Rt-1907-583

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1907-06-01
Publisert:	Rt-1907-583
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr 80/1 s.A.
Parter:	Grans Sparebank (Avd Hilditsch) mod Høiesteretsadvokat Th. Hoel (udebleven).
Forfatter:
Lovhenvisninger:

Med Hensyn til nærværende Sags Gjenstand og nærmere Omstændigheder henvises til den af Sorenskriveren i Toten, Værdal og Biri under 2 Juni 1905 afsagte Dom, ved hvilden blev kjendt for Ret: «Indstevnte, Høiesteretsadvokat Th. Hoel, bør for Citantskabet Grans Sparebank dens Tiltale i denne Sag fri at være. Sagens Omkostninger ophæves.» - Denne Dom blev Kristiania Overrets Dom afødt xx.xx.1906 stadfæstet under Ophævelse af Processens Omkostninger for Overretten.

Ved Stevning afødt xx.xx.1906 har Grans Sparebank paanket Overretsdommen til Høiesteret og ladet nedlægge saadan Paastand: «At Advokat Th. Hoel tilpligtes at betale til Grans Sparebank Kr. 2.500 med 5 % Renter fra 6 marts 1903 til Betaling sker. Derhos paastaaes Appellantskabet hos Advokat Hoel tilkjendt Sagens Omkostninger for alle Retter.» Indstevnte, Høiesteretsadvokat Th. Hoel, har ikke afgivet Møde. Varsel og Dokumentation er i Orden.

Side:584

Overretten har, som det sees, i Overensstemmelse med Underretten antaget, at Grans Sparebank overhovedet ingen Panteret har erhvervet, men har i Modsætning til Underretten ikke anseet dette i og for sig afgjørende for Sagen. Overretten mener nemlig, at hvis Skari kan ansees at have samtykket i, at Finden optog Sparebanklaanet med Pant foran Skaris tilgodehavende Kjøbesum, og hvis Hoel kan antages at have været vidende derom, da han kjøbte Obligationen paa 6.000 Kroner, maa Hoel ansees at have overtaget en personlig Forpligtelse for Sparebanklaanet. Men Overretten har fundet, at om saadant Samtykke fra Skari skulde kunne ansees meddelt, er der ialfald ikke Føie til at antage, at Hoel har været vidende derom, eller at hans Mangel paa Kjendskab dertil kan tilregnes ham.

Høiesteret er ikke enig i, at Sparebanken overhovedet ingen Panteret har erhvervet. Men Forholdet er, at Sparebankens Panteret, saalænge Skari, der ikke havde givet Skjøde, heller ikke havde samtykket i Pantsættelse med Prioritet foran hans tilgodehavende Restkjøbesum, matte staa tilbage for denne. Og selv om saadant Samtykke skulde være blevet meddelt, maatte dette være uden Virkning ligeoverfor Hoel, hvis denne er at betragte som godtroende Trediemand, hvis det altsaa ikke kan antages, at han, da han kjøbte den af Finden til Skari for en Del af den resterende Kjøbesum udstedte Pantobligation paa 6.000 Kroner, var vidende om Samtykket eller ialfald har ladet det mangle paa tilbørlig Agtsomhed. Høiesteret er enig med Overretten i, at dette sidste Spørgsmaal, nemlig om Hoel maa betragtes som godtroende Trediemand, maa besvares bekræftende, og tiltræder i det Væsentlige, hvad Overretten herom har anført. Det er herefter nødvendigt at indgaa paa Spørgsmaalet om noget Samtykke fra Skaris Side kan antages at være givet. Naar Appellanten, der har gjort gjældende, at Spørgsmaalet herom maa ansees afgjørende for Sagen, i saa Henseende specielt har paaberaabt, at Hoel i sit 3die Indlæg for Underretten har udtalt, at «der til» - d.v.s. til at Sparebankens Paastand gives Medhold - «maa kræves, at Citanten fører Bevis for, at Skari udtrykkelig har givet sit Samtykke til Udstedelse paa denne Prioritet», maa Høiesteret erklære sig enig med Overretten i, at denne Udtalelse ikke kan tillægges saadan Betydning. Bortseet fra, at det vilde været en juridisk Vildfarelse, om Hoel havde ment, hvad denne Udtalelse isoleret seet gaar ud paa, saa har han ialfald baade i samme Indlæg og før og senere under Proceduren fremholdt sin Stillig som godtroende Trediemand som under alle Omstændigheder afgjørende. Overrettens Dom vil efter dette blive at stadsfæste. Efter dette Udfald bliver der ikke Spørgsmaal om Procesomkostninger. - I Henhold til det Anførte afsiges saadan

Dom:

Overrettens Dom bør ved Magt at stande.

