Rt-1908-67
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1907-11-30 |
| Publisert: | Rt-1908-67 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 27/2 B s.A. |
| Parter: | Eierne af Vestre Næsland: Anton Jakobsen, Jakob Persøn, Kristian Mikkelsøn og Karl Holst (Overretssagfører Knut A. Bachke til Prøve) mod Edvard Olsen Østre Næsland (Advokat Kristen Nygaard) |
| Forfatter: | H. Scheel, Motzfeldt, B. Scheel, Vogt, Mejdell, Vogt, Reimers |
| Lovhenvisninger: |
Extraordinær Assessor, Byretsassessor Dr. H. Scheel: Med Hensyn til nærværende Sags Gjenstand og nærmere faktiske Omstændigheder henviser jeg til Præmisserne til de tidligere afsagte Domme. Ved Dom afsagt af den edsvorne Fuldmægtig hos Sorenskriveren i Lofoten med Meddomsmænd den 21 April 1903 blev saaledes kjendt for Ret: «Eierne af Vestre Næsland, Anton Jakobsen, Jakob Persøn, Kristian Mikkelsøn og Karl Holst bør for Citantens Tiltale under denne Sag fri at være. Processens Omkostninger ophæves.» Dommen er afsagt under Dissens, idet Administrator og en af Meddomsmændene voterede for Tilfølgetagelse af den af Edvard Olsen, Østre Næsland, nedlagte Paastand.
Efterat Dommen af denne var paanket til Trondhjems Overret, afsagde denne Ret den 5 September 1904 saadan Dom: «De Indstevnte, Eierne af Vestre Næsland Anton Jakobsøn, Jakob Persøn, Kristian Mikkelsøn og Karl Holst kjendes uberettigede til at fiske Laks paa Citanten Edvard Olsens Brug Østre Næslands Grund. Indstevnte Anton Jakobsøn bør til Citanten, Edvard Olsen, betale Erstatning efter Skjøn af uvillige Mænd, optaget paa den førstes Bekostning for den Citanten tilføiede Skade, ved at Anton Jakobsøn har fisket Laks paa hans Grund i Aarene 1898 til 1900. Skjønsbeløbet forrentes med 4 - fire - Procent aarlig Rente fra 28 April 1901. Processens Omkostninger for begge Retter ophæves.»
Overrettens Dom er af de tabende Parter paanket til Høiesteret, hvor der for dem er nedlagt saadan Paastand: «1. Overrettens Dom underkjendes, 2. At Underrettens Dom tilkjendes Sagsomkostninger for Overret og Høiesteret.»
For Indstevnte, Edvard Olsen, Østre Næsland, er der nedlagt Paastand om Stadfæstelse af Overrettens Dom og Tilkjendelse af Procesomkostninger for Høiesteret.
For Høiesteret er fremlagt et ved lovformelig Konduktørforretning optaget Situationskart, og derhos er fremlagt en Del Udtalelser fra Sagkyndige angaaende det i Sagen omhandlede Spørgsmaal. I en Skrivelse afødt xx.xx.1905 udtaler saaledes en P. Johansen, Ramberg, der oplyser, at han som offentlig Udskiftningsmand har været med ved flere Udskiftningsforretninger, at der ved de Forretninger, hvor han har været med, «aldrig har været taget Hensyn til Deling af andet end Jord og Torvmyr samt Havnegang. Kun der, hvor Sjøhuse var, har været delvis Deling af Fjæren. Min Mening er, at da Udskiftningen paa Næsland intet har nævnt om Grænse, har man staaet i den Formening, at Sjøen og Fjæren var fælles Eiendom i Ligehed med almindelige Udskiftningsregler.» Dette er det væsentlige Indhold af hans Erklæring. Videre udtaler Udskiftningsformand E. B. Falck i
