Rt-1906-129

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1905-11-11
Publisert:	Rt-1906-129
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 65/2 f. A.
Parter:	Doktor A. Malthe (Adv. Helmer) mod Advokat G. Saxlund og Major C. M. Saxlund (Overretssagfører D. K. Jenssen til Prøve)
Forfatter:	Skattebøl, Motzfeldt, Vogt, Blom, H Scheel, Vogt, Justitiarius Løchen
Lovhenvisninger:	Granneloven (1887) §12, §13, §16, §16c, §17, Granneloven (1887)

Extraordinær Assessor, Skifteforvalter Skattebøl:

Denne Sags Gjenstand og nærmere Omstændigheder fremgaar af den af Kristiania Byret under 18 Oktober 1902 afsagte Dom, hvorved saaledes blev kjendt for Ret:

De Indstevnte, Kaptein C. M. Saxlund og Advokat G. Saxlund, bør for Citanten, Doktor A. Malthes, Tiltale i nærværende Sag fri at være.

Sagens Omkostninger ophæves.

Dommen blev afsagt under Dissens, idet et af Rettens Medlemmer voterede for, at de Indstevnte skulde tilpligtes at besørge Blikkenslagerbedriften forandret eller standset og betale Citanten Erstatning for det denne ved de i Sagen omhandlede Bedrifter paaførte Tab.

Byrettens Dom er af Dr. Malthe ved Stevning afødt xx.xx.1903 paanket til Høiesteret, hvor han har nedlagt saadan Paastand:

1. At Byrettens Dom underkjendes.

2. At de Indstevnte Advokat G. Saxlund og Major C. M. Saxlund in solidum tilpligtes:

a) under løbende Dagsmulkt at standse det i Bagbygningen paa Akersgaden 65 værende Smedjeværksted eller subsidiært til Fjernelse af Ulemperne at foretage de nødvendige Foranstaltninger paa sin Eiendom og

eller at forandre Driften af Smedjen saaledes, som af Retten eller ved uvillige Mænds Skjøn, optaget paa de Indstevntes Bekostning, bestemmes,

b) under løbende Dagsmulkt at standse det i Baggaarden paa Akersgaden No. 65 værende Blikkenslager- (og Kobberslager-)

Side:130

Værksted eller subsidiært til Fjernelse af Ulemperne at foretage de nødvendige Foranstaltninger paa sin Eiendom og

eller at forandre Driften af nævnte Værksted saaledes, som af Retten eller ved uvillige Mænds Skjøn, optaget paa de Indstevntes Bekostning, bestemmes,

c) at betale Appellanten Dr. A. Malthe Erstatning efter uvillige Mænds Skjøn - optaget paa de Indstevntes Bekostning - for det Tab og den Ulempe, som hver af de ovennævnte Bedrifter har forvoldt og vil forvolde ham indtil det eventuelle Skjøns Afgjørelse, med lovlige Renter af Skjønsbeløbet fra Paaklagen, indtil Betaling sker,

d) at betale Appellanten Sagens Omkostninger for begge Retter.»

Fra de Indstevntes Side er nedlagt saadan Paastand:

«At de Indstevnte, Advokat G. Saxlund og Major Saxlund, frifindes for Appellantens, Dr. A. Malthes, Tiltale i denne Sag og ham tilkjendes Sagens Omkostninger ved Høiesteret.»

Efter Byretsdommens Afsigelse er der erhvervet endel nye Oplysninger, som er benyttede ved Høiesteret. Af disse Oplysninger skal jeg specielt nævne et Tingsvidne, optaget 23 September, 19 og 26 Oktober d. A. Herunder er afhørt 20 Vidner, hvoraf 14 efter Foranledning af de Indstevnte. Ved disse er af Appellanten søgt tilveiebragt nærmere Oplysninger om den under Sagen paaklagede Larm og angaaende Arrangementet ved Værkstederne i de Indstevntes indre Gaard. Fra Indstevntes Side er søgt Bevisligheder til at trække Paastanden, hvorhos er søgt paavist en Forbedring i Tilstanden i senere Tid.

Jeg kommer til et noget andet Resultat end Byretten. Ved de Oplysninger, som foreligger, maa jeg anse det godtgjort, at der ved det Smedeværksted, som drives i 1 Etage i Indstevntes Baggaard i No. 65 Akersgaden og ved det Blikkenslagerværksted, som drives i 2 Etage og i Loftsetagen i samme Gaard, forvoldes Larm, der er generende for Beboerne af de Fløie af Appellantens Gaard, Teatergaden No. 3 som strækker sig indover paa begge Sider af Gaardsrummet henimod og lige indtil Værkstedsbygningen i Indstevntes Gaard. Dette var provet af flere Vidner allerede under Skjønssagen forud for Byretssagen og under den sidste. Det er yderligere bestyrket ved det Tingsvidne af iaar, som jeg har nævnt, hvilket efter min Opfatning derhos konstaterer, at en i Værkstedsbygningen anbragt Gasmotor forvolder Rystning, som tillige er generende for Beboerne af Appellantens Gaard. Vistnok haves der Forklaringer fra flere af de efter Indstevntes Foranledning afhørte Vidner, hvilke Forklaringer synes at staa i Strid hermed. Men jeg kan ikke finde dem at være af den Betydning, at de væsentlig afsvækker de Oplysninger, som er meddelt af den førstnævnte Gruppe af Vidner. Den anden Gruppe af Vidner har gjort sine Iagttagelser, ikke fra Rum i Theatergaden 3, men dels fra Værelser i en Nabogaard, Keysergade 2 og dels fra Mellembygningen i Akersgaden 65. Det er muligt, at Afstanden fra disse Leiligheder kan være større, og det er ogsaa muligt, at der kan være andre Omstændigheder tilstede, som har bevirket, at Vidnerne ikke har kunnet gjøre de samme Iagttagelser som de andre Vidner. I hvert Fald finder jeg, at Forklaringen fra Kontravidnerne om, at de ikke har været generet, ikke modbeviser den positive Forklaring fra den førstnævnte Gruppe af Vidner. Om Arten og Beskaffenheden af de paaklagede Bedrifter har man Forklaringer bl. af 1 Kontravidne under

