Rt-1906-349
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1906-03-30 |
| Publisert: | Rt-1906-349 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.No 50 for 1 Session f.A. |
| Parter: | Beret Martha Johansdatter Alstad og Hohn Haagensen Fiskvik (Overretssagfører Theodor Gjerdrum til Prøve) mod Ole Gundersen Alstad (Adv. Sigval Jacobsen). |
| Forfatter: | Blom, Roll, H. Scheel, Urbye, Birkeland, Gjelsvik, Justitiarius Løchen |
| Lovhenvisninger: | Odelsloven (1821) §14, §13, §28 |
Assessor Blom: Med Hensyn til Sagens Gjenstand og nærmere Omstændigheder henviser jeg til Præmisserne til de i Sagen tidligere afsagte Domme, nemlig Dom afsagt 9 Marts 1901 af Sorenskriveren i Stjør= og Værdal med Meddomsmænd og den af Trondhjems Overret under 26 Januar 1903 afsagte Dom. Ved den førstnævnte Dom blev saaledes kjendt for Ret:
«De Indstevnte Beret Martha Johansdatter Alstad og John Haagensen Fiskvik bør til Lovens første Faredag under Udkastelsestvang til Fordel for Citanten, Ole Gundersen Alstad som odelsberettiget fravige og ryddiggjøre Odelsgodset Gaarden Alstad mellem Gaards No. 53 Brugs No. 1, af Skyld 4 Mark 63 Øre, i Nedre Stjødalen samt under en løbende daglig Mulkt for hver af 2 Kr. til Nedre Stjørdalens Herredskasse give Citanten heftelsesfrit Skjøde paa Eiendommen, alt mod Erlæggelse af den fastsatte alternative Løsningssum 7.100 - syv Tusinde et Hundrede - Kroner, deri indbefattet den Eiendommen af Jernbaneanlægget tilkommende Erstatning
Side:350
for afstaaet Grund og for Ulempe, eller 5.100 - fem Tusinde et Hundrede Kroner uden saadan Erstatning.
Sagens Omkostninger betaler Indstevnte Beret Martha Johansdatter Alstad til Citanten med 120 - et Hundrede og tyve - Kroner, medens Omkostningerne iøvrigt ophæves.
At efterkommes inden 4 - fire - Uger efter denne Doms Lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven».
Denne Dom blev af Beret Martha Alstad og John Haagensen Fiskvik paanket til Overretten, ved hvis ovennævnte Dom blev saaledes kjendt for Ret:
«Underrettens Dom stadfæstes, dog saaledes, at Sagens Omkostninger hæves ogsaa for Appellantinden Beret Martha Johansdatter Alstads Vedkommende, samt at den i Dommen fastsatte Dagmulkt i Tilfælde bliver at erlægge til Skatvol Herredskasse. Processens Omkostninger ved Overretten ophæves ligeledes. At efterkommes inden 4 - fire - Uger efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven».
Denne Dom har saa Beret Alstad og John Haagensen Fiskvik ved Stevning afødt xx.xx.1903 paanket til Høiesteret, hvor de har ladet nedlægge saadan Paastand:
«At de paankede Domme underkjendes samt principalt: at Sagen afvises fra Underetten, og at Appellanterne hos Indstevnte tilkjendes Kost og Tæring;
subsidiært: at Sagen afvises fra Underretten for John Haagensen Fiskviks Vedkommende, samt at Beret Martha Johansdatter Alstad frifindes for det reiste Odelsføgsmaal, og at hun tilkjendes tilstrækkelige Sagsomkostninger for alle Retter;
atter subsidiært: at begge Appellanter frifindes for det reiste Odelssøgsmaal, og at de tilkjendes tilstrækkelige Sagsomkostninger for alle Retter.
For ethvert Tilfælde paastaaes Indstevnte i Henhold til Odelslovens §28 tilpligtet at yde John Haagensen Fiskvik - subsidiært Beret Martha Alstad - Erstatning for Afsavnet af Skovens Brug, medens Sagen har staaet under Behandling, Erstatning fastsat ved Skjøn, optaget paa Indstevntes Bekostning».
Indstevnte, Ole Gundersen Alstad, har paastaaet Overettens Dom stadfæstet og fig hos Appellanterne tilkjendt Processens Omkostninger for Høiesteret.
