer mig saameget mindre sandsynligt, som Klage derover fra Remfabrikens eller dens Bygningsingeniørs Side sees at være fremkommet første Gang i en Skrivelse afødt xx.xx.1900, medens Synkningen var indtraadt paa et langt tidligere Tidspunkt. Det sees nemlig, at Paulsen allerede under 2 December 1899, altsaa før man havde begyndt med Fundamenteringen, har tilskrevet Remfabriken om den stedfundne Synkning, for hvilken han i denne Skrivelse gjør Fabriken ansvarlig.

Heller ikke kan jeg finde afgjørende til Remfabrikens Diskulpation, at den, inden den gik igang med Gravningen, iagttog Forskrifterne i Nabolovens §3, og at der herefter stadig fandt et Samarbeide Sted mellem Remfabrikens og Paulsens Bygmester (1 Kontravidne og 1 Hovedvidne). 1 Kontravidne sees at havd udtalt, at der fra Remfabrikens Side blev gaaet frem med al mulig Forsigtighed og Hensynsfuldhed mod Paulsen og hans Bygmester. Men den Omstændighed kan, saavidt jeg skjønner, ikke fritage Remfabriken for det Ansvar, som det maatte findes at have paadraget sig ved at iværksætte Gravningen paa et Tidspunkt, da der savnedes Adgang til at ledsage den med en samtidig sukcessiv Lægning af Fundamentmure, med den Følge, at Tomten i Paavente af Bygningstilladelse blev henliggende aaben og udgravet udover en Tid, der efter Forholdene kan betegnes som rimelig.

Jeg kommer altsaa efter det Anførte til det Reultat, at en ganske overveiende Sandsynlighed taler for, at den indtrufne Synkning skyldes et Forhold fra Remfabrikens Side, der efter Nabolovens § 1 b overfører Ansvaret paa den. Jeg mener saaledes, at Paulsens Paastand maa tages tilfølge, dog kun den subsidiære, saaledes at Erstatningen bliver at bestemme ved uvillige Mænds Skjøn med et Beløb af 2.500 Kroner som Maximum. Og da det her gjælder et skadegjørende Forhold fra Remfabrikens Side, mener jeg tillige, at den maa erstatte Modparten Sagens Omkostninger saavel ved Byretten som ved Høiesteret.

Men da jeg efter den passerede Votering staar alene med min Opfatning, anser jeg det ufornødent at formulere særskilt Konklusion.

Høiesterets Dom blev derefter afsagt overensstemmende med Førstvoterendes Konklusion.

Byrettens Dom er saalydende:

Under 8 Marts 1900 udtog Kjøbmand Joh. P. Paulsen mod Den norske Remfabrik saadan Forligsklage:

«Vaaren 1899 begyndte Den norske Remfabrik, Aktieselskab, Udgravning af sin Tomt, Chr. Kroghs Gade No. 2, stødende til Firmaet Joh. P. Paulsens Eiendomme No. 17 og 19 Brogaden, hersteds.

Efter sidstnævntes Formening har Den norske Remfabrik ved de Dispositioner, der er truffet over Tomten Chr. Kroghs Gade 2, forvoldt Skade paa

Side:710

Eiendommene Brogaden 17 og 19, en Skade, som Fabriken i Henhold til Lov afødt xx.xx.1887 §1 i formenes forpligtet til at erstatte.

I ovennævnte Sags Anledning beder jeg paa Vegne af Joh. P. Paulsen, Aktieselskabet Den norske Remfabrik indkaldt til først afholdende Forligelseskommission, forat Forlig kan blive at prøve angaaende samme samt for dens Omkostninger». Efter forgjæves herom prøvet Forligsmægling har Joh. P. Paulsen ved Stevning af 17 s. M. sagsøgt Den norske Remfabrik principaliteter til Betaling (overensstemmende med en privat optaget Taxt over Skaden) af 2.500 Kroner, subsidiært efter Skjøn, optaget paa Fabrikens Bekostning, i begge Tilfælde med lovlige Renter, og Sagsomkostninger.

