Rt-1906-425
| Instans: | Høyesterett - Votering og Kjennelse |
|---|---|
| Dato: | 1906-04-19 |
| Publisert: | Rt-1906-425 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.-nr. 30/1 B s. A. |
| Parter: | Straffesag (Aktor: Advokat Harbitz) mod 1. Peder Johannesen, 2. Lauritz Petrus Johannesen (Forsvarer: Advokat F. Borgen). |
| Forfatter: | Prydz, V. Scheel, Mejdell, Hambro, Vogt, Reimers, Motzfeldt |
| Lovhenvisninger: | Straffeprosessloven (1887) §344, §393, Straffeloven (1902) §182 |
Extraordinær Assessor, Byretsassessor Prydz: Ved Tiltalebeslutning udfærdiget af Statsadvokaten for Bergens Lagsogn den 4 September 1905 blev 1) Snedkermester P. Johannesen, Store Markvei 20, 2) Lauritz Petrus Johannesen, Ytre Markvei 26, sat under Tiltale ved Bergens Meddomsret til Fældelse efter Straffelovens §182, for i retstridig Hensigt at have benyttet som ægte eller uforfalsket et eftergjort eller forfalsket Dokument eller medvirket dertil - derved at de under Tvangsauktionen hos Tiltalte No. 2 den 3 April d. A. over endel hos ham udexekverede Effekter fremlagde en mellem de Tiltalte angivelig 19 Januar 1901 oprettet Leiekontrakt i Henhold hvortil der protesteredes mod Auktionens Fremme, men hvilken Kontrakt maa antages forfalsket.
Ved den af Bergens Meddomsret under 5 Oktober 1905 afsagte Dom blev de Tiltalte for Forbrytelse mod Straffelovens §182 hver tilfundet 60 Dages Fængsel.
Efterat de begge havde begjæret fornyet Behandling, udfærdigede Statsadvokaten under 8 Januar 1906 ny Tiltalebeslutning ganske stemmende med Tiltalebeslutningene afødt xx.xx.1905.
Ved Lagmannsretten blev Lagretten forelagt følgende Spørgsmaal:
"1. Hovedspørgsmaal: Er Tiltalte Snedkermester Peder Johannesen skyldig i retstridig Hensigt at have benyttet som ægte eller uforfalsket et eftergjort eller forfalsket Dokument eller medvirket dertil - derved at han Medtiltalte Lauritz Petrus Johannesen under Tvangsauktion hos sidstnævnte den 3 April 1905 over endel hos ham udexekverede Effekter fremlagde en mellem de Tiltalte angivelig 19 Januar 1901 oprettet Leiekontrakt i Henhold hvortil der protesteredes mod Auktionens Fremme, men hvilken Kontrakt var eftergjort eller forfalsket?"
Tillægsspørgsmaal: Har den i Hovedspørgsmaalet omhandlede Benyttelse fundet Sted i Hensigt at skaffe Bevis for et berettiget Krav?
Tilsvarende Spørgsmaal blev forelagt Lagretten for Tiltalte No. 2, Lauritz Petrus Johannesens Vedkommende.
Lagretten besvarede for begge de Tiltaltes Vedkommende begge Spørgsmaal bekræftende.
Ved Lagmandsretten derefter afsagte Dom blev kjendt for Ret:
"No. 1 Peder Johannesen og No. 2 Lauritz Petrus Johannesen bør for Forbrytelse mod Straffelovens §182 sidste Led, bøde til Statskassen hver 20 - tyve - Kroner. I Tilfælde af manglende Erlæggelse indtræder en Straf af 9 - ni - Dages Fængsel paa hver.
I Erstatning til Statskassen for Sagsomkostninger ved Meddomsretten tilsvarer de Tiltalte i Fællesskab 25 - fem og tyve - Kroner".
Dommen er afsagt den 18 Januar 1906.
