Rt-1907-359

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1907-04-18
Publisert:	Rt-1907-359
Stikkord:	A
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 54/1 s. A.
Parter:	A. Sand & Co. (O. S. Hoff) (Ludvig Nøstdal) mod John Lorntz (Centralbogbinderiet) (Adv. Schiander).
Forfatter:	Blom, H. Scheel, Thoresen, Motzfeldt, Meidell, Hallager, Justitiarius Løchen
Lovhenvisninger:

Assessor Blom: Angaaende nærværende Sags Gjenstand og nærmere Omstændigheder henviser jeg til Præmisserne til Kristiania

Side:360

Byrets Dom afødt xx.xx.1904, ned hvilken saaledes blev kjendt for Ret:

"Indstevnte Fru Lorntz bør for Citantens, A. Sand & Co.s (O. S. Hoff's) Tiltale i denne Sag fri at være, og bør Citanten til hende betale Processens Omkostninger med Kr. 25,00 - fem og tyve Kroner.

Indstevnte John Lorntz (Centralbogbinderiet) bør til Citanten under Exekutions Tvang udlevere de hos ham (Lorntz) beroende Exemplarer af Skriftet "Hver 8de Dag" mod Betaling af Kr. 1,00 - en Krone - for hvert af ham indbundet Exemplar af disse.

Ligeledes bør Indstevnte, Lorntz, for skyldig Husleie betale Kr. 268,00 - to Hundrede og sexti otte kroner - med 4 - fire - af Hundrede i aarlig Rente deraf fra 25 September 1903 til Betaling sker.

Forøvrigt bør han for Citantens Tiltale i denne Sag fri at være, hvorhos i Forholdet mellem ham (Centralbogbinderiet) og Citanten Processens Omkostninger ophæves."

Denne Dom er af Sand & Co. ved Stevning afødt xx.xx.1904 paaanket til Høiesteret, hvor han har nedlagt saadan Paastand:

a) At Lorntz (Centralbogbinderiet) tilpligtes under Exekutions Tvang (subs: løbende Mulkt) at udlevere til Sand & Co. det hos Lorntz beroende Parti af "Hver 8de Dag", ca. l 600 Exemplarer.

b) At den samme betaler til den samme Kr. 200,00 som Exstatning for 400 bortfolgte Exemplarer + Renter fra Forligsklagen 24 September 1903.

Subsidiært til a) At Exemplarerne udleveres mod Erstatning for den Værdiforøgelse, fom er bleven Bøgerne tildelt ved det af Lorntz, paasatte Bind bestemt ved Skjøn paa Lorntz's Bekostning, eller

At Exemplarerne deles mellem Parterne. Saaat Lorntz tilpligtes at, udlevere Halvparten af Partiet.

Insubsidum heraf: At Exemplarerne udleveres, om Sand & Co. saa forlanger, mod Kr. 0,75 pr. Exemplar samt at Sand & Co. tilkjendes Omkostninger for begge Retter. Lorntz har efter irettelagt Kontrastevning nedlagt Paaftand om, at Byrettens Dom, forsaavidt paaanket er, underkjendes, at Kontraappellanten skrifindes for Hovedappellanternes Tiltale og hos disse tilkjendes Sagens Omkostninger i begge Retter. Han har under Proceduren gjort, gjældende, at det er hans Mening, at der til denne Paastand skal knyttes subsidiær Paastand om Udlevering saaledes som af Byretten antaget, hvis hans Frifindelsespaastand ikke tages tilfølge.

Det vil allerede af Paastandene fremgaa, at Anken for Sand & Co.s Vedkommende ikke er optaget forsaavidt angaar hans Paastand mod Fru Lorntz og heller ikke angaaende den under Byretsproceduren fremsatte paastand om Husleie, denne er heller ikke fra Lorntz Side vedtaget i hans Anke.

Hvad angaar Lorntz's Paastand om fuld Frifindelse, vil det sees, at det i Byretsdommen er anført, at Lorntz bortseet fra Spørgsmaalet om Retentionsretten ikke har paaftaaet nogen selvstændig Ret over Bøgerne.

