Rt-1906-165

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1905-12-15
Publisert:	Rt-1906-165
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.Nr. 39 B/2 s. A.
Parter:	Forsikringsfelskabet "Salamandra" som Dampskibet "Windaus" Assurandør (Overretssagfører Viktor Harthow til Prøve) mod Skibsassuranceforeningen "Protector" paa Dampskibet "Augusta" s Rederis Vegne (Adv. Feragen).
Forfatter:	Roll, Meidell, V. Scheel, Thoresen, Hoff, Reimers
Lovhenvisninger:

Assessor Roll: Hvad der er nærværende Sags Gjenstand og nærmere Omstændigheder, vil erfares af Præmisserne til Arendals Sørets Dom afødt xx.xx.1904. Ved denne Dom er saaledes kjendt for Ret:

Skibsassuranceforeningen "Protector" paa D/S "Augusta" s Rederis Vegne bør for Forsikringsselskabet "Salamandra" paa D/S "Windau" s Rederis Vegne dets Tiltale i denne Sag fri at være.

Sagens Omkostninger ophæves."

Sørettens Dom er af Forsikringsselskabet "Salamandra" indanket for Høiesteret, hvor Selskabet har nedlagt Paastand om at

Side:166

tilkjendes Mark 17.319,65 i denne Valuta eller norske Penge med 4 pCt. aarlig Rente fra 18 Mai 1903 samt Sagsomkostninger for Søretten og Høiesteret. Skibsassuranceforeningen "Protector" har paastaaet Sørettens Dom stadfæstet og sig tilkjendt Processens Omkostninger for Høiesteret.

Af Appellander er det for Høiesteret erkjendt, at Skylden for Sammenstødet udelukkende, hviler paa Lodsen. Som det vil sees, bygger Søretten Frifindelsen derpaa, at Sagen maa afgjøres efter tysk Ret, og at ifølge tysk Ret Rederi eller Skib ikke svarer for Skade, som er en Følge af Sammenstød, hvorfor Lodsen bærer Skylden.

Jeg er ening i, at tysk Ret her maa bringes i Anvendelse, men jeg for mit Vedkommende finder det upaakrævet at udtale mig om, hvorvidt Tvistigheder angaaende Sammenstød mellem Skibe bør bedømmes efter den Ret, der gjælder paa det Sted, hvor Sammenstødet har gaaet for sig. Uden Hensyn til, efter hvilken Retsregel Sammenstød i Almindelighed bliver at bedømme, mener jeg, at Omstændighederne i det foreliggande Tilfælde er saadanne, at det falder rimeligst og naturligst, at Spørgsmaalet afgjøres efter tysk Ret. Her er nemlig Tale om Skade, forvoldt ved en tysk Lods paa tysk Territorium, og, ligesom Lodsernes eget Ansvar maa blive at bedømme efter tysk Ret, syndes det at burde bedømmes efter samme Ret, hvorvidt hans Ansvar skal kunne overføres paa andre. Dertil kommer, at Sammenstødet fandt Sted i Keiser Wilhelmskanalen, der er en Vandvei, istandbragt af den tyske Stat, uderkastet dens Kontrol og undergivet særegne Trafikregler. Stillinen er nærmest den, at den tyske Stat kan siges at have overtaget Befordringen af de Skibe, der vil passere Kanalen, og at disse Skibe maa forudsættes stiltiende at have underkastet sig de Regler, som gjælder for Trafiken paa Kanalen saavelsom den Lovgivning, der behersker Forholdet.

Paa disse Betragtninger er det, jeg voterer for Stadfæstelse af Sjørettens Dom.

Processens Omkostninger findes efter Omstændighederne at burde ophæves.

Konklusion:

Sørettens Dom bør ved Magt at stande.

Processens Omkostninger for Høiesteret ophæves.

Extraordinær Assessor, Adv. Meidell: I det væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende.

Assessor V. Scheel: Ligesaa

Assessor Thoresen: Jeg stemmer for Førstvoterendes Resultat undr Henvisning til Søretsdommens Præmisser, som jeg i det Væstentlige tiltræder.