Side:131

Skjønsforretningen, Smed Guthe, der indehar Smedebedriften, og af 2 Kontravidne unde Skjønsforretningen, Blikkenslagermester N. A. Berg, som indehar Blikkenslagerbedriften. 1 Vidne forklarer, at Arbeidet hovedsagelig er Bygningsarbeide, det vil sige Murankre, Klammerjern og lignende og tildels Kapning af Jernplader i mindre Stykker samt Reparationsarbeide. Arbeidet drives med indtil 6 Mand foruden Mesteren selv og begynder Kl. 6 om Morgenen og slutter Kl. 6 om Aftenen, dog saa at der af og til arbeides paa Overtid. 2 Vidne Berg forklarer, at Arbeidet hos ham drives med indtil 4 Mand foruden Mesteren, begynder Kl. 6 Morgon og slutter Kl. 6 Aften, dog saa, at der ogsaa her undertiden arbeides paa Overtid. Om Bedriften siger dette Vidne, at det antager, at der til sine Tider er ligesaa megen Larm fra Blikkenslagerværkstedet som fra 1 Kontravidnes Smedje.

Det væsentlige Spørgsmaal i Sagen bliver, om den Larm, som frembringes, er af den Art, at den, som §12 i Lov afødt xx.xx.1887 om Eiendomsrettens Begrændsning i Naboforhold siger, kan betegnes som usædvanlig eller upaaregnelig. Ved Afgjørelsen af dette Spørgsmaal skal der efter den nævnte Lovparagraf, 2 Punktum, tages Hensyn til «Stedets og Omgivelsernes Beskaffenhed og tidligere Benyttelse, saaledes paa den ene Side til, hvorvidt Strøget paa Grund af Vandfald, Nærhed af Jernbanestation eller andre særegne Omstændigheder er fortrinlig skikket til industriel Virksomhed, eller hvorvidt der i Nabolaget allerede før fandtes Fabrikker eller lignende Anlæg, som ere til noget Besvær for Naboerne, paa den anden Side til, hvorvidt Strøget efter sine naturlige Forhold eller tidligere Brug findes overveiende egnet til anden Benyttelse.»

Mellem Parterne er der tvistet om, hvorvidt det Strøg, hvorom her er Tale, er et Fabrikstrøg eller et Strøg, som væsentlig kan sættes i Klasse med et saadant. Indstevnte hævder, at det er et Industristrøg eller Værkstedstrøg, og at som Følge heraf nogen Ulempe ved Larm og lignende faar taales, idet den hverken er usædvanlig eller upaaregnelig. Appellanten hævder, at det er et Strøg, som væsentlig optages af Leiegaarde og Forretningslokaler, og saadan Bedrift som den under Sagen paaklagede derfor ikke hører hjemme i Strøget.

Jeg er enig med Appellanten i, at Strøget ikke kan betegnes som et Fabrikstrøg. Det er tæt bebygget og stærkt trafikeret og ligger i den centrale Del af Byen; men deraf følger ikke, at enhver Bedrift kan henskyde sig under den Betragtning, at Bedriften ikke strider mod Strøgets og Omgivelsernes Karakter. I Strøget findes væsentlig, som af Appellanten anført, Leiegaarde og Forretningslokaler samt navnlig i Baggaardene Værkstedlokaler. Jeg har derfor fundet Spørgsmaalet om, hvorvidt de Bedrifter, hvorom her er Tale, er stridende mod Strøgets Karakter, tvivlsomt. Dette Spørgsmaal er, om end henliggende under Rettens Afgjørelse af skjønsmæssig Art. Appellanten har derfor ogsaa søgt at belyse det ved Erhvervelse at Skjøn forud for Byretssagen. Der blev saaledes afhjemlet et Underskjøn den 3 Juli 1900. Under dette forelagdes der Skjønsmændene følgende Spørgsmaal:

«1. Er den Ulempe, der tilføies Dr. Malthe som Eier af Theatergaden 3 ved den i Akersgaden 65 drevne Smedevirksomhed samt Blikken- og Kobberslagervirksomhed, usedvanlig?

2. Er den Ulempe, der tilføies Dr. Malthe som Eier af Theatergaaden 3 ved den i Akersgaden 65 drevne Smedevirksomhed samt Blikken- og Kobberslagervirksomhed, upaaregnelig?

Side:132

Begge Spørgsmaal besvaredes ved Afhjemlingen med Rei, dog saaledes, at en af Skjønsmændene besvarede Spørgsmaal No. 1 med Ja. Ved det derefter under 23 November 1900 afhjemlede Overskjøn forelagdes de samme Spørgsmaal, hvilke af 5 af Skjønsmændene besvaredes med Ja og af 3 af Mændene med Nei. Mændene oplyste paa Foranledning, som det heder, at deres Besvarelse er baseret paa Forudsætning af, at Dr. Malthes Eiendom benyttes som almindelig Beboelses- og Leigaard, og Besvarelsen saaledes er uafhængig af det Moment, at den for Tiden benyttes til Klinik.