Indstevnte har paastaaet sig frifunden og tilkjendt Procesomkostninger og har derhos under 10 Mai 1900 udtaget saadan Kontraforligsklage:

«Under Gravnings- og Byggearbeider paa den Aktieselskabet Den norske Remfabrik tilhørende Tomt, Chr. Kroghs Gade No. 2, har der stadig strømmet Kloakvand ind paa Tomten fra Naboeiendommene No. 17 og 19 Brogaden, og er der herved forvoldt Den norske Remfabrik under nævnte Byggearbeide betydelig økonomisk Skade. Gjentagne Anmodninger til Eieren af Brogaden 17 og 19, Hr. Kjøbmand Joh. P. Paulsen, om ved Reparation af Kloaken at hindre yderligere Skade har været frugtesløse.

Som Følge heraf maa jeg paa Vegne af den norske Remfabrik bede nævnte Kjøbmand, Joh. P. Paulsen. Brogaden No. 19, indkaldt til første Forligelseskommission, for at Forligsmægling kan blive anstillet angaaende Erstatning for nævnte Skade og Sagens Omkostninger».

Efter i denne Anledning forgjæves anstillet Mægling, har Indstevnte ved Kontrastevning afødt xx.xx.1900 indledet Modsøgsmaal og derunder paastaaet sig tilkjendt Erstatning efter Skjøn for den ved Kloakvandets Indtrængen forvoldte Skade med lovlige Renter og Søgsmaalsomkostninger.

Hovedcitanten har i Kontrasøgsmaalet paastaaet Frifindelse og Tilkjendelse af Omkostninger.

Foreløbig bemerkes, at den af Hovedcitanten i Sagens sidste Session begjærede Udsættelse til Optagelse af Bevisskjøn ikke antages at kunne indrømmes mod Kontracitantens Protest, da Kontracitanten indlod Sagen kun med en almindelig Benegtelse, og da Hovedcitanten under Sagen har havt mere end tilstrækkelig Tid til at faa optaget et Skjøn som ovennnævnt, ogsaa efter at han Vidneførsel var afsluttet og imødegaaet fra Kontracitantens Side. Sagen vil derfor nu være at paadømme.

Efter Proceduren, jfr. ogsaa Bilag 4 ad 1, maa det antages, at Hovedcitantens Eiendomme No. 17 og 19 ved Brogaden vender ud til denne Gade, samt ligger mellem Akerselven og Chr. Kroghs Gade, No. 19 nærmest Elven og med Facade ogsaa ud imod denne, No. 17 ovenfor. Begge Eiendommes Bagside støder umiddelbart til Kontracitantens Eiendom, Chr. Kroghs Gade No. 2, som strækker sig fra sidstnævnte Gade helt ned til Akerselven langs Bagsiden af Hovedcitantens Eiendomme. Den Skade, som Hovedcitantens Eiendomme har lidt, bestaar deri, at Gavlerne paa hans Bygninger mod Kontracitantens Tomt er bragte ud af sin rette Stilling, idet de helder ud mod sidstnævnte Tomt, og efter et af Hovedcitantens Bygmester, Murmester Klepzig, udført Skjøn, er den derved forvoldte Skade, som foran bemerket, taxeret til 2.500 Kroner.

Den bestaar ifølge dette Skjøn (Bilag 3 ad 1) i, at «en hel Del» Døre og Vinduer er skjæve og maa rettes; i en Del Værelser maa Gulvene optages og rettes, hvorhos Trapperummet maa repareres og males samt en Del Revner i Facaderne mod Elven og Gaardssiden repareres og farves.

Det er in confesso, at Kontracitanten har efterkommet sin Forpligtelse efter Lov afødt xx.xx.1887 (Naboloven) §3 om Varsling i betimelig Tid af

Side:711

Hovedcitanten, og efter samme Lovs §1 vil Kontracitanten da ikke være ansvarlig for den Hovedcitantens Bygninger overgaaede Skade, medmindre denne kan ansees at hidrøre fra, at Kontracitanten har forholdt sig paa en af de i samme § under Litr. a, b eller c omhandlede Maader. Om det i Litr. a nævnte Tilfælde er der under nærværende Proces ikke Tale, hvorimod Tvisten dreier sig om, hvorvidt Skaden er forvoldt derved, at Kontracitanten «har ladet Aabningen henstaa uden at fylde den paa forsvarlig Maade eller inden rimelig Tid at bebygge den med Kjælder», (Litr. b) eller ved at Kontracitanten «burde have forudseet Skaden og skjønnet, at den uden væsentlig Udgift eller Ulempe for ham kunde være undgaaet gjennem en anden Fremgangsmaade end den, han under Arbeidets Udførelse har brugt». (Litr. c).

