Rt-1910-229

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1910-01-29
Publisert:	Rt-1910-229
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 11/1 s.a.
Parter:	Disponent A. Løwlie og disponent P. Søberg (adv. Aakrann) mod Kristiania kommune (adv. Krog).
Forfatter:	Justitiarius Thinn, Roll, Birkeland, Blom, Hagerup Bull, Vogt, Skattebøl
Lovhenvisninger:	Bygningsloven for Kristiania (1899), Bygningsloven for Kristiania (1899) §25, Straffeloven 1902 ikrafttredelseslov (1902) §25

Hvad der er nærværende sags gjenstand og nærmere omstændigheder, fremgaar af præmisserne til den af Kristiania byret den 16 juni 1908 afsagte dom, ved hvilken Kristiania kommune under ophævelse af processens omkostninger blev frifundet for A. Løwlies og P. Søbergs tiltale.

Byrettens dom er af A. Løwlie og P. Søberg paaanket til høiesteret, hvor de har nedlagt saadan paastand: «At indstevnte Kristiania kommune tilpligtes at betale til appellanterne A. Løwlie og P. Søberg kr. 3.876,13 med 4 pct. renter fra 4 november 1906, til betaling sker, samt sagens omkostninger ved byretten og høiesteret.» Subsidiært har appellanterne paastaaet, at det tab, som de har havt ved, at de har maattet foretage udbedring i fundamenteringen og isolationen paa gaard nr. 72 c ved Drammensveien i Kristiania, maa blive at fordele mellem partene i overensstemmelse med §25 i lov om den borgerlige straffelovs ikrafttræden, idet feilene ved gaardens opførelse ihvertfald for en del, og for den væsentligste del, skyldes bygningsmyndighederne. - Indstevnte Kristiania kommune har nedlagt paastand om stadfæstelse af byrettens dom og om tilkjendelse af omkostninger for høiesteret.

Høiesteret kommer til samme resultat som byretten.

Side:230

Skylden for feil, som begaaes ved en bygnings opførelse, falder i første række paa bygherren og hans folk. Kun under særlige omstændigheder kan eieren gjøre ansvar gjældende mod kommunen eller dens funktionærer.

Som en saadan særlig omstændighed nævner lov afødt xx.xx.1899 §25,13, at et bygverk maa rettes, fordi en lovstridig plan er blevet approberet og befulgt. Men i nærværende tilfælde er der ikke tale om en lovstridig plan. Vistnok medgiver kommunen her for retten, at der maa antages af bygningsautoriteterne at være meddelt samtykke til, at der til grundmur blev anvendt mursten, ikke som i bygningsanmeldelsen opgivet graasten. Men efter de regler, som gjaldt paa den tid, hvorom her handles, kunde til grundmur anvendes mursten.

Hvad der har fremkaldt de ulemper, som har nødvendiggjort reparation eller forandring af bygverket, var den særlig mangelfulde isolation. Men for denne feil falder skylden ene og alene paa bygmesteren, som endog var særskilt advaret ved sundhedskommissionens skrivelse afødt xx.xx.1901, gjentaget i bygningsinspektørens skrivelse af 20 september s.a. At kommunen skulde blive erstatningspligtig, fordi den ikke paa effektiv maade hindrede bygmesteren fra at begaa denne feil, kan ikke udledes af bygningslovens forskrifter og ei heller af almindelige retsgrundsætninger.

At appellanterne i henseende til det spørgsmaal, som her foreligger, ikke staar i nogen anden og gunstigere stilling ligeoverfor kommunen, end bygmester Axel Olsen vilde have staaet, om han var vedblevet at være eier og var optraadt med søgsmaal, anser man klart.

Efter det anførte vil byrettens dom være at stadfæste.

Omkostningerne for høiesteret findes appellanterne at burde tilsvare.

Dom:

Byrettens dom bør ved magt at stande. I procesomkostninger for høiesteret betaler A. Løwlie og P. Søberg en for begge og begge for en til Kristiania kommune kr. 300,00.