Dette er af Lorntz bestridt, og det forekommer mig, at allerede hans i Byretten nedlagte Frifindelsespaastand kunde gjøre det sandsynligt, at det citerede af Byretsdommen forsaavidt er mindre korrekt; med fuld Klarhed kan dog dette ikke sees, da det fornødne til Bedømmelsen heraf ikke er dokumenteret. Men Lorntz har her for Retten

Side:361

hævdet, at han har Interesse i Bøgerne foruden ved Retentionsretten ogsaa derved, at han har, fom i Byretten dokumenteret, ladet afholde Exekution i Bøgerne for sit Tilgodehavende hos Huseby, og at dette bl.a. danner en særskilt Interesse for ham. Der er fra Sand & Co.s Side ikke protesteret mod denne hans Paastand som ny, og jeg mener derfor, at man faar gaa ud fra, at Lorntz kan kræve afgjort den af ham fremsatte Paastand om, at Sand & Co. ikke længere kunde gjøre gjældende en Eiers Raadighed over Bøgerne, da Exekutionen afholdtes og heller ikke nu fom Eier kan kræve Bøgerne uden videre udleveret. I Forbindelse hermed skal jeg nævne, at ved Underretten har Lorntz ogsaa paastaaet sig tilkjendt Erstatning, fordi han paa Grund af Sands Protest mod den af Lorntz tillyste Auktion og Paastanden om Eiendomsret til Bøgerne har hindret Lorntz fra ved Tvang at inkassere sit Tilgodehavende hos Huseby.

Med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvorvidt Sand & Co. havde en Eiers Raadighed over de omhandlede Bøger, dengang da Exekutionen afholdtes og fremdeles nu, skal jeg bemærke, som ogsaa fremhævet i Byretsdommen, at de omhandlede Bøger i Forbindelse med en Flerhed af andre Bøger ved Overenskomst afødt xx.xx.1900 blev solgt af Sand, der dengang utvivlsomt var Eier af Bøgerne, til Huseby for 2.700 Kr., et Beløb som Huseby ved Overenskomsten forpligtede sig til at betale med 150 Kr. maanedlig og forøvrigt paa endel nærmere Betingelser angaaende Betalingen. I Overenskomsten, der saavidt sees alene er undertegnet af Olaf Huseby, heder det videre: "Imidlertid forbeholdes A. Sand & Co. fremdeles Eiendomsret til de af mig modtagne Gjenstande, hvoriblandt de hos Bogbinder Lorntz beroende Bøger, indtil disse er betalt og kvitterede for." Der gjøres i denne Anledning fra Lorntz'S Side gjældende, at dette Dokument blot er en en maskeret Pantsættelse, og at der saaledes ikke kan sikres Sand nogen tinglig Ret i Bøgerne, da disse ikke forblev i Sands Besiddelse. Det er ogsaa ganske vist saa, at Dokumentet afødt xx.xx.1900 i sit ydre kan lede Tanken hen paa en Pantsættelse. Men jeg maa opfatte Forholdet saaledes, at dette Dokument ikke omfatter Salgskontrakten, men at det kun er et til Salgskontrakten, som formodentlig har været mundtlig, knyttet Forbehold af Eiendomsret fra Sands Side, som har faaet sin skriftlige Bekræftelse fra Husebys Side gjennem det her omhandlede Dokument. Jeg finder da, særlig naar jeg tager Hensyn til, hvorledes Forholdet tidligere har været mellem Sand og Huseby med Hensyn til disse Bøger, et Forhold, som, belyses ved en Skrivelse fra Sand & Co. til Huseby afødt xx.xx.1899, ikke tilstrækkelig Grund til at antage, at det har været de Handlendes Mening med Overenskomsten i det Hele kun at oprette et Panteretsforhold. Jeg tror, man faar gaa ud fra, at deres Aftale og Mening har været, som det staar i Dokumentet, at Eiendomsretten fremdeles skulde være hos Sand & Co., indtil Kjøbesummen var betalt. Naar jeg saaledes antager, at der her foreligger et virkelig Forbehold af Eiendomsret til Fordel for Sand, bliver Spørgsmaalet om Rækkevidden af dette Forbehold ligeoverfor andre, der paa en eller anden Maade kommer i Berørelse med disse Bøger, og som mener derved at have erhvervet en eller anden Rettighed i eller i Anledning af Bøgerne. Hvorledes man imidlertid vil besvare dette Spørgsmaal angaaende Rækkevidden af et saadant Forbehold om Eiendomsret, som her foreligger, saa maa det, mener jeg, ialfald gjælde i Forholdet mellem den Sælger, som har gjort Forbeholdet og