I en Erklæring afødt xx.xx.1902 har Mændene suppleret sin Besvarelse med at udtale følgende: «Skjønsmændene har ved Besvarelsen af Spørgsmaalene 1 og 2 med Ja, skjønnet, at Smedevirksomheden, saavelsom Blikkenslager- og Kobbenslagervirksomheden medfører usedvanlig og upaaregnelig Ulempe for No. 3 Theatergaden.» Dette gjælder Flertallet. Mindretallet har under samme Forudsætning besvaret Spørgsmaalet med Nei. Endelig har Flertallet i en Erklæring afødt xx.xx.1903 udtalt, at Skjønsmændene med sine Besvarelser af de stillede Spørgsmaal har taget fuldt Hensyn til Strøgets og Omgivelsernes Karakter og Benyttelse.

Der er da under Sagen Tvist mellem Parterne om Betydningen af disse Skjøn, og det erfares ogsaa af Byretsdommen, at der af de Voterende i Byretten er tillagt dem forskjellig Vægt og Betydning. Som jeg allerede har bemærket, er Skjøn i Spørgsmaal som det foreliggende ikke bindende for Retten; de er Bevismidler. Men som saadanne maa jeg tillægge dem og navnlig Overskjønnet megen Betydning. Mændene har havt Anledning til at anstille Granskning paa Aastedet og saaledes havt fuld Anledning til at tage alle forhaandenværendelokale Forhold i vedbørlig Betragtning. Jeg finder ligesom Tredievoterende i Byretten, at man faar blive staaende ved, hvad Overskjønnets Majoritet har udtalt og antager saaledes, at, naar alle Momenter tages i Betragtning, maa det Forhold, som her er paatalt, siges at ligge udenfor, hvad der i den Gaard og i det Strøg, hvorom her er Tale, er tilladt efter den citerede § i Naboloven.

Men derved er at bemærke, at den Ulempe, som jeg saaledes finder det godtgjort er tilstede, er et Resultat af begge Bedrifters Tilværelse. Oplysningerne synes mig at trække i den Retning, at havde der kun været Smedeværksted, saaledes som Tilfældet var fra først af, er det ikke sandsynligt, at Ulempen for Theatergaden No. 3 skulde have været saa stor, som den efter de nu foreliggende Oplysninger synes at være.

Det forekommer mig ganske klart, at naar der først er Smedeværksted i 1 Etage, og der saa etableres et Blikkenslagerværksted i 2 Etage og i Loftsetagen, og det saaledes at det kun er en ganske tynd Væg, som skiller det fra Appellantens Beboelsesrum, saa maa Larmen og Støien blive større. Jeg drister mig derfor ikke til at fastslaa, at Smedeværkstedet som saadant er at betragte som en ulovlig Bedrift. Hertil kommer, at dette, som jeg ovenfor har bemærket, har bestaaet i lang Tid, saaledes at det har en større Berettigelse. Jeg har forøvrigt ogsaa den Opfatning, at det er at betragte som et fast Anlæg, saaledes at det allerede af den Grund ikke kunde forlanges standset paa Grund af Bestemmelsen i Nabolovens §16c. Derimod mener jeg, at Appellanten har Krav paa at se Blikkenslagerbedriften standset.

Det ligger i, hvad jeg allerede har bemærket, at det er paa Grund af dettes Drift, at Forholdet er blevet saaledes som det er.

Side:133

Jeg vil derfor votere for, at de Indst. tilpligtes at standse Blikkenslagerbedriften. Spørgsmaalet, om dette Anlæg er at betragte som fast eller ikke, anser jeg ligegyldigt. Thi selv om det regnes for at være et fast Anlæg, kan det ikke nyde godt af den af mig sidst citerede Lovbestemmelse, da det ikke har været i Drift længere end siden Høsten 1896, medens Appell. har paatalt Forholdet allerede 10 Juli 1899. Jeg maa opfatte den Skrivelse, som Appell. lod tilstille de Indst. under nævnte Dato, som indeholdende tilstrækkelig tydelig Betegnelse ogsaa af denne Bedrift. Hvorvidt man vil anse et saadant Tilkjendegivende i en Skrivelse som tilstrækkelig Paatale, lader jeg forøvrigt staa derhen, idet jeg blot skal pege paa, at der allerede 3 August f. A. blev udtaget Forligsklage, i hvilken Bedrifterne nævnes. Jeg vil saaledes som sagt votere for, at Indst. tilpligtes at standse denne Bedrift. Jeg vil imidlertid reservere mig imod, at jeg herunder har taget Hensyn til, at Appell. benytter sin Gaard som Lokale for en Operationsklinik. Jeg har tænkt mig Forholdet under det Synspunkt, at Gaarden benyttes som almindelig Leiegaard. Jeg vil ogsaa reservere mig imod at have udtalt, at Smede- eller Blikkenslagerbedrifter skulde være ulovlige i Strøget i Almindelighed. Naar jeg er kommet til det Resultat, jeg har nævnt, saa er det under Betragtning af den Maade, hvorpaa de har været drevet og Arten og Omfanget af Bedriften.

Af hvad jeg har anført, følger, at jeg tillige mener, at de Indst. maa tilpligtes at betale Appell. Erstatning for den Ulempe, som er forvoldt ham ved det Forhold, jeg har betegnet som ulovligt. Erstatningen maa blive at regne fra den Tid, Forholdet blev paaklaget, og indtil Skjønnet optages, med Renter fra sidstnævnte Tidspunkt.

