Rt-1907-171

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1907-01-19
Publisert:	Rt-1907-171
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 3/1 s.A.
Parter:	Ulykkesforsikringsselskabet Aktiebolaget Skandinavien (Adv. H. Ingstad) mod Korkefabrikant A. Hansens Dødsbo (Adv. Gustav Heiberg)
Forfatter:	Skattebøl, Prydz, Motzfeldt, Blom, Thinn, Hvoslef, Justitiarius Løchen
Lovhenvisninger:

Extraordn. Assessor Skifteforvalter Skattebøl: Hvad der er nærværende Sags Gjenstand og nærmer Omstændigheder,

Side:172

fremgaar af Præmisserne til en af Kristiania Byret den 17 Oktober 1905 afsagt Dom, hvorved saaledes blev kjendt for Ret:

«Indstevnte, Ulykkesforsikrings-Aktiebolaget Skandinavien ved det Generalagent for Norge P. Mynthe-Kaas, bør til Citanskabet, Korkefabrikant A. Hansens Dødsbo, betale de paasøgte 10.000 - ti Tusinde - Kroner med 4 - fire - af Hundrede i aarlig Rente deraf fra 17 Juni 1904 til Betaling sker. Sagens Omkostninger ophæves».

Denne Dom er ved Stevning afødt xx.xx.1905 indanket for Høiesteret af Aktiebolaget Skandinavien, som her har nedlagt saadan Paastand: «At Appellanskabet frifindes for Indstevntes Tiltale og tilkjendes Procesomkostninger for begge Retter».

Af Indstevnte, A. Hansens Dødsbo, er nedlagt saadan Paastand: At Byretsdommen stadfæstes, og at Dødsboet hos Apell. tilkjendes Processens Omkostninger for Høiesteret.

Den paankede Dom er afsagt under Dissens, idet et Medlem af Byretten voterede for Selskabets Frifindelse.

Sagen foreligger for Høiesteret i samme Skikkelse som ved Byretten, idet ingen nye Oplysninger er tilveiebragt.

Jeg komer til samme Resultat som det dissenterende Medlem af Byretten, men min Begrundelse falder ikke helt ud sammen med nævnte Medlems.

Naar der kræves Erstatning af et Ulykkesforsikringsselskab i Anledning af indtraadt Dødsfald, er det klart, at det maa paaligge den, som kræver Erstatning, at føre Bevis for Kausalforbindelsen mellem den Afdøde overgaaede Ulykke og Dødsfaldet. At man i saa Henseende ikke bør stille særdeles strengt Krav, kan jeg medgive; men det maa i hvert Fald være bragt til overveiende Sandsynlighed, at Dødsfaldet er en Følge af Ulykkestillfældet. Naar jeg nu ser hen til, hvad der foreligger i nærværende Sag, kan jeg ikke finde, at tilstrækkeligt Bevis er præsteret. Alle de Læger, som har udtalt sig i Sagen, er enige om, at direkte Aarsagsforhold foreligger ikke. Det fremhæves i saa Henseende, at hvad Manden døde af, var Lungebetændelse, at denne Lungebetændelse var en Infektionssygdom, og at Benbrud ikke frembringer saadan. Dermed er det imidlertid ikke afgjort, at der alligevel ikke er et Aarsagsforhold. De obducerende Læger Professor Harbiz og Dr. Hansteen anfører, at ved dette Spørgsmaal «maa tages i Betragtning Afdødes usædvanlige Fedme og hans store slappe fedtinfiltrerede Hjerte med den deraf betingede Hjertesvækkelse»; de fremhæver derefter, at Erfaring viser, at saadanne Individer er disponerede for Sygdomme, specielt i Aandedrætsorganerne; men i sin Konklusion udtaler disse Sagkyndige:

«Vi tør saaledes ikke udelukke, at det med Benbruddet bevirkede Sengeleie og den deraf foranledigede Svækkelse af Afdødes Almentilstand paa denne Maade kan have havt Indflydelse paa Lungebetændelsens Opstaaen, og forsaavidt mener vi, at Muligheden af en indirekte Aarsagssammenhæng mellem Benbruddet og Dødens Indtræden ikke kan afvises».