Side:68
Skrivelse afødt xx.xx.1906: «Naar det i Udskiftningen heder, at Skiftelinierne mellem Brugene gaar til Sjøen og ingen Rettigheder af Stranden er nævnt at være udskiftet, medens der udtrykkelig er anmerket, at Indtægt af Landslod og Hval, som løber iland, skal være fælles for Lodeierne, maa man gaa ud fra, at det har været Rettens Mening, at de af Stranden faldende Indtægter skulde være fælles, og især da ingen anden Herlighed eller Indtægt af Stranden end de nævnte dengang var kjendt.» Udskiftningsformand Laase siger i Skrivelse afødt xx.xx.1906: «Det er min fulde Overbevisning, at havde de Mænd, der i sinn Tid foretog Udskiftning af de i Hr. Sagførerens Skrivelse nævnte Gaarde, den Gang Udskiftningen foregik, kjendt til, at der i Fremtiden vilde blive en Herlighed ved med Kilenøter at drive Laksefiske ud af Gaarden - havde de da ogsaa fattet Bestemmelse for denne Herlighed i Lighed med, hvad de gjorde for Landslod og ilanddreven Hval; thi det var ikke Strandlinien, men Marken der blev delt»; han bemerker videre, at ved alle de offentlige Udskiftninger, som han har afsluttet, har han føit til i Forretningen, «at samtlige nuværende og senere fremkomme Herligheder ved Sjøen er fælles Eiendom og bliver at dele mellem Eierne efter Fiskeskyld.» I er Erklæring afødt xx.xx.1906 fra Udskiftningsformand Lekve siges først: «Naar der i Udskiftningsforretningen anføres, «at Landslodden ikke er blevet delt, men bliver denne som ogsaa den Indtægt, der maatte falde ved Hval, der løber iland, at fordele paa samtlige Brugs Opsiddere,» da synes det som Forretningen har havt til Hensigt at lade de Næringer, der maatte falde af Sjøen, være uberørt af Udskiftningen,» men han slutter sin Skrivelse med den Udtalelse, at han er «tilbøielig til at anse Stranden delt med de Eiendomme, hvortil den ligger, og Fiskerettighed, som mere eller mindre eller Loven tilligger Grundeieren ved Sjøen, kommer da denne tilgode, forsaavidt det ikke udtrykkelig er taget Forbehold derimod.» I samme Retning gaar ogsaa en Udtalelse afødt xx.xx.1906 fra Udskiftningsformand Joh. Holmesland, hvori det siges, at han i Anledning af den modtagne Forespørgsel har konfereret med den konstituerede Udskiftningsformand, som har afgivet en Erklæring, hvis Indhold han skal hidsætte, og dette refereres saaledes: «Dersom det omhandlede Laksefiskeri med Kilenot paa Udskiftningens Tid (1873-75) havde været en af Lodeierne kjendt og benyttet fælles Herlighed, ansees det ikke tvilsomt, at Fiskeriet ogsaa i Fremtiden maatte være fælles, saafremt ikke Udskiftningsforretningen indeholdt det modsatte. Da imidlertid saadant Fiskeri, efter hvad De oplyser, ikke kjendtes og benyttedes paa denne skiftningens Tid, er man nærmest tilbøielig til at antage, at denne Herlighed tilhører hver Lodeier for sit Land efter de mellem Lodeierne fastsatte Grænser, saaledes som disse ender i Sjøen.»