Efter Loven har Hovedcitanten i nærværende Tilfælde at føre Beviset for, at den paa hans Bygninger indtrufne Skade hidrører fra de paa Kontracitantens Grund iverksatte Foranstaltninger, jfr. derimod Nabolovens §3, sidste Punktum, for det Tilfælde, at Varsling af Nabo er forsømt. Og det første Spørgsmaal, som maa afgjøres, er derfor, om Hovedcitanten har formaaet at præstere saadant Bevis. Dette kan Retten efter de foreliggende Oplysninger og Vidneprov ikke finde. Det er vistnok oplyst, at Gravningen paa Kontracitantens Tomt allerede tog sin Begyndelse i Mai Maaned 1899 og dengang netop paabegyndtes i de Hovedcitantens Bygninger nærmestværende Dele af Tomten, specielt i Hjørnet ved Elven, og at den endelige Fundamentering og Opførelse af Kjælder først fandt Sted meget senere, nemlig senhøstes s. A. eller muligens først i December Maaned. Det maa dog herved bemerkes, at den første Gravning ikke gik saa dybt, at den blottede eller strakte sig nedenunder den Flaade, hvorpaa Hovedcitantens Bygninger er opførte, uden paa et enkelt Sted og for en kortere Strækning, nemlig i Sammenstødet af Hovedcitantens Bygninger paa No. 17 og 19, og her lod Hovedcitanten opsætte de Forstøtninger, som han fandt nødvendige og tilstrækkelige til Sikrelse af sine Bygninger paa dette Sted; langs Elven blev der paa Kontracitantens Side foretaget Pælinger med Betonstøbning over til Sikrelse af Grunden, hvilket Arbeide strakte sig hen til Hovedcitantens Bygning og kun virkede til Beskyttelse ogsaa for denne. Da der saa senere - ganske uafhængig af Kontracitanten - blev besluttet Udmudring til større Dybde af Akerselven udenfor begge Parters Strandbredder mod denne blev Kontracitanten nødt til at pæle paanyt til større Dybde, efter først at have brudt Betonlaget op, hvilket sidste maatte udføres ved Minering. Den nye Pæling og Betonstøbning blev iverksat umiddelbart i Forbindelse med disse Arbeider, der efter det anførte kun berørte Hovedcitantskabets Bygninger i deres nederste Hjørne mod Kontracitantens Grund ved Elven. Under endelig eller afsluttende Gravning, da man paa hele Strækningen langs Hovedcitantens Bygninger gik ned under disses Bundflaade, blev der gravet og fundamenteret samt opført Kjælder stykkevis, saa at en større Del av Graven ikke blev holdt aaben eller Hovedcitantens Bundflaade holdt ubedækket nogen længere Tid ad Gangen.

Ved den sidste Pæling og Fundamentering langs Elven, da man maatte gaa dybere ned end før med begge Dele, blev der opført Spundvæg mod Elven til Beskyttelse for Tomten mod at oversvømmes ved Høivande. Tidligere havde det hændt, at Vandet, medens Kontracitantens Tomt var udgravet, oversvømmede denne og derved tildels fik Adgang til Fundamenterne under Hovedcitantens Bygninger; men hvor ofte dette indtraf, og hvorlænge Vandet stod i Tomten hver Gang, er der ingen Oplysninger om. Kontracitanten har benegtet, at dette er skeet oftere end «et Par Gange» og da kun for kortere Tid hver Gang.