Jeg finder Grund til at stemme for, at Processens Omkostninger for begge Retter ophæves.

Konklusion:

De Indstevnte, Major C. M. Saxlund og Advokat G. Saxlund, bør inden 6 - sex - Maaneder fra Høiesterets Doms Afsigelse under en Mulkt til Kristiania Bykasse af 40 - firti - Kroner for hver Dag denne Dom siddes overhørig, have besørget den under Sagen omhandlede Blikkenslagervirksomhed standset. Derhos bør de Indstevnte, en for begge og begge for en, til Appellanten, Doktor A. Malthe, betale Erstatning, fastsat ved et paa de Indstevntes Bekostning optaget Skjøn af uvillige Mænd, for den Ulempe, som i Tiden fra 10 Juli 1899 indtil Skjønnets Afgjørelse maatte findes at være paaført Appellanten ved Larm og Rystelse fra nævnte Blikkenslagervirksomheden. Af Skjønsbeløbet svares 4 - fire - Procent aarlig Rente fra Skjønnets Afgivelse, til Betaling sker.

Forøvrigt bør de Indstevnte for Appellantens Tiltale i Sagen fri at være.

Processens Omkostninger for Byretten og Høiesteret ophæves.

Assessor Motzfeldt: Jeg antager med Overskjønnet og det dissenterende Medlem af Byretten, at ikke alene Blikkenslagervirksomheden, men ogsaa den omhandlede Smedevirksomhed paafører Doktor Malthe usædvanlig og upaaregnelig Ulempe. Og jeg kan ikke efter det oplyste finde, at Smedjen kan betragtes som et saadant fast Anlæg, der omhandles i Nabolovens §16. Jeg antager derfor, at Malthe har Krav ogsaa paa Smedevirksomhedens Standsning og paa Erstatning ogsaa for den ham ved denne Virksomhed tilføiede Ulempe.

Side:134

Som Følge deraf mener jeg ogsaa, at Malthe har Krav paa Procesomkostninger for begge Retter.

Da jeg imidlertid har Grund til at tro, at min Mening ikke deles av Rettens Flertal, skal jeg ikke forme Konklusion.

Jeg vil tilføie, at jeg forstaar Førstvoterendes Votum og Konklusion saaledes, at Doktor Malthe har Krav ogsaa paa Erstatning for den Ulempe, som maatte være tilføiet hans Klinik. Er det først afgjort, at den omhandlede Virksomhed paa dette Sted er drevet ulovhjemlet, maa deraf efter min Mening følge, at de Indstevnte er pligtige til at erstatte al den derved bevirkede Ulempe, altsaa ikke alene den, der maatte være forvoldt Doktor Malthes almindelige Husleiebekvemmeligheder.

Extraordinær Assessor, Sorenskriver Vogt: Jeg tiltræder Andenvoterendes Slutningsbemærkning. Jeg er med ham ogsaa enig i, at Smedeværkstedet ikke kan blive at anse som fast Anlæg i Nabolovens Forstand. Jeg kommer imidlertid til samme Resultat som Førtsvoterende, idet jeg under Hensyn, til at det maa paaligge Appellanten at føre Bevis for, at Grundlaget for hans Paastand foreligger, ikke kan finde tilstrækkelig Grund til at gaa ud fra at Smedeværkstedet i og for sig volder Appell. en Ulempe, som han efter Nabolovens Bestemmelser kan fordre ophævet. Jeg vil i saa Henseende fæste Opmærksomheden ved, at medens Smedeværkstedet har været drevet siden 1887, var det først i 1899, at Appell. fremkom med Besværing over Virksomheden i Akersgaden No. 65. Og i Skrivelsen afødt xx.xx.1899 udtaler Appell.s daværende Advokat, at Tilstanden er blevet værre og værre. Jeg henviser videre til Fuldmægtig Egebergs Udtalelse om, at en Kobberslager- eller Blikkenslagerværksted larmer vel saa meget som en Smedje, og til Blikkenslager Drogseths Erklæring om, at Blikkenslagerbedriften er af de mest generende, endog mere end et almindeligt Smedeværksted, samt til, at nævnte Egeberg som Vidne har forklaret, at den Tid, han boede i Theatergaden 1, hørte han ikke Malthe klage over Smedjen. Denne staar forøvrigt ogsaa forsaavidt i en anden Stilling end Blikkenslagerværkstedet, som den er oprettet før Loven af 1887 traadte i Kraft, og denne Lovs §13 angaaende forudgaaende Skjøn saaledes ikke kan bringes i Anvendelse paa samme. Det modsatte gjælder Blikkenslagerværkstedet, før hvis Igangsættelse heller ikke Skjøn efter nævnte Lovbestemmelse blev optaget.

Jeg skal tilføie, at jeg opfatter en Dom overensstemmende med Førstvoterendes Konklusion derhen, at den ikke udelukker, at Bedriften fortsættes eller gjenoptages, naar der maatte blive trukket Foranstaltninger, som ophæver de nu bestaaende Ulemper eller formindsker disse saaledes, at de ikke længere kan siges at være usædvanlige eller upaaregnelige.