I en Erklæring afødt xx.xx.1904 anfører Dr. Hansten bl.a., at «Leilighedsaarsagen virkelig begyndte at udøve sin skadelige Indflydelse, paa en saadan Maad, som virker disponerende for Lungesygdommens Optræden», og efter dette «finder han at maatte anse det for søgt, om man i dette Tilfælde vilde afvise Aarsagssammenhængen mellem Ulykkestilfældet med dets direkte Følger og den dødeligt forløbende

Side:173

Lungebetændelse og holde paa det rent tilfældige Sammentræf af Begivenheder». Han nævner derhos, at det af en anden Læge, Dr. Bang, er paaberaabt, at stærk Luftning af Sygeværelset er den sandsynlige Aarsag, og anfører herimod, at han ikke kan «tillægge denne Luftning af Sygeværelset væsentlig Betydning som Aarsagsmoment til at fremkalde en Lungebetændelse, særlig, siger han, ligeoverfor den ialfald langt vægtigere og sandsynligere Rolle, der, efter hvad han forklarer, maa tillægges Ulykkestilfældet med Konsekventser». I en Erklæring afødt xx.xx.1904 udtaler Prof. Harbiz, idet han gjentager den citerede Ytring om, at det ikke kunde udelukkes, at der er et indirekte Aarsagsforhold: «Nøiagtig at afveie, hvor Grad af Sandsynlighed der taler i Retning af en saadan indirekte Sammenhæng og hvor meget i modsat Retning, er umuligt. Tage imidlertid alle Momenter med i Betragtningen, forekommer det mig, siger han, sandsynligere, at Hansens Død af Lungebetændelse ikke vilde have indtruffet 9 Marts 1904, ifald han ikke havde brukket Benet 14 Februar 1904». Endelig har Harbiz og Hansteen i en Erklæring afødt xx.xx.1904 udtalt følgende:

«Vi mener altsaa at maatte gaa ud fra som bevist baade at Afdøde havde svækket, udtalt Fedthjerte, og at der optraadte Tegn paa denne Hjertesvækkelse, før hans endelige, dødelige Lungebetændelse begynte, men efterat og i Tilslutning til, at han paa Grund af Benbruddet maatte holde Sengen.

Naar dette er Tilfældet, og der saa indfinder sig Tegn paa en Lungebetændelse (in casu en crupøs pneumoni), mener vi, hvad vi før har udtalt, og hvad vi paany vil præcisere, at man ikke kan bortse fra Muligheden af en indirekte Aarsagssammenhæng mellem Ulykkestilfældet og den dødlige Sygdom, og vi finder, som vi i vor Erklæring af 2 Juli og 7 Juli har anført, at naar alle Omstændigheder tages i Betragtning, bliver Sandsynligheden større for, at en saadan Aarsagssammenhæng foreligger, end for at den ikke foreligger.

For os staar det saa, at Afdødes svækkede Konstitution og hans Fedthjerte maa, naar «Leilighedsaarsagen» med Konsekventser forelaa, betragtes som en vigtigere disponerende Faktor til Lungebetændelsens Udvikling, end hvad der er nævnt om en mulig Forkjølelse paa Grund af Udluftning».

Paa den anden Side har Professor Nicolaysen i en Erklæring afødt xx.xx.1904 bl.a. anført:

«Dr. Bang antog i sin første Erklæring, at Lungeaffektionen var foraarsaget af vel stærk Udluftning af Sygeværelset (i Slutningen af Februar Maaned).

Da fornemmelig akute Lungeaffektioner ifølge almen Erfaring hyppig foraarsages efter Udsættelse for pludselig og stærk Temperaturvexel, synes mid Dr. Bangs Opfatning af Kausalforholdet meget probabel».

Og saa udtaler han tilslut: «Min bestemte Opfatning er derfor, at Dødsfaldet som Følge af en infektiøs (bakteriel) Lungebetændelse ikke kan sættes i nogensomhelst Kausalforbindelse med det Ulykkestilfælde, hvorved han erholdt et Benbrud». Han har i en senere Erklæring fastholdt disse Udtalelser.

