Rt-1907-771
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1907-09-21 |
| Publisert: | Rt-1907-771 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr 13/2 s.A. |
| Parter: | Westfälische Stanz- und Emaillirwerke A/G (Adv. Unger) mod Boyesen & Bergstrøms Konkursbo (Adv. Borchsenius). |
| Forfatter: | |
| Lovhenvisninger: | Konkursloven (1863) §40, Konkursloven (1863) |
Under en af Westfälische Stanz- und Emaillirwerke A/G mod Boyesen & Bergstrøms Akkordforhandlingsbo anlagt Sag blev Sidstnævnte ved Kristiania Handelsrets Dom afødt xx.xx.1906 frifundet under Ophævelse af Sagens Omkostninger. Denne Dom er af Westfälische Stanz- und Emaillirwerke indbragt for Høiesteret. Appellanten har her gjentaget sin Paastand ved Handelsretten, hois Dom af Indstevnte paastaaes stadfæstet. Derhos paastaar begge Parter Omkostninger ved Høiesteret, hvilke Indstevnte paastaar ilagte Appellanten in solidum med Selskabets Advokat, Unger. Boyesen & Bergstrøms Bo er efter Sagsanlægget gaaet over til Konkursbehandling.
Høiesteret kommer til samme Resultat som Handelsretten og tiltræder i det Væsentlige dens Begrundelse. - Sagens Omkostninger for Høiesteret findes Appellanten at burde tilsvare.
Side:772
I Henhold til det Anførte afsiges saadan
Dom:
Handelsrettens Dom bør ved Magt at stande. I Procesomkostninger for Høiesteret betaler Westfälische Stanz- und Emaillirwerke A/G og Høiesteretsadvokat Unger en for begge og begge for en til Indstevnte Boyesen & Bergströms Konkursbo 200 - to Hundrede - Kroner.
Af Handelsrettens Dom hidsættes:
Under 11 April og 9 Mai 1906 blev endel fra Westfälische Stanz- & Emaillirwerke A/G til Boyesen & Bergström hersteds fakturerede Varer indtagne paa Kristiania Frilager, hvor Varemodtagerne fra 9 Mai havde leiet Separatrum for deres fra Udlandet ankommende Varer. Den 6 Juni næstefter aabnede de Akkordforhandling, og da Varerne var ubetalte og Akkordforhandlingsboet negtede Udlevering, har Afsenderen sagsøgt Boet til at udlevere Varerne eller - om Varerne af Boet er afhændede - til at erstatte Citantskabet Varernes Fakturaværdi med Renter og Sagsomkostninger.
Citantskabet støtter sin Paastand paa Konkurslovens §40, jfr. Akkordforhandlingslovens §34, medens Indstevnte bestrider denne Lovbestemmelses Anvendelighed paa nærværende Tilfælde.
Spørgsmaalet er, om Varer, indtagne i Kristiania Frilager, kan siges at være «indtagne i Skyldnerens Varelager eller andet Opbevaringssted eller afleverede til en Trediemand, der efter Skyldnerens Anmodning har taget dem i Forvaring» - som Konkursloven udtrykker sig. Ved Frilager forstaaes ifølge Lov om Toldoplag afødt xx.xx.1904, dens §26, en Bygning eller et Omraade, som er afspærret, og hvor Varer - med de Indskrænkninger og paa de Betingelser, som følger af gjældende Toldbestemmelser - uden Undersøgelse eller Toldbehandling kan indtages og lagres samt ompakkes, deles, sorteres, blandes og iøvrigt behandles og bearbeides (dog ikke ved industriel Virksomhed) med samme Frihed som om de befandt sig udenfor Rigets Toldgrænse.
Det er paa det Rene, at Boyesen & Bergstrøm fra 9 Mai for mindst 1 Aar havde leiet Separatrum i Frilageret til Varerne. Til dette Rum havde alene de og Toldvæsenet - det sidste udelukkende for Toldkontrollens Skyld - Nøgle, og det kan da efter den Raadighed, som Leier af Frilagerrum efter Loven har over de indlagte Varer, ikke skjønnes andet end, at saadant Varelager maa betragtes som Leierens eget. Han kan ogsaa - saalænge der ikke er Spørgsmaal om at flytte Varerne ud af Frilageret - raade over dem ganske som om de i fortoldet Stand laa paa hans egen private Pakbod. Han vil saaledes foruden den i Loven udtrykkelig nævnte Raadighed ogsaa kunne fremvise Varerne, sælge og pantsætte dem - det sidste ved Hjælp af Lagerbevis, efter at de er overført til Frilagerets Fællesrum - i det Hele gjøre hvadsomhelst med dem uden at flytte dem ud af Frilageret. Hertil vil han selvfølgelig trænge Toldvæsenets Bistand; men denne Omstændighed skjønnes ikke at kunne betage det paa Frilageret leiede Lagerrum dets Karakter af Varelager for den, der har leiet det. Enten han har leiet Rummet af Kristiania Frilager eller af hvemsomhelst anden, er det ligefuldt hans Lagerrum saalænge Leieforholdet bestaar og enten Tolden paa de der lagrede Varer er berigtiget eller ikke, hører de dog ligefuldt til hans Lager. Der behøver forøvrigt ikke at hvile nogen Told paa Varerne, idet der paa Frilageret ogsaa kan indtages toldfrie Varer, og det vil saaledes være en Tilfældighed, at der overhovedet opstaar Spørgsmaal om Told. Hvorledes Sagen vilde have stillet sig, om Varerne havde henligget paa Toldboden, hører det ikke herhen at afgjøre.* ) - - -
- ) Se Hagerup: Konkurs S. 191, Platou: Søret S. 328, Aubert: Obligationsrettens sp. Del I (2den Udg.) S. 141.