Assessor Blom: Jeg kommer til samme Resultat som Byretten, og jeg henholder mig ogsaa i alt Væsentligt til den af Byrettens Majoritet givne Domsbegrundelse. Dog finder jeg det efter den Opfatning, som af Majoriteten - og af mig altsaa - er gjort gjældende, ikke nødvendigt at udtale mig om, hvorvidt Smedjen er at betragte som et Anlæg. De her ved Høiesteret foreliggende nye Oplysninger har ikke kunnet bibringe mig en anden Opfatning af Sagen. Jeg vil dog i denne Henseende bemærke med Hensyn til de nye Oplysninger, der foreligger om Væggen mellem Appellantens nederste Fløibygning og Indstevntes Værkstedsbyning, at jeg ikke kan finde det paavist, at denne Vægs ringe Tykkelse eller i det Hele taget

Side:135

denne Vægs Beskaffenhed har havt nogen nævneværdig Indflydelse paa den Gene, som Bedriften i Værkstedsbygningen har paaført Theatergaden No. 3. Jeg tør navnlig ikke gaa ud fra, at Ulemperne ved Motorens Gang vilde blive synderlig mindre, om den nævnte Mur havde været tykkere. Og hvad Bedriften forøvrigt angaar, maa jeg opfatte de foreliggende Oplysninger saaledes, at den generende Larm i alt Væsentligt kom fra Gaardsrummet og forøvrigt gjennem Vinduerne, altsaa ikke særlig gjennem Væggen.

Processens Omkostninger finder jeg bør ophæves.

Da jeg maa gaa ud fra, at jeg er i Minoritet, former jeg ingen Konklusion.

Extraordinær Assessor, Byretsassessor Dr. H Scheel: Jeg er enig med Førstvoterende paa samme Maade som Hr. Assessor Vogt. Jeg skal iøvrigt alene bemærke, at jeg har opfattet Sagens Oplysninger derhen, at det ikke kan ansees godtgjort, at der i de senere Aar i nogen nævneværdig Udstrækning har været arbeidet i Smedebedriften paa Gaardspladsen. Og ligeledes finder jeg at maatte gaa ud fra, at det kun er ganske leilighedsvis, at der har været arbeidet efter den sædvanlige Arbeidstids Slutning, og det er derfor efter min Mening et aabent Spørgsmaal, hvorvidt Appell. vil kunne skride ind ogsaa ligeoverfor Smedebedriften i Tilfælde af, at denne skulde fremtidig blive drevet paa nogen mere generende Maade end hidtil.

Extraordinær Assessor, Lagmand Vogt: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Hr. Assessor Blom.

Justitiarius Løchen: Jeg er enig med Hr. Assessor Motzfeldt.

Høiesterets Dom blev derefter afsagt overensstemmende med Førstvoterendes Konklusion.

Af Byrettens Dom hidsættes:

Under nærværende Sag har Dr. A. Malthe som Eier af Theatergaden Nr. 3 i Henhold til Bestemmelserne i Lov om Eiendomsrettens Begrændsning i Naboforhold afødt xx.xx.1887, dens §12 flg., gjort Indsigelser mod Berettigelsen af et Smedeværksted og et Blikken- og Kobberslagerværksted, som drives paa den til nævnte Eiendom stødende Gaard Akersgaden Nr. 65. Tvisten begyndte med, at Dr Malthe ved Advokat Ingar Nilsen under 10 Juli 1899 afsendte til Eierne af sidstnævnte Gaard Kaptein C. M. Saxlund og Advokat G. Saxlund en Skrivelse af følgende Indhold (Dok. 1 ad 3):

«Doktor A. Malthe har som Eier af Theatergaden 3 henvendt sig til mig med Anmodning om at træffe retslige Skridt i Anledning af de forskjellige industrielle Virksomheder i Theatergaden 1 & Akersgaden 65, Virksomheder, der saaledes som disse nu drives i Strid med Nabolovens §12, volder Naboerne ganske usædvanlig og upaaregnelig Ulempe og tilføier dem Skade. Medens der ved Dr. Malthes Overtagelse af Theatergaden 3 kun forefandtes et lidet Snedkerværksted paa Deres nævnte Eiendomme, kan den nu drevne Smedevirksomhed nærmest karakteriseres som et mekanisk Værksted. Aar for Aar er Tilstanden blevet værre for Naboerne, indtil den nu er blevet ligefrem utaalelig, idet Dr. Malthes mange Forestillinger til tidligere Eiere af Deres Gaarde om at sørge for, at der ikke blev usædvanlig Støi, intet har frugtet.

Som De vil vide, har Dr. Malthe i en længere Aarrække havt sin Operationsklinik i Theatergaden 3.

Usædvanlig Larm er selvfølgelig til største Ulempe for hans Virksomhed, idet Patienter, der har underkastet sig farlige Operationer, trænger Ro.

Skal den nuværende Støi fra Naboeiendommene vedblive, vil Dr. Malthes

Side:136

Eiendom blive umuliggjort som Klinik og dens Bortleie i andet Øiemed vanskeliggjort.

Forinden jeg træffer retslige Skridt, har jeg troet at burde rette Forespørgsel til Dem om, hvorvidt De er villige til at træffe saadaane Foranstaltninger, at den usædvanlige Støi reduceres til rimelige Grændser, enten ved at sørge for Fjernelse af de mest støiende Bedrifter eller ved at træffe saadanne Arrangementer ved Lokalerne, at Lyden dæmpes i væsentlig Grad.