De vigtigste Vidneprov om, hvorvidt disse Arbeider og øvrige Forhold paa Kontracitantens Tomt har foraarsaget den ovennævnte Synkning af Hovedcitantens Gavle, er afgivne af Hovedcitantens Bygmester, den førnævnte Murmester Klepzig,

Side:712

som 1 Hovedvidne og af Kontracitantens Bygmester, Røed, som 1 Kontravidne. 1 Hovedvidne forklarer (Spørgsmaal 10), at der allerede før Udgravningen af Kontracitantens Tomt paabegyndtes, fandtes en Spræk i Hovedcitantens Bygning nærmest Elven; den Spræk skrev sig efter Vidnets Forklaring derfra, at en ny Bygning var opført indtil en ældre, idet Revnen er opstaaet i Sammenføiningen ved den nye Bygning, der som sædvanlig er sunket noget sammen. Dette er, siger Vidnet, almindeligt, og var af Vidnet forudseet. Om Aarsagen til den senere stedfundne Synkning eller Heldning af Hovedcitantens Gavlvægge forklarer Vidnet, at han og Bygmester Røed (1 Kontravidne) begge havde troet, at denne skrev sig fra Udmudring i Elven. Vidnet forklarer imidlertid videre (Spørgsmaal 8), at han kan tænke sig, at Aarsagen kan være den, uden dog med Bestemthed at kunne udtale det, «at Vandet har skaaret sig ind under Hovedcitantens Flaader og borttaget Fylden der eller opløst den, hvorved Forskyvning af Bygningen er bleven Følgen. Mudringen i Elven, tilføier dog Vidnet, kan ogsaa tænkes at have bevirket det for den nedre Dels Vedkommende. At Kontracitantens Tomt har staaet ubenyttet, kan vistnok ogsaa have medvirket. De øvrige Hovedvidner kan ikke skjønnes at have afgivet Forklaringer, som er skikkede til i nogen betydelig Grad at kaste Lys over det heromhandlede Aarsagsforhold, og navnlig finder man ikke at kunne lægge afgjørende Vegt paa de af 6 (egentlig 7) Hovedvidne afgivne Forklaringer, da Vidnet ikke havde anstillet nogen særlig Undersøgelse af Forholdet, eller paa Ingeniør Eydes Erklæring, Bilag ad 16. 1 Kontravidne forklarer, at Aarsagen til Synkningen hos Hovedcitanten muligens kan være Mudringen i Elven udenfor, forøvrigt kunde det Kloakvand, som fra Hovedcitantens Tomt «silrandt» ned til Kontracitantens gjennem Underlaget under Hovedcitantens Flaade efter Vidnets Formening ogsaa havt Indflydelse paa Synkningen.

Da dette er alt, hvad der foreligger om Aarsagsforholdet, finder Retten det ikke nødvendigt at undersøge nærmere Spørgsmaalet, hvorvidt der in casu har været noget at lægge Kontracitanten tillast i Retning af de i den ovennævnte §1, Litr. b eller c indeholdte Bestemmelser. Det maa nemlig bemerkes, at efter 1 Hovedvidnes Prov er Grunden blød, saavel under Hovedcitantens Bygninger som i Kontracitantens Tomt, og naar der om Aarsagsforholdet fra Hovedcitantens Side ikke er tilveiebragt mere afgjørende Oplysninger og Bevisdata end alene et Vidnes i og for sig endog temmelig svage Antagelse, kan Hovedcitanten ikke skjønnes at have opfyldt den ham paahvilende Bevisbyrde, især i Betragtning af det af 1 Kontravidne anførte om Udglidningens Sandsynlige Hidrøren fra Feil i Hovedcitantens egen Grund, nemlig det udsilende Kloakvand, som naturligvis kan have opblødet Terrænet under Hovedcitantens Flaader og derve rokket ved Bygningernes Stilling. At denne Opbløden af Grunden i nogen større Udstrækning og til Skade for Hovedcitantens Bygninger skulde have været Følgen af, at Vandet et Par Gange eller saa oversvømmede Kontracitantens Tomt, synes at maatte betegnes som mindre sandsynligt, al den Stund man formentlig efter det foreliggende maa gaa ud fra, at der den Gang, disse Oversvømmelser fandt Sted, ikke var gravet saa dybt langs Bagsiden af Hovedcitantens Bygninger, at Flaaden under disse var blotlagt uden paa en kortere Stækning, som ovenfor nævnt, og netop paa dette mere udsatte Punkt havde 1 Hovedvidne anbragt Støtter paa Hovedcitantens Bygninger. De foreliggende Oplysninger tillader formentlig heller ikke Antagelsen af, at den førnævnte Bortminering af det første Betonfundament langs Elven kan have havt saadan Virkning, det var kun Fundamentets Afslutning, som kom i Nærheden af Hovedcitantens Bygning, og mere end et, høist et Par Mineskud kan der formentlig overhovedet ikke have været Spørgsmaal om nær Hovedcitantens Bygninger. At Skuddene kan have medført momentane Rystelser, er klart nok (jfr. 3 (egentlig 4) Hovedvidne ad Spørgsmaal 10 og 5 (egentlig 6)

Side:713

Hovedvidne), men der er ikke ført tilstrækkelig Bevis for, at disse faa Skud har forvoldt nogen Synkning eller Udglidelse.