Side:362

den Kjøber, ligeoverfor hvem det er gjort. Saalænge derfor Huseby saaledes som her ikke har afhændet de af ham fra Sand & Co. kjøbte Bøger, maa Sand & Co: fremdeles betragtes som Eier af dem. Da kan ikke den af Lorntz afholdte Exekutionsforretning i Bøgerne forlanges opretholdt, selv om Lorntz ikke har tjendt til det her omhandlede Forbehold af Eiendomsret, og jeg mener fremdeles, at det er en videre Følge af det samme, at Lorntz's Paastand om hel Frifindelse heller ikke kan tages tilfølge.

Det næste Spørgsmaal bliver da, om Lorntz, saaledes som af ham ogsaa her ved Retten hævdet, har en Retentionsret i Bøgerne for sit Tilkommende i Anledning af deres Indbinding.

I denne Henseende er jeg i alt væsentligt enig med Byretten, og jeg tiltræder ogsaa i det væsentlige Byrettens Begrundelse. Jeg skal i Tillæg hertil anføre, at jeg, efter som Sagen foreligger, maa gaa ud fra, at det forholder sig saaledes som af Lorntz anført, at Sand til Lorntz sagde, at han havde solgt Bøgerne til Huseby, og jeg kan ved de foreliggende Oplysninger ikke paa nogen Maade anse det godtgjort, at Lorntz er bleven gjort bekjendt med eller paa anden Maade er kommet til Kundskab om de nærmere Omstændigheder ved dette Salg og særlig da om det gjorte Forbehold af Eiendomsret. Sand vidste samtidig, at Lorntz stod i Forretningsforbindelse med Huseby i Anledning af Indbinding af Bøger og særlig i Anledning af Indbinding af disse Bøger. Og jeg mener da, at han ikke kan fritages for at betragtes som den, der her har udvist et Forhold ligeoverfor Lorntz, der har bidraget til, at Lorntz har anseet sig betrygget ved Husebys Rekvisition af Indbinding. Jeg mener, at dette ogsaa i ikke ringe Grad bidrager til det Resultat, hvortil Byretten i heromhandlede Henseende er kommet, nemlig at Sand & Co; faar finde sig i at respektere den af Huseby med Lorntz afsluttede Aftale, selv om det ikke maatte forholde sig saaledes som af Byretten antaget, at Sand kjendte til, at de heromhandlede Bøger paa vedkommende Tid beroede hos Lorntz.

Jeg antager altsaa, at Lorntz har Retentionsret i Bøgerne for sit Tilkommende ifølge Aftalen med Huseby om Indbinding. Byretten har ment, at dette hans Tilkommende maatte sættes til 1 Kr. for hvert indbundet Exemplar, idet det anføres, at det ikke er godtgjort af Sand, at denne Pris er overdreven, og at den ikke overstiger, hvad Huseby i sin Skrivelse afødt xx.xx.1903 nævnte som aftalt mellem ham og Lorntz. Jeg kan dog ikke i denne Skrivelse og under Hensyn til det Forhold, hvorunder den er fremkommet, se noget Bevis for, at Aftalen gik ud paa, at Lorntz skulde have 1 Kr. pr. Exemplar for Indbinding. Dette kan heller ikke sees at staa i nogen Samklang med, hvad der af Overenskomsten mellem Lorntz og Huseby afødt xx.xx.1903 fremgaar om den der trufne Aftale angaaende Betalingen for Indbinding. Jeg mener derfor, at det ikke kan ansees godtgjort at der var aftalt med Huseby en større Betaling end 75 Øre pr indbundet Exemplar, og at Byretsdommen forsaavidt maa forandres.