Nærværende Henvendelse maa jeg begjære betragtet som den i Nabolovens §17 omhandlede Advarsel mod Fortsættelse af Deres lovstridige Fremgangsmaade ved paa deres Eiendomme at have Bedrift, der staar i Strid med Nabolovens §12.» - - -

Det er oplyst, at Citanten i 1900 havde eiet Theatergaden 3 i over 30 Aar, samt at han dengang havde havt sin Operationsklinik sammesteds i 18 Aar (se hans Indlæg for Overskjønnet afødt xx.xx.1900). Videre maa det antages, at Smedeværkstedet har været drevet siden Vaaren 1887 (se 1 Kontravidne ved Underskjønnet sammenholdt med de dokumenterede Oplysninger angaaende Smedjens Anmeldelse til Bygningskommissionen). Blikkenslager- og Kobberværkstedet kan derimod kun sees at være drevet fra Oktober Flyttetid 1896, og Kobberslageriet er igjen indstillet i April Maaned 1899 (kfr. 2 Kontravidne ved Underskjønnet, efter hvis Forklaring det var paa Grund af den store Prisstigning paa Kobber, at Kobberslageriet indstilledes). 1 Kontravidne ved Underskjønnet, der er Indehaver af Smedeværkstedet, har videre oplyst, at han driver Forretningen med 3 à 4 og optil 6 Mand, og at han i den senere Tid ikke havde drevet med flere Mand end. tidligere. 2 Kontravidne ved Underskjønnet, der er Indehaver (eller en af Indehaverne) af Blikkenslagerværkstedet, har ligeledes oplyst, at han i Almindelighed beskjæftiger ca. 4 Mand, samt at han ogsaa har en 2 Hestes Gasmotor (under Processen ogsaa nævnt Petroleumsmotor) paa Værkstedet.

Naar de Indstevnte overtog Akersgaden Nr. 65, er ikke nøiagtig oplyst, men det sees, at det har været efter Blikkenslagerbedriftens Paabegyndelse i 1896 og antagelig kort før Indstevnte i 1899 foretog de første retslige Skridt i Anledning af det nu Paaklagede. - - -

Derimod maa man være enig med Indstevnte deri, at Smedjen maa ansees som et saadant fast Anlæg, som omhandles i Lovens §16. Og da Anlægget ubestridt har været drevet i langt mere end tre paa hinanden følgende Aar, samt da det ikke kan ansees godtgjort, at Anlægget i den senere Tid har paaført Citantens Eiendom større Skade eller Ulempe end tidligere, vil Citantens Paastand om at Smedjen skal nedlægges efter Bestemmelsen i Lovens §16c ikke kunne tages tilfølge.

Hvorvidt Blikkenslagerværkstedet kunde have været betragtet som et saadant fast Anlæg, som Lovens §16 omhandler, turde vistnok have været tvivlsomt. Nærmere Oplysninger til Bedømmelse heraf er ikke dokumenteret. Men da Værkstedet Sommeren 1899 ikke havde været drevet i tre Aar, bortfalder ethvert Spørgsmaal herom.

Videre maa man gaa ud fra, at ingen af de to paaklagede Bedrifter har paaført Citantens Eiendom nogen direkte eller materiel Skade af den Aart, som omhandlet i Lovens §17, 1 Punktum. Der bliver derfor kun Spørgsmaal om Erstatning for den Ulempe og deraf følgende Tab, som eventuelt maatte antages at være paaført Citanten, og Erstatningen herfor vil saaledes efter Lovens §17, 2 Punktum, alene kunne indtales for den Tid, der er hengaaet efter den af Citanten i den referede Skrivelse afødt xx.xx.1899 givne Advarsel.

Spørgsmaalet om, hvorvidt Citanten kan forlange Ulempeerstatning, samt om, hvorvidt han kan forlange Blikkenslagerværkstedet nedlagt, afhænger efter Lovens §12 af, om de paaklagede Bedrifter volder ham «usædvanlig eller upaaregnelig Ulempe». Citanten har fundet dette endelig afgjort derved, at Overskjønnet (dvs: dets

Side:137

Pluralitet) har besvaret de af ham fremsatte Spørgsmaal bekræftende. Man antager imedlirtid, at Skjønnet ikke er bindende for Retten, da det maa være et Retsspørgsmaal at afgjøre, hvorvidt en stedfindende Ulempe efter de foreliggende Oplysninger skal betragtes som usædvanlig eller upaaregnelig (kfr. en tilsvarende Udtalelse herom i Høiesteretsdom afødt xx.xx.1897, Rt-1897-257 flg., Førstvoterendes Votum Side 260). Overskjønnet kan derfor ligesaavel som Underskjønnet kun have Betydning som Bevismiddel. I denne Henseende maa det da komme i væsentlig Betragtning, at det mellem Skjønsmændene har gjort sig forskjellige Meninger gjældende, idet kun 5 af Overskjønsmændene har voteret i Favør af Citanten, medens tre af Overskjønsmændene og tre af Underskjønsmændene ubetinget har voteret i Favør af Indstevnte. Ogsaa det af den fjerde Underskjønsmand afgivne Særvotum (dvs: at Ulemperne karakteriseres som usædvanlige, men ikke som paaregnelige) synes nærmest at gaa i Favør af Indstevnte (kfr. herom nedenfor). Stort stærkere kan Dissensen ikke godt være, og de foreliggende Skjøns Udtalelser synes derfor - som Bevismiddel betragtet - i det Væsentlige at ophæve hinanden.