Under 19 samme Maaned erklærede begge de Tiltalte Anke paa Grund av feilagtig Lovanvendelse. De mener, at den anvendte Straffebestemmelse, Straffelovens §182 annet ledd "ikke kan anvendes paa et Tilfælde som nærværende, hvor det var paa det rene, at den
Side:426
Leiekontrakt, som Sagen angik, var oprettet af os og undertegnet med vore personlige Underskrifter og benyttet i uforandret Stand - altsaa ægte saavel m.h.t. Indhold som Underskrifter - mens det som bebreides os var, at Dokumentet var urigtigt m.h.t. sit Indhold, Specielt at det angav sig at være oprettet den 19 Januar 1901, medens det i Virkeligheden først var skrevet i Begyndelsen af forrige Aar."
Rigsadvokaten har ved Sagens Oversendelse til Kjæremaalsudvalget udførlig udtalt sig om de Spørgsmaal, hvortil Anken kan give Anledning. Han udtaler for det første, at hvis Ankens Angivelse af de faktiske Omstændigheder er rigtig, foreligger der ikke Forbrydelse mod §182 annet ledd, idet Dokumentet ikke kan betragtes som "eftergjort" eller "forfalsket", hvorimod der alene kan være Spørgsmaal, om der foreligger Bedrageri.
Videre anfører han, at der i de Kilder, hvorfra Høiesteret ved Ankens Prøvelse er henvist til at søge Oplysning om det faktiske Forhold, nemlig Lagmandsretskommen og Spørgsmaalsskriftet, ikke gives de fornødne faktiske Oplysninger. "Lagrettespørgsmaalene har" - udtaler han - "saaledes vistnok "beskrevet" Tid og Sted for "Benyttelsen" af Dokumentet og angivet i hvilken Optræden fra de Tiltaltes Side en strafbar "Benyttelse" er ment at ligge, og er forsaavidt i Overensstemmelse med Paabudet i Straffeproceslovens §344, men de har ganske sat sig ud over Paabudet, forsaavidt angaar den ligeværdige og i nærværende Sag mest aktuelle Strafbarheds-Betingelse, nemlig at Dokumentet er "eftergjort eller forfalsket", idet Spørgsmaalene kun gjentager Straffebudets Betingelser uden at "beskrive" - endsige "nøiagtig beskrive", hvilke - ved Lagrettens bejaende Besvarelse som bevist anseede - faktiske Momenter, der antages at gjøre Dokumentet til et "eftergjort" eller "forfalsket" saadant. Saafremt Rettens Lovforstaaelse har været den, at et Dokument i strafferetslig Forstand er at anse som eftergjort eller forfalsket, naar det er for Anledningen "lavet" eller indeholder løgnagtige Erklæringer eller er antidateret osv. vilde det ingenlunde have været "efter Omstændighederne" uhensigtsmæssigt og ugjørligt (se Straffeproceslovens §344) at give denne Opfatning Udtryk i Lagrettespørgsmaalene."
Jeg kan tiltræde, hvad Rigsadvokaten saaledes har udtalt, og jeg mener ogsaa med ham, at denne Mangel ved det stillede Hovedspørgsmaal, hvorefter det ikke tilfredstiller Fordringerne i Straffeproceslovens §344, sandsynligvis har virket bestemmende paa Dommen, og at denne derfor bør ophæves.
Konklusion:
Lagmandsrettens Dom med den til Grun for samme ligge Hovedforhandling ophæves, fordi de til Lagretten stillede Hovedspørgsmaal ikke fyldestgjør Forskrifterne i Straffeproceslovens §344, idet det ikke af Spørgsmaalene fremgaar, hvori den antagne Eftergjørelse eller Forfalskning bestaar.
Forsvarer og Aktor for Høiesteret, Advokaterne F. Borgen og Harbitz, tillægges i Salarium førstnævnte 60 - sexti - og sidstnævnte 40 - firti - Kroner, hvilke Beløb udredes af Statskassen.
Assessor Motzfeldt: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende.
Side:427
Assessor V. Scheel, extraordinær Assessor, Advokat Mejdell, konstitueret Assessor, Byretsassessor Hambro, extraordinær Assessor Lagmand Vogt samt Assessor Reimers: Ligesaa.
Høiesterets Kjendelse blev derefter afsagt overensstemmende med Førstvoterendes Konklusion.