Rt-1907-699

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1907-07-31
Publisert:	Rt-1907-699
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 130/1 S s. A.
Parter:	Fru Sofie Holmsen (Adv. Jens P. Heyerdahl) mod Holm Holmsens Dødsbo (Adv. Kr. Johanssen).
Forfatter:
Lovhenvisninger:

Ved Kristiania Byrets Dom afødt xx.xx.1906 er Fru Sofie Holmsen tilpligtet til Holm Holmsens Dødsbo at udlevere en paa hendes Navn lydende Kontrabog med Den norske Creditbank, hvorpaa oprindelig var indsat Kr. 11.977,94 samt at betale Kr. 1.977,94 med 4 % Rente fra 2 December 1904. Processens Omkostninger er ophævede.

Denne Dom er indanket til Høiesteret af Fru Holmsen, som har paastaaet sig frifundet og tilkjendt Procesomkostninger for begge Retter. Boet har paastaaet Byretsdommen stadfæstet, dog med den Forandring, at Fru Holmsen alene tilpligtes at udlevere den omhandlede Kontrabog «med indestaaende Kr. 11.977,94 med Renter fra Indsættelsesdagen,» samt sig tilkjendt Procesomkostninger for Høiesteret.

Sagens nærmere Omstændigheder vil erfares af Byretsdommens Præmisser. Efter Byretsdommens Afsigelse er optaget et nyt Thingsvidne. Men de derunder fremkomne Oplysninger har ingen nævneværdig Betydning. Den af Boet paastaaede Ændring i Byretsdommen er foranlediget derved, at de paa Kontrabogen af Fru Holmsen udtagne Beløb nu igjen er indsatte paa Bogen.

Høiesteret kommer til samme Resultat som Byretten og kan i alt Væsentligt tiltræde dens Begrundelse. Det findes hensigtsmæssigst at give hel ny Konklusion. Da der ei er gjort nogen speciel Indsigelse mod den Del af Boets Paastand, der omhandler Renterne, vil man tage den tilfølge. Eftersom Boet nu kun fordrer Udlevering af Kontrabogen, forstaar man Boet saa, at det, forsaavidt angaar Tiden for Gjenindsættelsen af de udtagne Beløb, kun kræver de Kontrabogen paaførte Renter. - Processens Omkostninger findes at burde ophæves ogsaa for Høiesteret.

Tre af de Voterende stemmer for, at Fru Holmsen frifindes for Boets Tiltale. Disse Voterende antager nemlig, at da Afdøde fra sin Side havde foretaget alt, hvad han under de foreliggende Omstændigheder var istand til for at faa fuldbyrdet sin Vilje med Hensyn til den omhandlede Gave, der maa ansees som en Livsgave, og da hans Husholderske havde indgaaet paa at modtage og opbevare vedkommende Bankbog paa Fru Holmsens Vegne, maa dette Gavetilfagn, der ikke kolliderer med Livsarvingernes Krav vaa Pligtdel eller med Kreditorernes Interesse, være bindende for Giverens Dødsbo.

I Henhold til det Anførte afsiges saadan

Dom:

Fru Sofie Holmsen bør under en løbende Mulkt til Kristiania Bykasse af 50 - femti - Kroner for hver Dag, hun sidder denne

Side:700

Dom overhørig, inden 4 - fire - Uger efter Høiesterets Doms Afsigelse, til Holm Holmsens Dødsbo udlevere den under Sagen omhandlede paa hendes Navn lydende Kontrabog med Den norske Creditbank hvorpaa indestaaende Kr. 11.977,94 med paaløbne Renter. Processens Omkostninger for Byretten og Høiesteret ophæves.

Af Byrettens Dom hidsættes:

Proprietær Holm Holmsen, der boede i Høland, døde Vaaren 1904 efter nogen Tids Sygeleie, i en Alder af 84 Aar. Blandt hans Efterladenskaber fandtes en Kontrabog med Den norske Creditbank lydende paa Fru Sofie Holmsen, der er gift med en Brodersøn af Afdøde. Paa Bogen indestod Kr. 11.977,94, der var indsat den 15de April 1904, ca. 14 Dage før Dødsfaldet. Denne Bankbog er - uvist av hvem - udleveret Fru Holmsen, uden at nogen Beslutning om Udlevering har været truffet af Boets Vedkommende. - - - Boets Paastand gaar ud paa, at Bankbogen med indestaaende Kr. 11.977,94 samt Renter tilbageføres til Boet, og at Indstevnte tilpligtes at udrede Sagens Omkostninger. Indstevnte paastaar sig frifundet og tilkjendt Forsvarsomkostninger.