Jeg er kommet til samme Resultat som de tidligere Retter, og jeg kan ogsaa for det af disse omhandlede formelle Spørgsmaal i alt Væsentligt slutte mig til deres Betragtninger. Det er ganske vist et meget tvilsomt Spørgsmaal, om der under nærværende Søgsmaal kan gives Dom for John Haagensen Fiskviks Vedkommende. Men efter Omstændighederne har jeg troet at dette her bør kunne ske, selv om man ikke kan sige, at John Fiskvik ligefrem kan ansees som Successor med Hensyn til Eiendomsretten til og Besiddelsen af Gaarden. Jeg skal her forøvrigt henvise til en Dom i Rt-1872-361, der for mig har støttet den Opfatning, at det rigtige og rimelige i nærværende Tilfælde var at godtage de tidligere Retters Afgjørelse af det heromhandlede Spørgsmaal.
Med Hensyn til Realiteten skal jeg først bemærke, at der for Høiesteret ikke har været optaget det Spørgsmaal, om Føderaadet til Beret Martha Alstsd er bindende for Odelsprætendenten Ole Alstad.
Side:351
Forøvrigt kommer jeg med Hensyn til Realiteten til samme Resultat som de tidligere Retter, men finder det ufornødent at udtale mig om, hvorvidt det ved Gaardens Deling mellem Gunder Alstads Sønner har været Meningen, at denne skulde ske i Henhold til Odelslovens §14. Jeg mener nemlig, at selv om saa har været Tilfældet, saa har Ole Alstad ikke med en saadan Deling tabt sin Odelsret til den Del, som ved Delingen tilfaldt hans Broder Haagen. Selv om han efter Delingen med Hensyn til Odelsretten stod tilbage for Haagens Linje samt andre Linjer, der ikke har faaet Jord, saa kan han ikke have tabt Odelsretten overfor Fremmede. Ligeoverfor Fremmede kan der ikke - selv i det i §14 omhandlede Tilfælde - opstilles nogen Regel om, at det kun er den nærmest Odelsberettigede, der kan optræde med Løsningssøgsmaal. Om nogen af de til Gaarden Odelsberettigede, der ved Delingen ikke fik Jord, kan løse ind Gaarden igjen fra Ole, saa kan dette ikke være til Hinder for, at han med Hjemmel af sin Odelsret søger Gaarden fra Fremmede, og det er saadan Ret, han her har gjort gjældende. Jeg skal i denne Forbindelse henvise til Overretsdom i Ugeblad for Lovkyndighed, 2 Aargang Side 394.
Jeg antager, at Appellanterne bør tilsvare Ole Gundersen Procesomkostninger for Høiesteret.
Konklusion:
Overrettens Dom bør ved Magt at stande, dog saaledes at Fristen for Fravigelsen og Ryddiggjørelsen samt for Skjødets Udstedelse sættes til Lovens 1 Faredag efter Høiesterets Doms Afsigelse.
I Procesomkostninger for Høiesteret betaler Beret Martha Johansdatter Alstad og John Haagensen Fiskvik til Ole Gundersen Alstad 250 - to Hundrede og femti - Kroner.
Assessor Roll: I det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende.
Extraordinær Assessor Dr. H. Scheel, konstitueret Assessor Urbye, Assessor Birkeland, extraordinær Assessor Professor Gjelsvik og Justitiarius Løchen: Ligesaa.