Jeg har fundet Sagen særdeles tvilsom, men er kommet til samme Resultat som Overretten og Minoriteten i Underretten, og jeg kan i det væsentlige tiltræde Overrettens Begrundelse. Jeg finder det lidet tvilsomt, at der ved Udskiftningen er tillagt Eieren af Østre Næsland Eiendomsret til hele den Strækning, som efter Udskiftningens Bestemmelse er tillagt ham, alene med de udtrykkelig fastsatte Undtagelser med Hensyn til Sjøtomter og Hjeldplads, som er tillagt Brugerne paa Vestre Næsland. Jeg antager altsaa, at Opsidderen paa Østre Næsland blev Eier ogsaa af, hvad der under Sagen er kaldt Strandlinjen, i det hele taget af Grunden baade over og under den Linje, hvor Land og Sjø støder sammen, saa langt som Eiendomsret strækker
Side:69
sig. Men hvad jeg har fundet tvilsomt, er, hvad Udskiftningen gaar ud paa med Hensyn til de Rettigheder i Sjøen, som tilkommer en Grundeier. Det er vistnok saa, at man maa opstille den Hovedregel, at naar ved en Udskiftning Eiendomsretten deles, saa omsatter Delingen alle de i Eiendomsretten liggende Beføielser, forsaavidt der ikke gjøres nogen speciel Undtagelse. Naar saaledes Udmark deles, maa derved ogsaa Havneretten ansees delt, hvis det ikke positivt fremgaar at være Meningen, at Havneretten fremdeles skal være fælles. Men Forholdet stiller sig dog noget anderledes, hvor der er Tale om Rettigheder i Sjøen, fordi saadanne Rettigheder gjærne betragtes som særskilte Herligheder ved Siden af Eiendomsretten til Grunden, og tillige af den Grund, at det i Udskiftningsloven af 1857 om Ret til Fiskeri alene siges, at den skal skiftes, «forsaavidt den findes med Fordel at kunne udskiftes.» Hvis der havde været Tale om et allerede paa den Tid stedfindende Laksefiske, vilde derfor efter min Mening meget tale for at anse Fællesskabet bestaaende med Hensyn til et saadant, hvis derom intet var udtalt; og paa en lignende Maade kunde Forholdet muligens stille sig med Hensyn til saadanne kjendte Herligheder som Ret til Landslod og til ilanddreven Hval. I det foreliggende Tilfælde fremgaar det positivt af Udskiftningsforretningen, at denne ikke omsatter Laandslodden eller Indtægt af ilanddreven Hval. Det bliver da et Spørgsmaal, hvilken Betydning der skal tillægges den heromhandlede Udtalelse i Udskiftningsforretningen, idet det jo paa den ene Side kan anføres, at der her er gjort en positiv Undtagelse fra Udskiftningen, en Undtagelse, som da ikke kan udvides til andre Rettigheder end de udtrykkelig nævnte; og paa den anden Side kan det siges, som det under Sagen er sagt, at hvis man havde tænkt paa, at der kunde blive Laksefiske, vilde man sandsynligvis derom have sagt det samme som om Retten til Landslod og til Hval. Til Fordel for Appellantens Paastand kan ogsaa paaberaabes den Form, som Udtalelsen herom har faaet, idet der siges: «Paa Foranledning anmerkes, at Landslotten ikke er blevet delt» osv., hvilket kunde tyde paa, at en Udtalelse i den angivne Retning egentlig var anseet overflødig. Imidlertid kan det vel ogsaa være, at en saadan Slutning vilde være uberettiget, idet Meningen kun har været at udtrykke, at det er paa Foranledning fra nogen af Parterne under Udskiftningen, at denne Bestemmelse med Hensyn til Hval og Landslod er truffet. Jeg finder saaledes, at det, som i Udskiftningsforretningen siges om Landslod og Hval, med omtrent lige stor Føie kan paaberaabes fra begge Sider. Og jeg er som sagt, om end under Tvivl, kommen til det Resultat, at en Udvidelse af det forbeholdte Fællesskab ogsaa til et senere opkommende Laksefiske ikke er berettiget. Jeg finder forsaavidt i Overensstemmelse med, hvad der er udtalt under en Høiesteretsvotering, der er refereret i Rt-1907-721, at det maa opstilles som en Hovedregel med Hensyn til Forstaaelsen af Udskiftninger, hvor intet derom er udtalt, og hvor ikke særlige Omstændigheder taler for en anden Opfatning, at senere opkommende Herligheder maa tilfalde Eierne af de enkelte udskiftede Dele. Det kan ogsaa siges, at om der end kunde være sterke Grunde for at bibeholde et Fællesskab med Hensyn til forholdsvis rene Indtægter som de, der falder af Landslod og Hval, kan Forholdet stille sig anderledes ved Laksefiske, hvor der til Indtægtens Erhvervelse forudsættes Anvendelse i ganske betydelig Udstrækning baade af Kapital og Arbeide. Udtalelserne fra de Sagsyndige, hvoriblandt foruden de nævnte ogsaa den i Tilfældet fungerende
Side:70
Udskiftningsformand, hvis Udtalelse er gjengivet i Underrettens Præmisser* ), gaar - som det sees - i temmelig afvigende Retning.