Efter hvad jeg nu har anført, forekommer det mig, at der ikke kan siges at være ført Bevis fra Dødsboets Side for, at Dødsfaldet var en Følge af Ulykkestilfældet. Jeg finder end ikke, at det er sandsynliggjort. Man kommer ikke længer end til, forekommer det

Side:174

mig, at der er en Mulighed herfor, eller, som det ogsaa er udtrykt, en større Sandsynlighed for det ene end for det andet. Men dette synes mig at være for svagt som Bevis, hvor ringe man end vil stille Fordringerne til saadant. Efter denne min Opfatning bliver det for mig unødvendigt at indgaa paa de øvrige Spørgsmaal, som har været drøftet under Sagen og specielt paa Spørgsmaalet, om Dødsfaldet var en «umiddelbar» Følge af Ulykken.

Jeg finder, at Processens Omkostninger ogsaa for Høiesteret bør ophæves.

Konklusion:

Ulykkesforsikrings-Aktiebolaget Skandinavien bør for Korkefabrikant A. Hansens Dødsbos Tiltale i denne Sag fri at være.

Processens Omkostninger for begge Retter ophæves.

Extraordn. Assessor, Byretsassessor Prydz: Jeg er enig med Førstvoterende i Resultatet. Jeg anser det imidlertid ikke nødvendigt at indgaa paa Spørgsmaalet, om det kan ansees tilstrækkelig sandsynliggjort, at der foreligger en indirekte Aarsagssammenhæng. Jeg tiltræder derimod i det Væsentlige den Begrundelse, som Tredievoterende i Byretten har givet for sit dissenterende Votum. Jeg mener med ham, at man efter de foreliggende Oplysninger ikke har Føie til at anse Døden som en umiddelbar Følge af den lidte Legemsbeskadigelse.

Assessor Motzfeldt: Jeg kommer til samme Resultat som de foregaaende Voterende. Jeg er enig med Førstvoterende i, at der ikke er ført et tilfredsstillende eller fyldesgjørende Bevis for Aarsagssammenhængen mellem Benbruddet og Dødsfaldet. Og jeg er ogsaa enig med Andenvoterende deri, at Dødsfaldet her ialfald ikke kan siges at være en umiddelbar Følge af den indtrufne Legemsbeskadigelse, selv om man forudsætter en Aarsagsforbindelse.

Assessor Blom: Jeg er enig med de tidligere Voterende paa samme Maade som Hr. Assessor Motzfeldt.

Extraordn. Assessor, Lagmand Thinn: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Hr. Assessor Prydz, men ønsker at tilføie følgende: Jeg antager, at der ved Udtrykket «umiddelbar Følge» i Forsikringsreglerne maa være tilsigtet en Begrændsning med Hensyn til Selskabets Ansvar for de af en Ulykke flydende Følger derhen, at Selskabet kun skal være ansvarlig for Følgen, naar denne staar i en saadan Forbindelse med Ulykken, at Muligheden af dens Indtræden med Rumelighed havde kunnet forudsees eller paaregnes. Men en saadan Forbindelse finder jeg i ethvert fald ikke at der i nærværende Tilfælde er paavist at være tilstede. Jeg finder, at der i nærværende Tilfælde under enhver Omstændighed alene kunde være Tale om en, som jeg vil kalde det, tænkelig - og forsaavidt tilfældig - Følge af Ulykken.

Extraord. Assessor Byskriver Hvoslef: Jeg er enig med D'Hrr. Assorerne Motzfeldt og Blom.

Justitiarius Løchen: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende.

Høiesterets Dom blev derefter afsagt overensstemmende med Førstvoterendes Konklusion.

Af Byrettens Dom hidsættes:

Korkefabrikant Anders Hansen, der i en Aarrække havde været ulykkesforsikret i Ulykkesforsikringsaktiebolaget Skandinavien for Kr. 10.000,00, faldt den 14 Februar

Side:175

1904 i Trappen i det Hus, hvor han havde sit Fabriklokale, og brækkede herved sit høire Ben nær Ankelen. Han blev bragt tilsengs, og Læge blev tilkaldt samme Dag; i Lægens, den indgivne Skadeanmeldelse paategnede, Beretning, udtaltes bl.a., at Beskadigelsen antages at ville vare ca. 4 Uger med Tilføiende, at det turde tage Tid, før han maatte blive rigtig bra, men at Følgerne neppe vilde blive af Varighed.