Underrettens Dom er saalydende:
Forligsklage afødt xx.xx.1899 indkaldte Citanten Ole Gundersen Alstad som odelsberettiget til Gaarden Alstad mellem G.=No. 53 B.=No. 1 af Skyld 4 Mark 61 Øre i Nedre Stjørdalen Indstevnte Haagen Gundersen Alstads Enke Beret Martha Johansdatter til Forligskommissionen, idet der i Forligsklagen anføres, at nævnte Eiendom ifølge Pantebøgerne nu eies af hende. Efter at Sagen paafølgende 5 December var behandlet i Forligelseskommissionen, hvor Indklagede udeblev, lod Citanten den 16 s. M. forkynde Udsigelse saavel for Indstevnte Beret Martha Johansdatter Alstad som for Medindstevnte under denne Sag John Haagensen Fiskvik i Egenskab af Gaardens nuværende Besidder og Bruger, og Sagen er senere forsulgt mod begge, der har mødt eller ladet møde ved Taxterne og under den paafølgende Thingssag. Der er afholdt Over= og Undertaxt, og Eiendommen er bleven værdsat alternativt, nemlig med og uden den Erstatning, som Jernbaneanlægget pligter for Afstaaelse af Grund og Ulempeerstatning. Ved Overtaxten blev Gaarden værdsat under første Alternativ, altsaa med Erstatningen, til Kr. 7.100, og under andet Alternativ til Kr. 5.100. Ved Sagens Inkamination foreviste og tilbod Citanten Taxtsummen Kr. 7.100 og Paastod sig kjendt løsningsberettiget og de Indstevnte tilpligtede at fravige og ryddiggjøre Eiendommen til første Faredag og under løbende Mulkt udstede heftelsesfrit
Side:352
Skjøde, alt mod Erlæggelse af Løsningssummen, samt tilpligtede at betale Sagens Omkostninger, medens de Indstevnte, som bestrider Citantens Odelsret, nedlagde Paastand om Sagens Afvisning og Tilkjendelse af Kost og Tæring eller Frifindelse og Tilkjendelse af Omkostninger samt Erstatning for Afsavn af Skoven efter Skjøn optaget paa Citantens Bekostning. Til Støtte for sin Opfatning paapeger de Indstevnte, at Citanten og dennes afdøde ældre Broder Haagen Gundersen Alstads Fader Gunder Jensen Alstad ved Kjøbekontrakt afødt xx.xx.1890 folgte sin Gaard Alstad mellen af Skyld 3 Daler 4 Ort 21 til disse sine 2 Sønner for Kr. 4.000, hvorefter Gaarden ved Skyldsætningsforretning blev delt og af Faderen tilskjødet Sønnerne, som fik hver sin Del af Gaarden. - Herved er, mener de Indstevnte, truffet en Ordning overensstemmende med Odelslovens §14, hvorefter Haagen Gundersen blev nærmest odelsberettiget til en Part (den under nærværende Sag omprocederede Eiendom) og Citanten Ole Gundersen Alstad nærmest odelsberettiget til den Del af Gaarden, som tilfaldt ham. Nu er vistnok Haagen Gundersen Alstad død uden at efterlade sig Livsarvinger, men da der i Amerika er en Broder, Johan Gundersen, og derhos Søstre, hvilke ikke fik Jord ved den i 1890 foretagne Deling, vil efter Odelslovens §13 Odelen først gaa til disse Linjer, og kun, naar de ikke længer findes, til Citanten, som saaledes for Tiden ikke er odelsberettiget.
Hertil er af Odelsprætendenten anført, at Kjøbekontrakten af 1890 med paafølgende Skyldsætning og Skjødning ikke var nogen saadan Anordning, som omhandles i Odelslovens §14, men kun et almindeligt Kjøb og Salg. Dette fuldbyrdedes i Faderens levende Live flere Aar før hans Død, og Citanten mener, at Lovens §14 ogsaa paa Grund heraf ikke finder Anvendelse, idet den formenes at tage Sigte paa en Ordning paa Skifte efter vedkommende Arveladers Død. Odelslovens §14 maa iethvert Fald, mener Citanten, forstaaes strengt, og Citanten maatte herhos udtrykkelig have fraskrevet sig sin Odelsret, hvis heromhandlede Salg skulde kunne binde ham, hvad han ikke har gjort. Videre har Citanten fremlagt Erklæringer om, at hans afdøde ældre Bror, Haagen, omgikkes med Tanken om at tage den Citanten hjemlede Del af Gaarden i Kraft af sin Odelsret, og at han truede hermed, hvorfor Citanten efter sin Faders Raad tilbød ham som Vederlag for odelsretten Halvparten af Hovedbygningen, et Tilbud, som ikke blev modtaget, og dette skulde altsaa vise, at hverken Broderen eller Faderen har anseet Kjøbekontrakten af 1890 og den paafølgende Skyldsætning og Skjødning som en Anordning efter Odelslovens §14. De Indstevnte har i Anledning heraf fremhævet, at den i Odelslovens §14 omhandlede Ordning er skeet Fyldest i og med Delingen af Eiendommen, saaledes som den er foregaaet, og de formener, at Odelslovens §14 finder Anvendelse saavel i Arvelsaderens levende Live som paa Skifte. Iøvrigt anfører de Indstevnte, at Brødrene Haagen og Ole havde vanskeligt for at forliges, og at det under disse Omstændigheder er vel troligt, at Haagen kan have paaberaabt sig, at han som den ældre havde en bedre Ret end Citanten, hvilket dog i ethvert Fald ingen Betydning kan have for nærværende Sag. De Indstevnte benegter derhos, at Gunder Alstads Raad til Citanten om Forligstilbud gaves i Hensigt derved at undgaa Odelssøgsmaal, og i Henhold til, hvad de Indstevnte saaledes har anført, benegter de Erklæringerne, forsaavid de strider mod de Indstevntes Opfatning af heromhandlede Forhold.