At Bogen ikke tilhører Indstevnte paa anden Maade end som Gave fra Afdøde, benegter ikke Indstevnte, men Indstevnte gjør gjældende, at denne Gave i enhver Henseende er gyldig og forbindende for Boet, medens Boet hævder, at den er en Dødsgave, og som saadan er ugyldig, fordi den ikke var fuldbyrdet før Dødsfaldet, og i ethvertfald fordi den ikke er givet i Testaments Former. - Angaaende den nærmere Sammenhæng med Pengenes Indsættelse paa Bogen har den 71 Aar gamle Kaarmand Olaus Ullerud, der synes at have været en Ven af Afdøde, forklaret: Den 14 April 1904 lod Afdøde ham hente for at faa ham til at gjøre en Byreise for sig. Afdøde overgav ham en Kontrabog med Den norske Creditbank og anmodede ham om at besørge en Del af det paa Bogen indestaaende overført paa nogle af Afdødes Husmænd og Resten paa Indstevnte. Den næste Dag reiste Vidnet ind til Kristiania, og overensstemmende med Afdødes Paalæg udtog han de paa den ham overleverede Bankbog indestaaende Penge, indsatte nogle mindre Beløb paa nye Bankbøger, lydende paa de opgivne Husmænd, medens Restbeløbet indsattes paa Indstevntes Navn paa den under nærværende Sag omprocederede Bog. Ved sin Hjemkomst leverede Vidnet alle de nye Bøger til Afdøde personlig. Afdødes Husholderske, Jørgine Lier, har som Vidne forklaret, at Afdøde en Tid efter Ulleruds Byreise fortalte hende, hvad Ullerud havde gjort for ham i Byen. Samtidig nævnte han, at Ullerud skulde komme til ham og finde frem Bankbogen, for at hun kunde tage Vare paa den og bringe den til Indstevnte. Vidnet havde sagt, hun nødig vilde passe paa saa mange Penge; men paa gjentagen Anmodning lovede hun at tage Vare paa Bogen for Indstevnte. Ullerud kom imidlertid ikke, og da Vidnet maatte reise, blev der intet af, at hun fik Bogen overleveret til sig. Vidnet har forøvrigt oplyst, at Afdøde, før han maatte gaa tilsengs, sagde til hende, at han vilde skjænke Indstevnte en Pengesum. Hun har videre forklaret, at Afdøde i Marts 1904 gjorde en Byreise for at ordne med en Del Bankbøger, efter hvad han sagde; men da han blev daarlig, maatte han dengang reise hjem med uforrettet Sag. Det er paa det Rene, at Afdøde i levende Live lod overlevere til vedkommende Husmænd de Bankbøger, som han havde ladet udfærdige til dem. Den paa Indstevntes Navn lydende Bog blev derimod liggende hos ham, uden at han har underrettet Indstevnte, der boede i Fredriksværn, om hvad han havde gjort. Efter Proceduren maa det antages, at Indstevnte ligetil efter Dødsfaldet har været ganske uvidende om, at Bogen existerede, ja endog om, at Afdøde havde tænkt paa at forære hende noget.

Det synes efter dette lidet tvilsomt, at der ikke foreligger nogen fuldbyrdet Gave inter vivos fra Afdødes Side. Ja der foreligger end ikke nogen for Afdøde

Side:701

forpligtende Retshandel ligeoverfor Indstevnte. Ved at han lod Pengene indsætte i Bank paa hendes Navn, bandt han sig ikke. Han havde ikke dermed givet hende nogen Ret til at disponere over dem uden hans Tilladelse. Og selv havde han den fulde Ret til at disponere over Pengene eller Bogen, som han vilde. Han kunde atter tage Pengene ud. Han kunde overdrage Bogen til en anden, og han kunde mortis causa ved Testament disponere over den til Fordel for andre end Indstevnte. Som Livsgave kan Transaktionen ikke opretholdes. Havde Afdøde tænkt paa en Livsgave, var han ikke kommet længere end til et forberedende Skridt. Selve Gaveretshandelen mangler og kan ikke erstattes ved, hvad Afdøde til sin Husholderske kan have udtalt om sin Vilje, ligesaalidt som af den paatænkte Overleverelse til hende, som det forøvrigt ikke blev noget af. Forøvrigt er det heller ikke efter det foreliggende sandsynligt, at Afdøde har tænkt paa en virkelig Livsgave. Det naturlige havde jo isaafald været, at han enten havde sendt Indstevnte Bogen eller ialfald havde underrettet hende. Men ingen af Delene gjorde han, uagtet han havde havt fuld Anledning dertil; efter det oplyste var han ikke mere syg, end han godt kunde have ordnet dermed, om han havde villet. Og Instevnte boede, som før nævnt, i Fredriksværn, saa Postgangen bød ingen Vanskeligheder. Vistnok havde han, som nævnt, bedt sin Husholderske om at opbevare Bogen for at sende den til Indstevnte, men netop dette, at han ikke sender Indstevnte Bogen, men beder Husholdersken opbevare den, tyder paa, at han ikke har villet binde sig personlig, samtidig som han ved at overlevere den til Husholdersken, saaledes at den i Tilfælde af hans Død var ude af hans Besiddelse, antagelig har villet opnaa, at den da blev betragtet som en Livsgave, hvoraf s. Ex. Arveafgift ikke blev at tilsvare. Men hvilke Tanker Afdøde forsaavidt kan have havt er forøvrigt af mindre Betydning. Det Afgjørende er, at det retsstiftende Faktum, hvorpaa en Livsgave maatte bygges, mangler.

Skulde Transaktionen kunne opretholdes, maatte det derfor være som en dipositio mortis causa, men som saadan vilde den være ugyldig paa Grund af manglende Iagttagelse af Testamentsformerne. Thi hvad man end maatte antage om de før Døden fuldbyrdede Dødsgaver, maa det være klart, at naar man først betragter Dispositionen som en Dødsgave, saa foreligger der her en ren dispositio mortis causa, som for sin Gyldighed kræver Testamentsformer.

I Henhold til, hvad saaledes er anført, maa Indstevnte tilpligtes at udlevere til Boet Bankbogen qu. Det er af Indstevnte oplyst, at hun den 11 Juni, 12 Juli og 1 Septbr.1904 har hævet paa Bogen resp. Kr. 450, Kr. 100 og Kr. 1.427,94, tilsammen Kr. 1.977,94. Disse Beløb maa hun tilpligtes at tilsvare med almindelige Procesrenter fra Forligsklagen.

Paal Berg, kst. D. H. Christiansen, kst. F. Mack.