Rt-1909-347

Instans:	Høyesteretts kjæremålsutvalg - dom
Dato:	1909-04-17
Publisert:	Rt-1909-347
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 47 s.a.
Parter:	Johan Ernst Olsen (selv) mot A/S De forenede bryggerier Fortuna & Central (adv. A. Heiberg)
Forfatter:
Lovhenvisninger:

Med bevilling til fritagelse for retsgebyrer har Johan Ernst Olsen ved stevning afødt xx.xx.1908 paaanket til høiesteret Kristiania byrets dom av 28 december 1907, hvorved aktieselskabet De forenede bryggerier Fortuna og Central blev frifundet for hans tiltale i sagen og dennes omkostninger ophævede. Appellanten har nedlagt paastand om, at nævnte aktieselskab tilpligtes at betale ham erstatning efter uvillige mænds skjøn, optaget paa dets bekostning og med lovlige renter af skjønsbeløbet fra skjønnets afgivelse for den skade, der paaførtes ham, og det tab i fremtidig erhverv, som han har lidt, som følge af hans fald i november 1905 i vareheisschakten i Brogaden nr. 7 i Kristiania, samt at aktieselskabet ilægges sagens omkostninger for byretten og høiesteret.

Indstevnte har paastaaet stadfæstelse af byrettens dom med tilkjendelse af procesomkostninger for høiesteret.

Angaaende sagens faktiske omstændigheder henvises til den paaankede doms præmisser.

Høiesteret kommer til samme resultat som byretten og tiltræder i det væsentlige dens begrundelse. Sagens omkostninger findes at burde ophæves ogsaa for høiesteret.

I henhold til det anførte afsiges saadan

dom:

Byrettens dom bør ved magt at stande. Procesomkostninger for høiesteret ophæves.

Af byrettens dom hidsættes.

I Brogaden nr. 7, som aktieselskabet De forenede bryggerier Fortuna & Central havde til brugelig pant, er der en vareheis. Til denne er adkomsten fra gaardsrummet gjennem en dobbeltdør af jern. En jernstang er fæstet i væggen paa venstre side af døren til en akse lodret paa væggen, og denne stang er til at dreie i plan parallelt med vægfladen. Naar stangen er dreiet op i lodret stilling i forhold til døraabningens tærskel, kan døren aabnes, men stangen skal efter akselens mekanisme ikke kunne dreies op, medmindre heisestolen staar indenfor døraabningen. Naar heisestolen skal heises op, lukkes døren til gaardsrummet og stangen dreies i vandret stilling, saa at den falder ned i en ret ovenfor dens dreieakse anbragt bøile. Stangen holder da den dobbelte jerndør igjen. I tidens løb var imidlertid dreieakselen blevet noget slak, saaledes at det var blevet mulig at løfte jernstangen saa meget, at den kom ud af sit hvileplan og faldt udenfor bøilen og ned paa marken.

Den 8de november 1905 om eftermiddagen var arbeider Johan Ernst Olsen antagelig ved 6 tiden gaaet ind i nr. 7 i Brogaden, hvor han pleiede at hente personlig sit eksemplar af bladet «Socialdemokraten», der trykkes i nævnte gaard. Han kom da, uden at det nærmere er oplyst, hvorledes det

Side:348

egentlig hændte, til at gaa ind gjennem den ovenfor beskrevne heisedør til gaardspladsen, medens heisestolen var oppe i høiden og faldt ned i heiseschakten, hvis bund ligger 2 1/2 meter under gaardspladsens niveau. Olsen fik brud af høire laarben. - - -