Som det vil fremgaa af, hvad foran er anført, er nærværende Sag indledet med Forligsklage mod Indstevnte Beret Martha Alstad som den, der efter Pantebøgerne staar som Eier af Gaarden, og der er ikke fra de Indstevntes Side bestridt, at saa er Tilfældet. Derimod blev det af de Indstevnte ved Undertaxt oplyft, at Medindstevnte John Haagensen Fiskvik, ved en, som det maa antages, frivillig Auktion den 16 December 1898 - kjøbte Gaarden, saaledes at han, foruden at være Besidder og Bruger, altsaa ogsaa i Virkeligheden maa være Eier,
Side:353
uden dog at have faaet thinglæst Hjemmelsdokument. Der er fra de Indstevntes Side ingen formel Indsigelse reist mod den Maade, hvorpaa Sagen er indledet og senere forsulgt, og efter hvad der i Praxis antages fastslaaet, var det formentlig ogsaa tilstrækkeligt for Erhvervelse af Dom paa Odelsløsning, at Sagen blev indledet mod den i snevreste Forstand juridiske Eier af Gaarden, Beret Martha Alstad, som sidder inde med den formelle Adkomst, og ikke tillige mod John Haagensen Fiskvik, som først efter Forligsproven er indvarslet og optraadt som Part, uagtet den Omstændighed, at Fiskvik har kjøbt Gaarden ved en saa publik Handling som en offentlig Auktion er skikket til at vække Tvil om, hvorvidt han ikke allerede fra først af burde været gjort til Part. Naar Fiskvik nu efter Forligsprøven er indtraadt i og har optraadt som Part i Sagen, opstaar imidlertid Spørgsmaal om, hvorvidt den angaaende Odelsløsning af Eiendommen foretagne Forligsprøve, hvortil han altsaa ikke blev indkaldt, er tilstrækkelig, saaledes at ogsaa Dom mod ham kan afsiges og - i Tilfælde saa ikke findes at kunne ske, hvad Virkning en Afvisning af Søgsmaalet for hans Vedkommende paa Grund af manglende Forligsprøve maa saa paa Sagen og Citantens Odelsret. Retten anser disse Spørgsmaal adskillig tvilsomme. Maa man imidlertid i Henhold til Praxis antage, at Odelssagen er sikret mod Afvisning ved at rettes mod den, der sidder inde med den formelle Hjemmel, synes heraf at maatte følge, at Odelssøgeren kan kræve Dom for Odelsløsning, enten Besidderen gjøres til Part eller ikke, og den Omstændighed, at denne senere uden streng Nødvendighed inddrages i Sagen, skulde sa konsekvent ingen Indflydelse faa paa Odelssagen og Odelsprætendentens Ret, selv om Dom mod Besidderen paa Grund af manglende Forligsmængling ikke kunde afsiges. I nærværende Sag, hvor Besidderen har sluttet sig til Sagen som Part og optraadt som saadan ved Siden af den juridiske Eier, antages det dog rettest processuelt at anse ham som Successor, saaledes at Dom ogsaa i tilfælde mod ham kan afsiges, uanseet at særskilt Forligsprøve for hans Vedkommende ikke er anstillet, og uanseet at han allerede før Sagens Anlæg angivelig var traadt i det Forhold til Eiendommen, at han kunde fordre Hjemmelsdokument paa samme, idet den angaaende Odelsløsningen med den juridiske Eier anstillede Forligsprøve formentlig maa ansees tilstrækkelig, naar Fiskviks Stilling til Sagen opsattes i Lighed med en Successors og ikke blot som en Intervenients.