Medens det anførte saaledes leder til Kontracitantens Frifindelse i Hovedsøgsmaalet, kan paa den anden Side heller ikke Kontracitanten ansees for i Modsøgsmaalet at have legitimeret sit derunder reiste Krav paa Erstatning. Det er uoplyst, i hvilket Omfang der er trængt Kloakvand ind paa Kontracitantens Tomt, idet der ikke foreligger nogensomhelst Oplysning om, at det «silrandt» den hele Tid, Gravningen stod paa, eller hvor stor Del af dette Tidsrum, medens Hovedcitanten paa sin Side maa antages at have godtgjort, at der af ham blev truffet alle de Forholdsregler mod saadan Vandtilstrømning til Kontracitantens Grund, som der under de foreliggende Omstændigheder med Rimelighed synes at kunne være krævet af ham. Det er heller ikke nærmere legitimeret, at Kontracitanten derved virkelig har lidt nogen Skade, idet de fremlagte Skrivelser (Bilag 3 til 7 ad 7) fra Ingeniør Schytte Berg ikke skjønnes a godtgjøre, at Kontracitanten har lidt noget Tab, og 1 Kontravidnes Svar ad Spørgsmaal 14 er alt for ubestemt til at kunne danne Grundlag for en Dom paa Erstatning til Kontracitanten efter Skjøn.

Efter det saaledes anførte vil Parterne blive at frifinde For hinandens Tiltale, idet Sagsomkostningerne ophæves.

Thi kjendes for Ret:

Joh. P. Paulsen og Aktieselskabet Den norske Remfabrik bør for hinandens Tiltale i denne Sag fri at være.

Processens Omkostninger i Hoved- og Modsøgsmaal ophæves.

Edward Hambro.

Votum.

Med Hensyn til Kontrasøgsmaalet er jeg enig med Førstvoterende.

Naar Førstvoterende i Hovedsøgsmaalet ikke finder, at Citanten har ført noget bindende Bevis for, at Gravningen og Remfabrikens Forhold har forvoldt Skaden paa Citantens Bygninger, kan jeg derimod ikke forsaavidt slutte mig til hans Afgjørelse.

Om jeg ikke vil gaa (saa) vidt som til at anse Bevisbyrden vendt om ved Indstevntes Undladelse i Maanedsvis af paa behørig Maade iallefald ved Fundamentering at fylde Hulrummet i Leren tilmed langs Elven - ved Siden af Citantens svære Bygninger, saa maa dette Indstevntes Forhold i væsentlig Mon gjøre Kravet til Citantens Bevis lempeligt.

Enten Indstevnte har havt Gravningstilladelse af Bygningsmyndighederne eller ikke synes for hans Civilansvar for Nabo ikke at kunne gjøre synderligt til Sagen. Indstevntes større eller mindre Udsigter til inden et paaregnet Tidsrum at faa Byggeplaner approberede kan heller ikke komme Citanten ved. Har Indstevnte i saa Hensende forregnet sig, saa er Ansvaret for den fortidlig begyndte Gravning hans, og den meddelte Gravningstilladelse kan ikke vælte Følgerne af Indstevntes Forhold over paa den Nabo, hvis Fred er forstyrret ved den paaklagede Gravning.