Af Underrettens Dom hidsættes:

- - - Ved Kontrakt af 18/7 1902 solgte Lars J. Skari til Ole H. Finden Eiendommen gnr 32, bnr 5 Skari i Brandbu for en omforenet Kjøpesum af 19.000 Kroner. Kontrakten specificerer Pantegjæld til samlet Beløb 7.350 Kroner, som Kjøberen overtager, og bestemmer, at 3.850 Kroner skal betales kontant, medens Resten af Kjøbesummen henstaar 4 % rentebærende til 14 April 1903. Eiendommen tiltraadtes strax, uden at Kjøberen erholdt Skjøde, hvad han heller ikke senere har faaet. Lars Skaris Bo overgik nogen Tid efter

Side:585

til Konkursbehandling, under hvilken det, saavidt vides fremdeles staar. Den 22 September 1903 lod Hypothekbanken afholde Tvangsauktion over den nævnte Eiendom paa Grundlag af en misligholdt Pantobligation - overtaget af Finden - og erholdt herunder Indstevnte Tilslag som høistbydende med 12.000 Kroner; dette Bud blev den 5 Oktober næstefter approberet. Allerede under Auktionen viste der sig at være Tvist angaaende Prioriteterne i Eiendommen. Citantskabet foreviste en af Finden til Banken udstedt Obligation stor 2.500 Kroner, medens Indstevnte reiste Krav paa bedre Prioritet for en ham tilhørende Obligation paa 6.000 Kroner. Skaris Konkursbo lod ogsaa møde og protesterede mod Citantskabets Obligation, der som udstedt af urette Vedkommende, paastodes aldeles ingen Panteret at have. Ved det efter Auktionen foretagne Opgjør over Panteheftelserne viste det sig, at de Prioriteter, der først dækkes af Budet, tilsammen andrager til Kr. 7.182,53. Medens der opstod Uenighed om, hvorvidt det er Citantskabet eller Indstevnte, som dernæst har Krav paa Fyldestgjørelse af Auktionsudbringendet - og er det denne Tvist, der nu skal løses af Retten. - Med de forskjellige Pantedokumenter hænger det saaledes sammen: Den 6 September 1902 udstedte Ole H. Finden til Citantskabet en Obligation, hvore han erkjender at have modtaget tillaans 2.500 Kroner, for hvilken Sum han pantsætter «min i Brandbu Thinglag beliggende Eiendom Skari» med Pant «næstefter ældre Heftelser.» Dette Dokument thinglæstes den 19 September og erholdt fra Pantebogføreren Paategning om, at Ole Finden manglede thinglæst Hjemmel til Eiendommen; Laanet havde Finden imidlertid - saavidt man kan slutte af Sagens Dokumenter - faaet udbetalt allerede kort Tid efter Obligationens Udstedelse. - I Løbet af Høsten 1902 betalte Ole Finden omtrent hele den kontante Del af Kjøbesummen for Skari, men Sælgeren, der agtede at Kjøbe en ny Gaard, ønskede strax at kunne disponere ogsaa over det den 14 April 1903 forfaldendes Restbeløp eller Størsteparten af dette. Han formaaede derfor Ole Finden til under 14 Oktober 1902 at udstede en Obligation, hvori Finden i Anledning Kjøbet af Eiendommen erkjender at være Lars Skari skyldig 6.000 Kroner, at betale den 14 April 1903, og til Sikkerhed hvorfor han pantsætter: «min Eiendom gnr 32, bnr 5 Skari osv. » Om Prioriteten nævner Dokunentet intet. - Obligationen erholdt den 3 November en Paategning, ved hvilken L. J. Skari, «der har thinglæst Hjemmel paa den pantsatte Eiendom, vedtager nærværende Pantsættelse i alle Dele», hvorefter den blev thinglæst den 19 November. - Skari havde allerede tidligere indledet Underhandling med Indstevnte om, at denne skulde kjøbe Pantebrevet og den 21 November meddelt ham, Indstevnte, skadesløs Transport paa samme, dette ved en særskilt Erklæring, der senere er vedheftet Obligationen. Denne erholdt efter skeet Thinglæsning Anmærkningspaategning om den af Ole Finden til Citantskabet udstedte Obligation.

Det er nu Citantskabets Paastand, at det til Banken udstedte Pantebrev, der er thinglæst 19 September, har Prioritet foran Indstevntes Obligation med sin senere Publikationstid. Til Begrundelse heraf anfører Citantskabet derhos, at Ole Findens Obligation til Banken er udstedt med Lars Skaris fulde Vidende og Samtykke, og at det Pantedokument, som Skari senere har ladet sig selv meddele af samme Finden, da umulig kan komme imellem til Fortrængsel. Noget anderledes - indrømmer Citantskabet - kunde Forholdet muligens have stillet sig, om Obligationen paa de 6.000 Kroner var blevet udstedt - ikke til Skari, men direkte til dens nuværende Eier, Indstevnte, - men som Tingen nu er, findes det ganske utvivlsomt, at Citantskabet maa dækkes af Pantet eller Salgsummen for dette, før noget kan komme Indstevnte tilgode. - Helt anderledes anskues Forholdet af Indstevnte, der fremholder, at den af Ole Finden til Citantskabet udstedte Obligation gjennem sin Thinglæsning ikke har været istand til at skabe nogen Vanteret - og det af den simple Grund, at Finden ikke var Eier af den Gaard, hvori