At baade en Smedevirksomhed og en Blikkenslager- (samt Kobberslager-) Virksomhed foraarsager adskillig Larm synes i sig selv antageligt og ligesa, at denne Larm efter Omstændighederne kan virke generende for Naboeiendommen, særlig naar der paa denne findes en Operationsklinik, for hvem rolige Forhold og Omgivelser naturligvis er af meget stor Betydning. Ved de af Citanten saavel under Skjønssagerne som under Processen fremskaffede Vidneforklaringer maa det ogsaa ansees godgjort, at de paaklagede Bedrifter i Akersgaden 65 har foraarsaget adskillig Larm, samt at denne Larm har været meget generende for for Citantens Eiendom og for den der drevne Klinik. Efter enkelte Vidneforklaringer (kfr. specielt 2 og 3 Hovedvidne ved Underskjønnet) ser det dog ud, som om det egentlig er om Sommeren, at Larmen er generende, og da af den Grund, at Vinduerne staar aabne baade i Værkstederne og i Citantens Gaard; medens den ikke kan siges at være særlig generende om Vinteren, naar Vinduerne er lukkede.

Afgjørende for Sagen kan imidlertid dette ikke være. Baade Smedje og Blikkenslagerværksted findes selvfølgelig i enhver By, og den Omstændighed, at disse Virksomheder foraarsager - og formentlig nødvendigvis maa foraarsage - adskillig Larm, kan ikke i sig selv gjøre Anlægget og Virksomheden uberettiget eller erstatningsforpligtende. At lignende Bedrifter kun forefindes i et procentvis ringe Antal af Byens Gaarde - saaledes som fremholdt af Citanten under Overskjønnet - kan ikke være tilstrækkeligt til at begrunde et andet Resultat.

Anderledes vilde Sagen stille sig, hvis Virksomheden stred mod Strøgets Karakter i det Hele. Dette kan dog in casu ikke ansees godtgjort. Allerede den Omstændighed, at Smedjen har existeret i saavidt lang Tid, synes i denne Henseende at være et Moment af Betydning, og dette støttes derved, at Indstevntes Eiendom kan sees at indeholde flere andre Værkstedslokaler. I Dok. 8 har Citanten herom selv anført, at Mellembygningen (dvs: i Indstevntes Eiendom) «benyttes jo desuden for en stor Del til Værksteder, om end ikke af generende Art». Nævnes kan det ogsaa, at der foreligger Udtalelser dels fra Beboerne af Indstevntes Eiendom (1, 2 og 3 Hovedvidne under Processen) og dels fra Beboerne af en anden Naboeiendom Keysers Gade Nr. 2 (se den ved Underskjønnet dokumenterede Erklæring og 3 Kontravidnes Prov under samme), efter hvilke disse Personer ikke har fundet Larmen generende. Indstevnte har i denne Forbindelse desuden anført, at af Naboerne er det overhovedet ikke andre end Citanten, som har klaget over de omhandlede Bedrifter. I samme Retning trækker med stor Styrke de Oplysninger, som Indstevnte har meddelt om Omgivelsernes Karakter i det Hele, kfr. det som Dok. 1 ad 9 fremlagte Uddrag af Kristiania Adressebog, - særlig da for Theatergadens Vedkommende. Mest betegnende synes det at være, at man ligeoverfor

Side:138

Citantens Eiendom i Dyrlæge Winsnes's Gaard Theatergaden Nr. 6 finder en Beslagsmedje, og at der i vævnte Gaard tidligere har været Blikkenslagerværksted. Strøgets centrale Beliggenhed (kfr. Bykartet) kan formentlig heller ikke sættes ud af Betragtning.

Til at bringe Bestemmelsen i Lovens §12 i Anvendelse er det formentlig ikke nok, at en Bedrift efter sin Art volder Naboen Ulempe, som abstrakt seet er «usædvanlige». Usædvanlig eller upaaregnelig i Lovens Forstand kan en Ulempe kun da siges at være, naar Naboen under Henvisning til Strøgets og Omgivelsernes Karakter i det Hele med Rette kan gjøre gjældende, at Bedriften ikke hører hjemme i det Strøg. (Muligens er det dette, den fjerde Underskjønsmand har sigtet til ved sin Besvarelse). Efter det Anførte kan det ikke med Rette siges, at de to paaklagede Bedrifter staar i Strid med Strøgets og Omgivelsernes øvrige Benyttelse, - og paa dette Fundament vil Citanten derfor ikke kunne sætte nogen Paastand igjennem.

Et andet Spørgsmaal kan det vær, om Citanten har nogen Grund til at beklage sig over specielle Ufuldkommenheder med Hensyn til Arrangementet og Indredningen af Værkstederne. Herom er imidlertid in casu intet specielt oplyst fra Citantens Side; tvertimod har Indstevnte paastaaet, at netop med Hensyn til Plads, og aabent Rum foran og om Bedrifterne, er Bedrifterne i No. 65 Akersgaden særdeles heldig situeret og bedre end de allerfleste andre i Strøget» (kfr. Dok. 11). Kun om den i Blikkenslagerværkstedet staaende Gasmotor har Citanten udtalt sig særskilt. Forholdet med denne kunde muligens tidligere have været Gjenstand for Tvivl, men ialfald efter de Forandringer, der i Aaret 1901 under Processens Gang blev foretaget med Motoren (der nu er anbragt i eget Rum med ildfaste Vægge og Tag), kan der ikke med Føie ankes herover.