Af byrettens dom hidsættes:

I tidsrummet 1899-1901 opførtes efter anmeldelse til bygningsmyndighederne et vaaningshus paa grunden matr. nr. 72 c ved Drammensveien. Sedvanlig attestation om bygningsarbeidets lovlige udførelse er givet af vedkommende bygningsinspektør. I anmeldelsen opgaves som fundamenteringsmateriale graastensmur. Dette materiale blev imidlertid ikke anvendt. Alle fundamenter bestod nemlig kun af almindelige murstensmure i kalkmørtel, og de var uden udvendig cementpudsning og isolation mod jordbakken, der var fyldt lige ind paa muren uden area. I ydermurene var lagt sedvanlige isolationslag af asfaltpap, men 1 etages gulv lagdes tildels adskillig under det tilstødende terræn. Paa grund af den her omhandlede bygningsmaade trængte der fugtighed udenfra ind gjennem murverket og derfra forplantede den sig videre i bygningen. Sundhedskommissionen maatte i den anledning skride ind med paalæg om udførelse af forskjellige arbeider. Paalægget blev efterkommet i løbet af vaaren og sommeren 1906. Arbeidernes kostende udgjorde kr. 3.876,13. Dette beløb anser O. Løwlie og P. Søberg, som siden 1 januar 1906 er eiere af Drammensveien 72 c, Kristiania kommune pligtig, til at erstatte denne. - - -

Erstatningskravet grundes paa, at bygningsinspektøren har undladt at paase, at det anmeldte fundamenteringsmateriale graastensmur, som vilde have hindret skadens indtræden, blev anvendt ved bygningens opførelse. Ligeledes paapeges, at planeringen af 1 etages gulv under det tilstødende terræn - en omstændighed som har medvirket til skaden - er lovstridig byggemaade.

Side:231

Kommunen anfører bl.a. til sin frifindelse, at den ikke har noget ansvar overfor en eier for, at bygningsmyndighederne ikke forebygger, at han opfører et mere eller mindre brøstfældig bygverk, selv om de derved overtræder noget lovbud eller kunde have paalagt ham at bygge anderledes, end han har gjort, og at saadant ansvar heller ikke kan indtræde overfor senere eiere, det er - siges det - ikke eierinteresserne, men almene interesser, som bygningsmyndighederne har at varetage.

Jeg antager, at kommunen ikke er erstatningspligtig i anledning af det indtrufne. Der kan ikke blive plads for anvendelse af bestemmelsen i lov om bygningsvæsenet i Kristiania afødt xx.xx.1899 §25, post 13, som gjør kommunens erstatningspligt afhængig af, at et byggearbeide er udført i overensstemmelse med den approberede plan og senere viser sig at være lovstridig. I nærværende tilfælde indgaar nemlig ikke den paaklagede bygningsmaade i den approberede plan. Tvertimod er den, forsaavidt angaar anvendelse at almindelige murstensmure som fundamenter, i strid med planen. Heller ikke skjønnes der at være nogen anden hjemmel for erstatningskravet. Bestemmelsen i den omhandlede bygningslovs §3, post 2 om, at vedkommende bygningsinspektør har at paase, at lovens bestemmelser om byggearbeider nøiagtig befølges, at der anvendes forsvarlige konstruktioner og materialier, samt at arbeidet udføres overensstemmende med den approberede byggeanmeldelse og de for arbeidets udførelse givne bestemmelser maa antages at være en forskrift af samfundsmæssig art, som ikke giver enkeltmand nogen rettighed, og hvis overtrædelse derfor heller ikke indeholder nogen retskrænkelse mod ham. Ligesaalidt kan enkeltmand i bygningsmyndighedernes attestation om lovligheden af det udførte arbeide se et tilsagn som han kan indrette sig efter med fordring paa at holdes skadesløs, ifald der viser sig at være nogen ulovlighed alligevel. Hvorvidt der overhovedet i nærværende tilfælde kan ansees overført bygningsmyndighederne noget retsstridig forhold, er det unødvendig at afgjøre. - - -

Herman Lie, kst. And. Færden. Edward Hambro.