Imidlertid paadrog han sig under sin Henliggen i Sengen en Bronchit, og antagelig 4-5 Marts viste der sig Symptomer paa Lungebetændelse, hvoraf han døde den 9 s. M. ca. 50 Aar gammel - - -.

Af de fremkomne positive Oplysninger finder man at burde fremholde, at Doktor Bang har oplyst, at Afdødes Helbredstilstand før Benbruddet var upaaklagelig, naar undtages en betydelig Fedme, der generede ham paa den Maade, en saadan Tilstand almindelig gjør, i hvilken Forbindelse det yderligere er oplyst, at Afdødes Fedme antagelig tiltog jevnt fra Trediveaarsalderen; uforholdsmæssig var han ikke plaget af sin Fedme, heder det. Hans Begt var ca. 170 Kilogram. Videre er i Obduktionsforretningen udtalt, at Hjertet er overordentlig stort, jevnt tiltagende i alle Dimensioner med svære Masser Fedt afleiret paa sin Overflade. Der erklæres videre at være paavist bl.a. «et betydelig forstørret, udvidet og fedtinfiltreret Hjerte» og i sin Tillægserklæring afødt xx.xx.1904 tale de obducerende Læger om Afdødes store, slappe, fedtinfiltrerede Hjerte med deraf betingede Hjertesvækkelse.

Med Hensyn til det paastaaede Aarsagsforhold mellem Ulykkestilfældet (Benbruddet) og Dødsfaldet kunne de foreliggende Lægeudtalelser siges at gaa i forskjellige Retninger, nemlig paa den ene Side Lægerne Bang, Harviz og Hansteen og paa den anden Side Professor Nicolaysen. Man skal kortelig gjengive disse forskjellige Udtalelser. Dr. Bang siger i sin Beretning afødt xx.xx.1904 som Svar paa Spørgsmaal, om Ulykken alene er den umiddelbare Aarsag i den Tilskadekomnes Tilstand, at «Ulykken var alene den umiddelbare Aarsag til hans Tilstand, til han den 1 Marts angrebes af Bronchit med deraf følgende Lungebetændelse, hvoraf han som nævnt døde». I Erklæring af 18 s. M. udtaler han, at Afdøde paadrog sig Bronchiten «rimeligvis paa Grund af vel sterk Luftning af Sygeværelset. Den sandsynligste Aarsag til Lungebetændelsen er den samme som for Bronchiten i Forbindelse med en i Forhold til Kroppens og Blodmængdens Størrelse svag Hjertevirksomhed, paa hvilken dr forholdsvis tidlig i Sygdommen viste sig andre bestemte Tegn. Medvirkende til denne sidste var ikke usandsynlig ogsaa det for Patienten uvante og noksaa tvungne Rygleie i længere Tid, der befordret uforholdsmæssig Blodfylde af Legemets øvre Partier, in casu Lungerne. Han maatte oftere overende i Sengen «for at faa Luft». I Erklæring afødt xx.xx.1904 har han videre oplyst, at han vistnok i en Samtale med Selskabets Inspektør udtalte, at Benbruddet intet umiddelbart havde med Dødsfaldet at gjøre, og at Lungebetændelsen, som Hansen døde af, sandsynlig var foraarsaget nærmest ved vel stærk Udluftning af Sygeværelset, samt at han videre udtalte, at der i det foreliggende Tilfælde ikke kunde være Tale om andet end Sygedagsbetaling. Men dette sidste beroede, oplyser han, paa, at han i Øieblikket ikke vidste andet, end at Forsikringsvilkaarene udelukkede Dødserstatning, naar Dødsfaldet ikke stod i direkte Forbindelse med Ulykkeshændelsen, og da han efter nærmere Eftertanke kom i Tvivl og derhos fik nærmere Oplysning om, hvorledes Domstolene havde afgjort andre Tilfælder, tilraadede kan Enken at kræve Erstatning for Dødsfald. I samme Erklæring udtaler han - i Anledning af Prosessor Nicolaysens udtalte Opfatning, jfr. nedenfor, at Dødsfaldet «som Følge af infektios (bakteriel) Lungebetændelse ikke kan sættes i nogensomhelst Kausalforbindelse med det Ulykkestilfælde, hvorved han erholdt et Benbrud» -, at infektiøse Bakterier vistnok maa ansees som et nødvendigt Led i betræffende Sygdomme, men der maa