Konst. Assessor Byretsassessor Hambro: Jer er enig med Førsvoterende paa samme Maade som Hr. Assessor Thoresen. Jeg henviser angaaende det heromhandlede Spørgsmaal foruden til det af Søretten citerede Sted af Professor Platous Søretsforelæsninger ogsaa til den i dette Emne almindelig anerkjendte Fremstilling af von Bar i 2den Udgave af hans Verk over den internationale Privatret. 2det Bind Side 208 flg.

Extraordinær Assessor, Skifteforvalter Hoff: Enig med Dørstvoterende.

Assessor Reimers: Jeg er enig med Førstvoterende paa samme Maade som D'Hrr. Assessorerne Thoresen og Hambro.

Side:167

Høiesterets Dom blev derefter afsagt overensstemmende med Førstvoterende Konklusion.

Arendals Sørets Dom er Saalydende:

Den 30 Juli 1902 Kl. ca. 11 1/2 om Aftenen stødte D/S "Augusta" af Haugesund paa Reise fra Raumo til Ipswich med Trælast i Keiser Wilhelmskanalen omtrent ved Km. 46,5 sammen med D/S. "Windau" af Windau paa Reise fra Sunderland til Kiel med Kul.

"Augusta" der havde faaet en Plade indbulet og to Spanter knækkede, fortsatte sin Reise, efterat den fungerende Lods og Skibsførerne næste Dag paa Havnekontoret i Brunsbüttel havde afgivet Forklaring over det passerede. "Windau" fortsatte, efterat der ligedeles den følgende Dag paa Kanalkontoret i Holtenau af Lodsen og Skibsføreren var afgivet Forklaring, til Kiel, hvor ved Ankomsten samme Dag Søprotest blev optaget og Besigtelse ved Handelskammerets beedigede Sagkyndige afholdt, hvilken sidste kontinuererdes 8 August næstefter; ved Besigtigelsesforretningerne ansattes Udbedringen af Skibets Skade tils. til Mk. 15.682. Retslig Besigtigelse med Afhørelse af Besætningen fandt Sted i Kiels Dok 5 August og Søforklaring blev aflagt 12 s. M. I Søretssessionen i Flensburg 18 Oktober 1902 blev endelig afhørt saavel "Augustas" som "Windaus" Lodser ved Anledningen, hvorefter Søretten paa Grundlag af de saaledes fremkomne Oplysninger afsagde en i Oversættelse saalydende

Kjendelse.

D/S "Augusta" af Haugesunds Sammenstød med det russiske D/S "Windau" den 30 Juli 1902 i Keiser Wilhelmskanalen er foraarsaget (forskyldt) af Kanal hjælpelodsen Jens Heitmann af Brunnsbüttelkoog derved, at han med det af ham lodsede D/S "Augusta" gik for langt over til Nordsiden.

Under Henvisning til denne Kjendelse har Forsikringsselskabet "Salamandra", der som D/S "Windaus" Assurandør har erstattet den lidte Skade og ifølge Rederiets Erklæring afødt xx.xx.1902 er indtraadt i dettes mulige Ret mod Trediemand i Anledning af Sammenstødet under 13 Mai 1903 mod D/S "Augustas" Assurandør Skibsassuranceforeningen "Protector" udtaget Søretsstevning og efter fogjæves Forligsprøve paastaaet Indstevnte tilpligtet at betale ifølge Generalregning M & 17.719,65 i denne Valuta eller norske Penge efter Betalningsdagens Kurs tilligemed Erstatning for Tidstab efter Skjøn af Søretten eller Særskilt Skjøn, optaget paa Indstevntes Bekostning, med Renter af Begge Beløb samt Sagens Omkostninger.

