Rt-1910-189
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1909-01-22 |
| Publisert: | Rt-1910-189 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 6/1 A s.a. |
| Parter: | Trælasthandler Aug. Opsahl (overretssagfører Birger Schanke til prøve) mod Styrelsen for Norges Statsbaner (adv. Schjødt). |
| Forfatter: | Skattebøl, Blom, Prydz, Mejdell, Hambro, Platou, justitiarius Thinn |
| Lovhenvisninger: |
Ekstraordinær assessor, skifteforvalter Skattebøl: Til erhvervelse af grund m.v. til jernbaneanlægget Flisen-Elverum blev der i 1908 afholdt ekspropriationsforretning over endel eiendomme i den saakaldte Heradsbygd i Elverum. Den 26 august nævnte aar blev der bl.a. afhjemlet takst over takstnr. 66, Opsahl nordre, gnr 39, bnr 1, hvis eier var trælasthandler August Opsahl. Taksten blev afgivet i to alternativer, og erstatningen for grundafstaaelsen fastsat til et bestemt beløb pr. aar, idet som sedvanlig arealets udregning forventedes udført senere. Ligeledes blev der fastsat erstatning for ulempe; under det første alternativ blev denne fastsat til 250 kroner, under det andet til 50 kroner. Underskjønnet blev af Ophsahl paaanket til overskjøn. Saadant afholdtes over den nævnte eiendom den 2 oktober 1908. Udfaldet af overskjønsforretningen er protokolleret saaledes: «Mændene skjønte, at al erstatning for grund og ulempe, den sidste under begge alternativer, maatte bortfalde paa grund af særfordele ved stationens nærhed. Et mindretal stemte for, at underskjønnet stadfæstedes for grunderstatningens vedkommende, medens ulempeerstatningen under begge alternativer maatte bortfalde paa grund af de nævnte særfordele.»
I forbindelse hermed afsagdes fravigelseskjendelse.
Denne afgjørelse er af Opsahl paaanket til høiesteret, hvor der for ham er nedlagt saadan paastand: «At det paaankede overskjøn med fravigelseskjendelse kjendes uefterrettelig; at sagen hjemvises til nyt overskjøn paa indstevntes bekostning efter paastevning enten fra indstevnte eller appellanten; ved det nye skjøn bliver gaarden nordre Opsahls beliggenhed i nærheden af Heradsbygdens jernbanestation ikke at anse som en særfordel, for hvilken der kan kræves fradrag i erstatningsopgjøret; at appellanten Aug. Opsahl hos indstevnte, styrelsen for Norges statsbaner, tilkjendes sagsomkostninger for høiesteret.»
Styrelsen for Norges statsbaner har nedlagt saadan paastand: At overtaksten og fravigelseskjendelsen stadfæstes, og at appellanten tilpligtes at betale indstevnte procesomkostninger ved høiesteret.
Side:190
Appellanten har ment, at overskjønnet lider af en formel mangel, som maa lede til dets underkjendelse. Han har i saahenseende paapegt, at overskjønsmændene ikke har specificeret, hvilken erstatning der i tilfælde skulde ansættes for grundafstaaelsen og for ulempe, og ikke angivet, til hvilket beløb de ansætter de særfordele, som mændene mente var tilstede. Jeg kan ikke give denne indsigelse medhold. Jeg mener, at det ikke uden særskilte spørgsmaal derom paalaa mændene at give specifikation, men at de kunde indskrænke sig til at meddele slutresultatet.
Af hvad jeg har refereret, fremgaar det, at den særfordel, som mændene har ment var tilstede, bestaar deri, at gaarden nordre Opsahl ligger i nærheden af den projekterede Heradsbygdens jernbanestation. Der er fremlagt en skrivelse fra Tollef Kilde, der fungerede som opmand ved overskjønnet og som saadan for endel bestemte resultatet. Han anfører i denne skrivelse, der er fremkommet som svar paa en forespørgsel fra Opsahls advokat: «Alle ved en jernbanelinje beliggende eiendomme har særfordele, der bliver særlig fremtrædende, naar vedkommende eiendom ligger i umiddelbar nærhed af en jernbanestation. Ved Rena, hvor jeg bor, stiger eiendomme og bosteder i og omkring Rena stadig i pris, medens eiendomme, som er beliggende over 3 à 4 km. fra jernbanestationen, synes at være uberørte af nævnte prisstigning. At have sit bosted og sin eiendom beliggende ved en jernbanestation byder saa mange og store fordele, at en yderligere erstatning fra statens side efter min formening er høist ubillig.»
Jeg maa, efter hvad der foreligger, gaa ud fra, at det ene og alene er den omstændighed, at gaarden ligger nær jernbanestation, som her er betragtet som særfordel og tillagt den betydning, at erstatning for grundafstaaelse og ulempe bortfalder. Andet er heller ikke fra jernbanestyrelsens side paaberaabt under proceduren.
Jeg kan ikke tiltræde den opfatning, at en saadan omstændighed i og for sig er tilstrækkelig til at begrunde fradrag i eller bortfalden af erstatning ligeoverfor den, fra hvem grund eksproprieres. Der er under proceduren paaberaabt en flerhed af høiesteretsdomme (jfr. Rt-1874-563, Rt-1899-191, Rt-1900-194, Rt-1904-69. Red.), ved hvilke jernbanestyrelsen har fundet afgjort, at fradrag skal kunne ske i et tilfælde som nærværende. Jeg kan imidlertid ikke finde, at nogen af de domme, som isaahenseende er citeret, afgjør spørgsmaalet. For at fradrag skal kunne ske, mener jeg, at der maa paavises særlige omstændigheder ved vedkommende eiendom, som bevirker, at dens beliggenhed i nærheden af stationen bringer eieren specielle fordele. Saadanne omstændigheder er her ikke oplyst og, som jeg allerede har antydet, heller ikke af styrelsen paaberaabt. For min opfatning i henseende til det spørgsmaal, som her foreligger, mener jeg at finde støtte i dr Herman Scheels forelæsninger over norsk tingsret, specielt side 195, hvortil jeg henviser.
Jeg vil efter det anførte votere for ophævelse af overtaksten med fravigelseskjendelse. Processens omkostninger for høiesteret finder jeg bør ophæves.
Konklusion:
Den paaankede overtakst med fravigelseskjendelse vedkommende takst nr. 66 nordre Opsahl ophæves. Sagen hjemvises til ny overtakst paa jernbanestyrelsens bekostning efter paastevning enten fra denne eller fra
Side:191
trælasthandler Aug. Opsahl. Ved den nye takst bliver gaarden nordre Opsahls beliggenhed i nærheden af Heradsbygdens jernbanestation ikke at anse som en særfordel, til hvilken der kan tages hensyn ved erstatningens ansættelse. Processens omkostninger for høiesteret ophæves.
Assessor Blom: Jeg er i det væsentlige og resultatet enig med førstvoterende.
Ekstraordinær assesor, byretsassessor Prydz, assessor Mejdell, konst. ekstraordinær assessor, byretsassessor Hambro, ekstraordinær assessor, profossor Platou og justitiarius Thinn: Ligesaa.
Dom afsagdes overensstemmende med førstvoterendes konklusion.