Angaaende Lorntz's Paastand om 200 Kr. som Erstatning for 400 bortsolgte Exemplarer er jeg enig i, hvad Byretten har anført med Hensyn til den for Byretten nedlagte lignende Paastand om Erstatning for manglende Exemplarer.

Den fra Lorntz's Side for Byretten nedlagte Paastand om Erstatning for spildt Auktion er, som det vil sees, ikke gjenoptaget for Høiesteret.

Side:363

Jeg kommer saaledes til det Resultat, at Byrettens Dom maa stadfæstes alene med den Forandring, at Betalingen for Indbinding af Bøgerne kun kan kræves med 75 Øre for hvert Exemplar.

Processens Omkostninger for Høiesteret antager jeg maa ophæves.

Konklusion:

Byrettens Dom bør, forsaavidt paaanket er, ved Magt at stande, bog saaledes, at Betalingen for de omhandlede Bøger fastsættes til 75 - fem og sytti - Øre for hvert Exemplar.

Processens Omkostninger for Høiesteret ophæves.

Extraordinær Assessor, Byretsassessor Dr. H. Scheel: Med Hensyn til det omhandlede Eiendomsforbehold ønsker jeg til yderligere Klargjørelse at tilføie den Bemærkning, at jeg opfatter Forholdet saaledes, at Huseby ikke i Henhold til Galgskontrakten havde Ret til at afhænde de solgte Bøger, forinden Kjøbesummen fuldt var erlagt, og at det skyldes særlige Aftaler, naar Huseby har kunnet sælge Partier af Bøgerne, mod at en vis Andel af Kjøbesummen indbetaltes til Sand & Co.

Assessor Thoresen: I det Væsentlige og Resultatet enig med de tidligere Voterende.

Assessor Motzfeldt: Jeg er i det Væseutlige og Resultatet enig med Førstvoterende. Jeg vil tilføie, at efter min Mening har Lorntz Ret til, ifald Sand & Co. efter et rimeligt Varsel ikke indløser Bøgerne, at sælge disse ved Auktion til Dækkelse af sin Fordring. Retentionsretten antages at give Ret til Salg af Gjenstande, der efter sin Beskaffenhed vilde ødelægges ved opbevaring. Saadan vil vistnok ikke direkte være Tilfældet her. Men disse Bøger maa jeg dog antage vil gaa betydeligt tilbage i Værdi, jo længere Tiden gaar. Og Lorntz kan dernæst ikke antages være forpligtet til i al ubegræmet Fremtid for Sand & Co. frit at lagre 1.600 Exemplarer af disse Bøger. Denne min Bemærkning er fremkaldt ved en Udtalelse fra Lorntz's Advokat, at denne ikke vilde have nogen Adgang til at faa sin Fordring dækket, forsaavidt Sand & Co. ikke indløste Bøgerne.

Extraordinær Assessor, Adv. Meidell: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende og kan derhos tiltræde D'Hrr. Assessor Scheel og Motzfeldts Bemærkninger.

Extraordinær Assessor, Expeditionschef Hallager: Ligesaa.

Justitiarius Løchen: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende og tiltræder de af Hr. Assessor Motzfeldt fremsatte Bemærkninger.

Høiesterets Dom blev derefter afsagt overensstemmende med Førstvoterendes Konklusion.