Side:176

som Hovedregel mere til i Form af Forandringer i Blodtemperaturen, begunstigende Jordbundsforhold og lignende for deres Vext og Trivsel i Organismen, og for at de tilslut skulde faa Overtaget. Det er, udtales der videre, bevist, at sygdomsvækkende Bakterier, indførte i Legemet, kunne ligge der ligesaa uskadelige som en Haandfuld Hagl i en Haglpung. Først naar der kommer Krudt med i Spillet, et Gevær og en Finger paa Aftrækkeren, kan der ske en Ulykke». Han udtaler som sin Mening, at der er «overveiende Sandsynlighed for, at Korkefabrikant Hansen havde levet den Dag idag, dersom han ikke havde faldt og brukket sit Ben». I sin Erklæring afødt xx.xx.1905 udtaler han bl.a., at med Benbruddet som første Grund ophobede de forskjellige Fataliteter sig paa hinanden «i Rækkefølge som Aarsag paa Virkning, der igjen blev Aarsag til en anden Virkning osv., indtil Døden blev den sidste Følge af den første Grund Benbruddet».

Af Lægerne Harbiz's og Hansteens Erklæring afødt xx.xx.1904 skal man nævne, at de fremholde, at der hos Individer, der som Afdøde har en usædvanlig Fedme og stort, slapt, fedtinfiltretet Hjerte med deraf følgende Hjertevækkelse, ifølge Erfaring blot behøves forholdsvis smaa Leilighedsaarsager (som for Ex. smaa Beskadigelser med deraf følgende Gengeleie) for at fremkalde sekundære farlige Sygdomstilfælde specielt i Aandedrætsorganerne, der kunne medføre Døden. En saadan Disposition for denslags Sygdomme findes hos Afdøde at have været tilstede i udpræget Grad. Det udtales vistnok videre, at den Form af Lungebetændelse, som hyppigst pleier at udvikle sig hos svækkede dertil disponerede Individer efter Leilighedsaarsager under de nævnte Omstændigheder er hypostatisk Pneumoni, medens der her forelaa labor, croupøs Pneumoni, en akut Infektionssygdom, som beror paa Infektion af Lungerne med Bakterier af en speciel Art. Men det tilføies, at ogsaa denne Form ikke sjelden udvikler sig i Tilslutning til en eller anden Leilighedsaarsag, som medfører en Nedsættelse af Kræfterne i det Hele saaledes, at denne Leilighedsaarsag ved Siden af dem specielle Infektion bidrager til, at der udvikler sig croupøs Pneumomi, især dette ikke sjelden, hvor det dreier sig om et Individ, som f. Ex. paa Grund af overdreven Fedme er særlig disponeret. I Erklæring af 2 og 7 Juli 1904 udvikler Dr. Hansteen dette nærmere derhen, at de to virkende Momenter, Leilighedsaarsagen og den specifike Infektion, ikke maa opfattes som sideordnede, uafhængigt af hverandre virkende Faktorer, men at Sygdommens Opstaaen i de allerfleste saadanne Tilfælde skyldes en Samvirken af de 2 virkende Aarsagsmomenter, saaledes at det ene af disse ikke vilde have kommet til at gjøre sig gjældende uden det andets Medvirken. Angaaende det foreliggende Tilfælde udtaler han - efter en Gjennemgaaelse af Oplysningerne - at han finder at maatte ense det for søgt, om man i dette Tilfælde vilde afvise Aarsagssammenhængen mellem Ulykkestilfældet med dettes direkte Følger og den dødeligt forløbende Lungebetændelse og holde paa det rent tilfældige Sammentræf af Begivenhederne. Han erklærer ogsaa, at han neppe finder at kunne tillægge den ovenfor omtalte Luftning af Sygeværelset væsentlig Betydning som Aarsagsmoment til at fremkalde en Lungebetændelse særlig ligeoverfor den ialfald langt vægtigere og sandsynligere Rolle, som der efter det før forklarede maa tillægges Ulykkestilfældet med Konsekventser. Og selv om man vilde tillægge denne Luftning nogen Betydning, vilde dette dog kun være Tilfældet hos den allerede før ved «Leilighedsaarsagen» (Benbruddet og Sengeleiet) svækkede og disponerede Patient. Professor Harbiz, der i alt væsentligt slutter sig til Hansteens Udtalelser, fremhæver ogsaa, at naar man taler om en Leilighedsaarsag ved en Lungebetændelse, hvis egentlige Aarsag er en specifik Infektion, ere begge Momenter (Leilighedsaarsagen og den specifike Infektion) samvirkende Faktorer. Om det foreliggende Tilfælde udtaler han, at han finder, at der er ligesaa stor, ja større Sandsynlighed for, at en saadan Sammenhæng

