Rt-1907-791

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1907-10-05
Publisert:	Rt-1907-791
Stikkord:	Arverett
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 20/2 S s. A.
Parter:	Albert O. Berg og Thorvald Berg (Adv. Nøftdal) mod Elisabeth, Oleane, Marthe, Lars og Lukas Roseth, Anton Nybak samt Knud Oppegaard som Bærge for sine umyndige Børn Laura, Lovise og Thorstein Oppegaard (Adv. P. A. Holm).
Forfatter:
Lovhenvisninger:	Arveloven (1854)

Hvad der er nærværende Sags Gjenstand og nærmere Omstændigheder fremgaar af Præmisserne til Decision af søndre Hedemarkens Sorenskriveris Skifteret afødt xx.xx.1904 og til Dom af Trondhjems Overret afødt xx.xx.1906. Nævnte Desifion lød saaledes: «Det af Halvor Olsen og Hustru Oline Olsen den 24 April 1891 oprettede gjensidige Testamente stadfæstes, hvorhos deres Bo bliver at extradere Albert O. Berg og Thorvald Berg til fri Raadighed.» Ved Overrettens Dom blev ogsaa Testamentet kjendt gyldigt; men derhos bestemtes det, at Boet skulde undergives Skifterettens Behandling til

Side:792

Fordeling mellem Testatorernes Arvinger efter Loven. Processens Omkostninger for Overretten ophævedes.

Overrettens Dom er af Albert O. Berg og Thorvald Berg ved Stevning afødt xx.xx.1906 paaanket til Høiesteret, hvor de har nedlagt Paastand væsentlig i Overensstemmelse med SkifteDecisionen og om Tilkjendelse af Omkostninger for alle Retter.

De Indstevnte for Høiesteret Elisabeth, Oleane, Marthe, Lars og Lukas Roseth, Anton Nybak samt Knud Oppegaard som Bærge for sine umyndige Børn Laura, Lovise og Thorstein Oppegaard har nedlagt saadan Paastand: «Principalt, at det den 24 April 1891 mellem Halvor Olsen og Oline Olsen oprettede gjensidige Testamente kjendes ugyldigt at være. Subsidiært, at Overrettens Dom stadfæstes, og i begge Fald at deres Bo bliver at tage under Skiftebehandling til Fordeling mellem deres Arvinger efter Loven, samt at de Indstevnte i alle Tilfælde tilkjendes Procesomkostninger hos Appellanterne.»

Nye Oplysninger foreligger ikke.

Høiesteret kommer til samme Resultat som Overretten og tiltræder i det Væsentlige dens Begrundelse. Overrettens Dom vil i Henhold hertil være at stadfæste. Processens Omkostninger for Høiesteret findes at burde ophæves.

Ifølge Foranstaaende afsiges saadan

Dom:

Overrettens Dom bør ved Magt at stande. Processens Omkostninger for Høiesteret ophæves.

Af Skifterettens Decision hidsættes:

Den 24 April 1891 oprettede Stationsmester Halvor Olsen og Hustru Oline Olsen, som ingen Børn havde sammen, et gjensidigt Testamente, hvorefter den Længstlevende skulde beholde det hele Bo udelt. Oline Olsen havde da allerede fra Høsten det foregaaende Aar lidt af Mavekræft; den 20 April 1891 maatte hun gaa tilsengs, og den 28 s. M. døde hun.

Hendes Mand, der overtog Boet i Henhold til Testamentet, døde den 10 Juli 1901, og blev der den 20 Septbr. næst efter afholdt Registrering i hans Bo. I en Skiftesamling den 16 Oktober s. A., hvori Halvor Olsens Arvinger, Sønnerne Albert Olsen Berg og Thorvald Berg, samt Oline Olsens Arvinger afgav Møde, protesterede de sidstnævnte mod Testamentets Gyldighed, og i den som Følge heraf opstaaede Skiftetvist er der for Hustruens Arvinger nedlagt saadan Paastand: «at det af Halvor Olsen og Oline Olsen den 24 April 1901 oprettede Testamente bliver erklæret for ugyldigt, samt at Citantskabet hos de Indstevnte tilkjendes Procesomkostninger.» I et senere Indlæg er der subsidiært paastaaet, at Boet, uden Hensyn til om Testamentet opretholdes eller ei, skal deles mellem begge Ægtefællers Arvinger efter Loven.

For Albert og Thorvald Berg er der nedlagt Paastand om, at Testamentet opretholdes, at Boet ikke tages under offentlig Skiftebehandling, og at Indstevnte tilkjendes Sagsomkostninger.

Citantskabet gjør gjældende, at Oline Olsen, da Testamentet oprettedes, ikke var i den Sindstilstand, at hun kunde afgive en gyldig Erklæring. - - -

Da Testamentet er oprettet overensstemmende med Arvelovens Forskrifter, maa det blive deres Sag, som vil gjøre gjældende, at nogen af Udstederne manglede Evnen til at afgive en forpligtende Viljeserklæring, at bevise Rigtigheden av en saadan Paastan. Men dette Bevis antages ikke at være ført af Citantskabet.

Side:793

Tvertimod finder Retten, at det ved Testamentsvidnernes bestemte Udtalelse maa ansees godtgjort, at Oline Olsen, omend muligens mat og svækket af sin Sygdom, dog har været fuldstændig compos mentis. - - -

Citantskabet gjør videre gjældende, at Testamentet kun gav Halvor Olsen Ret til at sidde med Boet til sin Død, at det saaledes kun hjemlede ham en Brugsret, men ikke Eiendomsret. Heri kan imidlertid Retten ikke give Citantskabet Medhold. Den eneste naturlige Fortolkning af, hvad der fra Hustruens Side kan være ment ved den Bestemmelse, at den Længstlevende skal «beholde Boet udelt» er den, at hun har villet indsætte Manden som Arving. Hvis det kun var tænkt at tilstaa ham en Brugsret, eller hvis Meningen havde været, at Hustruens Slægtinge efter Mandens Død skulde indtræde som Arvinger, maatte dette udtrykkelig have været bemerket.

Af Overrettens Dom indtages:

- - - Derimod finder man det ganske klart, at Testamentet ikke er andet end et almindeligt gjensidigt Testamente, der saaledes ikke gjør Længstlevende til Enearving, men kun giver ham Besiddelsen og Brugen af det hele Bo. Førstafdødes Arvinger har saaledes sin Ret i Behold. - - -

Wildhagen.

Testamentets Udtryk «beholder der hele Bo udelt» er efter min Mening tvetydigt og tillader saavel den af de Indstevnte som den af Appellanterne hævdede Forstaaelse. Men den sidstnævnte maa dog som den, der mindst afviger fra Lovens Ordning, nyde Fortrinet, hvor den videre gaaende Forstaaelse, saaledes som her Tilfældet, mangler Støtte i Sagens Oplysninger. Med disse Bemerkninger tiltrædes Førstvoterendes Votum.

Beichmann.

I det Væsentlige og Resultatet enig med de før Voterende.

Kr. Fleischer.