Af Byrettens Dom hidsættes:

- - - Citantens Paastand gaar nu i Korthed ud paa, at han i 1899 af "Hver 8de Dag"s Konkursbo kjøbte blandt andet hele Beholdningen af dette Skrift. En Del heraf befandt sig dengang hos Lorntz. Til at assistere sig med Salget engagerede han Boghandler Olaf Huseby, til hvem han senere, nemlig Høsten 1900, solgte Bøgerne, dog med Forbehold af Eiendomsretten, indtil Betaling var erlagt. For Nærværende rester Betaling for 2.000 Exemplarer. Disse paastaaes at være hos Lorntz, der pligter Udlevering til rette Eier og ikke kan høres med nogen Paastand om Retentionsret i disse for udført Indbindingsarbeide, idet Citanten (Eieren) ikke har rekvireret dette Arbeide eller har givet Tilladelse dertil. Desto sikrere er dette efter Citantens Formening, som Lorntz

Side:364

har været fuldt vidende om, at Citanten var Eier og ene dispositionsberettiget over disse Bøger.

Lorntz benegter, at Citanten er Eier af Bøgerne, og at det paaberaabte Forbehold af Eiendomsret kan have nogen Effektivitet. Under enhver Omstændighed maa han (Lorntz) have Retentionsret i Bøgerne for det udførte Bogbinderarbeide, 1 Kr. pr. Exemplar. Han benegter videre at have noget Kjendskab til Citantens Eiendomsret eller Dispositionsret forøvrig over disse Bøger. - - -

Ved den producerede Udskrift af Forhandlingerne ved Auktionsretten, hvorunder Lorntz paa Provokation sagde sig bekjendt med, at Citanten i sin Tid havde kjøbt Bøgerne af "Hver 8de Dag"s Konkursbo, ved den fremlagte Skrivelse afødt xx.xx.1899 fra dette Bos Bestyrer (Dok. l ad 3) samt ved 2 Hovedvidners Forklaring maa det ansees paa det Rene, at hele Boets Beholdning af "Hver 8de Dag" i 1899 kjøbtes af Citanten, deriblandt ogsaa en Del Exemplarer, der befandt sig hos Lorntz.

Efter det oplyste maa Retten forøvrigt overensstemmende med Lorntz Opgivende gaa ud fra at, de Exemplarer indbundne Bøger, som han nu sidder ind med, ikke er identisk med de, der beroede hos ham, da Salget til Citanten fand. Sted, men senere antagelig i 1902 er sendt ham til Indbinding af den tidligen omhandlede Olaf Huseby. Dette fremgaar særlig af 2 og 3 Kontravidnes Prov hvorefter ca. 2.000 Exemplarer efter Husebys Foranstaltning bragtes til Lorntz fra 3 Kontravidnes (Overretssagfører Bruuns) Lagre i Ladegangen, hvor de af Huseby var deponerede for Gjæld til Bruun. Det er videre oplyst, af disse Exemplarer senere, ialfald i det alt væsentlige, er indbundne.

Hvad nu angaar Indstevntes, Lorntz's Pligt til at udlevere disse Bøger til Citanten, idet man foreløbig ser bort fra Lorntz's Paastand om Retentionsret, da har Retten ingen væsentlige Betænkeligheder mod at paalægge ham saadan Udlevering. Det stiller sig vistnok særdeles tvivlsomt, hvorvidt et almindeligt Forbehold om Eiendomsret, som af Citanten taget ligeoverfor Huseby ved Dokument 4 ad 1, uden at det af Dokumentet engang nøiagtig fremgaar, hvilke Gjenstande Forbeholdet gjælder, uden videre kan gjøres gjældende mod Trediemand. Og særlig gjælder det i nærværende Tilfælde, hvor Bøgerne aabenbart af Huseby var kjøbte for at sælges videre. Under disse Omstændigheder er det meget, som taler, for, at Forbeholdet kun tillægges Betydning mellem Parterne ved det Baand, som det lægger paa Husebys Dispositionsret over den ved eventuelt Salg indkomne Kjøbesum. I den tidligere citerede Skrivelse afødt xx.xx.1903 til Lorntz (Dokument 6) har Huseby ogsaa hævdet, at han havde Ret til at disponere den kjøbte Beholdning for Salg og Indbinding uden Indskrænkning. Men nogen Afgjørelse af dette Spørgsmaal er det formentlig her ufornødent at træffe. Lorntz har (bortseet fra Spørgsmaalet om Retentionsretten, der senere skal behandles) ikke paastaaet nogen selvstændig Ret over Bøgerne.