Side:586

Citantskabet skulde gives Sikkerhed. Finden havde intet Skjøde - alene en Kjøbekontrakt, og hvilken Mening man end kan have om, hvad Ret en saadan giver, saa antager Indstevnte, at den Ting dog maa staa fast, at saa langt som til at hjemle Kjøberen Adgang til Beheftelse af Eiendommen til Skade for selve Skjødeindehaveren gaar den ikke. - - - Indstevnte benægter i denne Forbindelse ogsaa, at Skari har givet Samtykke til at Eiendommen af Finden blev pantsat til Citantskabet som skeet, og paastaar under Kritik over de fra Citantskabets Side afhørte Vidners Prov og Henvisning til Lars Skaris Vidneforklaring, at Citantskabet heller ikke har bevist noget saadant. Under Sagen har Indstevnte adciteret Lars Skaris Konkursbo; dette har ved Bestyreren den 30/10 1904 fremlagt Indlæg, hvori udtales, at det maa være klart, at Citantskabet ikke har erhvervet nogen Panteret, da Ole Finden ikke havde thinglæst Hjemmel til Gaarden. Boet protesterer derfor mod, at Citantskabet gives Medhold i sin Paastand. - - - I Strid med alt dette fastholder Citantskabet sit foran refererde og fremholder, at Sagens Udfald kommer til at bero paa, hvorvidt Retten anser det bevist, at Obligationen qv. er udstedt med Skaris fulde Vidende og Samtykke, og at Beløbet er anvendt til Dækkelse af den kontante Del af Kjøbesummen for Gaarden - Citantskabet mener, at det i begge disse Retninger har tilveiebragt det Bevis, som kan kræves. Indstevnte har fra sin Side ikke havt stort andet at anføre, end hvad foran er fremdraget som Kjernen i hans Procedure. Bemærkes bør det dog kanske, at han derhos fremkommer med en Betragtning om, at han for sin Del ialfald aldeles intet Kjendskab har havt til noget Samtykke fra Skaris Side og derfor maa staa i samme Stilling som «en godtroende Trediemand».

Retten bemærker, at Sagens Afgjørelse udelukkende beror paa, hvorvidt Citantskabet gjennem Ole Findens Obligation paa de 2.500 Kroner har erhvervet Panteret eller ikke. Og dette Spørgsmaal antages at maatte besvares overensstemmende med Indstevntes Paastand i saa Maade. Ole Finden havde selv ingen Eiendomsret, ingen thinglig Ret til Gaarden og var saaledes heller ikke istand til at overdrage Ret af den Art til nogen anden. Det er paa det rene, at Lars Skari sad inde med Eiendomsretten, da Obligationen udstedtes og thinglæstes, og det er ligeledes paa det Rene, at noget Samtykke til Pantsættelsen eller Vedtagelse af denne fra Lars Skari ingensinde er blevet thinglæst. Men da frivilleg indrømmet Panteret i fast Eiendom alene stiftes gjennem Thingsæsning af en fra rette Vedkommende, Eieren, i den Retning udgaaet Viljeserklæring, er det hermed givet, at den til Citantskabet udstedte, den 10 September 1902 thinglæste obligation ikke har forlenet Citantskabets Fordring med Panteret. Saaledes som Retten anskuer dette Spørgsmaal, er det uden Betydning, enten man antager, at Lars Skari har været enig i Pantsættelsen til Banken eller ikke - thi hans Vilje har under enhver Omstændighed ikke faaet Udtryk gjennem Thinglæsning, og da er den som anført her helt utjenlig til at danne Grundlag for Panterets Erhvervelse. - - -

Af Overrettens Dom hidsættes:

Retten kommer til samme Resultat som Underretten. Det er paa det Rene, at Samtykke fra Lars Skari som Indehaver af Skjødet paa Skari til en Pantsættelse for Kr. 2.500,00 til Grans Sparebank ikke er thinglæst, og det er derved klart, at ingen Panteret er erhvervet for disse Kr. 2.500,00. Spørgsmaalet er efter Rettens Mening kun, om Hoel kan ansees at have overtaget en personlig Forpligtelse til at udrede de Kr. 2.500,00 derved, at han kjøbte Obligationen paa Kr. 6000,00 vidende om, at Skari havde samtykket i, at Finden optog Laanet paa Kr. 2.500,00 med Pant foran de Kr. 6.000,00. I saa Henseende bemærkes, at Hoel ved Modtagelsen af Pantobligationen paa Kr. 6.000,00 erfarede, at den af Finden udstedte Obligation, Kr 2.500,00, var thinglæst og ifølge Thinglæsningstiden skulde have

Side:587

Prioritet foran de Kr. 6000,00 uden at imidlertid Samtykke fra Skari til saadan Pantsættelse var thinglæst. Hoel kunde have Opfordring til at undersøge, hvorledes Forholdet var hermed, hvilket han ogsaa har gjort paa den for ham rette og naturlige Maade, nemlig ved Henvendelse til Lars Skari selv. Naar Skari derpaa benægter at have givet Samtykke til denne Beheftelse, indsees det ikke, at Hoel kunde gaa ud fra, at han paatog sig Forpligtelse til at udrede de Kr. 2.500,00. - - -