Side:177

har været tilstede - med andre Ord det forekommer mig sandsynligere at Korkefabrikant Hansens Død af Lungebetændelse ikke vilde have indtruffet 9 Marts 1904, ifald han ikke havde brukket Benet 14 Februar 1904». Af disse Lægers Erklæring afødt xx.xx.1904 finder man at burde fremholde, at de der gjentage, at naar alle Omstændigheder tages i Betraktning, bliver Sandsynligheden større for, at en saadan Aarsagssammenhæng foreligger end for, at den ikke foreligger. Deres Erklaring afødt xx.xx.15 April 1905 gaar kun ud paa, at de fastholde sine tidligere Udtalelser, og at der ikke som af Indstevntes Sagfører paastaaet har fundet nogen Forandring eller Modifikation Sted med Hensyn til deres Standpunkt.

Professor Nicolaysen har i sin Erklæring afødt xx.xx.1904 - efter en indgaaende Gjennemgaaelse af de foreliggende Oplysninger - udtalt, at fornemmelig akute Lungeaffektioner ifølge almen Erfaring hyppig foraarsages efter Udsættelse for pludselig og stærk Temperaturvexel, hvorfor han finder det meget sandsynligt at Lungeaffektionen var foraasaget af vel stærk Udluftning af Sygeværelset. Han udtaler, at akute infektiøse Lungeaffektioner opstaa baade hos Ældre og Yngre, uden at de lide af forudgaaende Hjertesvækkelse eller Benbrud, saa at det i nærværende Tilfælde er meget vanskeligt eller umuligt at erkjende Berettigelsen til at supponere et saa tvungent lidet rimeligt Kausalforhold som i den supplerende Erklaring er fremført, rigtignok kun som en Mulighed, af de Læger, der havde udført Obduktionen. Han udtaler derfor som sin bestemte Opfatning, at Korkefabrikant Hansens Dødsfald som Følge af en infektiøs (bakteriel) Lungebetændelse ikke kan sættes i nogensomhelst Kausalforbindelse med et Ulykkestilfælde, hvorved han har erholdt et Benbrud. Professor Nicolaysens Erklæring afødt xx.xx.1905 gaar ud paa en Fastholden af det tidligere udtalte, særlig den sidst anførte Udtalelse og indeholder en yderligere Begrundelse heraf i flere Punkter.

Uden nærmere at indgaa paa de forskjellige Punkter, hvori der er Meningsforskjel mellem de Læger, der saaledes har udtalt sig, skal Retten udtale, at den ikke finder, at Professor Nicolaysens Udtalelser afsvækker Hansteens og Harbiz's Udtalelser i de Punkter, som man finder afgjørende for Sagen. Ved de foreliggende Oplysninger finder man det nemlig godtgjort, at den Lungebetændelse, som var den direkte Aarsag til Dødsfaldet, som Betingelse kræver Infektion; men paa den anden Side maa det ansees som godtgjort med den Grad af Vished, der overhovedet kan tilveiebringes i deslige Sager, at ogsaa Benbruddet var en nødvendig Betingelse for Sygdommens Fremkomst, idet denne ikke vilde have rammet Afdøde, hvis han ikke havde brukket sit Ben og derved var kommet under Forhold, som i Forbindelse med Afdødes hele Konstitution gjorde ham særlig disponeret for samme.