3 Kontravidne, Bruun, der hævder, at han efter skeet Overdragelse fra Huseby ved dennes Afreise til Amerika er Eier af Bøgerne, har ikke interveneret i Sagen; dette har heller ikke Huseby gjort, idet han tvertimod i sin ovennævnte Skrivelse gaar ud fra, at Bøgerne kan udleveres Citanten, naar blot Lorntz faar sit Tilkommende for Indbindingen. Under disse Omstændigheder vil Bøgerne efter det Oplyste kunne udleveres Citanten, idet hermed selvfølgelig intet er afgjort angaaende Trediemands mulige Ret til disse.

En anden Sag er det om Lorntz pligter saadan Udlevering af de indbundne Bøger, med mindre han samtidig faar Betaling for sit Tilgodehavende for Indbindingen. At Lorntz paaberaabende sig Retentionsret, vilde have kunnet negte Udleverelse ligeoverfor Huseby, af hvem han har faaet dem til Indbinding, synes ganske klart, men i nærværende Tilfælde er det Citanten, der paastaar Eiendomsret til dem og samtidig hævder, at han ingen Ordre har givet til Indbinding, som

Side:365

kræver Udleverelse til Sig. Retten mener desuagtet at maatte give Lorntz Medhold i hans Paastand. For det første maa man anse det ikke usandsynligt efter hele Forholdets Natur, at Huseby havde Ret til at disponere Bøgerne paa denne Maade, og desuden maa man under enhver Omstændighed antage, at Lorntz i god Tro har indbundet Bøgerne i Henhold til Husebys Ordre. Det er vistnok antageligt, at Lorntz forstod, at Citanten fremdeles havde Interesse i disse Bøger og Specielt, at Huseby ligeoverfor Citanten havde særlig Forpligtelse med Hensyn til den Kjøbesum, som Salget af dem maatte indbringe. Men dette forhindrer aabenbart ikke, at Lorntz efter Overenskomst med Huseby, der faktisk som Besidder kunde disponere Bøgerne, skred til Indbindingsarbeidet i fuldstændig god Tro. At Lorntz skulde have givet sig ikast med dette betydelige og bekostelige Arbeide, vidende om Husebys Mangel paa Ret til at kontrahere herom har meget Præsumption mod sig, og Citanten har da heller intet Bevis ført herfor. Det forekommer ogsaa Retten, at Citanten, der efter alt at dømme kjendte til, at Bøgerne beroede hos Lorntz, samtidig maatte vide, at de efter al Rimelighed alene var sendt denne til Indbinding, og at det da maatte have ligget nær for ham at Skride ind i den Anledning, saafremt han ikke kunde samtykke i saadan Indbinding. Under saadanne Omstændigheder vil Citanten ikke kunne forlange Bøgerne udleverede uden mod samtidig at godtgjøre Indstevnte for dette Arbeide, der aabenbart maa have tilført Bøgerne en betydelig Bærdiforøgelse, som Citanten under de givne Omstændigheder ikke vil have nogen Ret til at lukrere paa Indstevntes Bekostning.

Den Betaling, som Lorntz kræver, er Kr. 1,00 pr. indbundet Exemplar og det er ikke af Citanten godtgjort, at denne Pris er overdreven, samtidig som den ikke overstiger, hvad Huseby i sin Skrivelse afødt xx.xx.1903 (Dokument 6) nævnte som aftalt mellem ham og Lorntz. Retten kommer derfor i denne Post til det Resultat, at Indstevnte Lorntz bør tilpligtes at udlevere til Citanten hele sin Beholdning af "Hver 8de Dag" mod at godtgjøre Kr. 1,00 pr. indbundet Exemplar. - - -