Med Hensyn til det mellem Parterne omprocederede Spørgsmaal, om der her foreligger en Deling af Odelsgodset overensstemmende med Odelslovens §14 maa Retten slutte sig til den af Odelssøgeren hævdede Opfatning. Vistnok er Gaarden af vedkommende Arvelader delt mellem Brødrene og Skyldsætning betimelig foretaget, men hverken i Kjøbekontrakt eller Hjemmelsdokumenter forefindes der noget om, at Deling og Salg er skeet med Odelslovens §14 for Øie, fordi Arveladeren fandt at Hovedbøllet var af den Størrelse og Beskaffenhed, at begge Sonnernes Familier derpaa kunde ernære sig. Skal Odelslovens §14, hvad der i Praxis synes antaget, forstaaes strengt, maa der iethvertfald kræves Bevis for, at en Ordning med Odelslovens §14 for Øie af vedkommende Arvelader er tilsigtet, og at der ikke blot foreligger et af andre Grunde foretaget Salg. Noget saadant Bevis eller nogen Oplysning i denne Retning, kan ikke skjønnes at være tilveiebragt, og det indsees ikke, at man kan være berettiget til at drage nogen Slutning i saa Maade alene fra det Faktum, at en Deling og et Salg har fundet Sted. De fremkomne Oplysninger synes snarere at gaa i den Retning, at en Deling af Odelen ikke ansaaes foretagen, og Retten kan her ikke ganske se bort fra de herom fremlagte Erklæringer, som ikke af de Indstevnte ligefrem er Benegtede om de end er søgt reducerede og givne en anden Tydning end deres Indhold tilsiger.
Retten kommer derfor til det Resultat, at Citanten er odels= og løsningsberettiget til heromhandlede Gaard, hvis Skyld i forligsklagen blev opgivet at være
Side:354
4 Mark 63 Øre. I Henhold til, hvad foran er antaget, vil Dom paa Fravigelse blive givet mod begge de Indstevnte, ligesom der heller ikke findes at kunne være noget til Hinder for at begge tilpligtes at give Skjøde under en løbende daglig Mulkt til Nedre Stjørdals Herredskasse, hvilken Mulkt fastsættes til Kr. 2 for hver. Sagens Omkostninger vil Beret Martha Johansdatter Alstad, som udeblev fra Forligelseskommissionen, have at betale Citanten med 120 Kr., medens Omkostningerne forøvrigt ophæves.
I foranstaaende Begrundelse af Domsresultatet er Meddomsmændene Johan L. Fløan og John Forbod samt Sorenskriveren enige.
Meddomsmændene John O. Arnstad og Ole N. Bæhre var ikke enige i Pluralitetens Begrundelse og Resultat, idet de fandt, at det, efter hvad der er dokumenteret og oplyst, maa antages, at Gunder Jensen Alstad har truffet en Ordning efter Odelslovens §14. Da det er oplyst at være flere Børn efter Gunder Jensen Alstad ilive, antager Minoriteten, at Citanten fortiden i Henhold til Odelslovens §13, ikke er odels= og løsningsberettiget, hvorfor de stemmer for de Indstevntes Frifindelse, men anser det unødvendigt at forme nogen Konklusion.
Af Overrettens Dom hidsættes:
Nærværende Ret kommer til samme Resultat som Underdommeren, hvis Begrundelse ligeledes i det Væsentlige tiltrædes. Man er saaledes enig i, at der maa kunne afsiges Dom ogsaa mod John Fiskvik, uanseet at der ikke er anstillet særskilt Forligsprøve mellem ham og Indstevnte. Hvad Sagens Realitet angaar, bemærkes, at Bevisbyrden for, at det har været Indstevntes Faders Hensigt med den omhandlede Eiendomsoverdragelse til sine to Sønner at bringe Odelslovens §14 i Anvendelse, maa paahvile Appellanterne. Man kan dog ikke finde, at de har formaaet at fyldestgjøre den den i saa Henseende paahvilende Bevisbyrde. -
- - - Underretsdommen vil efter det Anførte blive at stadfæste, dog saaledes, at Sagsomkostningerne ogsaa for Beret Martha Johansdatter Alstads Vedkommende ophæves. Appellanterne har nemlig her ved Retten irettelagt en Lægeerklæring om, at Beret Martha er aandssløv, og efter denne har Indstevnte bemærket, at ogsaa han gaar ud fra, at hun har været undskyldt for at møde i Forligelseskommissionen. Ogsaa her ved Retten formenes Sagsomkostningerne at kunne hæves. Den i Underretsdommen omhandlede Dagmulkt vil derhos paa Grund af Herredets Deling i Tilfælde blive at erlægge til Skatval Herredskasse.
Side:465