Instevnte, der principalt paastaaer sig frifunden, subcidiært paastaar, at Skaden skal fordeles paa begge Parter, og at den paa Indstevnte faldende Anpart bestemmes ved Rettens Skjøn, samt at der i begge Tilfælde tilkjendes tilstrækkelige Forsvarsomkostninger, hævder, at den af Flensburg Søret afsagte Kjendelse ikke kan være afgørende for, hvem Sammenstødet er at lægge tillast, idet den er foranlediget alene af den ene Part og bygger paa ensidige Forklaringer, uden at den anden Part er givet Anledning til at fremkomme med sine Bevisligheder. Støttet til en i Udskrift fremlagt Søforklaring aflagt af D/S "Augusta" paa Generalkonsulatet i London 10 Marts 1903, gjør Indstevnte gjældende, at Kollisionen er hidført ved "Windaus" seilagtige Manøverring; under enhver Omstændighed bærer dette Skib Skylden for, at Skaden fik saa betydeligt Omfang, og Resultatet maa derfor blive, at hvert Skib bærer sin Skade.

Selv om imidlertid den af Flensburg Søret afsagte Kjendelse lægges til Grund ved Bedømmelsen, menar Indstevnte, at maatte blive at frifinde, idet Forholdet, da Sammenstødet har fundet Sted inden tysk Territorium, maa bedømmes efter tysk Ret, og efter den tyske Handelslovbogs §738 er "Augusta" s Rederi ikke ansvarlig for den af Tvangslodsen Jens Heitmann begaaede Feil.

Side:168

Endelig finder Indstevnte ikke at kunne godtage enkelte af de paa Generalregningen opførte Poster, idet de dels mangler nærmere Specifikation, dels antages denne Sag uvedkommende.

Citantskabet anfører, at der ved Paadømmelsen af Kollisionssager for norske Domstole ifølge fast Retsbrug alene spørges efter norsk Ret uden Hensyn til, hvor paagældende Kollision har fundet Sted. Bortseet fra, at en anden Regel i Praxis, færlig ved Kollisioner i aaben Sø - vilde medføre Vanskeligheder og Urimeligheder, har ialfald i nærværende Tilfælde Anvendelse af norsk Ret de bedste Grunde for sig, al den Stund det for Kollisionen ansvarlige Fartøi er norsk.

Indstevnte benegter den af Citantskabet paastaaede konstante Retsbrug ved norske Domstole for Anvendelse af norsk Ret paa alle Kollisionssager. Spørgsmaalet har i Aarrækker ikke været undergivet Domstolens Prøvelse, maa derfor ansees aabent og bør, som af norsk Theori antaget, løses derhen, at Kollisionsstedet Lov bringes i Anvendelse.

Selv om en anden Regel end den af Citantskabet hævdede ved Kollisioner i aaben Sø skulde findes betænkelig, formenes dog Anvendelse af Kollisionsstedets Lov - d.v.s.: her tysk Ret at være den eneste naturlige og retfærdige i nærværende Tilfælde, hvor de indledende og foreløbige Processkridt er foretagne for tyske Myndigheder, og den Kjendelse, hvorpaa nærværende Søgsmaal bygges, er afsagt af tysk Søret.

Af Sagens Oplysninger fremaar det, at der for Søretten i Flensburg har foreligget saavel Fremstillinger af Begivenheden fra "Windaus" Side som den af "Augustas" Lods og Fører Dagen efter Sammenstødet paa Havnekontoret i Brunsbüttel afgivne Forklaring. Bortseet fra hvilken Bevisvægt man i sin Almindelighed vilde tillægge den af Flensburg Søret afsagte Kjendelse, antages den under engver Omstændighed ligeoverfor Citantskabet, der har paaberaabt sig Kjendelsen som afgjørende for Skyldspørgsmaalet, at maatte ansees processuelt bindende, saaledes at Citantskabet ikke kan gjøre Indsigelse mod, at Dommen bygges paa nævnte Kjendelse som Grundlag.

Den af Indstevnte paastaaede Bestemmelse i D. H. G. B. §738 er saalydende:

Har Skibet befundet sig under Ledelse af en Tvangslods, og har de til Skibsbesætningen hørende Personer opfyldt de dem paahvilende Pligter, saa er Skibets Reder fri Ansvar for den Skade, der er opstaaet ved ved det af Lodsen forskyldte Sammenstød.