- ) «Fra Bestemmelsen om Landslotten formener jeg, at der ikke vil kunne drages nogen Slutning for Retten til Laksefiske.»
Paa Grund af Sagens tvilsomme Beskaffenhed finder jeg, at der er Grund til at ophæve Sagens Omkostninger for Høiesteret. Det bliver min
Konklusion:
Overrettens Dom bør ved Magt at stande. Processens Omkostninger for Høiesteret ophæves.
Assessor Motzfeldt: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende.
Assessor B. Scheel: Ligesaa.
Extraordinær Assessor, Sorenskriver Vogt: Ogsaa jeg har fundet Sagen adskillig tvilsom, men er kommen til et andet Resultat end de foregaaende Voterende. Jeg skal foreløbig bemerke, at da det her gjælder Laksefiske i Sjø og ikke i Elv, og da det i den her foreliggende Udskiftningsforretning - som af Førstvoterende nævnt - er udtrykkelig anført, at Landslod og Indtægt af ilanddreven Hval ikke er omfattet af Udskiftningen, kan jeg ikke finde, at Høiesteretsdommen af 18 September stdstleden, i hvilken derhos er taget Hensyn til særlige konkrete Forhold, som ikke er tilstede i nærværende Sag, er afgjørende for denne, saaledes som af Indstevnte paastaaet. Den citerede Anførsel i Udskiftningsforretningen maa ogsaa Førstvoterende har bemerket - indledes med, at den er afgivet «paa Foranledning». Heri ligger, saavidt jeg forstaar, ganske utvetydig udtrykt, at Udskiftningsretten selv har anseet det overflødig at bemerke, at de omhandlede Rettigheder fremdeles bliver liggende i Fællesskab, og deri ligger igjen udtalt den bestemte Forudsætning, at de Næringer eller de Indtægter, der kommer fra Sjøen eller Sjøgrunden udenfor Eiendommen knyttede Bedrift, ikke har været medtaget i Udskiftningen, men fremdeles skulde blive liggende i Fællesskab mellem samtlige Brug paa den iøvrig i det væsentlige udskiftede Eiendom. Gjælder dette Benyttelsen af selve Stranden, selv om denne som Grund betragtet maa ansees uskiftet - hvilket jeg er enig i her er Tilfældet -, saa maa det efter min Mening i mindst ligesaa høi Grad gjælde den egentlige Sjønæring eller Udnyttelsen af den udenfor det faste Land liggende Grund tilligemed Vandet over samme, og da specielt der forefaldende Fiskeri, hvad enten saadan Benyttelse allerede fandt Sted paa Udskiftningens Tid eller først senere er kommet i Brug. At ogsaa den sidste maa være uberørt af Udskiftningen, anser jeg som en ligefrem Følge af den Betragtning, at Sjønæringen overhovedet falder udenfor dennes Ramme. - I den af Førstvoterende nævnte Bestemmelse i Udskiftningsloven af 1857 er det aabenbart forudsat, at det jevnlig vil indtræffe, at Fiskerier ikke med Fordel vil kunne udskiftes, og denne Lovens Forudsætning bestyrker i mine Øine den Opfatning, at naar et udenfor en Eiendom, der er Gjenstand for Udskiftning, liggende Fiskeri ikke er specielt nævnt i Forretningen, saa vil det i Almindelighed være saa at forstaa, at Fiskeriet eller Retten til samme fremdeles bliver liggende i Fællesskab. At dette kan medføre sine praktiske Vanskeligheder med Hensyn til Benyttelsens Fordeling mellem de
Side:71
forskjellige Interesserede, er et Forhold, som jevnlig finder Sted, og som efter min Opfatning ikke kan influere paa Afgjørelsen af selve Retsspørgsmaalet. Jeg voterer saaledes for Stadfæstelse af Underrettens Dom med Ophævelse af Overretten og Høiesteret.