At han selv kunde have løftet stangen af for heisedøren, før han gik ind i heiseschakten, synes aldeles uantagelig. Enten har vel stangen ikke været ordentlig løftet op og lagt i stilling i bøilen, idet heisen skulde gaa tilveirs, eller ogsaa har barn eller andre i gaardsrummet løftet denne ud af sin rigtige hvilestilling i bøilen og lagt den ned paa jorden; efter hvad flere vidner har forklaret, lader det sig da gjøre at komme ind mellem de to dobbeltdøre, men uden at smyge langs væggen hen til heisedøren, der er overfor - ikke paa samme side som portindgangen til gaardsrummet, vilde det ikke være mulig at komme ind i aabningen mellem heisedørene (naar heisen er oppe i etagerne) uden at skræve over stangen. Efter 2det og 3die kontravidne kan der ikke antages at have været noget i gaardsrummet, som nødsagede citanten til at smyge langs væggen for at komme hen til heisdøren - eller den til venstre for samme værende trykkeridør. Denne slaar efter det oplyste ind og er en enkelt dør, medens heisens dobbelte døre slaar udover (og er belemrede med den ofte omtalte jernstang, som sidder fast i muren) og i det hele ikke kan give tilstrækkelig aabning for en voksen mand til at slippe igjennem, uden at han tvinger døren op, idet denne holdes indtil af den omhandlede stang. Efter det oplyste var det ved den tid, da trykkeriet skulde lukkes, og lyset derinde var efter et vidnes udsagn slukket. Citanten kan saaledes have været i en skynding og i hastværket have taget feil, hvor vanskelig det end synes at maatte have været for et tænksomt menneske. I det hele kan man vanskelig komme til andet, end at citanten til en vis grad har tilsidesat den agtsomhedspligt, som i det hele maa fordres af den, der færdes ved aftentid i en fremmed gaard, selv om han der har lovlig erinde. I alfald synes sagen at maatte staa saa, at citanten, om det indtrufne i forhold til ham selv er at anse som kasuelt, maa godtgjøre, at der særlig er noget at lægge indstevnte tillast, for at kunne søge skadeserstatning.

At nogen, for hvem indstevnte er retslig ansvarlig, har taget stangen ned og aabnet heisedøren, er ikke godtgjort. Det kommer da an paa, om det overhovedet kan tilregnes indstevnte som en retslig relevant uagtsomhed, at heisaabningen var i nogen grad tilgjængelig, selv om heisen var oppe i etagerne, paa grund af den oven omtalte slaphed i stangens mekanisme. At indstevnte (eller vagtmesteren) af folk i gaarden var paa forhaand gjort opmerksom paa, at det nysnævnte forhold kunde være farlig, kan mod 1ste kontravidnes og indstevntes benegtelse ikke ansees for tilstrækkelig godtgjort. At forholdet efter ulykken med citanten uden eller efter paalæg af det offentlige heisetilsyn er blevet rettet, lægger man ingen vegt paa.

Andet punktum i §9 i heiseforskrifterne for Kristiania af 2den mars 1903 foreskriver: «Ved alle vareheise ... skal der træffes saadanne foranstaltninger, at kun den dør, foran hvilken heisestolen er stanset, kan aabnes og desuden skal heisen ikke kunne sættes igang, naar nogen dør er aaben.» Det lader sig ikke negte, at denne forskrift ikke kunde være at anse som efterkommet, naar stangen foran dørene i gaardsrummet kunde være løftet ud af sin bøile, og mens heisestolen var ovenover. Men man maa efter det oplyste gaa ud fra, at forholdet var ligedan, da indstevnte tiltraadte eiendommen som panthaver; det er ogsaa in confesso, at forskriften i omhandlede 2det punktum i §9 i heisereglementet er et tillæg, kommer til efterat Brogaden 7 var bygget, og at heisen tilfredsstillede det ældre reglements

Side:349

regel i §9, selv med den ovenomhandlede mangel ved stangens mekanisme. For at denne mangels vedbliven skulde kunne tilregnes indstevnte som uagtsomhed, maatte der være givet paalæg fra den offentliges tilsynsmyndighed om at rette forholdet. Men det er saa langt fra, at citanten har godtgjort, at indstevnte har faaet noget saadant paalæg før ulykken, at det snarere maa ansees bragt paa det rene, at heisen trods mangelen med mekanismen ved stangen har været godkjendt ved de aarlige eftersyn og senest nogle maaneder før ulykken fandt sted. Enten saadant paalæg lovlig kunde gives for ældre anlæg eller ikke, er det overflødig at komme ind paa. - - -