Med Hensynet til Spørgsmaalet om, hvorvidt den af "Augusta" ved Anledningen benyttede Lods er at betragte som "Tvangslods" i det citerede Lovstedt Forstand, er der af Indst. Dokumenteret Erklæring fra Driftsdirektøren for Keiser Wilhelmkanalen, hvorefter alle Skibe med Uudtagelse af Seilskibe, som ikke er under Bugseringstvang og smaa aabne eller halvdækkede Baade, er underkastede Lodstvang, og som udtrykkelig udtaler, at Heitmann den 30 Juli 1902 var ombord paa "Augusta" som Tvangslods. I en fra en Advocat i Hamburg indhentet Udtalesle er det ligeledes anført, at Statens Kanallodser for Keiser Wilhelms Kanalen af Reichsgericht er anseet som "Tvangslodser" ligesom det betegnes som utvilsomt efter tysk Retspraxis, at Rederen er fri Ansvaret for Skade, opstaaet ved Tvangslods's Forseelse, hvilket iøvrigt siges at flyde allerede deraf, at Tvangslodsen ikke efter D. H. G. B. §481 Henregnes til Skibsbesætningen. Afgjørende for Sagens Udfald antages det efter dette at være, hvorvidt Tilfældet vil blive at bedømme efter norsk eller tysk Ret. Fra Citantskabets Side er som anført gjort gældende, at det ved fast Retspraxis er fastslaaet som en sikker Regel, at der ved Paadømmelsen af Kollisionssager ved norsk Dom, skal kun spørges efter norsk Ret, uden Hensyn til, om Kollisionstedet falder indenfor norsk eller fremmed Søterritorium, en Regel, hvis Fravigelse vilde være dobbelt betænkelig i det foreliggande Tilfælde,hvor det stadegjørende Skib er norsk.

Side:169

Retten kan ikke være enig i, at det for en saadan Opfatning kan paaberaabes nogen fastslaaet Retsbrug, tvertimod vides der ikke i vor Retspraxis at foreligge nogen Afgjørelse af Spørgsmaalet, idet specielt den af Citantskabet paaberaabte Udtalelse af en Høiesterets Voterende i Rt-1874-340 ikke findes at være af nogen Betydning i denne Henseende. At Spørgsmaalet ikke tidligere har foreligget for Retterne til Afgjørelse, finder forøvrigt sin naturlige Forklaring deri, at de fleste Bestemmelser, der vil være af Betydning ved Afgjørelse af Skyldspørgsmaalet ved Kollisioner (saasom Styringsregler, Lanterneføring, Lydsignaler o desl.) er internationale, saaledes at det Almindelighed vil være irrelevant hvilket Lands Lov lægges til Grund for Sagens Paadømmelse.

Heller ikke i Retsvidenskaben vides Spørgsmaalet behandlet tidligere end i Professor Platous "Norsk Søret" 1900. Forfatteren anfører her (Side 28 flg.), at den almindelige Lære, er, at naar et Sammenstød finder Sted inden et Lands Søterritorium, bliver Spørgsmaalet om Betingelserne for Skadeserstatningspligt og om Skadens Erklærings Fordelning at bedømme efter denne Stats Lov - lex loci actus. Særlig fremholder Platou, at Loven om Rederens Ansvar for Tvangslods ogsaa bør anvendes paa fremmede Skibe, der har været Kollision paa Statens Territorium, saaledes at dersom et norsk Skib med engelsk (tysk) Tvangslods ombord kommer i Kollision, saa bør den norske Reder, selv om han sagsøges ved norsk Domstol, ikke ansees pligtig til at svare for Lodsens Feil. Det e af Citantskabet anført, at Professor Bentzon i "Dansk Søret", 1899, Side 426 flg. i Modsætning til Prof. Platou har hævdet en Opfatning, der ganske falder sammen med den af Citantskabet hævdede. Saavidt skjønnes, udtaler imidlertid Professor Bentzon l. c. sig ikke om det her foreliggende Spørgsmaal, hvorvidt en Kollisionssag ved dansk (norsk) Domstol kan blive at paadømme efter Kollisionsstedets Lov, med drøfter alene Spørgsmaalet om, hvorvidt Rederen efter den danske (norske) Sølovs §8 ogsaa er ansvarlig for Feil, begaaet af Tvangslods, et Spørgsmaal som Forfatteren, om end som det synes under Tvivl, besvarer bekræftende, hvorhos han nærmere redegjør for de Hensyn, der fra legislativt Synspunkt taler for, at man ikke i den nye Sølovs §8 optog den tyske og engelse Rets Regel om Fritagelse for Tvangslodsens Feil.