Endelig kunde det have været et Spørgsmaal, om Citanten var berettiget til at beklage sig over den Maade, hvorpaa Virksomheden blev udøvet. I denne Henseende kan det nævnes, at Citanten har beklaget sig over Arbeidstidens Udstrækning udover rimelig Tid om Aftenen, delvis ogsaa om Natten. Den almindelige Arbeidstid i begge Værksteder er fra Kl. 6 om Morgenen til Kl. 6 om Aftenen (kfr. 1 og 2 Kontravidne ved Underskjønnet). Paa denne Arbeidstid kan der formentlig ikke være noget at udsætte. Det sees imidlertid, at der til enkelte Tider har været arbeidet paa Overtid, men dels synes dette ikke at have fundet Sted i nogen stor Udstrækning, og dels er det forklaret af 1 og 2 Kontravidne ved Underskjønnet, at man ved Overtidsarbeide har søgt at vælge saadanne Arbeider, som larmer mindst muligt. Indstevnte har ogsaa anført, at det ikke har været deres Hensigt paa nogen Maade at genere Citanten, og at de derfor allerede for lang Tid siden har givet Ordre til, at der paa Gaardspladsen skal larmes mindst muligt. Citanten har nemlig ogsaa beklaget sig over, at der forvoldes overdreven Larm ved Arbeide ude paa denne, særlig ved uvorren Aflæsning af Jernstænger. I denne Henseende synes der dog allerede fra Høsten 1898 at maatte være indtraadt en Forandring til det bedre, da Gaardspladsen fra nævnte Tidspunkt delvis er optaget af en nyindflyttet Forretning («Radiator»). Nogen væsentlig Anke med Hensyn til den Maade, hvorpaa Bedrifterne er udøvet, antages efter det anførte ikke at kunne fremsættes. Det bliver derfor unødvendigt at undersøge, om Citanten herpaa kunde have bygget noget Krav (idet Oplysningerne herom gjælder Tiden før Advarslen) - ligesaa om dette Krav kunde have været rettet mod Indstevnte som Gaardeier eller mod Bedrifternes Indehavere.

Det har under Processen været diskuteret om de paaklagede Ulemper for Citantens Eiendom kunde ophæves ved Opsætning af en ganske kort Murstensmur istedetfor det nuværende Trægjærde mellem Gaardrummene i Parternes Gaarde. Indstevnte paastaar dette og anfører, at Citanten har Indstevntes Samtykke til Opsætning af en saadan Mur, forsaavidt samme er fornødent. Citanten betviler,

Side:139

at denne Foranstaltning vilde være effektiv, og hævder, at det fik blive Indstevntes Sag at opsætte Muren. Nogen Paastand er dog ikke nedlagt fra nogen af Siderne.

Retten har, som det vil sees, gaaet ud fra, at den særlige af Citanten drevne Virksomhed og den større Betydning som de paaklagede Ulemper af denne Grund har for Citantens Eiendom, ikke kan komme i Betragtning ved Sagens Afgjørelse, og den kommer saaledes i Henhold til ovenstaaende til det Resultat, at der her ikke foreligger «usædvanlig eller upaaregnelig» Ulempe. Indstevnte vil derfor blive at frifinde for Citantens Tiltale. - - -

Da Sagen i flere Henseender maa siges at frembyde Tvivl, antages Omkostningerne at burde ophæves.

M. C. Backer, kst.

Jeg finder Sagen overmaade tvivlsom. Den Omstændighed, at ved Paabegyndelsen af de efter Loven af 1887 etablerede Bedrifter er undladt at benytte den Adgang til at sikre sig paa Forhaand, som Lovens §13 giver, gjør mig tilbøielig til at antage, at man maa tillægge Overskjønnets Pluralitets Udtalelse en noget større Beviskraft, end den ellers vilde have paa Grund af den store Dissens. Alt i alt kommer jeg dog, særligt under Hensyn til de foreliggende Oplysninger angaaende Strøgets Beskaffenhed, til samme Resultat som Førstvoterende. Dog vil jeg med Hensyn til den omhandlede Motor bemærke, at jeg ikke er paa det Rene med, om Tilstanden efter den stedfundne Forandring er upaaklagelig; i ethvert Fald foreligger imidlertid ikke saadanne Oplysninger, at de begrunder noget særskilt Resultat for dette Punkts Vedkommende.

Hans H. Vogt.

Idet jeg iøvrigt er enig med de tidligere Voterende, finder jeg imidlertid, skjønt Sagen ogsaa for mig stiller sig meget tvilsom, at maatte lægge afgjørende Vægt paa det afholdte Overskjøn. Jeg er vistnok enig i, at dette ikke er bindende for Retten, men i sin Almindelighed maa jo et saadant i Lovens Former af kyndige Mænd efter Undersøgelse paa Stedet og Procedure fra Parterne optaget Skjøn tillægges særlig Vægt som det præsumptivt kraftigste Bevismiddel, og den Betydning, der saaledes maa tillægges nærværende Overskjøn, kan jeg ikke anse tilstrækkelig afsvækket eller neutraliseret ved Underskjønnets Resultat og Dissensen mellem Overskjønsmændene i Forbindelse med de iøvrigt foreliggende Oplysninger, i hvilken Henseende ogsaa maa tages Hensyn til de af Citanten førte Vidner. Jeg maa selvfølgelig ogsaa gaa ud fra, at Overskjønsmændene har taget fuldt Hensyn til, hvad der er oplyst om Strøgets Beskaffenhed.

Jeg kommer saaledes til det Resultat, at Indstevnte bør tilpligtes at besørge Blikkenslagerbedriften forandret eller standset og betale Citanten Erstatning for det denne ved de i Sagen omhandlede Bedrifter paaførte Tab. Noget saadant Tab er vistnok ikke bevist, men ansees dog sandsynliggjort, og det maatte derfor i Tilfælde blive Skjønsmændenes Sag ogsaa at afgjøre dette Spørgsmaal. Da jeg er i Minoritet, finder jeg det unødvendigt at forme nogen Konklusion. Med Hensyn til Sagsomkostningerne er jeg enig med de tidligere Voterende.

F. Mack.