Extraordinær Assessor, Advokat Mejdell: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Hr. Assessor Vogt.
Extraordinær Assessor, Lagmand Vogt: I det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende.
Assessor Reimers: Enig med Hr. Assessor Vogt.
Høiesterets Dom blev derefter afsagt overensstemmende med Førstvoterendes Konklusion.
Af Overrettens Dom hidsættes:
- - - Nærværende Ret kommer til samme Resultat som Minoriteten i den paankede Dom, idet man finder, at Strandliniens Deling har fundet sin Afgjørelse ved Udskiftning over Næslandgaardene 13 August 1873-11 Juni 1875. Efter denne blev først Indmarken og Sjøgrunden paa indre Næsland, der efter Proceduren er identisk med Appellantens Brug - nu benævnt Østre Næsland - afgrænset fra den fælles Havnegang. Derefter heder det at Udskiftningsmændene ogsaa har overseet Havnegangen, og fandt man, at Appellantens Brug, l.nr. 176, «hvis Indmark og Sjøtomt nu helt er blevet udlagt paa Indre Næsland,» ogsaa hensigtsmæssigen kunde erholde dets Andel af Havnegangen og Udmarken fraskilt de andre Brugs og «er saaledes nu ved Udskiftningen blevet tillagt Strækningen - Ind- og Udmark og Sjøtomt» fra Nufsfjord til Bugten ved Kveiten, dog med de senere i Forretningen nævnte Undtagelser. Det er vistnok rigtig, hvad Minoriteten anfører, at den Omstændighed, at Vestre Næslands Eiere er tillagt en bestemt afgrænset Sjøtomt og Hjeldplads paa Østre Næslands Grund, intet absolut Bevis indeholder for nogen Udskiftning af Strandlinien, da disse Tomter optager endel af Indmarken. Men naar det er paa det Rene, at Appellanten er tildelt Grunden langs Sjøen paa den omhandlede Strækning, kan det neppe være tvilsomt, at han efter Udskiftningens Udtryk ogsaa eier Sjøgrunden og Sjøtomten udenfor denne Grund med de Indskrænkninger, Forretningen tilsiger, og følgelig med de nævnte Undtagelser tilkommer Grundeierens Sjørettigheder dersteds, hvoriblandt Retten til at anbringe Laxenøter. At Landslotten paa Foranledning efter udtrykkelig Bestemmelse, ligesom Indtægten ved ilanddreven Hval tilfalder samtlige Opsiddere som før, kan ikke fortolkes udvidende derhen, at andre Grundeieren tilkommende Rettigheder til Sjøen ogsaa skal blive at fordele. Om Østre Næsland viser sig at have bedre Fiskepladse for Laksebedriften og om Adgangen til at drive Sjøen synes ulige fordelt, saa er det dog tænkeligt, at andre Hensyn kan have stillet Vestre Næsland gunstigere, og ihvertfald er denne Betragtning utjenlig til en Fortolkning, der staar i Strid med Udskiftningens Ord og Resultat. - - -
Bernh. K. Bergersen.
Jeg er i det væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende. Jeg maa imidlertid tilføie, at jeg ikke anser Sjøgrunden udenfor den Vestre Næsland tillagte Sjøtomt og Hjeldplads for Østre Næsland tilhørende, og mit Votum er altsaa saaledes at fortstaa, at jeg ikke indbefatter denne Sjøgrund under Ordene «Østre Næslands Grund» i Konklusion. - - -
Riddervold-Smith, kst.
Kristian Bryn, kst.