Af den Omstændighed, at den nye Sølov ikke har fundet at burde fritage Rederen fo Ansvar for Tvangslods, kan imidlertid ikke fluttes, at fremmed Rets herfra afvigende Bestemmelser ikke i noget Tilfælde skulde kunne gjøres gjældende til Fordel for norsk Skib. Tvertom taler efter Rettens Mening de sterkeste Grunde for den Opfatning, der som foran anført er gjort gjældende af Professos Platou og af ham betegnes som "den almindelige Lære". Ligesom vedkommende Lands Politi- og Toldbestemmelser (derunder ogsaa den ialfald delvis politiretslige Forskrift om Benyttelse af Tvangslods) anvendes ligeoverfor ethvert Skib, der befinder sig indenfor Landets Søterritorium, uden Hensyn til Skibets Nationalitet, saaledes synes det ogsaa det naturlige - og vil visselig ogsaa i mange Tilfælde være praktiskt hensigtsmæssigt - at skadegjørende Handlinger, begaaede inden Landets Territorium, ved Kollision bedømmes efter Loven paa det Sted, hvor Søgsmaalsgrundlaget opstaar (jfr. forum delicti). Mod at saa sker, synes heller ingen af de kolliderende Skibe med Føie at kunne betlage sig, idet de derved begge sættes paa lige Fod. Saa vil derimod ikke blive Tilfældet, om Bedømmelsesstedets Lov skal lægges til Grund, idet det isaafald vil kunne afhænge af Tilfældigheder, hvilket Lands Lov blir den afgjørende. Foruden at saadan Forskjel vil kunne opstaa, efter som det ene eller det andet af de kolliderende Skibe optræder som Sagfører, vil det ofte kunne være overladt til Parternes Forgodtbefindende, ved hvilken Domstol han vil sagsøge sin Modpart. Det er i Kollisionstilfælde meget almindeligt, at det Skib, der anser sig uden Skyld i Sammenstødet, beslaglægger det andet, og sagsøger dette ved forum arresti. Var saa skeet i nærværende

Side:170

Tilfælde, vilde Sagen være at paadømme efter tysk Lov. Men det synes lidet rimeligt, at en Part skulde blive gunstigere stillet ligeoverfor Skyldspørgsmaalets Bedømmelse, om han istedetfor at benytte den strenge Ret og Beslaglægge Skibet paa Stedet vælger at lade Skibet uhindret fortsatte og senere sagsøger Rederiet (eller Assurandørerne) i Skibets Hjemland.

Idet Retten saaledes enstemmig flutter sig til den Mening, at nærværende Sag maa blive at bedømme efter Kollisionsstedets Lov, finder man dennes herhenhørende Retsregler fyldestgjørende legitimeret af Indstevnte. Bestemmelsen i D. H. G. B. §738 synes ikke at give Anledning til Tvivl om Lovstedets Anvendelighed paa det foreliggende Tilfælde, idet man ved de fremkomne Oplysningr anser det godtgjort, at den paa "Augusta" fungerende Lods har været "Tvangslods" (i Ordets stringente Betydning), ligesom der ingen Antydning er fremkommet om, at nogen af Skibets Befæstning ikke ved Leiligheden har opfyldt de dem paahvilende Pligter.

Indstevnte vil saaledes blive at frifinde. Sagens Omkostninger findes efter Omstændighederne at burde ophæves.