Det maa ansees for værende in confesso, at Synkningen viste sig under Gravningsarbeidet, - og tillige, at der netop paa det præsumtivt svageste Punkt, hvor Citantens paa Flaader byggede Huse, No. 17 og No. 19, støder sammen, var gravet under Flaaderne paa et meget tidligt Tidspunkt. Den Samtidighed maa i og for sig efter Omstændighederne ansees for at fyldestgjøre Beviskravet med Hensyn til Forholdet mellem Aarsag og Virkning; det vil antagelig aldrig være muligt at paavise et sukcessivt indtrædende Forhold nærmere ved Iagttagelser af

Side:714

den momentane Synkning ved det eller det Spadetag. Naar Synkningen indtræder under saadanne Forhold, maa det altsaa ansees bevist, at den er en Følge af Gravningen, medmindre der paavises andre Forhold, som kan forklare Synkningen. At de Arbeider, som nogen Tid før var iverksat i Elven, har bevirket den omhandlede Synkning, er saa langtfra godtgjort, at det snarere maa ansees for modbevist ved 6 Hovedvidnes Prov og Eydes Erklæring (der uagtet benegtet som ubeediget vel ikke kan see ganske bort fra som Bevisdatum). Det ved Vidner oplyste om Iagttagelser I Citantens Eiendom under det meget omtalte Minerings- og Pælingsarbeide synes ogsaa noksaa betegnende. Den Omstændighed, at Citantens Kloakvand har sivet ud i den udgravede Tomt, kan ikke vel Indstevnte tage til Indtægt for sin Ansvarsfrihed.Bortseet fra den (iøvrigt under Sagen ikke berørte) Mulighed, at Kloakledningernes Beskadigelse meget vel kan være en Følge af Forskyvning i Grunden, bevirket ved Indstevntes Gravning, saa fremgaar det noksom af de som Vidner afhørte Rørlæggeres Forklaring, at Citanten havde gjort alt muligt for at bringe den Sag iorden. Og under enhver Omstændighed er det lidet sandsynligt, at en Lækage i Citantens Kloaker vilde have havt nogen Synkning af Citantens Bygninger tilfølge, om ikke netop Gravningen paa Indstevntes Tomt under Citantens Fundamenter havde ledet Kloakvandet i den Retning. Hvis Vandsamling paa Tomten skulde have bevirket Skaden, saa ligger det ogsaa nærmere at tænke paa Elven.

At Vand under Flom iallefald et Par Gange er trængt ind i den opgravede Tomt fra Elven er oplyst, og efter hvad der foreligger fra sagkyndigt Hold, skulde en eneste Gangs Oversvømmelser være nok til at frembringe Synkning. At det havde staaet i Indstevntes Magt ved Forbygning langs Elven at hindre Elvevandets Indtrængen paa Tomten, er ikke benegtet. Naar alt kommer til alt, saa indsees det ikke, at man kan kræve strengere Bevis fra Citantens Side. At denne under Gravningen har stivet sine Huse op i saa stor Udstrækning, som praktisk gjørligt og paakrævet, maa ansees som tilstrækkelig godtgjort, saa at der altsaa ikke er noget at lægge ham tillast i den Anledning.

Indstevnte vil efter det anførte være at domfælde efter Citantens subsidiære Paastand, saaledes at den principalt paastaaede Erstatningssum, som Indstevnte ikke har villet godkjende, bliver Maksimum for et eventuelt Skjøn. Omkostningerne i Hoved- og Kontrasøgsmaalet vil være at ophæve.

Thi konkluderes:

Kontracitantskabet, A/S Den norske Remfabrik, bør til Hovedcitanten, Joh. P. Paulsen, betale Erstatning efter Skjøn, fastsat ved Skjøn af uvillige Mænd, optaget paa Kontracitantens Bekostning - dog ikke udover et Beløb af 2.500 - to Tusinde, fem Hundrede - Kroner for Skade, forvoldt Hovedcitanten ved, at hans Gaarde, No. 17 og 19 ved Brogaden, hersteds, under Gravningsarbeide paa Kontracitantskabets Tomt, Chr. Kroghs Gade No. 2, er bragt ud af sin rette Stilling, med Renter af Skjønsbeløbet 4 - fire - af Hundrede aarlig fra 8 Marts 1900 indtil Betaling sker, hvorimod Hovedcitanten for Kontracitantskabets Tiltale i denne Sag bør fri at være.

Sagens Omkostninger ophæves.

At efterkommes inden 15 - femten - Dage efter Dommens Forkyndelse under Adfærd efter Loven.

Andr. Færden.

Dissensen seet. Jeg fastholder mit Votum.

Edward Hambro.

Jeg er enig med Førstvoterende. - - - - - - -

F. Mack.