Under disse Omstændigheder finder man under Henvisning til tidligere Retsafgjørelser, senest Høiesteretsdom afødt xx.xx.1905, Rt-1905-465 ff., at maatte betegne Dødsfaldet som «en umiddelbar Følge af den lidte Legemsbeskadigelse», saaledes som det heder i Forsikringsvilkaarenes §18, og Indstevnte vil derfor have at betale det paasøgte Beløp (med Renter). Efter Omstændighederne og særligt under Hensyn til, at Forholdet først eftergaanden under Processen kan siges at være fuldt klargjort, antages Processens Omkostninger at burde hæves.

Hans H. Vogt.

I det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende.

M Ebbell.

Jeg kommer til et andet Resultat end de tidligere Voterende.

Det er selvfølgelig Citantskabet, som har Bevisbyrden for, at Døden er indtraadt som en Følge, og det efter Forsikringsbetingelserne «umiddelbar»

Side:178

Følge af Ulykken, og om jeg end antager, at der forsaavidt ikke bør stilles særdeles strenge Betingelser for Beviset, men at man i Tilfælde kan nøie sig med, at der foreligger overveiende Sandsynlighed for en saadan umiddelbar Kausalforbindelse, saa kan jeg dog ikke finde, at der i nærværende Tilfælde er frembragt nogen saadan Sandsynlighed. Samtlige Lægeerklæringer gaar ud paa, at der ikke foreligger nogen direkte umiddelbar Kausalforbindelse, og om det end er Retten, som har at afgjøre, hvad der skal forstaaes ved Udtrykket «umiddelbar Følge», maa dog de Sagkyndiges Udtalelser ogsaa paa dette Punkt tillægges betydelig Vegt, da jo de specielt maa præsumeres at kunne bedømme, hvad der er umiddelbar Følge af Ulykken.

Og selv med Hensyn til den indirekte Kausalforbindelse er der jo Dissents mellem de Sagkyndige. Med Hensyn til Vegten af Professor Harbiz og Læge Hansteens Udtalelser forsaavidt, kan jeg ikke bortse fra, at de i deres første Erklæring udtaler, at de ikke tør udelukke, at det ved Benbruddet bevirkede Sengeleie og den derved bevirkede Svækkelse af Afdødes Almentilstand kan have havt Indflydelse paa Lungebetændelsens Opstaaen, og at de forsaavidt mener, at Muligheden af en indirekte Aarsagssammenhæng mellem Benbruddet og Dødens Indtræden ikke kan afvises, medens Doktor Hansteen i hans senere Erklæring, der i det Væsentlige er tiltraadt af Professor Harbiz, udtaler, at han maa anse det søgt, om man i dette Tilfælde vilde afvise Aarsagssammenhængen mellem Ulykkestilfældet med dets direkte Følger og den dødelig forløbende Lungebetændelse.

Disse tvende Udtalelser staar, saavidt jeg skjønner, ikke i den bedste Overensstemmelse med hinanden, da den første vanskelig kan forstaaes anderledes end at Sandsynligheden ikke taler for, men snarere mod den omhandlede Kausalforbindelse.

Forøvrigt lægger jeg ikke nogen særlig Vægt herpaa, og jeg finder det ogsaa muligt og vel ogsaa antageligt, at - som Professor Harbiz i sin Paategning udtaler som sandsynligt - Korkefabrikant Hansens Død af Lungebetændelse ikke vilde have indtruffet 9 Marts 1904, ifald han ikke havde brukket Benet 9 Februar 1904. Paa lignende Maade har ogsaa Dr. Bang udtalt sig. Men dette kan jeg ikke finde tilstrækkeligt til at bevirke Erstatning for Indstevnte, da en saadan Betragtning ogsaa omfatter det Tilfælde, at Døden er en utvivlsomt ikke umiddelbar Følge af Ulykkeshændelsen .

Lungebetændelse er jo en Infektionssygdom, og det er ikke Tale om, at Benbrud direkte kan frembringe Lungebetændelse. Den nævnte Udtalelser fra Professor Harbiz og Doktor Bang vilde jo ogsaa gjælde det Tilfælde, at Lungebetændelsen, som af Dr. Bang omhandlet, sandsynligvis skyldtes en vel stærk Udluftning af Sygeværelset i Forbindelse med Hansens Hjertefeil og muligens ogsaa det tvungne Rygleie.

Hvis nu den væsentlige Aarsag til Lungebetændelsen var den vel stærke Udluftning af Sygeværelset, kan der vel neppe siges, at Døden var en umiddelbar Følge af Benbruddet.

Og efter Dr. Bangs og Professor Nicolaysens Udtalelser finder jeg, at der ialfald er ligesaa god Grund til at antage, at det er den omhandlede Udluftning, der er den væsentlige Aarsag til den opstaaede Bronchit og senere Lungebetændelse, som til med Dr. Hansteen og Professor Harbiz at antage, at Afdødes svækkede Konstitution og hans Fedthjerte maa, naar «Leilighedsaarsagen med Konsekventser» (Benbruddet i Forbindelse med det herved foranledigede Sygeleie) forelaa, betragtes som en vigtigere «disponerende» Faktor til Lungebetændelsens Udvikling end en mulig Forkjølelse paa Grund af Udluftning.

Hvilken Opfatning man i saa Henseende lægger til Grund anser jeg dog af mindre Betydning.

Jeg kan nemlig i det hele taget ikke være enig i den af Førstvoterende fremholdte Betragtning, hvorefter Døden maatte betegnes som en umiddelbar Følge

Side:179

af den lidte Legemsbeskadigelse af den Grund, at Lungebetændelsen ikke vilde have rammet Afdøde, hvis han ikke havde brukket sit Ben og derved var kommet under Forhold, som i Forbindelse med Afdødes hele Konstitution gjorde ham særlig disponeret for Lungebetændelse.

Jeg tror, at man ved en saadan Opfatning af Betegnelsen «umiddelbar Følge» kommer rent ud paa Vidderne, og at det i Forsikringsbetingelserne gjorte øvennævnte Forbehold de faar liden eller ingen Betydning.

Det er vistnok saa, at Retterne er gaaet noksaa vidt ved Fortolkningen af Udtrykket «umiddelbar Følge», men saa vidt som til at udstrække Udtrykket til ogsaa at gjælde en ny selvstændig infektiøs Sygdom, som ikke er opstaaet eller kan opstaa af Ulykkestilfældet, men kun staar i Forbindelse hermed, forsaavidt den Tilskadekomne derved eller ved det hermed forbundne Sygeleie er bleven mere disponeret for Sygdommen, saa vidt tror jeg dog ikke, at man hidtil er gaaet.

Ved den af Førstvoterende citerede Høiesteretsdom afødt xx.xx.1905, der iøvrigt er afsagt under Dissents, gik Majoriteten ud fra, at Afdødes Sygdom havde havt sit Udspring i det Stød, som rammede ham i Siden, idet Majoriteten derhos tillagde, at den fornødne Aarsagsforbindelse maatte ansees at være tilstede ogsaa under Forudsætning af, at Ulykkestilfældet havde forvoldt Døden ikke ved at fremkalde Betændelse, men ved at forværre en tilstedeværende latent Betændelse.

Men i nærværende Tilfælde er det jo ikke Tale om nogen Forværrelse af en latent Lungebetændelse, og jeg antager saaledes ikke, at den nævnte Høiesteretsdom kan ansees som noget Præjudikat for nærværende Sag.

I Henhold til det Anførte finder jeg, at Indstevnte bør frifindes, idet jeg efter Indstevntes Udtalelse om, at Selskabet er villigt til at betale Invaliditetserstatningen, 125 Kroner, ikke anser det nødvendigt at indtage noget derom i Konklusionen, da Citantskabet ikke forsaavidt har nedlagt nogen subsidiær Paastand Jeg er enig i, at Sagens Omkostninger ophæves.

F. Mack.